Hvis man slår ned på et enkelt år i 70'erne, f.eks. 1977. Så medvirkede han bl.a. på plader med Idris Muhamad, Lalo Schifrin, Patti Austin, Lee Konitz, Frank Zappa, Joe Farrell og George Benson. Han var en ekstremt efterspurgt sessionmusiker, i de år, når der var brug for en barytonsaxofonist. På denne indspilning møder vi Cuber på Jazzhus Montmartre en aften i 2017, sammen med Kjeld Lauritsen på Hammond, Krister Jonsson på guitar og Andreas Svendsen på trommer.
Det er rygende varm Hammond-jazz, hvor Cubers Baryton-sax sætter fut i løjerne, med en svedig uptempo udgave af jazzklassikeren Cherokee. Vi får også nogle veloplagte udgaver af Toots Thielemanns Bluesette, Charlie Parkers Au Privave, Miles Davis' Four og Horace Silvers Silver's Serenade. Lauritsen leverer mesterligt spil på Hammond-orgelet. Der er mere klassisk jazz end souljazz i kvartetten. Andreas Svendsen er atter en fornøjelse ved trommerne, hvor han med overskud og charme serverer en stabil omgang swing.
Pladen er en fin dokumenation på det som jazzen til stadighed kan levere. De har ikke brugt evigheder på at øve sammen. Til gengæld ved de, hvordan man skal kunne levere varen "on the spot”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar