Jasper Høiby’s 3elements: Conversations of hope (Edition Records) LP/CD/digital

Mon ikke der er flere end mig, der savner Phronesis? Trioen med Jasper Høibye, Anton Eger og Ivo Neame, der i perioden 2007-2018 udgav nogle forrygende albums og var et af det engelske pladeselskab Edition Records’ vigtigste bands.

Jasper Høiby er fortsat tilknyttet Edition Records og har i tiden efter Phronesis udgivet flere plader, bl.a. med trioen 3elements, som er aktuelle med deres tredje udspil. Her er Høiby sammen med spanierne Xavi Torres (piano) og Naima Acuña (trommer). Når jeg hører 3elements, hører jeg også noget af det, jeg holdt så meget af ved Phronesis. Energien, nerven, temperamentet og intensiteten er intakt.

Jasper Høiby har skrevet musikken og dyrker trioformatet som et kollektiv, hvor alle træder frem på samme tid. Der er rolige numre som “Conversations” og “Hop”, hvor Høiby nærmest i NHØP’sk stil er helt fremme som melodibærende musiker. En af mine favoritter er nummeret “High Sky”, der har et forrygende melodisk flow og en uro, som afbryder og presser på uden at ødelægge den intense stemning. Det er høj klasse.

Bandcamp

Jasper Høiby: Fellow Creatures: We must fight (Edition Records) LP/digital

 

Sammen med sit nuværende band har bassisten Jasper Høiby valgt at genbesøge kompositioner fra tiden med Høiby’s meget populære trio Phronesis. Pladen åbner med Lipwash, der er fra 2012-pladen Walking Dark. En meget velvalgt åbning med masser af energi. Høiby’s band består af Alex Hitchcock på saxofon, Ketija Ringa Karahona på fløjte, Saied Silbak på oud, Xavi Torres på piano og Luca Caruso på trommer. 

Det giver indlysende mere fylde i musikken, hvor særligt saxofonisten Alex Hitchcock er med til at løfte pladen et ekstra stykke. Han har også været med til at skrive et par nye kompositioner sammen med Høiby.

Det er europæisk jazz af den fineste slags og det er mere end det. I forbindelse med udgivelsen udtaler Høiby, at pladen handler om at råbe op, at kæmpe for det der betyder noget, hvor vi skal bruge vores frihed til at kæmpe for dem der ikke har den. 

Det er ikke uden betydning at palæstinensiske Saied Silbak er med på oud. Det er med til, at give en stemme, et lys i mørket, hvor vi mindes om det gode af at være sammen på tværs af kulturer og nationalitet. Det er One for us fra 2018-albummet We are us og Stillness fra 2016-albummet We are us, forrygende eksempler på.

Jasper Høiby har en endnu en gang lavet et vedkommende og toneangivende album med store kvaliteter.

Bandcamp

Jakob Bro & Joe Lovano: Once around The Room - a Tribute to Paul Motian (ECM) CD/DL/stream

 

“Du kan ikke øve det ukendte.” Sådan siger den amerikanske saxofonist Joe Lovano i podcasten som ECM Records har lavet, i forbindelse med udgivelsen af albummet Once around the Room. Albummet er Jakob Bro og Joe Lovano’s hyldest til trommeslageren Paul Motian der døde i 2011. De har lavet den sammen med tre bassister der alle har gjort tjeneste hos Motian. Amerikanerne Larry Grenadier og Thomas Morgan og danske Anders AC Christensen, der spiller el-bas på pladen. Joey Baron og Jorge Rossy sidder ved trommerne - og har af gode grunde ikke spillet med Motian. De har til gengæld Motian inspiration med i bagagen.

De syv musikere mødtes for et år siden i Vanløse i The Village Recording Studio. Der var booket to dage. Allerede efte første dag var de færdige, da de gik ud for at spise aftensmad. Andendagen brugte de på at lytte på deres session. De var tilfredse - og de har også god grund til. Det er en meget personlig hyldest til mennesket og musikeren Paul Motian, som de alle har lært en masse af. Selv om det er 11 år siden at han døde, lever arven efter ham.

Her er flydende time - hvor empati og følelse får dem til at mødes i musikken. De går ind i det ukendte sammen. Det er øjeblikkets kunst. Her er både den stratosfærisk smukke Song to an old Friend skrevet af Jakob Bro og den eventyrlige For The love of Paul skrevet af Joe Lovano, hvor trommeslagerne skaber noget som er af en anden verden.

Once around The Room er en af de mest originale og personlige musikalske hyldester, jeg kan mindes at have hørt.

Jakob Bro

Richard Andersson/Per Møllehøj/Jorge Rossy: Inviting (Hobby Horse Records) CD/DL/stream

 

Det er ikke så lang tid siden, at bassisten Richard Andersson udgav soloalbummet Usynlig. Et smukt album med stof til eftertanke. Nu er han atter aktuel - denne gang er materialet jazzens standards og lidt nye kompositioner. Han er sammen med guitaristen Per Møllehøj og den spanske trommeslager Jorge Rossy, der for de fleste jazzfans er kendt fra Brad Mehldaus trio - og iøvrigt også fra et af Jakob Bros nyeste projekter. 

Der er enkelte egne numre skrevet af Andersson og Møllehøj, hvor Uganda Blues ikke er inspireret af landet men af kolonihaveforeningen, hvor Andersson bor sammen med sin familie.

På albummet får vi lov til at høre Møllehøjs klassiske jazzguitarspil der ikke er ulig Jim Hall - og det er en fornøjelse. Elmo Hopes Eyes so beautiful as yours, George Shearings Conception og Sam Rivers Cyclic Episode indikerer at trioen er connoisseurs ud i standards. De vælger jazzens velkendte veje og kommer afsted på en måde, hvor man har lyst til, at stige på. Det er intimt, behageligt og velspillet.

Richard Andersson

P som i Piano - tredje del

Rembrandt Frerichs Trio: A wind invisible sweeps us through the world (Just Listen Records)
Hollandske Rembrandt Frerichs har haft den samme trio i 15 år. De har spillet sammen med forskellige musikere og lavet rene trioplader. Den nye plade er i princippet en trioplade, dog ikke rendyrket klavertrio. De har indspillet musikken i en gammel nedlagt kirke med en god akustik, der rummer en samling antikke orgler. Frerichs er ud af en kirkeorgel-slægt, så han spiller selvfølgelig lidt på orgel undervejs. Der er udgangspunkt i jazzen og inspiration fra Bach, kinesiske og armenske folkemelodier. En stemningsfyldt plade.

Daniel Garcia Trio: Via de la Plata (ACT Records)

Den spanske repræsentant Daniel Garcia i denne samling anmeldelser har lavet et trioalbum, hvor han har inviteret en række prominente gæster med undervejs. Han laver musik med udgangspunkt i hjemlandet, hvor der er tråde til keltiske, nordiske, mellemøstlige og afrikanske traditioner. Den fransk-libanesiske trompetist Ibrahim Maalouf er med på et par numre, den israelske klarinettist Anat Cohen medvirker på tre numre og landsmanden, guitaristen Gerardo Nunez  medvirker også på tre numre. Via de la Plata er et spændende møde med nye spanske jazztoner.

Rönkä/Sommer: Varo (Eclipse Music)

Trommeslageren Daniel Sommer er sammen med den finske pianist Artturi Rönkä på albummet Varo. Sidste mand i trioen er den estiske bassist Heikko Remme. Rönkä og Sommer har spillet sammen gennem flere år, bla. medvirkede Rönkä på Sommers debutplade Duets. Udgangspunktet er enkle kompositioner, hvor der er luft og plads til improvisation. Det er både rolig nordisk og ligefrem jazz med elementer af mere abstrakte udtryk. De har Kasperi Sarikoski med på trombone på et par numre. Rönkäs klaverspil er både beroligende og berigende. Det forstår Daniel Sommer og der sker en masse i deres sammenspil.

Craig Taborn: Shadow Play (ECM Records)

Den sidste plade er en den eneste soloplade i bunken. Der er gået mere end 10 år siden Craig Taborn debuterede i eget navn på ECM Records. Det var med solopladen Avenging Angel og der er gået næsten 25 år, siden han debuterede på ECM som medlem af Roscoe Mitchell Nine Factory. På Shadow Play møder vi ham i en koncertindspilning fra Wien. Han er et jazzet kalejdoskop, der bevæger sig mellem striks minimalisme, klassisk, avantgarde og jazz. Craig Taborn er en solopianist i helt egen klasse.

Sam Braysher Trio: Dance little lady, dance little man (Unit Records) CD/DL/stream

 

Indenfor ganske kort tid har jeg anmeldt to plader, hvor den spanske trommeslager Jorge Rossy medvirker. De to vidt forskellige plader med Jakob Bro og Claus Waidtløws  samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra. Nu er der endnu en plade i fokus, der går i en helt tredje retning.

Den engelske altsaxofonist Sam Braysher har Rossy med i trioen på sit nye album, hvor Tom Farmer spiller bas. Materialet er overvejende standards med enkelte behagelige overraskelser. Som feks. fortolkningen af Reflection, der var med i Disney filmen Mulan fra 1998. Et storladent nummer der bringes ind i intime rammer.

Der er One note samba i en nærmest dekonstrueret udgave. Der er Dexter Gordon’s For regulars only fra Blue Note klassikeren Doin’ alright, som Sam Braysher placerer lunt op ad. Der er Gershwin brødrenes vidunderlige Shall We Dance, som næsten helt konkret danser med. 

Det er en rigtig god saxtrioplade som Sam Braysher står i spidsen for.

Sam Braysher

Jakob Bro: Uma Elmo (ECM) LP/CD/DL/stream

 

Pladen indvarsler et nyt kapitel i Jakob Bros karriere. Han er blevet far - heraf navnet på pladen, der er taget fra mellemnavnene på hans to børn. Han har lavet en plade sammen med to musikere som han ikke har indspillet med før. 

Jakob Bro gik studiet i Schweiz i slutningen af august 2020 sammen med den norske trompetist Arve Henriksen, den spanske trommeslager Jorge Rossy og den 77 årige ECM boss og producer Manfred Eicher. 

Udvalget af kompositioner trækker mange tråde rundt i Jakob Bros karriere, til musikere han har samarbejdet med eller til tidligere perioder i karrieren. Det er ikke en revolutionerende Jakob Bro plade. Det er en plade, der stille og roligt lader nye stemninger og klange sive ind i Jakob Bros musikalske univers.

Arve Henriksen har i snart tyve år utrætteligt lavet soloplader, der på alle måder har flyttet forestillingerne om soloplader fra jazztrompetister. Han bruger effekter, vokal gennem trompeten og andet. Det er der skruet ned for, når han er sammen med Bro. Henriksen bevarer alligevel sin personlige tone meget tydeligt, som på To Stanko, hyldesten til den polske trompetist Tomasz Stanko, hvor Henriksens bløde, svævende og organiske tone og klang på trompeten bærer trioen gennem nummeret.

Den spanske trommeslager Jorge Rossy, der er mest kendt for sideman-tjansen i Brad Mehldaus trio er ikke ulig Paul Motian, der mere end nogen anden musiker har sat spor i Jakob Bros musik. Rossy er ikke med som efterligner. Han er med som Rossy der underspillende bevæger sig elastisk rundt i musikken.

Jakob Bro skaber med sit diskrete guitarspil nogle mesterlige klangflader, store tæpper med knopper og farver der understøtter, bygger op og lader musikken svæve.

Uma Elmo er med sine referencer til Motian, Stanko og kvartetten Beautiful Day som Bro var en del af, både noget kendt og samtidig noget nyt. Der er ikke muligt at spore nogen form for stagnation i Bros karriere. Der er nærmere tale om en meditativ kulmination.

Jakob Bro

The Moms: Kalipedia (The Moms) CD/DL

Taus Bregnhøj fra Yngel og bassisten Asger Thomsen er sammen med den katalanske saxofonist Albert Cirera i trioen The Moms. De laver free jazz og noise med store åbne klangflader. Det er eksperimenterende og undersøgende i forhold til instrumenternes muligheder. Det har Asger Thomsen eksempelvis også arbejdet med i solo-sammenhæng, hvilket blev fremhævet på båndet Atlas, der kom tidligere år, hvor jeg kaldte det musikalsk grundforskning.

Er kvarter inde på The Moms’ plade kommer der nogle umiskendelige “Taus Bregnhøj” lyde fra guitaren. Bare nogle enkelte toner, der kan minde om det han laver i Yngel. Herefter går det over i kaos, knas, knitren, sitren og en stille hvislende hvinen. En videre udvidelse og undersøgelse af instrumenternes grænseløse formåen i selskab med andre instrumenter.

Det er stærkt og intenst. Det er en af den sjældne slags plader, hvor du i løbet af de fyrre minutter der går, opnår varige forandringer som lytter.

Bandcamp

Esben Brandt: I wonder what you see (Gateway) LP/DL/stream

Der er gået fem år siden vi sidst hørte fra guitaristen Esben Brandt på plade. I mellemtiden har han tilføjet vokalen til sit repertoire og synger på alle numrene på pladen. Der er noget særligt ved jazzmusikere, der begynder at synge. Det lyder nemlig ganske ofte henad det instrument de spiller på. Det gør sig i høj grad gældende for Esben Brandt. Hans guitarspil er enkelt og nærværende. Det samme er vokalen. Han synger melodien sammen med guitaren, hvilket tilføjer en skrøbelig smuk dimension til det hele.

Esben Brandt befinder sig i balladeland sammen med nogle musikere, der til fulde forstår Esben Brandts musikalske idéer. Selvfølgelig løber saxofonisten Cesar Joaniquet naturligt med opmærksomheden. Hans let støvede, Lee Konitz-lignende saxofonspil er berigende og understøttende. Jakob Roland på bas og Andreas Fryland på trommer er diskret og elegant tilstede. I wonder what you see er ikke en plade, der larmer unødigt. Det er en plade med smukke og beroligende jazznumre, der handler om kærligheden og livet. 

Esben Brandt

Warmbladder: Symphony Wackoedipus “Metamorphic” (Gotta Let it Out) CD/DL

Et stykke sønderrivende kaotisk elektronisk skørlevned, pakket ind i et lækkert firser inspireret cover. Her må jazzbloggeren bøje sig i støvet. Det er simpelthen alt for skørt. Det betyder også at jazzbloggeren er begejstret. 

Tomo Jacobson fra København, som jeg bedst kender for basspil i den stærkt eksperimenterende ende af jazzen og som indehaver af pladeselskabet Gotta Let it Out, spiller på Midi Ribbon (google det, hvis du ikke ved hvad det er). Han er sammen med Jonathan Leland på elektroniske trommer og percussion og Ignacio Nacho Cordoba på electronics.

CD’en indeholder et fyrre minutter langt eksperimenterende og improviseret nummer. Det er elektronisk musik der meget passende kaldes wackoedious. Et ordspil på skør og Ødipus. Et elektronisk Ødipus kompleks udspillet af tre mænd i et løssluppent og frit univers, hvor der besøges steder, jeg ikke troede fandtes. Stærkt anbefalelsesværdig til nysgerrige og afsporede jazzlytter, der ikke skåner sig selv for noget som helst.

Tomo Jacobson

Klaus Nørgaard: Village Life (Eventenor/Gateway) LP/DL/stream

Bassisten Klaus Nørgaard tilhører den samme bas-stamme, som Anders “AC” Christensen. Det er vel der hvor Charlie Haden er guruen. Der hvor man spiller et koncentrat, det allermest nødvendige uden at fylde ekstravagant lirum larum på. Der spilles så til gengæld bas med en dybde og et nærvær så intenst, at de andre musikere ikke er i tvivl om hvilken vej, de skal gå. Klaus Nørgaard har en fortid i bl.a. Pauseland. 

Under Vinterjazzen i år havde han inviteret den spanske musiker Jorge Rossy til København for, at spille sammen med ham på Restaurant Gaarden og Gaden på Nørrebro. Rossy er mest kendt for sit medlemskab af Brad Mehldau Trio, inden Jeff Ballard overtog den plads. Rossy har i de senere år spillet mere og mere på vibrafon, hvilket han også udelukkende gør på LP’en Village Life. Resten af musikerne er den amerikanske trommeslager RJ Miler, som Nørgaard har spillet meget med, bl.a. i trio med George Garzone. danske Mads Hyhne på trombone og (dansk)amerikanske Ned Ferm på tenorsax.

Det er jazz, som den lød for mange år siden. Klaus Nørgaard har skrevet en række rolige numre, hvor musikerne har tid og plads til at åbne op for det deres instrumentalistisk evner. Duke Ellingtons ånd svæver rundt i lokalet, hvor Team Hyhne-Ferm boltrer sig i Klaus Nørgaards farvand. Jorge Rossy skaber rum og RJ Miller runder af med et tilbagelænet trommespil. Undervejs gæster Eva-Louise Rønnevig på vokal på et enkelt nummer, det samme gør guitaristen Jacob Funch. En dejlig plade.

theeventenor.dk

Mezquida Bodilsen Andersen: Pieris (Stunt) LP/CD/DL/stream

Da Jesper Bodilsen udgav albummet Mi ritorni in mente i 2003 under navnet Jesper Bodilsen Trio, gik der ikke så længe inden trioen ændrede navn til Bollani Bodilsen Lund. Pianisten i trioen var simpelthen gået hen og blevet et verdensnavn og selv om vi nok synes at Jesper Bodilsen er et verdensnavn herhjemme, så var Stefano Bollani blevet til et kæmpenavn. Hvilket vi kun kan være ekstrastolte af, på Bodilsen og den danske jazz’s vegne. 

Nu har Jesper Bodilsen indledt et samarbejde med den catalanske pianist Marco Mezquida. De spillede sammen under sidste års Copenhagen Jazz Festival og benyttede lejligheden til, at gå i studiet sammen. Her medbragte Jesper Bodilsen en gammel ven fra Silkeborg, New Jungle Orchestra trommeslageren Martin Andersen. 

Albummet Pieris er blevet til et følsomt, poetisk, elegant og lidenskabeligt album, hvor de spiller numre komponeret af Bodilsen, Mezquida og så nogle udgaver af andre kunstnere, som feks. Horace Silvers Peace. Stemningen er som skabt til sommernætter i Spanien eller Norden. De omfavner det og inddrager lytterne i et smukt melodisk univers. Det er blevet en meget vellykket plade, hvor man kan håbe for dem, at de kan lov til at spille meget mere sammen og udvikle og udvide det univers som de allerede har skabt.

Bonusinfo:

Trioen kan selvfølgelig opleves på årets Copenhagen Jazz festival, hvor de spiller i Prøvehallen d. 9. juli kl. 20.00 og på Café den blå hund d. 10. juli kl. 21.15

Sundance.dk

Brooklyn Aliens (Unit Records) >> Julian & Roman Wasserfuhr: Landed in Brooklyn (ACT)

New York City nyder stadig stor tiltrækningskraft på mange ikke-amerikanske jazzmusikere. Brooklyn Aliens består af fem musikere fra Spanien, Tyskland, Chile og Sverige, der alle har Artist Visa i USA. Det betyder at de kan spille og rejse frit i USA. I kvintetten finder vi bl.a. den svenske bassist Lars Ekman. Saxofonisterne Gianni Gagliardi og Tobias Meinhart er den tydelige front i musikken. Stilen er af den moderne, dynamiske slags der næste kun kan laves i New York City. Meinharts smukke ballade Childhood og pianisten Yago Vazquez 728ing er favoritterne.

De tyske brødre Wasserfuhr, Julian (trompet, flygelhorn) og Roman (piano, marimba, seaboard) er også taget til Brooklyn for at suge NYC jazzviben til sig. Sammen med amerikanerne Donny McCaslin (sax), Tim Lefebvre (bas) og Nate Wood (trommer) har de lavet et velklingende og melodisk jazzalbum, hvor musikhåndværket er spitzenklasse. De har selv skrevet musikken ud over to numre. At spille et Sting nummer indenfor jazzen vidner ikke om den store opfindsomhed. Men jeg kan godt tilgive dem at de spiller Seven Days, når de også spiller deres version af det tyske kultpopband Tokio Hotel’s Durch den Monsun. Respekt for det. Og respekt for en røvsvedig tenorsaxsolo fra Donny McCaslin, der sætter en tyk streg under, hvorfor han er hot shit lige nu. Så absolut en vellykket nutidig jazzplade.

Brooklynaliens.com

wasserfuhr-jazz.com

Oscar Alvarez Rifbjerg: ¡Rómpelo! (Gateway)

Forfatteren Klaus Rifbjerg opholdte sig i flere perioder i Spanien. Hans datter blev også gift med en spansk mand. Det er Oscar Alvarez Rifbjerg et resultat af. Pladen ¡Rómpelo! er pianisten Oscar Alvarez Rifbjergs hyldest til sin berømte morfar. Når det er bedst, er det temperamentsfyldt og flamencoinflueret jazz med tryk på. 

Han har boet i Danmark de seneste år. Han har samlet en trio med Emil Brun Madsen på bas og Johan Kolsut på trommer, desuden har han inkluderet den spanske sanger Gustavo Rey i projektet.

Pladen er en sjovt strittende sag. Der er de lettere kedelige nordiske toner, som på El rio, El Castillo, Los Pinos med indføjet spansk sang og morfar hyldesten, soloklavernummeret Rif. 

Oscar Alvarez Rifbjerg springer til gengæld fuldt flyvefærdig ud på titelnummeret Rompelo! Her er han mere på hjemmebane. Der er mentale tramp i gulvet. En rytmisk effektiv beslutsomhed ved pianoet der kan minde om Michel Camilo. ¡Rompelo! er et album fra en musiker der har meget på hjerte. Næste gang må han gerne tage den med ro og ikke behøver at fortælle så meget på en gang. 

oscaralvarez.dk

Tomasz Dabrowski Free 4 Arts: Six months & Ten drops (Barefoot Records) >> Kasper Tom 5: I do admire things that are only what they are (Barefoot Records) >> Cesar Joaniquet-Brice Soniano-Kasper Tom: Songbook (Astropi Recordings)

Inspirationen er hentet i tibetansk munkesang, hans slaviske arv, europæisk third stream og avant garde. Har man som lytter en forkærlighed for de to sidstnævnte genrer, bliver man på ingen måde skuffet. Den herboende polske trompetist Tomasz Dabrowski har samlet en gruppe musikere omkring sig, der er i ørehøjde med ham på denne plade. Jacob Anderskov på piano, Sven Dam Meinild på baritonsaxofon og Kasper Tom på trommer. Musikken er åben, hvor Kasper Toms trommespil er en fremadrettet styrke i musikken. En styrke der bruges af Anderskov og Dabrowski til at væve musik sammen. Meinilds baritonsax finder logisk sammen med de andre i den komplicerede og interessante musik.

Kasper Tom er i spidsen på denne udgivelse, hvor han også har Tomasz Dabrowski med på trompet sammen med Jens Mikkel Madsen på bas og Petter Hängsel på trombone. Desuden er tyskeren Rudi Mahall med på klarinet og basklarinet. Det er ham der flere gange løber med opmærksomheden i nogle solistiske udbrud, hvor de andre blæsere også er godt med. Musikken placerer sig i forlængelse af Dabrowskis plade. Det er musik der åbner sig for ørerne - mens man lytter. Den indre logik i musikken er inde i musikken. Det er freejazz af den levende slags.

Den sidste plade er også med Kasper Tom ved trommerne. Den falder dog i en helt anden kategori. Han er sammen med de herboende Cesar Joaniquet (Spanien) på tenorsax og Brice Soniano (Frankrig) på bas. Med udgangspunkt i deres fælles kærlighed til Billie Holidays musik, har de lavet en hyldest til hendes hjerteskærende elegance. I et intimt setup præsenteres vi for klassikere som Someone to watch over me og The Man I love. Trioen går ind i musikken og skaber nogle personlige og nærværende udgaver af klassikerne. De suppleres med tre frie kompositioner, hvor trioen med musik kommenterer deres historie om Billie og musikken.

barefoot-records.com

astropi.com

tomdabrowski.com

kaspertom.com

Agusti Fernandez/Niels Lyhne Løkkegaard/Bjørn Heebøl: Amaranth (Hiatus/Discordian)

Altsaxofonisten mm. Niels Lyhne Løkkegaard er i det nye triosamarbejde med den spanske pianist Agusti Fernandez og trommeslageren Bjørn Heebøl gået radikalt til værks. De 8 Movements der præsenteres på pladen Amaranth er energifyldte og ladede med spændinger. Det er musik der elaborerer på øjeblikket og fremmaner sammenhængende fragmenter. Agusti Fernandez har spillet og samarbejdet med en række af freejazzens og impromusikkens største navne; Evan Parker, Barry Guy og Derek Bailey. Han har udgivet en lang række albums i eget navn. Det er spændende når en så velfunderet kunstner med  abstraktionen og impressionismen inde under huden, spiller med to danske musikere.

Der spares ikke på idéerne undervejs. Det mærkes hurtigt at de tre musikere næsten skal begrænses i deres fantasioverflow. De begrænser sig alligevel ikke! De bruger hinanden til at lade musikken vokse frem og udvikle sig undervejs. Det er impromusik i særklasse. Løkkegaard lader altsaxen hvile og tager blokfløjten frem på Curved Movement, hvor indledningen placerer sig i naturlig forlængelse af blokfløjtesinglen som han udsendte for nylig. Niels Lyhne Løkkegaard er med dette nye projekt igen på opdagelsesrejse. Til forskel fra opdagelsesrejserne på Columbus' tid går han ikke bare i land og observerer og invaderer. Han bliver landet. Amaranth er ikke et let fremkommeligt land. Med mindre du giver dig selv den mentale luksus, at slappe af og lade dig føre rundt. Amaranth har klasse til at blive opdaget af improfreaks og freejazznerds i hele verden.

hiatuslabel.com

Esben Brandt Kvartet feat. Fredrik Ljungkvist: Silence and sound (Gateway)

Guitaristen Esben Brandt blev færdig med den internordiske konservatorieuddannelse Nomazz denne sommer. Han har taget semestre i Aarhus, København, Stockholm og Helsinki. Inden da startede han sin musikuddannelse i Dublin. Derfor er det også meget passende at musikerne i Brandts kvartet kommer fra Estland: bassisten Peddu Kaas, Spanien: saxofonisten Cesar Joaniquet, Danmark: trommeslageren Christian Windfeld og Sverige med den i denne sammenhænge noget ældre (og mere erfarne) Fredrik Ljungkvist. Med Ljungkvist som tilføjelse til kvartetten, forventede jeg (fordomsfuldt) mere smæk for skillingen, end jeg fik. Er det negativt? Ikke nødvendigvis. Ljungkvist har før vist, at han er mere end en ekspressivt heftig saxofonist. Han kan f.eks. spille inderlig klarinet med følsomhed og nerve, som han gør på åbningsnummeret Beauty at the end.

Esben Brandt har skrevet pladens 7 kompositioner. Det veksler mellem enkle og fine melodier, der ikke er overlæssede til mere kedelige stiløvelser, der ikke kommer nogen vegne. Esben Brandt holder sig nedtonet i baggrunden på guitaren og flyder sammen med musikken. Det er primært Fredrik Ljungkvist der får pladen til at leve og løfter den ud af glemslen. Det er langt hen ad vejen også en god grund til at lytte til musikken.

esbenbrandt.dk

Elena Setién: Twelwe Sisters (ILK)

Hun har i duoen Litlle Red Suitcase høstet rigtigt mange roser sammen med tyskeren Johanna Borchert for deres innovative indiejazz. Nu står hun på egne ben. Spanieren Elena Setién der har boet i København siden 2002 har lavet et album der placerer sig i samme genreskuffe som kollegerne fra pladeselskabet ILK Eggs Laid by Tigers og Travelling Tribes. Det er musik skabt i skæret af indiepop og singer-songwriter-genren med lyse farver af noget jazzet.

Jonas Westergaard (bas) og Peter Bruun (trommer) går igen fra Eggs Laid by Tigers. Guitaristen Jonas Struck har været til arrangere musikken som er skrevet af Elena Setién. Hun har taget udgangspunkt i gamle familiefotografier og bygget videre på nogle af historierne der går i familien. Numrene er gennembearbejdede med teatralske undertoner. Det er blevet et flot og stemningsfyldt album, hvor Elena Setién der spiller både piano, violin og bratsch kommer godt omkring.

ilkmusic.com