Indenfor triojazzen (den med klaver, bas og trommer) er der flere retninger at vælge mellem. Der er f.eks, den melodifyldte, nordisk inspirerede triojazz med et touch af Bill Evans og Keith Jarrett, som nok er den mest udbredte i skandinavien. Her er melankoli og ro. Når jeg hører den svenske pianist Joel Lyssarides, så er der også melankoli og ro. Han har også sneget en stor mængde inspiration fra klassisk musik ind i den temperamentsfyldte udgave af triojazzen.
Det er Joel Lyssarides første plade. Den unge pianist får hjælp af Niklas Fernqvist på bas og Rasmus Blixt på trommer. Jeg hørte Lyssarides første gang i Tampere for 3 år siden, hvor han deltog i Young Nordic Jazz Comets sammen med en bassist. Han spillede bl.a. musik af Chick Corea på en ret fed måde. Han imponerede alligevel ikke, i forhold til de andre kunstnere, der spillede deres egen musik.
Når Lyssarides spiller sin egen musik, så er imponerer han til gengæld. Det er en gennembearbejdet og flot plade, hvor der f.eks, er inspiration fra Chick Corea, på den spansk tempererede Guadalquivir. Pladens eneste nummer, der ikke er skrevet af Lyssarides, er When You wish upon a star. Den er absolut vellykket, men egentlig ikke nødvendig i selskab med Lyssarides egne numre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar