Ø - Martin Fabricius, Pernille Ebert, Magnus Mikkelsen: Lav Sol (Martin Fabricius/Zack's Music) digital

 

En vibrafonist fra jazzen, en klassisk blokfløjtenist og en musiker med funk baggrund der spiller på Fender Rhodes. Det lyder som indledningen på en vittighed. Det er det ikke! Og musikken er ingenlunde en joke.

Vibrafonisten Martin Fabricius, som jeg ofte og med rette har rost her på bloggen er gået sammen med blokfløjtenisten Pernille Ebert - der udover den klassiske musik også har rødder i slovakiske musiktraditioner og Magnus Mikkelsen på Fender Rhodes.

Musikken er en behagelig kompagnon. Martin Fabricius’ erfaringer med filmscores spiller en stor rolle. Han er god til at bygge smukke let melankolske stemningsfyldte melodier der omfavner lytteren og vil os det bedste. 

Ebert supplerer blokfløjten med den store beroligende slovakiske hyrdefløjte Fujara. Jeg har aldrig hørt en instrument kombination som den trioen indeholder. Det fungerer overraskende godt. Rhodes og vibrafon er begge instrumenter med lang efterklang og de klæder hinanden sammen med Eberts træinstrumenter der har har en mere tør lyd. 

Trioen kalder sig Ø - og kan med rette ses som en ferie Ø, et fristed i det store uoverskuelige overflow af musik der vælter ud i vores hoveder.

Ø

Jakob Buchanan & Aarhus Jazz Orchestra: Song & Wind (Our Recordings) CD/digital

 

Det er imponerende hvordan Aarhus Jazz Orchestra kan blive ved med at overraske. Indenfor kort tid er der landet to nye plader hos mig, hvor big bandet medvirker. 

På den her, er det med en gammel kending i Aarhus Jazz Orchestra sammenhæng. Han har selv været fast trompetist i orkestret. Nu er  han aktuel med tredje plade sammen med Aarhus Jazz Orchestra. Den første, Requiem fra 2015 gav jeg Jakob Buchanan årets Jazznytpris for. 

Song & Wind bliver fremført af Jakob Buchanan på trompet, Marilyn Mazur på percussion, big bandet og Københavns Drengekor under ledelse af Carsten Seyer Hansen. Musikken er en hyldest til naturens fire elementer. 

Vi bringes godt og meget dynamisk gennem mange forskellige stemninger. Kor, percussion, trompet og big band indtager forskellige roller og taler sammen. Det er et storladent stykke big band musik. Det grænser på mange måder op til den klassiske musik. 

Song & Wind er yderst vellykket og sætter en høj standard. I øvrigt er det dejligt at høre Buchanans trompet så meget som det er tilfældet på pladen. Måske han en dag igen får lyst til at lave jazz i en mindre sammenhæng, hvor hans smukke trompettone får endnu mere plads.

Jakob Buchanan

Teitur & Aarhus Jazz Orchestra: Songs from a social distance (Stunt) LP/CD/digital

 

Det er ikke en periode jeg ser tilbage på med glæde. Som musikelsker var jeg lige pludselig afskåret fra noget af det vigtigste mit liv. At kunne gå til koncerter. Nu er det 3 1/2 år siden at pandemien startede og vendte op og ned på alt. Det er der allerede kommet flere musikalske værker ud af det. 

Færøske Teitur har lavet Songs from a social distance sammen med Aarhus Jazz Orchestra.  Roy Frierich har skrevet teksterne, der har en filosoferende tilgang med en god portion humor. Særligt er et nummer som I touched My face i særklasse. Det handler om at man rører ansigtet og intet andet. Mundbind, virusforskrækkelse etc. Det kommer lige pludselig meget tæt på. Eller hvad med nummeret om at man skal indtaste sit password til Gmail. Inderligt ligegyldigt og pisseirriterende. 

Teitur har skrevet musikken og har haft en intention om at udfordre big band genren, hvilket han løser til fulde. Det er Teitur som man kender ham og så er der lagt et ekstra lag  jazzet skønhed på. Aarhus Jazz Orchestra gør det igen!

Bandcamp

Danish Music Awards Jazz 2023 - de nominerede

 

Det er uden tvivl et af årets meget imødesete øjeblikke for jazzbloggeren. Offentliggørelsen af listen over de nominerede til Danish Music Awards Jazz. Jeg har flere gange i de seneste år, været uenig i nomineringerne. Det er vel ikke så underligt når man selv hører det meste danske jazz og skriver om meget af den. Så har jeg selvfølgelig en holdning til sådan en liste. I år er det måske den vildeste og bedste nomineringsliste nogensinde! Og jeg har altså ikke i siddet i akademiet i år.

De nominerede er en god blanding af nogle der har fået prisen før og flere helt nye i denne sammenhæng. Kenneth Dahl Knudsens projekt for Swinging Europe med Liberty Orchestra er en god overraskelse blandt de nominerede til årets plade. Ikke fordi at den ikke fortjener det. Simpelthen fordi det er projekt der har fået alt for lidt opmærksomhed i forhold til den høje kvalitet.

At Kosmos Trio er nomineret i kategorien Årets nye jazznavn er en stor selvfølgelighed. Det pudsige er at to tredjedele af trioen, brødrene Harald og Gustav Hagelskjær også er medlem af en anden trio der er nomineret til selvsamme pris, nemlig Mass med saxofonisten Lasse Damsgaard.

De udvalgte plader er udkommet mellem sommeren 2022 og sommeren 2023. Når jeg udvælger årets plader her på bloggen følger jeg kalenderåret. Det er med stor glæde at jeg kan konstatere at fire af de ti, jeg valgte sidste år er med; Kalaha, Anne Efternøler, SVIN og Jakob Bro. 

Aarhus Jazz Orchestra er både nomineret for udgivelsen med Kalaha og den med Karmen Rõivassepp. Cecilie Strange er nomineret sammen med Tingo og for sin egen plade. Anja Jacobsen konkurrerer mod sig selv i Årets plade kategorien som medlem af Selvhenter og for sit eget projekt Frk. Jacobsen. Det meget aktive pladeselskab April Records er nomineret hele elleve gange og mangler kun at være repræsenteret i to kategorier ellers er de med hele vejen rundt. Mon ikke de bliver skuffet, hvis ikke de vinder en kategori eller to. Der er også de to Morten’er der er nomineret. Schantz og Haxholm, der begge har lavet et par af årets virkeligt fede plader. 

Blandt vokalisterne er det intet mindre end mine favoritter Nana Rashid, Hilal Kaya, Karmen Rõivassepp og den nye crooner-charmør Emil Otto der er nomineret. At Marcela Lucatelli har sneget sig med, er kun fedt og vidner om en stor spændvidde og diversitet blandt de nominerede. En anden sanger der også er nomineret, bare ikke i vokal-kategorien - er svenske Claes Jansson der sammen med Christina von Bülow er nomineret i to kategorier for den skønne plade Det regnar i min stad.

Sidste år var festen for første gang uden for København - til gengæld foregik det i den største sal - Musikhuset i Aarhus - nogensinde - det er også der at billederne er fra. Det har givet arrangørerne JazzDanmark blod på tanden, så i år foregår det i Store Vega. Måske ses vi? Jeg er klar til årets bedste jazzfest.

Årets Jazzudgivelse:

Jakob Bro / Joe Lovano - Once Around the Room (A Tribute to Paul Motian) (ECM Records)

Frk. Jacobsen - I HAVEN (Eget Værelse)

Claes Janson & Christina Von Bülow - Det regnar i min stad (Stunt Records)

Kalaha + Hilal Kaya with Aarhus Jazz Orchestra - Tutku (April Records)

Mads La Cour’s Almugi - Stout (WhyPlayJazz)

Liberty Orchestra - Liberty Orchestra #1 (KDK Music)

Mikkel Ploug Group feat. Mark Turner - Nocturnes (Stunt Records)

Morten Schantz Trio - Passenger (April Records)

Selvhenter - MESMERIZER (Hands in the Dark)

Cecilie Strange - Beyond (April Records)

Årets Jazzkomponist:

Richard Andersson NOR feat. Hilmar Jensson - Undo (Hobby Horse Records)

Morten Haxholm - Aether (Zack’s MUSIC)

Claes Janson & Christina Von Bülow - Det regnar i min stad (Stunt Records)

Karmen Rõivassepp & Aarhus Jazz Orchestra - Ambivalence (Jæger Community)

Cecilie Strange - Beyond (April Records)

Årets Eksperimenterende Udgivelse:

Anne Efternøler & Lige Børn - Anne Efternøler & Lige Børn (Hobby Horse Records)

Lueenas - Lueenas (Barkhausen Recordings)

Henrik Olsson - Hand of Benediction II (Barefoot Records)

Selvhenter - MESMERIZER (Hands in the Dark)

SVIN - Introducing SVIN (Tonzonen Records)

Årets Vokaljazzudgivelse:

Kalaha + Hilal Kaya with Aarhus Jazz Orchestra - Tutku (April Records)

Marcela Lucatelli / Lars Pilgaard / Anders Vestergaard - Necromancy (Abstract Tits Records)

Emil Otto - Ain’t Love a Beautiful Thing (HQ Rec)

Nana Rashid - Music for Betty (April Records)

Karmen Rõivassepp & Aarhus Jazz Orchestra - Ambivalence (Jæger Community)

Årets Nye Jazznavn:

Kaisa - Circuits (OKTOsounds)

Kosmos Trio - Brev til en ven (April Records)

Mass - shitpigeon (Selvudgivet)

Nana Rashid - Music for Betty (April Records)

TINGO - Kvartetten fra Verdens Ende (GO Danish Folk Music)

Årets Single:

Kalaha - Sara Banderole (April Records)

Kiosk - Paloma (Gateway Music)

Morten Schantz Trio - C U (April Records)

Sunbörn - Dancing in the dusk (Tramp Records)

Tigeroak - Living and Living (April Records)

Årets Tværæstetiske Udgivelse:

Pernille Bévort - Småt Brændbart (Gateway Music)


Ragnhild May - Institutional Critique for Kindergarten (Polychrome / Tabakalera)


Aske Zidore & Anders Lauge Meldgaard - Sange fra i dag (Anyines / År & Dag)

Matthew Halsall: An ever changing view (Gondwana) LP/CD/DL/stream

Den britiske trompetist Matthew Halsall er blevet mere og mere populær i de senere år. Ikke på en eksplosiv hit-måde. Det er på en stille og langsomt groende måde. Noget der også kendetegner hans musik. Han er aktuel med sit tiende album på 15 år. Han blander jazz, electronica, verdensmusik og det spirituelle på en indtagende måde. 

Det gør han på smukkeste vis på det nye album, hvor han udover trompet også spiller på diverse percussion, bla. nogle specielt fremstillede gonger. Alice Roberts spiller harpe på det meste af pladen. Hvor man kunne frygte at det ville blive luftig omgang eventyrlig alfe-jazz, så har Matthew Halsall styr på virkemidlerne. Han blander sommerfuglene og blomsterne med andre dyr og planter. Det er eventyrlig og nutidig organisk jazz, der kun kan være med til, at gøre Matthew Halsall mere populær.

https://matthewhalsall.bandcamp.com

 

Jesper Thorn: Dragør (April Records) LP/CD/DL/stream

Bassisten og komponisten Jesper Thorn vender blikket, sjælen, minderne og følelserne mod Dragør, den by som han voksede op i. Den by hvor han også mødte kærligheden i sit liv, Mette Damm, som har produceret pladen, ligesom hun gjorde med den forrige Boy og som Jesper Thorn har sønnen, Elliot sammen med. En søn der kommer musikalsk i centrum allerede fra starten af pladen, på åbningsnummeret About Fathers and sons, hvor Jesper Thorn har ladet sig inspirere af sit eget forhold til sin far og det forhold han er ved at opbygge til sønnen Elliot. 

Det er en meget personlig plade, som Jesper Thorn også har beskrevet i pladens linernotes. Dragør er byen tæt på vandet, byen hvor han har mange gode minder fra - men også en svær tid som ung, hvor han oplevede megen mobning. Der er nummeret Asthma Breath om tiden som barn med mange hospitalsindlæggelser og Sweeping it under the rug, der handler om hans katolske opvækst.

Jesper Thorn fik i 2021 en DMA for albummet Boy - og de to musikere Tobias Wiklund (kornet) og schweiziske Marc Meán (piano, elektronik) fra det album er atter med, ligesom de også var på Thorns første album Big Bodies of Water. Thorn har udvidet med saxofonisten Cecilie Strange og Andreas Bernitt på violin og bratsch. De fem musikere smelter sammen i gensidig forståelse og fortolkning af Thorns tanker og kompositioner. De mødes i et meget rørende udtryk, hvor vemod, mol og melankoli er dominerende. Jesper Thorn har atter skabt et album med dybe og intense kvaliteter. Måske den bedste.

Bandcamp

 

Martin Lutz Group: HiLife/LoLife (Martin Lutz/Gateway) LP/DL/stream

 

Da jeg skrev om Martin Lutz Group for snart 20 år siden her på bloggen, var det min allerførste rigtige anmeldelse. Siden er der udkommet yderligere 3 studieudgivelser og en enkelt liveindspilning med Martin Lutz Group. Pianisten og komponisten Martin Lutz har ikke haft travlt. På den anden side har han også skabt et vidunderligt og aldeles tidløst musikalsk projekt. Der er klare linjer fra den nye plade til den første. Stilen er nordisk klingende jazz med for inspiration fra sydafrikansk jazz og i særdeleshed Abdullah Ibrahim. Martin Lutz har udviklet sin egen lyd og har man en gang forelsket sig i den, er der ingen vej tilbage.

Her er det nye album måske den mest rendyrkede af alle pladerne. Lutz har tidligere inviteret andre musikere ind i projekterne eller haft nogle inspiratoriske udgangspunkter, som eksempelvis på In Denmark I was born. På HiLIfe/LoLife er ensemblelyden i centrum. Pladen er delt op i to. Den ene side, LoLife, er den rolige. Så giver det næsten sig selv, at den anden side, HiLIfe, er den med gang i. Et vigtigt element i Lutz Group er saxofonerne, som der er tre af. Kasper Wagner og Jacob Rose på altsaxer og så tenoristerne Jan Harbeck og Claus Waidtløw på henholdsvis LoLife og HiLIfe. Martin Lutz spiller på Rhodes, Ricco Victor tager sig af trommerne, som han har gjort siden starten og Lars Johnsen spiller bas. Guitaristen Niclas Knudsen har produceret pladen og spiller med på et enkelt nummer. 

Jo mere, jeg hører pladen, des mere bliver jeg vild med den. HiLife går direkte i kroppen. De gode melodier swinger løs i et fedt groove. Hør feks. Frisch as a fish og mærk hvordan foden vipper vellystigt med. Den rolige side er god til, at slappe lidt af sofaen og svømme væk i Lutz’ stærke melodier, inden man vender pladen og hører HiLife igen. Den får en kæmpeanbefaling herfra. 

Facebook

Kemaca Kinetic: Zukunft (Berthold) LP/CD/DL/stream

 

Power-trioen med udgangspunkt i Aalborg er endelig pladeaktuelle. Jeg så dem sidste år på Jazzahead Festivalen i Bremen, hvor de spillede på en ultralille café. Der var proppet og det blev larmende intenst.

De spiller teknisk krævende nutidig jazz-rock, hvor der er fuld tryk på guitaren. Det med det teknisk krævende betyder blandt andet, at man er god til at tælle og holde overblik over skæve taktarter og halsbrækkende breaks. 

Kemaca Kinetic består af guitaristen Casper Hejlesen, bassisten Kenneth Dahl Knudsen og trommeslageren Matias Fischer. De har alle tre markeret sig i mange forskellige projekter i dansk jazz, hvor Kenneth Dahl Knudsen bla. laver musik der går på tværs af landegrænser og Matias Fischer har imponeret undertegnede for sit trommespil i hip hop-jazz bandet Ahead.

På Kemaca Kinetic er Casper Hejlesen helt fremme i et pushy lydbillede. Pedalen er i bund og der en reminiscenser af 90’ernes rockguitarlyd, noget der demonstreres tydeligt på singleudspillet Zukunft. I selskab med bas-Knudsen og tromme-Fischer er guitar-Hejlesen dækket godt ind. Er du til jazz rock og trænger til en opdatering, så er der ingen vej uden om Kemaca Kinetic.

Kemaca Kinetic

Lars Jansson & Thomas Agergaard: Garden of Sounds (Art Music) CD/DL/stream

 

Der er møder i musikken, der er generøse og givende i en grad så man bliver helt ydmyg. Den svenske pianist Lars Jansson som vi kender godt i Danmark fra mange forskellige samarbejder med danske jazzmusikere og den danske saxofonist Thomas Agergaard har skabt et af den slags unikke møder på Garden of Sounds.

De mødes i lydens have, hvor de spiller egne kompositioner - både nogen de har skrevet sammen og hver for sig. Der er også blevet plads til en enkelt standard, Gershwins I loves you Porgy. 

Det er i sammenspillet at magien opstår, når to så erfarne musikere mødes. De giver til plads til hinanden men allermest plads til dem begge. Klaver og saxofon mødes så fint og beroligende. De forcerer ikke noget.

Det er en dejlig plade som det nystartede pladeselskab Arts Music har udsendt.

Arts Music

The Heist: Upside Down (Basmor Records) stream

 

Det er spionfilmmusik som det kunne lyde i de sene 60’ere eller tidlige 70’ere. Keyboardspilleren Michael Heise har skabt gruppen The Heist, der allerede med åbningsnummeret Mokuto Kenyaki lægger ud med eventyrlig musik. Det kan næsten lyde som library jazz eller funk. Musik skabt til en ukendt film - men i den rette stemning til at være soundtrack til en velklædt mands tur langs havnen i Saint Tropez i en blå Renault Alpine. Cigaretten sidder skødesløst mellem læberne. Kvinden med de mandelformede mørke øjne og det lange sorte øjne ved hans side kigger nervøst bagud. Er hun elskerinden eller hun fra den den frygtede bulgarske efterretningstjeneste?

Heise spiller på clavinet med whammy bar, så den lyder som en guitar og hammond-orgel. Han er sammen med Bastian Sjelberg på bas og Jeppe Gram på trommer. Det er en dejligt underholdende plade med egne numre og en vidunderlig version af The Specials hittet Ghost Town fra 1981.

Hex & Doravideo: Multi (Wetwear) Kassette/CD/DL/stream

 

Duoen Hex med Lars Bech Pilgaard på guitar og diverse og Anders Bach på trommer mødes på albummet Multi med japaneren Ichiraku Yoshimitsu aka. Doravideo, der spiller på modular synthesizer. Han har en omfattende karriere indenfor eksperimenterende musik i Japan i bla. bandet Acid Mothers Temple bag sig.

Her er det en åben eksperimenterende omgang med elementer af noise i sig. Det er improviseret musik med nerve og puls. Anders Bachs fritflydende rytmer og Lars Bech Pilgaards ukonventionelle guitarspil befinder sig godt sammen med de japanske synth-toner.

Bandcamp

Marie Mørck: Songs to comfort (Marie Mørck) LP/CD//DL/stream

 

Det behøver ikke at være så kompliceret og nyskabende. Til gengæld skal det gøres ordentligt og med noget på hjerte. Det er nogle af de tanker jeg får, når jeg hører Marie Mørcks andet album, der hedder Songs to comfort. Hun har samlet et internationalt hold af musikere omkring sig. Estiske Britta Virves på piano, svenskerne Jon Henriksson på bas og Jonas Bäckman på trommer. Desuden er der blæsersupport på flere numre fra Tobias Wiklund og et enkelt nummer med strygere.

Marie Mørck har med enkelte undtagelser skrevet det hele på pladen, både tekst og musik. Stilen er nærværende og klar vokaljazz der nok har sit udspring i amerikanske traditioner men mest af alt har et klædeligt nordisk touch. Marie Mørck stemme er rolig og i balance. Der er ikke noget der forceres, hvilket besvares så fint af musikerne, hvor særligt Britta Virves imponerer. Ligesom på debutpladen er der blvet plads til et enkelt nummer på dansk, Midt i en drøm. For min skyld må hun gerne lave et album, hvor hun kun synger på dansk. Gerne suppleret med svensk som hun også klarer fint med nummeret I mörkret.

Marie Mørck

Jakob Dinesen/Anders Christensen/Laust Sonne: Moonlight Drive (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Jeg udnævnte dem til min favorittrio, da de udsendte deres første plade for to og et halvt år siden. Som faste læsere af bloggen ved, så har jeg mange favorittrioer. Nu bliver jeg nødt til at stramme formuleringen. De er en favorit blandt favorit trioerne. Saxofonisten Jakob Dinesen ældes med ynde - hans tone balancerer mellem ro og tryghed. Ekstase og vildskab. Han rummer det hele med både overskud og elegance. Anders AC Christensen kan pumpe og samle. Hans underspillede basspil fylder så meget og er så vigtigt for trioens output. Laust Sonnes genfødsel som jazztrommeslager er intet mindre end magisk. Han tænder trioen, trykker dem på maven og kan mærke hvad de vil.

Trioen spiller en blanding af egen numre. Der er Jakob Dinesens fine hyldest til digteren Yahya Hassan, der rummer noget af kompleksiteten og nerven som digteren havde. Der er AC’s smukke hyldest til bedstemoderen Ingrid. Titelnummeret Moonlight Drive er skrevet af Laust Sonne. Her spiller han på altsax i stedet for trommer. Det nummer rammer rent og indeholder så meget stemning, at månestrålen lyser stuen op, selv om jeg hører pladen midt på dagen.

De har gjort det igen. Lavet en plade der spiller sig direkte ind i mit hjerte og min sjæl. Det er jazz af den sublime slags.

Bandcamp

Lennart Ginman: 360 (nyt.nu) LP/DL/stream

 

Så gælder det atter elektronikken for Lennart Ginman og denne gang er det mere rendyrket end nogensinde. Han er sammen med Maggie Bjørklund på lapsteel, der også medvirkede på Ginmans The hOpening fra 2019. Der kan opstå helt fantastiske øjeblikke når de spiller sammen. Lyt feks. til nummeret Air, hvor Ginman indleder nummeret med fyldigt basspil, der går over i Bjørklunds lapsteel. Det er et af de mere rolige numre på pladen. Ginman har som noget nyt involveret Steen Rock, der er DJ og kommer fra den elektroniske musik. Han leverer beats og stemninger.

Der er meget elektronisk på pladen og jeg føler mig ofte hensat til noget i 90’erne. Lydene og beatsene er ofte til den rå side. Som eksempelvis på SOS, hvor der indledes med nogle blips, som Jean Michel Jarre havde glemt ovre i hjørnet i studiet, der så udvikler til en dystopisk brutal affære. Det er den del af pladen jeg er mindre vild med. 

Det kan da godt være at jeg er en gammel bas-nisse, men jeg synes at det fungerer bedst når han trækker bassen med ind i musikken, som han gør på nummeret War. Lennart Ginman er en bassist i særklasse og jeg har respekt for at han vil mere end basspillet.

Facebook

MidtVest Pigekor + Gustaf Ljunggren/Emil de Waal (Turn it Over Records) LP/stream

 

Det er kun tre måneder siden, at jeg skrev om en plade med MidtVest Pigekor. Et kor der hører hjemme i mit hood, Herning. Nu er de atter aktuelle på vinyl. Det er med en indspilning fra Moorjazz Festivalen i 2021. På den første plade var de sammen med guitarsekstetten Cirklen. Denne gang er det noget helt andet. De er sammen med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Fælles for begge plader er, at koret er under ledelse af Dorte Bille, der efter mange år i spidsen for koret er stoppet og har ladet stafetten gå videre.

Pladen er et møde mellem Ljunggren på strenge og tangenter og de Waal på trommer og percussion med et klassisk skolet pigekor, der synger Jeg gik mig ud en sommerdag, Nu er dagen fuld af sang, En yndig og frydefuld sommertid, Danmark, nu blunder den lyse nat og Stille, hjerte, sol går ned. Her skaber duoen nogle kommenterende overgange, så det hele flyder afsted som en lang suite. 

Pigekorets smukke, næsten sfæriske klang er ren magi. Den sansende duo leverer florlette toner der flyver afsted sammen med koret. Her er nummeret Herning, der går direkte over i Danmark, nu blunder den lyse nat helt fantastisk. Indledende solosang og flydende toner fra duoen går over i en traditionel korudgave af sangen. Det er et blændende eksempel på pladens unikke kvaliteter. 

Pladen får en stor anbefaling med på vejen. Den er i høj klasse, helt sin egen og samtidig tro mod traditionerne. Pladen afsluttes med Gustaf Ljunggrens Miniature for Boo 59 - evening, hvor koret supplerer med ordløs sang. Den går over i Stille, hjerte, sol går ned.

MidtVest Pigekor

Carsten Dahl: The Solo Songs of Keith Jarrett (Storyville) CD/DL/stream

 

Jeg husker ganske tydeligt denne koncert fra Copenhagen Jazz Festivals program i 2019, hvor Carsten Dahl skulle spille Keith Jarrett “solo-sange” sammen med et stjernehold af musikere. De har så vidt jeg ved, kun spillet denne ene gang. Jeg havde ikke mulighed for, at være til koncerten - hvilket irriterede mig, da jeg er mere end almindeligt vild med begge kunstnere. Det råder Storyville Records nu bod på, da de har udgivet en times musik derfra under navnet The Solo Songs of Keith Jarrett.

Carsten Dahl er på scenen sammen med Palle Mikkelborg (trompet), Fredrik Lundin (saxofon), Stefan Pasborg (trommer) og Nils Bo Davidsen (bas) - de får følge af fire strygere fra Ensemble MidtVest, et ensemble som Dahl har arbejdet tæt sammen med omkring improvisation, i en 10-årig periode. 

Pladen er noget blandet affære. Hvordan tolker en improvisator en anden improvisator? Den del løses egentlig ganske fint. Der er tråde til Jarretts lyd, stemning og spiritualitet gennem hele pladen. Lundin står for en af de stærkeste præstationer. Han fortolker saxofonlyden som Jarrett har omgivet sig med på en personlig måde. Der er klare tråde til nordmanden Jan Garbarek som Jarrett spillede med i 70’erne - men også til Dewey Redman som Jarrett spillede med i samme periode - bare i en anden kvartet. Lundin prøver ikke på at ligne dem. Han forsøger nærmere at tale samme sprog.

Pladens helhedsudtryk er dens svaghed. Den er simpelthen for rodet. På den anden side, tror jeg egentlig at det har fungeret fint ved koncerten, nu sidder jeg hjemme i stuen og vurderer ud fra det. Carsten Dahls Allentown Blues er en rammende hyldest til Jarrett - mens det senere nummer af Mikkelborg ikke er komponeret til lejligheden. Mikkelborgs The Mysterious Corona er en fire minutters nedkogt version af det der varer en hel pladeside i 1967. Iøvrigt med en fin indledning af strygerne. Men Keith Jarrett har det ikke noget at gøre med.

Det samme kan siges om Evil Speak/Adonis af Dahl/Mikkelborg. Det er vist for at sætte fokus på Keith Jarretts tid hos Miles Davis. Højt tempo, Fender Rhodes og en Mikkelborg der trykker den af. Hvor koblingen er til Keith Jarrett solosange - ja ja Jarrett improviserede da, en solo hist og her når han spillede med Miles Davis.

Pladens højdepunkt for mig er Little song for Fredrik. Det er ren tribute til Jarretts skandinaviske kvartet. Den luftige gospelinspirerede stil som Jarrett altid har dyrket skinner så smukt. Igen er det Lundin der løfter. Hold da op, det er fedt. Det samme kan siges om fortolkningen af Keith Jarretts Pris. Jeg synes ikke at det er en lorteplade, dertil er der alt for meget der fungerer godt. Jeg vil nok bare hoppe over visse elementer på pladen, når den skal genbesøges i fremtiden.

Bandcamp

Oilly Wallace: Flowers of your youth (Initiated Records) LP/DL/stream

Da jeg hørte Oilly Wallace for første gang for over 7 år siden på debutpladen Fiol Sessions, hvor jeg havde skrevet pladens linernotes, havde jeg under ingen omstændigheder forestillet mig at han ville lave en plade som den her. Dengang tilhørte han den unge fremadstormende jazzscene i København, hvor bebop og old school energi satte dagsordenen. Der er sket meget siden dengang. Denne sommer har han været med Andreas Odbjerg, som en del af bandet på turné rundt i det danske. Inden turen udsendte han albummet Flowers of your youth, hvor det ikke handler ret meget om jazz - det er rendyrket pop af den elegante slags. Han spiller stadig saxofon - men er først fremmest sanger på pladen, hvor han selv har skrevet al musikken.

Har man fulgt Oilly Wallace’s karriere er det ikke så underlig en udvikling den har taget. I vennen Johannes Wambergs band Tabloid har det lige fra starten handlet om den blødere jazz - ligesom det også gør i Otooto. Oilly Wallace udvikler sig med en rivende hast lige foran vores ører. 

Pladen åbner med titelnummeret, der bobler over af breezy bossa stemning inklusive tværfløjte. Pladen er lavet i samarbejde med Niels Bagge Hansen aka Vinnie Who. På LP’ens side 2 stikker det helt af i lækkerhed. Her fortolker Oilly Wallace det italienske pophit Arrivederci fra 1959. Han gør det i den engelske version som Chet Baker oversatte og sang i filmen Urlatori alla sbarra.

Oilly Wallace er ikke bange for det storladne og det klæder pladen. Der holdes ikke igen med virkemidler, hvilket pladens afslutningsnummer To the Moon så fint viser.

Bandcamp

 

Bog Bodies (MIC) LP/DL/stream

 

Guitaristen Anders Holsts trio Bog Bodies sammen saxofonisten Robert Stillman og trommeslageren Sean Carpio udsendte deres andet album for snart et år siden på de digitale platforme. Nu er den også tilgængelig på vinyl. 

“Bog Bodies is a searching inquiry into the mythologies and magical undercurrents that knit together our existence in the information age.” 

Det er musik der kravler ind i underbevidstheden, ind i vores mange lag af krop, bevidsthed, følelse og alt det der ellers hører til det, at være menneske. De skræller lagene af lytteren, som var man et løg. Et for et forsvinder lagene, så man står renset tilbage. De har indspillet musikken på en 8 spors kassettebåndoptager, hvilket måske lyder rimeligt lo-fi. Der er rigeligt med dynamik og dybde i indspilningen. I stedet kan der anes ukontrolleret og fjern baggrrundsstøj, hvilket passer fint ind i det støjende univers.

Pladen er en mental rejse, et soundtrack der løfter mig ud i ukendte dimensioner. En stærk plade, der placerer sig mellem jazz, improv, avantgarde, noise, kraut og elektronisk.

Bandcamp

ecoegoe (Cairecords) LP/DL/stream

 

Med alle gentagelserne, de enkle musikalske figurer, kan det minde om minimalistisk musik, hvor det langsomt ændrer sig. Det fylder dog meget mere end et minimalistisk værk. De er syv musikere. Manden bag projektet, Mark Ibsgaard Gregersen på bas får hjælp af to alt-saxofonister, tre percussionister og en på Prophet 12 synthesizer. De er alle på og bevæger sig rundt i musikken med deres enkle figurer.

Der er 2 numre på LP’en, Kissing og Digital Brains. Her er Kissing den venlige, der flytter sig langsomt og undrende afsted. Mark Ibsgaard Gregersens fyldige kontrabas danner et støttende lag, der giver de andre musikere luft til, at sætte deres præg på musikken.

Det er eksperimenterende og avantgardistisk med et afsæt i jazzen. Gentagelser man også kender fra den elektroniske musik spilles helt analogt og levende.

B-siden Digital Brains er tungere og mere dyster. Den starter i et støjende hjørne, der går over i noget hvor jeg kommer til at tænke på Anders Lauge Meldgaards musik. Det lyder som moderne kompositionsmusik, der ret tidligt er drejet væk fra hovedtrafikåren og er kommet ind på en bumlet marguerit rute. Det er sanseligt opløftende.

Bandcamp

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal: Stockholm København (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Når der er nyt med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal - hver for sig eller sammen, så ved jeg, at det er værd at spidse ører, at det er værd at bruge tid på deres musik. Når de er sammen sker der noget særligt, hvilket er meget tydeligt på albummet Stockholm København. De er så meget ovenpå musikken, at det er tydeligt at de læner sig roligt tilbage og lader musikken vokse frem mellem dem.

Det er deres tredje duoalbum - de har også lavet meget andet sammen - og der kommer såmænd også endnu en plade fra dem om kort tid, hvor de er sammen med et pigekor. På det nye album er de mere melodiøse og lyttervenlige end nogensinde. De eksperimenterer fortsat, men ikke så radikalt som tidligere. Stockholm København er en hyldest til de byer som de voksede op i som børn og unge. Det er sanseligt og rækker ud til lytteren. Når de spiller Sangur eller At Line Level er der ikke et øje tørt hos undertegnede. Ljunggren er magikeren på både Fender Rhodes, synths og guitarer. De Waal er troldmanden på trommer og percussion, både akustisk og elektronisk. 

Når de slutter albummet med live indspilningen af Pirates - som de indspillede første gang i 2014, så slutter de så meget på toppen, at jeg lige bliver nødt til at høre pladen en gang til.

Bandcamp