fredag, august 10, 2012

Summer Session 2012 - Lejrbål og fest

Der er noget ganske unikt over at være på højskole for at lære. Når det så drejer sig om veletablerede danske jazzmusikere som Uffe Steen, Sinne Eeg, Morten Lund, Jørgen Emborg og Christina von Bülow eller yngre folk som Richard Andersson, Andreas Fryland, Kenneth Dahl Knudsen og Nina Baun Jeppesen der tager på højskole for at lære af verdensstjerner som Joe Lovano og Enrico Pieranunzi har vi bevæget os ind på et felt, hvor det bliver svært at sammenligne det med noget overhovedet. Det er som hvis Lady Gaga kom til Danmark, hang ud på en højskole og underviste folk som Medina. Eller som hvis FC Barcelona hang ud en uge sammen med FCK. Det ville selvfølgelig aldrig ske og giver næppe nogen mening. Derfor er det ekstra fedt at opleve en trio som The Fringe der har spillet sammen i over 40 år boble over af spillelyst og -glæde. De har indtaget højskoleånden i store doser. Den har sat sig blodet på dem.

I går aftes var der fest. Vi blev mødt af TS Høeg i gården, der veloplagt rystede nogle kropslige jazzdigte af sig. Herefter fulgte nestoren Hugo Rasmussen os over til højskolens bålsted. Vi fik et glas champagne og hyggede os ved bålet. Lige pludselig stod der tre hulemænd midt i forsamlingen og mumlede uforståelige gloser. Var det tre af de lokale der var på vej til klubaften i rollespilsklubben? Nej det var The Fringe, der spillede primaljazz i skoven. Stemningen var på sit højeste, da Joe Lovano trådte ind på scenen klædt ud som safariversionen af Buzz Lightyear. Nu steg stemningen de sidste grader op til kogepunktet. Lovano og The Fringe spillede op til hinanden og publikum. Joe Lovano, det er altså ham den altid elegante fyr, jeg har 20+ plader med hjemme på CD-hylden. Ham der måske er den største saxofonist i sin generation. Her står han ved lejrbålet sammen The Fringe og finder ur-stemmen frem. Alligevel er der ingen tvivl! Det er Joe Lovano, det er fantastisk!

Tyshawn Sorey igen i nat i spidsen for en funkjam. Da den havde været i gang i et par timer, havde jeg fået en funk overdose. Jeg lister ud af rummet. Fra et andet rum strømmer sangen Nobody does it better ud. Jeg går ind og ser at det er Sinne Eeg der synger med Christina von Bülow ved klaveret. Der er ikke andre i rummet. What the heck, tænker jeg og sætter mig ind og hører Sinne give den max-gas. Kort efter kommer Nikolaj Hess og overtager klaveret mens von Bülow og Eeg synger duet. De synger lidt sammen og bliver så suppleret med Claus Waidtløw på sax og kort efter med The Fringe-trommeslageren Bob Gulotti. En jam har taget form. Body and soul som de så passende spiller.

Efterskrift:
The Fringe's optræden ved lejrbålet var et hint til deres album Return of the Neanderthal Man fra 1989, et freejazz album som du kan høre lidt fra her: allmusic.com/album/return-of-the-neanderthal-man-mw0000311425

Ingen kommentarer: