tirsdag, juli 20, 2021

Nicolai Majland Trio: Welcome (AMP Records) LP/CD/DL/stream

 

Har du nogensinde haft telefonbogen “Jazzens Gule Sider” mellem hænderne? Hvis ikke, så kan jeg eksempelvis fortælle dig, at bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Morten Lund står allerførst i emneregistret “Melodi & Nordisk Inspiration”.

Pianisten Nicolai Majland behøvede ikke at gå videre på listen. De kunne godt den dag han havde brug for dem.


Nicolai Majland skaber en lys, let og behagelig stemning - uden at være indladende eller indsmigrende. Det er dansk jazz, hvor jeg kommer til at tænke på hvordan Niels Lan Doky kunne lyde i sine yngre år. 


Pladen byder på 10 kompositioner skrevet af Nicolai Majland. Det er meget vellykket og vellydende. Det er jazz som er let at gå til. Det spilles i et ligefremt og forståeligt sprog. 

Nicolai Majland på Facebook

Ingen kommentarer: