Minh bag Amnesty CDAmnesty International har lige udsendt Amnesty Unplugged. På CD'en er en række danske kunstnere gået sammen i et projekt for at bryde tavsheden om vold mod kvinder. Chris Minh Doky har været tovholder og idémand bag projektet, hvor det bla. er muligt at høre Sanne Salomonsen med Misbrugt og forladt i en helt ny version. Jimmy Jørgensen synger Pige træd varsomt og Cecilie Nordby bidrager med Zoeanne.CD'en er en del af Amnesty's kampagne Stop vold mod kvinder.http://www.amnesty.dk/doc.asp?page=1885&lang=daCostello har travltFor nylig var Elvis Costello i Århus og København for at optræde med sit HCA musikstykke. I sidste uge gik han igang med at lave en plade sammen med New Orleans legenden, pianisten Allen Toussaint. Pladen bliver senere udsendt af Verve Records. D. 24. februar udsender Deutsche Grammophon en live optagelse fra North Sea Jazz Festival, hvor Costello stod i spidsen for det 52 mand store Metropole Orkest. Pladen der kommer til at hedde My flame turns blue indeholder nyt materiale, tre gamle kendinge, Almost blue, Clubland og Watching the detctives samt en fortolkning af Charles Mingus' Hora decubitus.
Nye jazzplader i 2006
Året 2005 er ved at rinde ud. Hvad mon 2006 bringer? Allerede nu kan sløret løftes for nogle af de plader der kommer i starten af 2006.
Jens Jefsen Trio har lige overstået en turné sammen med saxofonisten Dave Wilczewski. Turnéen blev afsluttet med to dage i studiet, hvor Jefsen nok kan forventes at være i det funky hjørne, specielt efter at trommeslageren Jukkis Uotilla er kommet med på trommer. Jefsen udgav sidst en plade i 2002, med Bejazzled på Stunt. http://www.kontrabas.dk/Christian Winther der er bosiddende i New Orleans er på turné i Danmark i slutningen af januar. I den forbindelse udsender Winther sin anden CD for selskabet Steeplechase. The only plan som pladen hedder er med Marcus Printup (trompet), Richard Doron Johnson (piano), Neal Caine (bas), Ali Jackson (trommer) og Winther på saxofon.http://www.christianwinther.com/I november optrådte Jomi Massage sammen med DR Big Band i Århus og København. Jomi Massage alias Signe Høirup Wille Jørgensen har sammen med Lars Møller lavet en sangcyklus på opfordring fra DR P2's Radium. Til februar bliver det muligt at nyde det utraditionelle samarbejde på en dobbelt CD som udsendes af Morningside Records.http://www.jomimassage.dk/Chris Potter er i samarbejde med Craig Taborn (keyboards) og Wayne Krantz (guitar) på sin nye CD Underground, der udkommer på Sunnyside d. 31. januar.
JazzPar prisvinderen Andrew Hill er d. 21. februar aktuel med sit comeback på Blue Note. På pladen Time lines har han følgende med: Charles Tolliver (trompet), Greg Tardy (sax og klarinet), John Hebert (bas) og Eric McPherson (trommer).
Trompetisten Roy Hargrove slår to fluer med et smæk på sin kommende dobbeltCD Reflections and Distortions på Verve. Den ene er med hans kvintet, den anden er med det funky RH Factor. Den udkommer d. 28. februar.
Michel Camilo er sammen med Barcelona Symphony Orchestra på pladen Rhapsody in blue, der udkommer d. 28. februar på Telarc.
Til marts kommer der en ny plade med Cassandra Wilson på Blue Note. Hun har samarbejdet med T-Bone Burnett om pladen Thunderbird.
NHØP mindes i bogPeter H. Larsen og Thorbjørn Sjøgren er forfatterne bag en ny mindebog om alletiders største danske (jazz)musiker NHØP. De har talt med en række personer som stod NHØP nær på forskellig vis. De tre første interviews er med hans søskende, som ligeledes havde musikken tæt inde på livet lige fra starten. Herefter følger nogle af de første musikerkolleger. Ole Kock Hansen -som ret beset er NHØP's barndomsven og ikke kun kollega. Bent Axen som tog ham med i jazzgruppe 60. Alex Riel som han spillede utallige koncerter sammen med i 60'erne på Montmartre. Pladeselskabsdirektøren Nils Winther, som stod bag en nærmest endeløs række af udgivelser med NHØP i 70'erne. Oscar Peterson, som NHØP spillede med siden 1970, og skulle have været på turné med i år. Jonas Johansen, trommeslageren som endte med at blive fast medlem af NHØP efter, at flere var prøvet af.Der er 18 interviews i den 232 sider smagfulde bog. Bogen er fyldt med billeder taget af Jan Persson, fotografen som fulgte NHØP trofast gennem alle årene. Bogen er en uomgængelig udgivelse for alle os jazzfreaks, men er også interessant for mange andre musikinteresserede. Bogen udgives af Gyldendal og udkommer d. 14. november.Sony udgiver samtidigt en dobbelt CD, kaldet Friends forever, som samler en lang række "hits" fra NHØP's karriere. Bla. indeholder den NHØP & Mulgrew Millers udgave af C Jam Blues, som hidtil kun har været tilgængelig på en promotion CD udgivet af Bang & Olufsen. Derudover er der selvfølgelig NHØP's udgaver af kendte danske sange. Et oplagt julegavehit, ligesom bogen. Jamie Cullum kommer til DanmarkDen vildt populære engelske sanger Jamie Cullum kommer til Danmark i 2006. D. 29. januar spiller han i Vega i København, og dagen efter spiller han i Musikhuset i Århus.Han er lige nu repræsenteret på hitlister over hele verden med sit nye album, Catching tales. Hans højeste placering på den danske hitliste var en 14. plads i midten af oktober.http://www.jamiecullum.com/gigs/Japansk fansite om norsk jazzEngang imellem lander man på de mest besynderlige sider på nettet. I den forgangne uge endte jeg på det japanske site Grinnigtroll.com. Siden beskæftiger sig næsten udelukkende med nyere norsk jazz -som feks. Jazzlands og Rune Grammofons kunstnere. Den er meget up to date, og det mest mærkelige er næsten at jeg ikke er stødt på nogen norske sites som virker så grundige. En skam at jeg ikke kan japansk. Men man kan da nyde billederne fra diverse koncerter i det japanske med bla. Tord Gustavsen Trio, Susanna & The Magical Orchestra og Supersilent.www.grinningtroll.comBetween a smile and a tear på DVDD. 6. december kommer Niels Lan Doky's film om Montmartre Between a smile and a tear på DVD. Berlingske's anmelder Kjeld Frandsen kaldte filmen "en meget smuk skildring af et møde mellem syv musikere, der alle har noget på hjerte."
Jazzhitlister
Jazz og den sædvanlige salgshitlister er ikke daglig kost. Lige nu er folk som Jamie Cullum og Michael Bublé repræsenteret på diverse pophitlister. Tidligere i år opnåede Tord Gustavsen Trio en førsteplads på den norske hitliste.
Men jazzen har også sine egne hitlister.
Her er tre eksempler.
Billboard
I denne uge er Diana Krall's nysudgivne juleplade strøget ind som nr. 1 på Billboard Jazz hitliste. Det efterlader en lille tanke hos mig: "Hvem køber dog juleplader allerede nu?". http://www.billboard.com/bbcom/charts/chart_display.jsp?g=Albums&f=Top+JazzHMV JapanHeldigvis har den japanske udgave af internetshoppen HMV en engelsksproget version, og på deres salgsliste er Krall på en andenplads. Nr. 1 er the pianowonderkid Hiromi.http://www.hmv.co.jp/bestsellers/index.asp?category=1&genre=800&style=0Musikmarkt TysklandDen tyske jazz hitliste fra Musikmarkt (pladeindustriens) bliver opdateret en gang om måneden. På den seneste fra oktober er Cullum helt i top, efterfulgt af en anden fra jazzens yderste grænser Lizz Wright.http://www.musikmarkt.de/content/charts/jazzcharts.php3
Store navne på besøg i denne uge
Nogle af jazzens absolutte sværvægtere er på Danmarksbesøg i denne uge. Pianisten Brad Mehldau spiller på Jazzhouse med sin trio d. 9. nov. D. 12. nov. kommer Curtis Stigers til landet og bliver frem til d. 16. nov, hvor han så har spillet på Jazzhouse, Musikhuset og Dexter. D. 12. nov. spiller Ulf Wakenius Hammond Jazz project på Jazzhouse, hvor Wakenius har Jonas Johansen med på trommer. Wakenius har åbenbart en svaghed for danske trommeslagere, for på hans nye CD, Notes from the heart, er det Morten Lund som bestyrer stikkerne. Notes from the heart er lige blevet valgt som månedens CD af det tyske magasin Stereoplay.Den italienske pianist Stefano Bollani er atter i landet for at spille med Jesper Bodilsen og Morten Lund. D. 9. nov. lægger de ud i Kolding, i perioden frem til 19. november kan de træffes flere steder i landet, bla. en enkelt gang sammen med Paolo Fresu og flere gange sammen med sangerinden Katrine Madsen.
http://www.bradmehldau.com/mehldau/
http://www.blogger.com/
http://www.curtisstigers.com/ http://www.stefanobollani.com/
Bugpowder endelig klar med album nr. 2
Kvartetten med Mads Hyhne, Kasper Tranberg, Jonas Struck og Laust Sonne er klar med opfølgeren til kultdebuten fra 2001. Den hedder Autoabsence og indeholder 9 numre i deres egen unikke stil. En stil der nok er free (for fordomme), og ikke decideret jazz. Bla. minder Manibozho/Going to Manchester meget om det engelske band Joy Division, stort og dystert. Pladen udgives i samarbejde med Jazzclub Loco, der tidligere på året sprang ud som pladeselskab med udgivelsen af fire debuterende bands. Bugpowder tager på turné i starten af december, hvor de ved tre koncerter præsenterer musikken fra det nye album.
http://www.locomusic.dk/
http://www.bugpowder.dk/
Loco Awards 05
Førnævnte Loco præsenterer lørdag d. 12. nov. på Plan B, deres eget Awardshow. Et show hvor der nok er ret stor sikkerhed for, at de folk der får priserne, ikke er blevet overbestrøet ved pladebranchens vanlige hyldestfester. Der uddeles følgende priser: Lifetime achievement, young and coming, bornholmerprisen og håndværkerprisen. På scenen bliver det muligt at høre David Thomas fra Pere Ubu, P.O. Jørgens, Kasper Tranberg o.a.
http://www.locomusic.dk/
Guide til lovlige Jazz MP3 downloadsDer mange steder på nettet, hvor kunstnere har lagt et enkelt nummer ud på nettet, som reklame for deres nye album. Atter andre ligger koncerter og sågar hele albums ud, til gratis lovlig download.Her er nogle af de bedste, som findes. Fælles for dem alle er at de er i MP3 format, og i fuld længde.
Verdens største jazzsite www.allaboutjazz.com er begyndt at have MP3 downloads. Det fungerer sådan at der bliver lagt et nummer på hver dag, og det er så tilgængeligt i en uge. Det er oftest forholdsvis ukendte jazzkunstnere, som benytter sig af muligheden for at gøre lidt reklame for deres plader. http://www.allaboutjazz.com/php/jazzdownloads.phpDet amerikanske jazzmagasin JazzTimes har adskillige MP3 downloads, lige nu er det muligt at hente numre med Ben Allison, Cuong Vu, The Vandermark 5, Kenny Barron og Charles McPherson.http://www.jazztimes.com/columns_and_features/jazz_mp3s/index.cfmDet amerikanske pladeselskab Revenant Records som udgav Albert Ayler boxen Holy ghost, har en del numre som kan downloades gratis. Meget af musikken er i blues og roots genren. Interessant for jazzfeinschmeckere er bl.a. Albert Ayler, Cecil Taylor og Derek Bailey.http://www.revenantrecords.com/index.php?section=mp3sTelarc er ikke fedtede, der er numre med Monty Alexander, Al Di Meola, Michel Camilo, Hiromi, John Pizzarelli, Marcus Miller og flere andre.http://www.telarc.com/dd/default.asp?mscssid=21E356BUWNTE9M5KHB4VC8J8C27D1Q91Det svenske pladeselskab Hoob Records hører måske ikke til de mest kendte, men prøv at hente de to numre med trioen Musicmusicmusic, og du vil huske Hoob og Musicmusicmusic.http://www.hoob.net/noflash.aspx?sida=mmm_downloadsPianisten Vijay Iyer som tidligere i år udsendte den anbefalelsesværdige Reimagining på Savoy Jazz, har en mængde Mp3'ere på sin side. Hør f.eks. nummeret The density of the 19th century, stort! En god mulighed for at lære en af de mest spændende nyere pianister at kende.http://www.vijay-iyer.com/download.shtmlSaxofonisten John Ellis, der medvirker på Anne Mette Iversens kommende album, har tre koncerter som man kan hente. Lydkvaliteten er ikke i top, men musikken fejler ikke noget.http://www.johnaxsonellis.com/livemusic.htmGreg Osby har lagt 13 koncerter ind på hans side til download fra årene 97-04. Bl.a. en koncert fra 97 i Holland, der var Jason Morans andet job med Osby's gruppe.http://www.gregosby.com/mp3.htmlPå førnævnte Jason Moran's site er der også MP3'ere at hente, bl.a. et nummer, hvor han er i partyhumør, fra hans nyeste plade Same Mother.http://www.jasonmoran.com/mp3.htmlM-Base saxofonisten Steve Coleman er ultimativt den mest rundhåndede musiker på MP3 området. Han har lagt intet mindre end 15 komplette albums ud til fri download på hans side.http://www.m-base.org/sounds.htmlGuitaristen Charlie Hunter var meget tidligt ude med at give noget af musikken væk gratis. Man kan stadig hente 3 MP3albums fra den gang. Idag er han begyndt at tage penge for sine downloads, men der er så til gengæld en guldgrube at vælge imellem.http://www.charliehunter.com/audio/index.htm På de følgende danske sider kan du også finde MP3 musik.Mark Solborg: http://www.solborg.dk/Christian Winther: http://www.christianwinther.com/cdmp3.htmlStefan Pasborg: http://www.pasborg.dk/Jakob Bro: http://www.jakobbro.com/discography.php?expand=sidetrackedNiels Ryde: http://www.nielsryde.dk/
Kasper Villaumes hænderKasper Villaume drog i august måned til New York for, at indspille en ny CD. Resultatet af den foreligger allerede nu. Den hedder Hands og er Villaumes fjerde plade -femte, hvis man tæller den japanske udgivelse Estate med. Sidste år var det en trioplade. Denne gang er det kvartet, med Chris Minh Doky på bas, Ali Jackson på trommer og Chris Potter på saxofon. Potter der i 2000 til manges store overraskelse fik JazzPar prisen, men som siden viste at det var fuldt berettiget. Potter har bl.a. udsendt flere soloplader på Verve, har samarbejdet med Dave Holland mange gange og spillede i sine unge år hos Paul Motian, hvor han nok fik sit gennembrud. James Farber er lydtekniker på pladen. Farber er en af de mest erfarne rotter i faget, hvor han bl.a. inden for det seneste år har været tekniker på Kurt Rosenwinkel's Deep song, Dave Holland's Overtime, Joe Lovano's I'm all for you og Jan Garbarek's In praise of dreams. Pladen starter med Monk's udødelige Green chimneys og indeholder også en anden kending; Gone fra Gershwin's Porgy & Bess. Derudover er der fire numre fra Villaume's Hands, en enkelt fra Minh samt Bobby Troup's Meaning of the blues. Villaume tager på turné næste forår, med Ali Jackson og Minh.http://www.villaume.dk/Tania Maria i KøbenhavnTania Maria indspillede i slutningen af 70'erne to LP'er for danske Medley. Den ene var en live indspilning fra Montmartre, og den anden en duoplade med Niels Henning Ørsted Pedersen. Den sidste har opnået klassikerstatus, men har siden udgivelsen kun været tilgængelig på LP. Det har Stunt Records nu gjort noget ved. Begge plader udgives samlet til en CD's pris. Lydrestaureringseksperten Jørgen Vad har med nænsomt øre sørget for, at "opdatere" lyden, på de gamle indspilninger som Niels Christensen dengang producerede.
Musikken på livepladen et sprudlende festfyrværkeri, hvor man ærgrer sig over at man ikke var tilstede. Duopladen, som starter ud med Bim Bom er musik fra dengang, hvor man kunne være så heldig at høre den slags musik i statsradiofoniens P3 om morgenen.http://tania.maria.free.fr/english.htmlJazz i grænselandet -eller omvendt?Den gamle Japanforsanger David Sylvian (hvis Japan ikke lige tænder en "jow dem kender jeg" lampe i dig, så fortvivl ej, det var en gruppe som huserede i England i starten af firserne iført tommetykt make up og har ikke en pind med jazz at gøre) er aktuel med gruppen Nine Horses og pladen Snow borne sorrow. Den er ganske interessant med danske jazzører, da både saxofonisten Thomas Hass og vibrafonisten Morten Grønvad medvirker. Musikken er eksperimenterende pop, med jazzede toner. Gruppen Nine Horses er et samarbejde mellem Sylvian og tyskeren Burnt Friedman. Friedman har før samarbejdet med Hass og Grønvad. Iøvrigt medvirker Arve Henriksen, Stina Nordenstam og Ryuichi Sakamoto også på pladen.Burnt Friedman er også aktuel med gruppen Flanger, hvor han sammen med Atom (alias Uwe Schmidt alias Senor Coconut) har udsendt pladen Spirituals. Her medvirker Thomas Hass ligeledes og Lars Vissing har også fundet vej til studiet på et par numre. Musikken er et særdeles modigt forsøg udi at mixe electronica og dixieland.http://www.ninehorses.com/http://www.nonplace.de/Beady Belle varmer op for Jamie CullumJamie Cullum har lige udsendt Catching tales og sælger den i et antal, som ingen anden jazzmusiker kan matche ligenu. Hans koncerter besøges også i et stort antal. Norske Beady Belle har fået tjansen som opvarmning på hans igangværende Europaturné.En anden meget "ujazzet" ting, som Cullum har lanceret på sit site er, at man kan deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde Cullums Audi TT. http://www.beadybelle.com/index_en.htmlhttp://www.jamiecullum.com/Fortolkningsnyt i efteråretThe Great Jazz Trio udgiver S'wonderful, med deres bud på en stribe standards. Trioen består af Hank Jones, John Patitucci og Jack deJohnette.Joel Harrison har giver sig i kast med George Harrison på Harrison on Harrison, hvor han med hjælp fra bla. Uri Caine har indspillet Taxman, Here comes the sun og mange andre.Diana Krall er i julehumør på hendes kommende CD, Count your blessings, hvor hun bla. fortolker Jingle bells, Winter wonderland, Santa Claus is coming to town og Sleigh ride.
Lundin laver still-billeder af musikI perioden 2. til 5. november kan man opleve stykket Rå Flade på Den Anden Opera i København. Stykket er en danseforestilling, der er iscenesat af den 32 årige danser og koreograf Lars Dahl. Fredrik Lundin har komponeret still-billeder af musik, mens Trine-Lise Væring for første gang kan opleves som medvirkende i en danseforestilling med improvisatoriske nonverbale arier.
www.denandenopera.dkShirley Horn er dødDen store karismatiske sangerinde og pianist Shirley Horn døde torsdag d. 20. okt. i Washington DC af sygdom. Hun blev 71 år gammel. Horn startede sin første trio i 1954, og blev i 1960 inviteret af Miles Davis til et opvarmningsjob på Village Vanguard. Dette førte til en pladekontrakt og et livslangt venskab med Davis. Efter nogle få år trak hun sig tilbage for at hellige sig familien. I 1978 fik hun kontrakt med danske Steeplechase, og blev for alvor kendt. Siden gik hun over til Verve og har udsendt en lang række populære og kritikerroste plader. I 2004 fik hun en dansk DMA Jazz award for pladen May the music never end
Mold på Jazzhouse og CDRotten in Rødby. Bag denne poetiske titel gemmer sig den nye CD med Mold. Kvartetten består af Anders Banke, Stephan Meinberg, Mark Solborg og Peter Bruun. De udsender på fredag d. 28. okt. deres nye CD, og fejrer udgivelsen med koncert på Copenhagen Jazzhouse. www.mold.nuFilm om MazurFilminstruktøren Chr. Braad Thomsen's store viden om og kærlighed til jazz, har vi før set mange eksempler på. Bla. da han for nogle år siden udvalgte nogle af Erik Wiedemans bedste jazzanmeldelser til bogen Jazzen i blodet. Nu er han ved at lægge sidste hånd på en portrætfilm om Marilyn Mazur. Hun følges bla. under indspilningerne til en ny CD, hvor bla. Jan Garbarek medvirker. Filmen får premiere i starten af 2006, og vises senere på DR2. OrkanstøttepladeDen 17. september blev der afholdt en støttekoncert på Jazz at Lincoln Center i New York, hvor overskuddet gik til ofrene for orkanen Katrina. Koncerten og en tilhørende auktion har indbragt over 2 mio $. Blue Note udsender d. 22. november CD'en Higher ground, med musik fra koncerten. Her bliver der mulighed for at høre Terence Blanchard, Art & Aaron Neville, Diana Krall, James Taylor, Dianne Reeves, Norah Jones, Wynton Marsalis Hot Seven, Buckwheat Zydeco, Joe Lovano og flere andre.
I Danmark kan vi også være med. Det var ved koncerten i Vega d. 30. sept. med SP Just Frost som initiativtagere, og en lang række danske kunstnere med New Orleans i blodet. Der indsamlede de 200.000 dkr.Impulsive remixesVerve har gjort det med stor succes, med deres Verve Remixed 1, 2 og 3 -ved sidstnævnte har de dog tabt pusten gevaldigt. Blue Note gjorde det allerførst i 1996, med The New Groove, og gjorde det igen sidste år, med Blue Note Revisited. Tyske MPS hoppede også på vognen sidste år med Jazz Reworks. Nu er turen så kommet til Impulse! Med Impulsive! har de sendt en række DJ's/producere i arkivet, hvor de har kastet sig over en række Impulse! indspilninger. Dizzy, Mingus, Chico Hamilton, Yusuf Lateef og Archie Shepp er kommet gennem remixermaskinen hos Boozoo Bajou, Kid Koala, Mark De Clive-Lowe og RZA. Du kan høre udpuk af resultatet her: http://www.vervemusicgroup.com/product.aspxob=n&src=vmg&pid=11347Andrew Hill er tilbage på Blue NoteI 2003 fik han Jazzpar prisen, og siden er Andrew Hill's karriere kommet op i nye omdrejninger. Hans gamle Blue Note plader er blevet genudsendt, til megen ros. I slutningen af februar næste år bliver pladen Time lines udsendt på Blue Note. Charles Tolliver -trompet, Greg Tardy -saxofon og klarinet, John Hebert -bas og Eric McPherson -trommer er med i Hill's nye kvintet.
JazzgrinDette er egentlig ikke nogen nyhed, bare en TV-reklame med jazz du skal se. Jeg er ikke holdt med at grine endnu.http://www.devilducky.com/media/36320/
Umuligt...og dog!Ugens nyheder koncentrerer sig om ting der i teorien er umuligt, men "sagtens" kan lade sig gøre i virkeligheden.En dansk jazzplade med svensksprogede sange med et 60 mand stort orkester...en jazzklub der fejrer 50 års jubilæum, og afholder kæmpe jubilæumskoncert...en jazzfestival i et sommerhusområde i Nordjylland udenfor sæsonen...tja dansk jazz er ihvertfald ikke kedelig. Jazzkærlighed i stort formatNikolaj Bentzon skriver nogle melodier og man giver ham hele DR's underholdningsorkester og et big band (60 mand), sætter svenske tekster skrevet af Östen Warnerbring på melodierne og sætter Søs Fenger til at synge dem. Så har man den nys udkomne CD A Jazz Romance feat. Søs Fenger og Nikolaj Bentzon, der iøvrigt er produceret af Chris Minh Doky. Doky har i samarbejde med Bob Ricketts stiftet ZebraCope Productions, der står bag den prestigiøse udgivelse. Palle i HolbækHolbæk Jazzklub fyldte 50 år i august måned, og det er ikke gået stille af sig, med koncerter, en særdeles omfangsrig jubilæumsbog etc. På lørdag topper festlighederne, med en jubilæumskoncert. Palle Mikkelborg har skrevet musikken specielt til lejligheden. Han indtager selv scenen sammen sin gruppe, bestående af Mikkel Nordsø, Helen Davies, Moussa Diallo, Klaus Menzer, Ayi Solomon og Gert Sørensen. Derudover medvirker lokale strygere og korsangere mm. Koncerten udformes som en rejse gennem jazzklubbens hitorie, hvor musikken suppleres med lys og billeder. Jeg kan allerede nu afsløre at koncerten indledes med klubbens første formand Finn Kragerup på scenen. www.holjazz.dkTversted JazzydaysLørdag d. 15. oktober starter Tversted Jazzy Days. Tversted er beliggende i Nordjylland. Festivalen kører i en uge og byder på et genremæssigt bredt program. Her er både Jette Torp, Caroline Henderson og Henriette Lundbøll på den kvindelige vokalside. Her er Willy Egmose og Jesper Thilo til swingkattene. Der er diverse trad. jazzbands til dans og fest. Sidst men ikke mindst er der også Tom McEwan, Eddie Skoller, Trash og Flemming Quist Møller til børnene. Så ved du ikke hvad du skal lave i efterårsferien, er Tversted Jazzy Days, nok et godt bud.
www.jazzydays.dkDansk musik fra New YorkBassisten Anne Mette Iversen, der bor i New York har lige været i studiet for, at indspille sin anden CD. Anne Mette Iversen Quartet består af saxofonisten John Ellis, som bla. spiller i Charlie Hunter Trio, og tidligere har indspillet med en anden dansker, Martin Schack. Ellis udsendte tidligere i år, den meget anbefalelsesværdige One foot in the swamp. De to andre medlemmer er Danny Grisett på piano og Otis Brown III på trommer. CD'en udkommer hen mod slutningen af året.www.annemetteiversen.comKoncertanmeldelserDu finder mine koncertanmeldelser på www.nielsovergaard.blogspot.com Den seneste anmeldelse er fra d. 6. okt. hvor det er Alex Riel Trio der anmeldes.
Det hele fra den HalleDen herboende norske trompetist Gunnar Halle, med bla. Tys Tys på samvittigheden er pladeaktuel på to CD'er. Den ene er med gruppen Fattigfolket og den anden er 25 års jubilæumsudgivelsen med Pierre Dørges New Jungle Orchestra. Begge udgives af ILK Music, hvor Halle er med i den gruppe af musikere som står bag selskabet.Fattigfolket er en svensk/norsk kvartet med base i København, som med deres nye CD satser helhjertet på, at nå det franske publikum. CD'en hedder Le chien et la fille, og pladens melodier har franske titler. Fattigfolket vandt i 2003 den europæiske jazzkonkurrence på festivalen Tremplin Jazz d'Avignon, hvor prisen bla. var åbningskoncerten året efter, hvor de spillede for 1500 publikummer. Fattigfolket har taget afsæt i den amerikanske avantgarde jazz, men er på deres nye CD mere lyriske og melodiske end avantgarden normalt lægger op til.Pierre Dørges New Jungle Orchestra er ude med deres 18. album og fejrede i sidste uge 25 års jubilæum. Deres nye CD er mere rå end deres seneste udgivelser. Det skyldes ikke mindst gæstemusikeren trompetisten Herb Robertson, som i mange år har samarbejdet med det fleste fra den amerikanske og europæiske avantgarde elite. Indspilningen blev til i 2001, og er en "right in ya face" plade. Der er kul på lige fra starten, med den ultrakorte Negra Tigra 1 (en meget vanvittig Tiger Rag), som er den første af fem Negra Tigra vignetter, der er spredt ud over pladen. En forrygende NJO plade, hvor megen af energien som vi kender fra deres koncerter er tilstede.New Jungle Orchestra
Lisbeth Diers kimer i klokker
Percussionisten Lisbeth Diers som bla. er kendt for sit samarbejde med Hans Ulrik, Josefine Cronholm og Thulla har udsendt sin første soloCD. Den hedder Chimes, og er selvfølgelig med Diers selv på trommer og percussion, men også vokal. Hun har lavet en meget personlig plade, hvor hun har fået hjælp fra så markante musikere som den svenske bassist Anders Jormin, der gennem en lang årrække har været med til, at sætte sit præg på mange ECM indspilninger. En anden meget markant musiker er Ståle Storløkken, som tilhører en anden generation end Jormin. Storløkken er med i den norske gruppe Supersilent, og har medvirket på en lang række indspilninger fra det norske Rune Grammofon. Kombinationen af de to musikere en genial, da de tilføjer noget af det bedste fra nordisk jazz og kontemporær musik fra de sidste 30 år. Gunnar Halle er i front på trompeten og føjer flere dimensioner til musikken, med sit markante spil, og er et drøngodt valg fra Diers side.
Nils Petter Molvær sysler med populærmusikk for viderekomne, men det er aldri sært eller komplett ugjennomtrengelig, bare annerledes og opphissende." og kalder den årets bedste norske album.
Nils Petter Molvær http://www.nilspettermolvaer.com/
http://columbia.jp/malene/
Paolo Fresu sammen med Jesper Bodilsen Trio
Jesper Bodilsen har allerede en italiener med i sin trio, nemlig Stefano Bollani på piano, nu udvides den for en enkelt dag med en af Italiens store trompetister, Paolo Fresu. Kulturcenter Fuglsang ved Nykøbing Falster har før arrangeret koncerter med internationale stjerner, bla. Jacky Terrason. Nu er det så Fresu, som i forvejen spiller sammen med trommeslageren Morten Lund fra Bodilsen trioen, i Fresus Kind of Porgy and Bess.
http://www.kulturcenter-fuglsang.dk/arrangement.asp?ID=215http://www.paolofresu.it/pagesen/fram/main.asp
Christian Winther er endt i HoustonSaxofonisten Christian Winther der til daglig er bosiddende i New Orleans er endt i Houston, Texas efter Katrina's hærgen. Han udsender til januar sit andet album på Steeplechase. Winthers konservative spillestil (tænk Gonsalves eller Rouse) bliver udfordret af de mere sprælske New Orleans musikere, pianisten Richard Johnson og trommeslageren Ali Jackson. Musikken ender ikke med at blive museumsjazz, men et moderne bud på klassisk jazz. Pladen kommer til at hedde The Only Plan, og udgivelsen følges op af en Danmarksturné under den landsdækkende Vinterjazzfestival, hvor han bla. besøger Holbæk og Svendborg. www.christianwinther.comBrad Mehldau Trio på JazzhouseBrad Mehldau Trio udsender idag CD'en Day Is Done. Mehldau har siden The Art of The Trio fra 1997 udsendt adskillige trioplader, hvor de faste medlemmer har været Larry Grenadier på bas og Jorge Rossy på trommer. I foråret i år blev Rossy skiftet ud med Jeff Ballard. Mehldau's Radioheadbesættelse er uformindsket, da han starter pladen med nummeret knives out fra Radiohead's Amnesiac. Brad Mehldau Trio kan opleves på Copenhagen Jazzhouse d. 9. november. www.bradmehldau.comCurtis Stigers på Danmarksturné Sangeren Curtis Stigers spillede for nylig på den lille Restaurant Piil & co. i Klampenborg, sammen med bla. Chris Minh Doky og Kasper Villaume. Nu får mange flere muligheden for at høre Stigers live. Han spiller i Musikhuset i Århus d. 12. nov. og de følgende 3 dage på Copenhagen Jazzhouse, for at slutte af i Odense d. 16. nov. Stigers udsendte tidligere i år den meget anbefalelsesværdige CD I Think It's Going To Rain Today.
www.curtisstigers.comUgens absolut mest overflødige nyhed?Ugens ligegyldige (men alligevel interessant for jazzfreaks) hitliste"Hvilke ord har flest hits i Google søgeresultaters sider på dansk"1. Jazz 5.410.000 hits2. Pop 5.030.000 hits3. Sex 4.020.000 hits4. MP3 3.510.000 hits5. Musik 3.470.000 hits6. Country 3.160.000 hits7. Klassisk 2.970.000 hits8. Rock 1.870.000 hits9. Hip hop 1.220.000 hits10. Soul 1.220.000 hitswww.google.dk
JazzNyt på Jazzspecial.dkFremover vil mine nyheder også kunne findes på www.jazzspecial.dkDVD Efterår.Sommeren er ved at slippe sit tag, og efteråret er på vej ind ad døren. Boligprogrammerne er atter på skærmen, men her i efteråret kan vi også fylde vore skærme og ører med ny jazz.
For første gang kommer der en dansk jazz DVD. Ginman Blachman Dahl har genoptaget samarbejdet med saxofonisten Thomas Agergaard. I 1998 udsendte de Testing 1-2-3-4 på Blachmans hedengangne pladeselskab ManRec. Den følger med DVD udgivelsen, som rummer en koncert optaget på Copenhagen Jazzhouse. Den er instrueret af Don McGlynn. McGlynn har bla. lavet dokumentarer om Charles Mingus, Art Pepper, Dexter Gordon og såmænd også en om Horace Parlan, hvor Jimmi Roger Pedersen er med på bas.
Don McGlynnGinman Blachman DahlKeith Jarrett er for første gang ude på en DVD udsendt af ECM Records. Det drejer sig om solokoncerterne fra 2002 i Japan, hvoraf en del tidligere i år blev udsendt på CD'en Radiance. Jarrett afslørede i augustnummeret af DownBeat, at han havde brugt hosten fra et publikum, som "inspiration". Nummeret blev ganske enkelt afsluttet, da der blev hostet. Jeg tror dog ikke, at man skal tage det som en opfordring fra Jarrett til at hoste under hans koncerter.
Supernordmændende Supersilent udsender 26. september koncertDVD'en 7. Den er optaget af Kim Hiorthøy på 16 mm sort/hvid film. Med mixmeister Deathprod, som vanligt bag mixerpulten, kan det vist ikke gå galt.
Rune GrammofonBranford Marsalis Quartet i RadiohusetDen amerikanske saxofonist Branford Marsalis besøger Radiohusets Koncertsal d. 8. okt. Han medbringer sin faste kvartet siden 2000; Joey Caldarazzo på piano, Eric Revis på bas og Jeff "Tain" Watts på trommer. Kvartetten fik i 2000 en Grammy for bedste jazz album. Koncerten er et samarbejde mellem DR og Copenhagen Jazzfestival. Første gang de samarbejdede var under Jazzfestivalen, hvor pianisten Brad Mehldau spillede en solokoncert.Branford MarsalisLovedale & Cuong VuJesper Løvdal har inviteret en spændende amerikansk trompetist til Danmark. Cuong Vu som på det seneste har nydt stor opmærksomhed for sin medvirken på Pat Metheny's The Way up skal optræde med Jesper Løvdals Lovedale. Cuong Vu er en del af miljøet omkring musikere som Chris Speed og Jim Black. To musikere som begge har inspireret flere danske musikere. Lovedale og Cuong Vu spiller bla. i Sofiekælderen, hos Sunship i Århus og Dexter i Odense.Cuong Vu (her kan du downloade et enkelt nummer fra Vu's nyeste CD udgivet på ArtistShare)
New Orleans støttekoncert i Vega
SP Just Frost skulle spille en almindelig koncert i Vega d. 30. sept. Det er nu lavet om til en støttekoncert til fordel for katastroferamte musikere og deres familier i New Orleans. De har indbudt en lang række danske musikere der ligesom SP Just Frost står i stor gæld, til den megen musik, som er kommet fra New Orleans. Fessor, Lasse & Mathilde, Wonderbrazz, Orion Brassband, Lilian Bouté, Gregory Boyd, Elsebeth Krog og Organizers er blandt de optrædende.
SP Just FrostNyt fra Bugpowder Bandet med rockmusikerne Laust Sonne og Jonas Struck og jazzmusikerne Mads Hyhne og Kasper Tranberg har netop færdigmixet deres andet album, som udkommer i løbet af efteråret. Det indeholder materiale fra Vinterjazz koncerten i Århus, samt optagelser lavet i studiet i foråret.BugpowderNyt fra Nacka Forum
Nej det er ikke en tilbudsavis for indkøbscenteret Forum Nacka i Stockholm, men derimod en ny CD med nogle af Sveriges hotteste unge jazzmusikere. Det er deres anden CD, som de kalder en blanding af Første maj, gammel hæderlig bebop og rock’n’roll. Skørt, løssluppent, frodigt og frejdigt med andre ord. Bandet består bla. af Jonas Kullhammer på saxofon, som er blevet kåret årets svenske jazzmusiker et par gange og Goran Kajfes på trompet, der er af kroatisk oprindelse, bosiddende i Stockholm, og desuden med et par år på Rytmekons i København på CV’et.
Deres nye plade kommer også som LP, og hedder Leve Nacka Forum.
Jonas Kullhammer
Goran Kajfes
Nacka ForumMoserobie
Dizzy's trompet til salgD. 14. sept. er der auktion over musikalsk relaterede effekter fra Lorraine og Dizzy Gillespie's hjem i Englewood, New Jersey. Bla. Dizzy's trompet, billeder, plader og mundstykker. Du kan se alle effekterne på auktionsfirmaet Dawson & Nye's site ::HER:: Lorraine Gillespie døde sidste år.
Man kan ikke sige New Orleans uden at sige Jazz, sådan har det været i 100 år. Men for tiden kan man desværre ikke sige New Orleans uden at sige katastrofe.
I New York bliver der den 17. sept. afholdt en koncert med titlen Higher Ground Hurricane Relief Concert Benefit for Victims of Hurricane Katrina i Frederick P. Rose Hall , med Wynton Marsalis i spidsen. Indtil videre er Peter Cincotti, McCoy Tyner, Abbey Lincoln, Arturo Sandoval, Paquito Di Rivera, Diana Krall, Elvis Costello, Paul Simon, Buckwheat Zydecho, Cassandra Wilson, Bill Cosby og Whoopi Goldberg på programmet. Blue Note optager og udsender en CD fra koncerten, kan man ikke vente indtil da, er der flere netradiostationer der sender koncerten.
New Orleans før katastrofen
I maj måned var basunisten Nils Landgren og pianisten Joe Sample i studiet sammen i New Orleans. Det er blevet til pladen Creole love call, som udkommer 26. oktober på tyske ACT Records Sample og Landgren har kendt hinanden i over 20 år, og bl.a. spillet sammen i Randy Crawford's band. Sangene er en blanding pop, soul og jazz.
I det kuriøse afdeling kan det nævnes at Ray "Ghostbusters" Parker jr. spiller guitar på pladen.
Voxhall i Århus danner rammen om to big band arrangementer her i efteråret. Den første er når der er big band battle d. 6. oktober. I det ene ringhjørne er det århusianske Blood, Sweat, Drum´n Bass, med Jens Chr. "Chappe" Jensen i spidsen, big bandet er et udvidet big band med ekstra fokus på rytmegruppen. Orkestret består af 2. guitarer, 2 keyboards 2 kontrabasser og tre trommeslagere + 14 blæsere. I det andet ringhjørne er det norske Listening Ensemblet under ledelse af Geir Lysne, bandet har turneret over det meste af verden og har udgivet 3 CD'er på tyske ACT.
Den 18. november kaster DR Big Band sig ud i, nok noget af det mest ekstreme i flere år. Signe Høirup Wille-Jørgensen alias Jomi Massage har igennem længere tid arbejdet sammen med Lars Møller om en fuld cyklus af splinternye sange – visuelt iscenesat af den konceptuelt eventyrlystne designer- og instruktørtrio Ingen frygt.
World On A String til Kina
World On A String med bla. Bjarke Falgren og John Sund tager på turné i Kina i starten af oktober, de skal spille på Midi festivalen i Beijing. Derudover skal gruppens medlemmer give masterclasses og workshops på konservatoriet i Beijing.
Det Norske Blåsensemble fremfører i midten af september Gil Evans' Sketches of Spain, som Miles Davis var med til at udødeliggøre. Maria Schneider, der i august nummeret af Down Beat blev nr. 1 i deres legendariske Critics Poll for både Jazz album, Komponist og Arrangør, skal dirigere. Hun kender Gil Evans musik meget indgående, da hun i en periode arbejdede som assistent for Evans. Arve Henriksen, som ikke er bleg for at frembringe lyde af trompeten, som man aldrig havde forestillet sig, har overtaget Miles Davis' rolle. Arve Henriksen har udover to soloplader på samvittigheden også et medlemskab af Supersilent han kan være stolt af.
Den østrigske guitarist Wolfgang Muthspiel er ikke ukendt på vore breddegrader, han var på turné, sidste efterår med bassisten Niels Ryde, det er der også lige kommet en CD ud af, Everything I love, og de tager atter ud på de danske landeveje i foråret 2006. Maiken Ingvordsen havde ham med ved sin optræden på den Sorte Diamant under Copenhagen Jazzfestival.
Muthspiel er en alsidig herre, og aldrig kedelig. Han har eget pladeselskab, Material Records, hvor han i år bla. har udsendt en soloplade med sig selv, og en soloplade med den tyrkiske pianist Aydin Esen. Fornylig kom der en sampler med de forskellige kunstnere han har udsendt, og den vil jeg gerne give de varmeste anbefalinger. Den indeholder et par numre med Muthspiel og den norske sangerinde Rebakka Bakken (de har lavet 2 plader, og en enkelt remixsag), der er ligeledes et par numre, hvor Muthspiel er sammen med sin bror pianisten Christian Muthspiel (det de laver, er vanvittigt smukt og originalt). Der er også et nummer med Beefolk, et spændende østrigsk (fra Graz) orkester der blander jazz og folkemusik. Problemet med den her sampler er at jeg har fået lyst til at købe hele Material Records bagkatalog.
Danemo er klar med ny CD
Trommeslageren Peter Danemo, som vi herhjemme nok bedst kender for det mangeårige samarbejde med Fredrik Lundin, har det meste af 2005 været på landevejen med Viktoria Tolstoy. Men han har også haft tid til at lave sin anden CD med nimandsbandet Peter Danemo Kapell. Bandet indeholder jazzkändisser som f.eks. førnævnte Lundin, Peter Dahlgren på basun, Per "Texas" Johansson på klarinet, Krister Jonsson på guitar og Mattias Svensson på bas. Pladen hedder Resonance og er udsendt dB Productions.
Fredrik Lundin siger om pladen: Køb den! Jeg har faktisk ikke hørt noget lignende!
Malene.dk vil spille jazz
Malene Langborg Jazz Junction spillede i januar 2005 på Copenhagen Jazzhouse, det blev optaget og herligheden udsendes nu på CD. Malene Langborg står selv for udgivelsen på selskabet 3songs. Pladen hedder I wanna play jazz
Okay, det er vist ikke nogen nyhed, men for mig har den sydafrikanske jazz altid været synonym med Abdullah Ibrahim, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på det sydafrikanske pladeselskab Sheer Sound, og hvis man skal starte et sted, er det vist det bedste.
De satser kraftigt på ny jazz, og har etableret sig som selskabet, der nærmest har stået at for udgive "the who's who of South African jazz".
Bla. kan pianisten Andile Yenana anbefales, han har en klassisk jazztone, men det sydafrikanske ophav fornægter sig ikke.
Her i Europa har det jo længe været opfattelsen at amerikansk jazz stagnerede for adskillige år siden (hvis man skal være meget firkantet) og at det var i Europa at udviklingen skete, men noget tyder på at der også er en udvikling af jazzen igang i det afrikanske.
Man kan købe Sheer Sound's plader pr. postordre via deres site, men en svensk kvinde, Annika Westman, forsøger at starte en nordisk distribution op.
Den engelske The Mercury Prize er nok primært en rockpris (med tilhørende undergenrer), men alligevel har jazzgruppen Polar Bear sneget sig ind i selskab med bla. Coldplay og Antony & The Johnsons. De er nomineret med pladen Held on the tips of fingers, som vakte en del opmærksomhed i det engelske, da den udkom. I 2003 var Soweto Kinch (ny plade med ham senere i 2005) nomineret for hans debutplade, og det er jo gået ganske godt for ham siden (var på forsiden af Jazzspecial, tidligere på året!). Polar Bear er sammen med Acoustic Ladyland en del af den nye vitale engelske jazzscene, som ikke er bange for at kaste sig ud på dybt vand, der bliver eksperimenteret og spillet jazz af høj klasse.Besøg deres pladeselskab Babel Label's site ::HER::
Først forsvundet, nu sagsøgt
Madeleine Peyroux forsvandt, men dukkede hurtigt op igen. Pladeselskabet kunne ikke finde hende i London, hvor hun skulle lave promotionarbejde. Hun var istedet taget til New York, hvor hun opholdt sig sammen med sin manager?! Nu er hun så blevet sagsøgt for 1 mio $ af hendes eks-kæreste William Gallison. I samarbejde med ham, lavede Peyroux i 2003 en demoCD med 7 sange. Gallison mener han ejer rettighederne til pladen. En plade som nok er blevet er del mere værd efter hendes pludselige stjernestatus. Men Peyroux's pladeselskab forhindrer ham i at udgive pladen.
Dansker bag amerikansk Ben Webster biografi
Frank Büchmann Møller, bibliotekar på Syddansk universitet, er ved lave en biografi om Ben Webster på engelsk. Den hedder Someone to watch over me, og udgives af university of Michigan Press i starten af 2006. De står bag en serie som de kalder Jazz perpectives, hvor der tidligere er kommet bøger om jazz i Japan, Miles Davis og Lester Young. Du kan læse mere om serien ::HER:: Büchmann Møller har tidligere lavet fotobogen Is this to be my souvenir, med billeder fra Timme Rosenkrantz's samling, samt biografi om Lester Young, You just fight for your life.
Lira, svensk jazzblad
Svensk jazz har i mange herrens år haft magasinet Orkester Journalen (eller OJ), et blad som hylder de mere konservative dyder indenfor jazz (og lay out). Men der er faktisk andre muligheder på den anden side af sundet. Lira, som har eksisteret i en årrække, har i de seneste år haft mest fokus på jazz. På deres site ::HER:: er der rig mulighed for at udforske de forskellige numre af Lira, da der er en pæn bid af de forskellige artikler fra bladet. I det seneste nummer er der noget om svensk frijazz, Monica Zetterlund etc.
Danmarks bedste orgelpowertrio med Niclas Knudsen på guitar, Stefan Pasborg på trommer og Jeppe Tuxen på Hammondorgel. De har indtil videre udsendt to CD'ere, begge koncertoptagelser. D. 7. okt optager de såmænd en koncertfilm på Plan B i København, så må vi jo se om det er noget som kommer på DVD.
2. September: Jazz Esbjerg
10. September: Skive Jazzklub
24. September: JazzCup
27. September: Flensborg
28. September: Jive, Vejle
29. September: Giant Steps, Svendborg
30. September: La Fontaine
1. Oktober: La Fontaine
6. Oktober: Toldkammeret, Helsingør
7. Oktober: Plan B, Huset I Magstræde (koncerten optages til film)
8. Oktober: Kristianstad Jazz Festival, Sverige
6. November: Tampere Jazz Happening, Finland
3. December: Holbæk Jazzklub

Først var der koncerten sidste år, på det hedengangne Montmartre, så kom filmen og pladen i sommers. Nu tager Niels Lan Doky så på en landsdækkende turné med sit stjernehold bestående af Albert Tootie Heath på trommer, Mads Vinding På bas og Lisa Nilsson på vokal. Turnéprogrammet er som det kan ses meget heftigt, men der er jo heller ikke hver dag Doky er ude på de danske landeveje. En populær herre, og det er ikke uden grund, men at der et enkelt spillested, som tager 450,- for koncerten er måske lige at presse den til det yderste. De fleste andre tager mellem 195,- og 250,-
28. aug: Rødovre, Viften
30. aug: Århus, Train
1. sep: Esbjerg Tobakken
2. sep: Vejle Torvehallerne
3. sep: Frederiksværk Gjethuset
4. sep: Kolding Godset
5. sep: Silkeborg Jysk Musik & Teaterhus
7. sep: Sønderborg Sønderborg Teater
8. sep: Ålborg Skråen
9. sep: Randers Værket
10. sep: Rønne Bornholms Musikhus
11. sep: Hørsholm Trommen
12. sep: Ringsted Ringsted Kongrescenter
13. sep: Odense C. Magasinet
14. sep: København V Pumpehuset
15. sep: Greve Portalen
16. sep: Ballerup Baltorpen
Big Bandet er ikke bange for at prøve kræfter med noget uprøvet og spændende, og engang imellem får de også succes med forehavendet, som f.eks samarbejdet med færøske Eivør Palsdottir. De tager igen ud sammen til nogle koncerter i efteråret. Til gengæld må jeg nok erkende at det kommende samarbejde med Anders Bilchfeldt ikke ligefrem får mig op af sofaen. Bichlfeldt er simpelthen så langt bagude på point i mit hjem, at der skal mere end DK's fornemste orkester til, at gøre den pseudocrooner interessant. Der kommer desuden en plade med DR Big Band og Anders Blichfledt.
5. oktober: Kulturhus Gimle, Føllenslev (m. Eivør Palsdottir)
6. oktober: Copenhagen Jazzhouse (m. Eivør Palsdottir)
7. oktober: Kulturfabrikken, Nykøbing F. (m. Eivør Palsdottir)
9. oktober: Mantziusgården, Birkerød (m. Eivør Palsdottir)
27. oktober: Århus Musikhus. (m. Anders Bchilfledt)
28. oktober: Værket Randers (m. Anders Bchilfledt)
29. oktober: Trommen, Hørsholm. (m. Anders Bchilfledt)
30. oktober: Slagelse Musikhus. (m. Anders Bchilfledt)
1. november: Baggaardsteatret, Svendborg. (m. Anders Bchilfledt)
2. november: Støberihallen, Hillerød. (m. Anders Bchilfledt)