Vi kender Irene Becker fra det mangeårige samarbejde med ægtemanden Pierre Dørge i New Jungle Orchestra. Her har hun været fast medlem på keyboards og piano lige siden starten for 35 år siden. En gang i mellem har hun også lavet musik i eget navn, ud over at hun har komponeret adskillige stykker musik til Jungleorkestret. På det aktuelle album er hun gået sammen med den herboende grønlandske sangerinde Aviaja Lumholdt - der i forhold til hendes store talent er underdokumenteret. Hun medvirkede bl.a. på en jungleorkesterplade i 1996. Heldigvis er denne plade med til at sætte fokus på Lumholts store sangtalent.
Musikken er skrevet af Irene Becker, mens teksterne er hentet hos store litterater som Emily Dickinson, Vagn Lundbye og Ib Michael. Pladen åbner med den stærke Heart we will forget, hvor amerikanske Kirk Knuffke supplerer med mageløst kornetspil. Lumholts grønlandske ophav træder ofte frem, når hun med ordløs sang forener nordlyset og inuitkulturen. Det er meget smukt og det havde klædt Becker, hvis hun havde holdt igen med den underliggende strygersynth klangflade - det bliver en tand for corny. Der er heldigvis mere med en større musikalsk tyngde der får lov til at fylde mest på pladen. Tenorsaxofonisten Morten Carlsen og Beckers smukke sammenspil på hymnen Song for Ornette er vellykket. Pierre Dørge spiller guitar på pladen og træder flere gange i karakter, som på sin egen Ubi Zaa - en Dørgeperle, hvor Lumholt leger lystigt jazzet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar