Klog nutidig jazzpop der vil lyttes på
Vi kender Josefine Lindstrand fra Sekten, et band vi betragter som dansk, ihvertfald dengang de fik en Danish Music Award for debutpladen fra 2005, godt nok sang de på svensk, men alligevel. I 2007 flyttede hun fra København til Stockholm, efter at hun havde afsluttet studierne på det rytmiske musikkonservatorium. Nu har de også opdaget hende i Sverige, hvor hun har fået titlen Jazz i Sverigeartist 2009. Med den kåring følger retten til en indspilning af en plade der udgives af Caprice Records, samt en turné landet rundt arrangeret af svenske Rikskonserter. Iøvrigt har en kulturudredning fremlagt af den svenske regering foreslået en nedlægning af Rikskonserter og Caprice Records.
Josefine Lindstrand skabte sammen med den anden svenske sangerinde Qarin Wikström og resten af Sekten, et helt specielt musikalsk univers, hvor grænseoverskridende vanvid med både humor og alvor var en del af dagsordenen. Det er der skruet en del ned for på pladen There will be stars. Musikalsk er der en stor gæld til jazz og pop. Men det betyder ikke at hun er blevet mindre eventyrlysten. Fransk kabaret og svenske nåleskovsdufte er kommet med på en meget intim og nærværende plade, der passer perfekt til en aften foran ilden, efter en god lang gåtur i skoven.
Enkle melodier med en sparsom, men meget elegant orkestrering der domineres af Jonas Östholm på piano. Hans simple og samtidig meget effektive piano er det perfekte match til Lindstrands stemme. Pladen har flere betydelige musikere, hvor sangene kan være af den helt enkle slags, som solostykket Foreknown til numre hvor Lindstrand bruger 6-7 musikere, blandt musikerne møder vi Gunnar Halle på trompet, Emma Nordlund på cello, Thommy Andersson på bas, Thomas Backman på barytonsax og Fredrik Myhr på diverse slagtøj.
Denne plade fortjener en meget god skæbne, jeg tænker at den nødvendigvis må blive en favoritplade i de hjem, hvor den lander. I Jazznyt residensen har den roteret særdeles meget, da den både har egenskaben som behagelig baggrundsmusik og som klog nutidig jazzpop der forlanger at blive lyttet på.
Josefine Linstrand: www.josefinelindstrand.com
Svensk super-impro
Trioen Plunge har eksisteret siden 2001 og er nu aktuelle med deres fjerde plade. For anden gang har de inviteret pianisten Bobo Stenson indenfor i det Plunge'ske univers. Plunge dyrker frit improviserede forløb og spontan komposition. Pladen blev indspillet d. 11. december sidste år, hvor de skabte en times musik, der kommer til at stå som et monument over fire stærke musikere, der på en dag hvor juletravlheden herskede udenfor, mødtes i en musikalsk verden af åben musikalsk fritænkning.
Det lyder højtravende, det er det delvist også. Det her følsom og skrøbelig musik og skal behandles som sådan. Man skal som lytter investere sig selv i musikken. Kaste sig ind og mærke efter. Men så får man også noget igen. Det er ikke usammenhængende og flagrende, men istedet fire intelligente improvisatorer der som mestre på hvert deres instrument lytter til hinanden, samtidig med at de kreerer musik sammen, on the spot.
Andreas Andersson på alt- og barytonsax, Mattias Hjorth på bas og Peter Nilsson på trommer udgør Plunge. De tre musikere kunne være sønner af Bobo Stenson og beviser med denne plade, at de ihvertfald i ånd, følelse og tanke er beslægtet med den svenske jazzveteran, der spiller fantastisk med de tre yngre jazzmusikere.
Pladen befinder sig som en del af en naturlig udvikling indenfor nordisk impro-jazz. Den lægger hårdt ud med nummeret Alea Iacta Est, der med sine 10 minutters løse og luftige musikalske nivellering varmer ørerne godt op. Efterfølgende numre som feks. Clement og Origo er mere afdæmpede og nok de bedste dokumentationer på pladen.
Plunge: www.plungetrio.se
My Space: www.myspace.com/plungetrio
Saxofonisten Niels Lyhne Løkkegaard kommer i fint selskab når han endnu en gang skal deltage i JazzBaltica Ensemblet, der skal spille ved Jazzbaltica festivalen i den tyske by Salzau i perioden 1.-5. juli.
Blandt medlemmerne af det ni mand store band finder man Joakim Milder på sax, Johannes Enders på sax, Michael Wollny på piano og Christoher Dell på vibrafon.
Niels Lyhne Løkkegaard: www.nielsloekkegaard.dk
Så er listen med de nominerede til Danish Music Awards Jazz 2008 offentliggjort. Listen indeholder flere overraskelser, endda også af den trælse slags.
Pladeselskabet Black Out, der også kendes som White Out har lavet alle tre plader i kategorien Årets danske crossover jazz-udgivelse. Det kan kun betegnes som stor succes, når pladeselskabet der ledes af den tidligere Swan Lee trommeslager og tidligere formand for foreningen Danske Uafhængige Pladeselskaber Emil Jørgensen formår at dominere en liste så meget. Det sker endda med to plader der blev udgivet i 2007!
Bandapart's Vision du Lamarck udkom ifølge pladeselskabets egen hjemmeside i november 2007 og jeg anmeldte den her på Jazznyt d. 15. december 2007. Ligeledes foreslog jeg pladen til nomineringslisten til DMA kåringerne sidste år, hvor jeg var med i juryen, pladen kom som bekendt ikke med. Jeg havde den ligeledes med på min liste over de bedste danske jazzudgivelser i 2007.
Den anden nominerede i kategorien med crossover pladerne, er Asta Nielsen Project for pladen Towards the light. Den plade modtog jeg selv som medlem af juryen sidste år, som en plade der udkom i 2007. Pladen udkom ifølge Gaffa.dk d. 17. december 2007, hvor den blev anmeldt af Ivan Rod.
Hvordan de to plader er kommet med på årets nominerings liste er en gåde, ikke at de fejler noget rent kunstnerisk. Men der kom da så mange plader i 2008, at plader fra 2007 ikke burde være med på listen.
Den sidste plade på crossover listen er Grammofunch's plade fra 2008! Jeg havde den selv med på min liste over de bedste danske jazzudgivelser i 2008.
Resten af overraskelserne hidrører nu kun de positive. Jeg kan med med stor fornøjelse konstatere at flere af de plader jeg havde med på min liste over de bedste danske plader fra 2008 er med. Både Sidsel Storm, Mads Vinding Trio og Mads la Cour.
Den komplette nomineringsliste ser således ud:
Årets danske jazzudgivelse:
Grammofunch: Grammofunch (Blackout Music)
Kenny Werner og Jens Søndergaard: A Time for Love (Stunt/Sundance)
Mads Vinding Trio: Bubbles and Ballads (Bro Recordings)
Årets danske vokaljazz-udgivelse:
Caroline Henderson: No. 8 (Stunt/Sundance)
Sidsel Storm: Sidsel Storm (Calibrated)
Little Red Suitcase: Temporarily out of Order (Suitcase Music)
Årets nye danske jazznavn:
Magnus Hjort: Locomotif (Calibrated)
Mads La Cour: A La Cour (Stunt/Sundance)
Jan Harbeck: In the Still of the Night (Stunt/Sundance)
Årets danske crossover jazz-udgivelse:
Asta Nielsen project: Towards the Light (Blackout Music)
Bandapart: Vision Du Lamarck (Blackout Music)
Grammofunch: Grammofunch (Blackout Music)
Komponistprisen:
Benjamin Koppel
Søren Kjærgaard
Jonas Westergaard
Den sidste store og fede overraskelse i denne omgang er at Entrance gendannes ved festlighederne, der holdes i DR's Studie 2. Det legendariske orkester med Palle Mikkelborg, Thomas Clausen, Bjarne Roupé, Bo Stief og Alex Riel er med til at løfte årets DMA Jazz prisfest til nye højder. Festen arrangeres af Jazz Danmark (the artist formely known as Dansk Jazzforbund).
Jazz Danmark: www.jazzdanmark.dk
Den århusianske legende, koncertarrangør, værtshusholder, jazzelsker mm. Bent Jørgen Jensen døde i påsken efter længere tids sygdom. Han var kendt som Bent J, som jazzbaren han drev i 35 år på Nørre Allé i Århus også hed. I 1952 begyndte han på økonomiske studier på Århus Universitet og i løbet af kort tid var han indfanget af jazzen, der skulle blive hans skæbne. Han begyndte med at hjælpe til i Århus Hallen ved koncerter med Count Basie, Lionel Hampton og andre. I midten af 50'erne er han formand for Jazzcirkle. Fra begyndelsen af 60'erne er han bestyrelsesmedlem af Saratoga Jazzklub, hvorefter han i 1964 bliver formand Århus Studenterjazz. Her arrangerede han koncerter med verdensstjerner gennem seks år, hvor de spillede i Stakladen.
I september 1973 åbner han jazzbaren i Nørreallé 66, der bestod indtil april 2008, hvor den blev pakket sammen af Den Gamle By, der vil genopføre den som en del af kommende moderne by. Efter planerne skal det ske i 2014.
En lang række internationale jazznavne har stået på Bent J's lille intime scene. Desuden har stort set hele den danske jazzgarde været omkring stedet. I 2003 blev spillestedet kåret som årets jazzspillested, men allerede da, var det blevet svært at drive stedet økonomisk. Det afholdt dog ikke den ukuelige Bent J for, at tage 5 år mere indtil det blev for snævert. Økonomi og sygdom gjorde at han måtte lukke stedet.
Han begraves d. 21. april fra Risskov Kirke.
Nicolai Munch Hansen udsendte for et par år siden pladen Wanna do right, but not right now. Pladen blev aldrig fulgt op af koncerter, udover en enkelt på Copenhagen Jazz Festival. Nu er der mulighed for at opleve bassisten i selskab med musikerne fra pladen. Ned Ferm på sax, Jakob Høyer på trommer, Mads Hyhne på trombone, Jakob Bro på guitar og en enkelt tilføjelse i forhold til pladen. Nemlig Søren Kjærgaard på klaver. Sekstetten kan opleves på Musikcafeen i Århus d. 22. april. Det er Sunship der står bag koncerten. D. 30. april spiller de hos Giant Steps i Svendborg.
På Copenhagen Jazzhouse er der så de følgende tre dage, endnu en mulighed for at høre Jakob Bro og Jakob Høyer. I selskab med Anders AC Christensen på bas er de Copenhagen Jazzhouse's nye hustrio. De kan opleves i selskab med den amerikanske trompetist Tom Harrell fra torsdag d. 23. april til lørdag d. 25. april. Trompetisten har tidligere samarbejdet med danske jazzmusikere. Bla. Niels Lan Doky, Martin Schack og Radioens Big Band.
European Jazz Orchestra under ledelse af Peter Herbolzheimer kan opleves i Remisen i Brande onsdag d. 22. april og om torsdagen d. 23. april på Fermaten i Herning, hvor Moor Jazz er medarrangør. Derefter drager big bandet på en 12 koncerter lang turné i Europa.
Fredrik Lundin og Trinelise Væring er på tur med deres nye band Offpiste Gurus og kan opleves i Esbjerg på konservatoriet d. 23. april og i Vejle d. 24. april, hvor det er den lokale jazzklub Jive der står bag.
I Skive Theater kan man d. 21. april opleve trommeslageren Jacob Roveds Return To Forever Tribute, hvor han er i selskab med bla. Thomas Clausen på et gammelt fedt Fender Rhodes og Jan zum Vorhde på fløjte og sax. Bandet koncentrerer sig om den periode hvor Chick Corea spillede sammen med Airto og Flora Purim. Det er årets jazzspillested 2009, Skive Jazzklub der står bag koncerten.
Dagen efter kan man atter opleve Thomas Clausen, I Kolding spiller han på Godset sammen med sin nye Quintet 09, der består af Karsten Bagge på trommer, Peter Fuglsang på sax og klarinet, Per Gade på guitar og Thomas Fonnesbæk på bas. Det er Jazz6000 der står for koncerten.
I Holbæk spiller saxofonisten Simon Spang-Hanssen sammen med sit franske band Ear Witness d. 24. april på Elværket. Bandet har eksisteret siden 2001 og har turneret i både Frankrig og Danmark, hvor de såmænd spillede i Holbæk i 2003. Det var åbenbart så tilfredsstillende for Holbæk Jazzklub at de nu kommer tilbage.
På Husets Teater i København præsenterer Jazzclub Loco trioen WBZ d. 24. april. Jonas Westergaard på bas, Jesper Zeuthen på sax og Peter Bruun på trommer præsenterer nykomponeret musik der er et oprør og opgør med form og figur. Inspireret af kærlighed og had, lidenskab og kulde er musikken filmisk, fantasifuld og uforudsigelig.
På 1. sal i Huset i København præsenterer Paradise Jazz et ugeprogram der selvfølgelig starter med Monday Night Big Band om mandagen! Herefter følger Carsten Dahl/Kristian Jørgensen Duo om tirsdagen. Herefter følger to trioer for jazzpublikummet der har en hukommelse, der rækker længere end en uge tilbage. Nikolaj Bentzon Trioen er på scenen onsdag aften og det er Dørge/Becker/Carlsen's tur til at erobre scenen torsdag aften.
På Huset i Ålborg spiller bassisten Torben Westergaard d. 23. april. Han medbringer 6 musikere, der alene på papiret vækker en lyst til at være tilstede. Ida Nørholm på cello, Anders Banke på klarinet og tenorsax, Francesco Cali på accordion, Jacob Anderskov på piano, Jacob Andersen på percussion og Frands Rifbjerg på trommer.
Fra det ekspressive til det indadvendte
På pladecoveret ser han meget alvorlig ud, han er inde i musikken. Bassisten Torben Bjørnskov har lavet et kærlighedsbarn...det lyder smukt, men passer også godt på Torben Bjørnskov. Han er ikke den der breder sig ud over det danske jazzlandskab med et hav af koncerter og plader, så når han endelig kommer med noget nyt er det værd at spidse ører.
I 2004 lavede han triopladen Changes med Kasper Villaume og Karsten Bagge. Karsten Bagge er også med på den nye plade, der hedder Love Child. Denne gang tager Peter Rosendal sig af pianoet. Bjørnskov har i de senere år koncentreret sig om undervisning på konservatorierne i Århus og Ålborg. Men nok så vigtigt har han også samarbejdet med den amerikanske pianist Phil Parnell. En herre der har haft en stor karrieremæssig betydning for Bjørnskov, der udover at spille i Parnell's trio, også via Parnell kom med i Matthew Herbert Big Band sidste år, hvor de bla. spillede på North Sea Jazz Festival i Holland.
Parnell og Herbert har ofte fingrene nede i elektronikkrukken og den krukke er stor, så stor at Bjørnskov også har smagt lidt på det. Han har på pladen allieret sig med Lars Vissing, der udover at spille trompet også er en elektronikbetvinger. Det kan høres på to af pladens 10 numre.
Titler som Meditation, Mercy, Compassion og Appreciation er med til understrege musikkens meget følelsesladede stemning. Det åbne, luftige og nordiske landskab er der hvor Bjørnskov har det bedst. Peter Rosendal er det perfekte valg til at støtte den stemning. Hans elegante, flydende og coole pianospil er velkendt for de fleste og han skuffer heller ikke her.
Pladen byder på en blanding af ekspressivt lystfyldt spil, til de mere eftertænksomme indadvendte stemninger.
Torben Bjørnskov: www.torbenbjoernskov.dk
My Space: www.myspace.com/torbenbjornskov
Lige tilpas krydret
Det er mærkeligt at sidde med en plade der blev indspillet for lige præcis tre år siden, men først er udkommet nu. Men det er nu ikke det, der undrer mig mest. Hvordan kan en så stærkt syngende kvinde dog holde sig så skjult så godt. Jeg forstår det ikke. Lea Thorlann er et helt nyt bekendtskab for mig. Hun serverer en homogen og gennembearbejdet plade med mange kvaliteter. Pladen indeholder en blanding af Lea's fyldige og kraftige gospelinspirerede stemme, analoge keyboards, soul, blues og jazz. Det er der måske ikke noget voldsomt originalt over. Men når den leveres på den autentiske og uhøjtidelige måde som her, så skal man være usædvanligt kedelig for ikke at swinge med.
Pladen indeholder flere suveræne numre og da det her er en jazzblog, så vil jeg lige kippe med flaget for sangen And finally she got her Bass Trombone. Teksten er både morsom og original. Sangen Untitled er titler på jazzstandards sat sammen til en finurlig tekst, som mange jazzhoveder helt sikkert vil kunne lide: "I'll nomore be a stranger in the night, 'cause my heart belongs to daddy, when April in Paris takes all of me, I ain't misbehavin come fly with me, we're dancing on the ceiling, You make me feel so young young at heart, I get a kick out of you Watermelon man".
Lea Thorlann's veloplagte backingband The Spicy Gang består af Lasse Storgaard på div. lækre keyboards - læg mærke til den fede analog synth på pladens hitemne, 24 hours in Memphis, Tomas Høffding på bas og Martin Seidelin på trommer.
Lea Thorlann: www.leathorlann.dk
My Space: www.myspace.com/leathorlannthespicygang
'Tainin' DR Big Band
Det er svært ikke at kommentere den kunstneriske retning der er sket med DR Big Band på det seneste, i en betoning der ellers ikke er Big Bandet forundt særligt ofte. Der har været mange klagesange om big bandet i de seneste år, nogle endda med rette. Men lad nu det ligge, for det virker efterhånden ret overflødigt. Sidst jeg skrev om dem, var i den glædelige forbindelse med udgivelsen af pladerne med Vince Mendoza og Mike Stern. To nutidige og væsentlige jazzmusikere.
Nu er de bare et halvt år senere atter aktuelle med en plade, der er med til at understrege hvorfor det er så vigtigt at vi har DR Big Band. Denne gang er de i selskab med trommeslageren Jeff 'Tain' Watts. Det er et samarbejde der er kommet istand ved hjælp af Big bandets kunstneriske konsulent Chris Minh Doky. Doky og 'Tain' kender bla. hinanden fra Doky brødrenes anden plade fra 1996 og Kasper Villaumes 117 Ditmas Avenue.
'Tain' markerede sig fra midten af firserne i samarbejdet med Wynton Marsalis og har siden befundet sig i en rolle som både vedligeholder og fornyer indenfor jazzen. I 1998 medvirkede han på Michael Breckers Two blocks from the edge og på The Impaler som pladen sammen med DR Big Band hedder, er der to numre med fra dengang bla. titelnummeret, hvor Peter Fuglsang leverer en saxsolo der er Brecker værdig. Det er Fuglsangs eneste solo, ellers står Hans Ulrik for resten af pladens saxsoli, læg feks. mærke til stjernestunden på nummeret Attainment.
Pladen blev indspillet i DR Byen i starten af januar, ved samme lejlighed spillede big bandet sammen med 'Tain' ligeledes en aften på Jazzhouse. 'Tain' er kendt for sit kraftfulde og energiske spil, hvilket heldigvis afspejler sig på pladen, hvor han ofte er i fokus med et trommespil, hvor han både swinger, fornøjer og imponerer.
Bonusinfo:
Jeff 'Tain' Watts er også aktuel med en plade i eget navn. Pladen hedder Watts og på pladen medvirker Christian McBride på bas, Terence Blanchard på trompet og Branford Marsalis på saxofon.
Jeff 'Tain' Watts: chambersoftain.com
Jazzsitet jazz.com laver lister til jazzinteresserede, der gerne vil lære en kunstner bedre at kende uden at de behøver at købe 10 plader. De har lige lavet en med Niels-Henning Ørsted Pedersen, hvor de med 12 numre guider os godt igennem NHØP's vidtfavnende karriere. Det er danskeren Frank Büchmann-Møller (der bla. har skrevet bøger om Montmartre, Ben Webster og Lester Young) der foreslår de 12 numre. Nu er det egentlig lidt fjollet at anbefale en liste, som de fleste jazzinteresserede danskere kun vil nikke genkendende til og sige ja selvfølgelig skal den med etc. Men det er en særdeles velkvalificeret liste. Lige fra Bud Powell til Palle Mikkelborg. Det er selvfølgelig også lidt sjovt at finde en fejl, specielt når den begås af en kapacitet som Büchmann-Møller. Det sidste nummer på listen er Fantasy in D minor og det er den eneste uakkompagnerede solo han kender med NHØP. Arrhh come on Frank! Kender du ikke Samba Petit fra pladen Scandinavian Wood, udgivet af Caprice Records i 1995.
Der findes et hav af andre forrygende dusin-lister på jazz.com.
NHØP: jazz.com/dozens/the-dozens-niels-henning-rsted-pedersen
Andre dusin-lister: www.jazz.com/page/2007/12/1/the-dozen
Stor bassist, nu med sang
Bassisten Avishai Cohen har udgivet en stribe plader i eget navn, primært trioplader sammen med pianisten Sam Barsh. Barsh blev udskiftet på pladen Gently disturbed fra sidste år. Nyt medlem af trioen blev istedet Shai Maestro og han besidder heldigvis den samme evne som Barsh til at omsætte Cohens musikalske tanker og idéer til en virkelighed jeg gerne vil være med i. Avishai Cohens musikalske varemærke er primært det powerbetonede, delvist Chick Corea inspirerede med en god dosis mellemøstlig duft. På den nye plade skuffer Cohen ingenlunde. Men han føjer nye dimensioner til sit musikalske univers ved, at han denne gang synger. Avishai Cohen har siden 90'erne markeret sig som en af sin generations stærkeste og mest personlige bassister hos specielt Chick Corea.
På de instrumentale soloplader er et af kendetegnende det melodiske og det er særdeles stærkt. Så stærkt at melodimaterialet er genkendeligt på Aurora. I den vokale forgrund hjælpes han af Karen Malika. Oud-spilleren Amos Hoffman hjælper godt til med, at skabe den mellemøstlige stemning, hvor man både hører noget fra klezmer og den arabiske musiktradition. Cohen synger overvejende på israelsk og lidt på engelsk.
Avishai Cohen har lavet anbefalelsesværdig og fin jazzpop-plade med hørbare og lækre etniske elementer.
Avishai Cohen: www.avishaimusic.com
Ramasjang i børnehovedhøjde
Børnemusik er ikke det, der står mest om her på bloggen. Da jazzmusikere som regel har det med at optræde i sammenhænge, hvor der er brug for et kvalificeret musikalsk indspark, så er børnemusikken selvfølgelig også et sted de findes. Det er ikke denne blogs opgave at komme med hidsige indlæg om den musik, som børn præsenteres for idag. MGP, High School Musical og X-Faktor er de huller børnene falder i, lige så snart de kommer i skolealderen. Da skolebørn gennemgående må formodes, at læse om musik et andet sted end her, så tjener det ikke noget formål at komme med en opdragende formaning. Da jeg ligeledes formoder at du er en musik-kvalitetsbevidst læser af denne blog (ellers læste du den vel ikke), er du helt sikkert også enig med mig i, at ovenstående børnemusikeksempler er noget l...
Vi kan heldigvis stadig give de mindre børn en chance for, at høre noget andet. Babulja er et forfriskende bud på børnemusik i børnehovedhøjde. Der er så meget gang i den, at enten er en lille 4 årig knægt vågnet inde i mig eller også er det fordi at deres musik kan vække en der er fyldt fyrre. Jeg bliver fanget og synger allerede efter anden gennemlytning med på sangen om Fisken Thøger, der sejled ud i sin kajak med en polak. Hvis jeg får lyst til at lave nogle bevægelser til musikken, er der til hver sang forslag i CD-hæftet - var jeg pædagog i en børnehave, vidste jeg godt, hvad de små purke skulle lave imorgen.
Thomas Soubak synger og har lavet musikken, der bedst kan beskrives som hæsblæsende balkanramasjang, tilsat en pæn dosis godt humør. Flere af musikerne er kendinge fra jazzscenen. Jonas Müller på diverse instrumenter, Jakob Munck på bla. tuba, Sine Bach Ryttel på kor og banjo samt Martin Seidelin på trommer er med til, at sikre den gode stemning.
Babulja: babulja.dk
Måske Dino's bedste nogensinde
Det er ti år siden at saxofonisten Jakob Dinesen udsendte sin første plade i eget navn på Stunt Records. Inden da havde han allerede markeret sig i mange forskellige sammenhænge, feks. med TS Høeg, Once Around The Park og Kasper Tranberg. På pladen Around fra 1999 spillede han sammen med Kurt Rosenwinkel på guitar, Anders AC Christensen på bas og Paul Motian på trommer. Materialet var af Monk, Ellington, Motian, Bill Evans og en enkelt fra Dinesen selv. Der var kendte klassikere som Ellington's Cottontail og Monk's Criss Cross. Siden dengang er der skrevet mange flere kapitler i bogen om Jakob Dinesen. Men derfor kan man jo godt bladre tilbage en gang imellem og bruge elementer fra dengang. På Dinesens ny CD Dino spiller han atter med Paul Motian og Anders AC Christensen. Der er et par kendinge som Tennesee Waltz, Ellington's Come sunday og en afrocubansk traditional Ochun, men ellers er resten af pladens 11 numre skrevet af Jakob Dinesen. Er der så sket noget siden dengang, må man jo nødvendigvis spørge sig selv.
Først og fremmest er meget af materialet fra Dinesen selv. Så allerede der, er der sket en del. Jeg fristes til at sige, at jeg stadig kan høre at det er Dinesen. Han havde allerede i slutningen af 90'erne fundet en personlig tone på saxofonen. Den har han kløgtigt nok holdt ved gennem alle årene. Men det kan jo ikke undgås at der er kommet en god bid mere modenhed ind under huden. Tempoet er sat ned og himlen er blevet mørkeblå. Men det nok største er at høre ham i et sammenspil med en af jazzhistoriens største trommeslagere, der til stadighed har noget at byde på. Dinesen spiller måske sit bedste nogensinde nogensinde på en plade, der nok skal vise sig at være langtidsholdbar. Mads Hyhne på basun og kasper Tranberg på trompet gæster på to numre.
My Space: www.myspace.com/jakobdinesen
Det dansk forankrede internationale big band European Jazz Orchestra er atter aktivt. Lørdag d. 18. april lander 21 musikere fra hele Europa i Kastrup Lufthavn, hvor de mødes med den rumænskfødte jazzlegende Peter Herbolzheimer. Han skal musikalsk lede dem i tre uger. Om aftenen ”lander” orkestret i Brande, hvor prøverne på Remisenbrande starter.
Onsdag d. 22. april er der generalprøve i RemisenBrande. Dagen efter - torsdag d. 23. april kl. 20.00 - er der premierekoncert på Fermaten i Herning.
Begge aftener kan publikum opleve European Jazz Orchestra som spiller latinamerikansk og balkansprudlende big band musik samt suveræne jazzstandards. Foran European Jazz Orchestra står big band legenden Peter Herbolzheimer, født og opvokset i Rumænien. Med Tyskland som base har han beriget jazzen med sprudlende musik bl.a. med orkestret Rythmn Combination & Brass, stiftet i 1969. Her flyttede han grænser med bl.a. de danske ikoner NHØP, Mads Vinding, Bo Stief, Alex Riel, Allan Botschinsky, Palle Mikkelborg, Niels Tuxen, Gitte Henning og Sanne Salamonsen. Han har samtidig arbejdet med bl.a. Stan Getz, Al Jarreau, Herbie Hancock, Chaka Khan og Dianne Reeves. Senere, som leder af det tyske nationale ungdomsjazzorkester BuJazzO, har han haft stor indflydelse på de fleste nulevende tyske musikere. Samtidig har han været inviteret til at komponere for næsten alle radio big bands i Europa.
European Jazz Orchestra består i år af et 21-mands stort professionelt big band, heriblandt fire kvinder på vokaler, bas og trommer. Alle er headhuntet af EBU´s jazzproducere i Europa og Nordamerika. De danske musikere i år er saxofonisten Frederick Menzies, der bla. spiller i Refraction, trompetisten Tobias Wiklund og basunisten André Jensen der har spillet med The Orchestra, Desuden varmes der op med the Trainee Band, sammensat af helt unge musikskoleelever fra Danmark, som efter fem dages workshop med bassisten Bo Stief åbner koncerten.
Efter koncerten i Herning går turen ned gennem Europa hvor sidste koncert spilles i Radio Romanias koncertsal i Bucharest d. 7. Maj. Koncerten optages og udsendes via satelit til millioner af radiolyttere verden over.
Bonusinfo:
MPS/Universal udgav sidste år den firedobbelte CD Big Band Man - The MPS & Polydor Studio Recordings, hvorpå man havde samlet indspilninger fra 1970-78, årene hvor han med Rhythm Combination & Brass skabte noget af det svedigste big band musik, der nogensinde er kommet fra Europa. Bo Stief var i den periode fast bassist for Herbolzheimer. Pladerne Hip Walk og I hear Voices står som tidstypiske og gode eksempler på Herbolzheimers kunnen. Sidstnævnte er også en vigtig plade i dansk jazzhistorie. Torolf Mølgaard, førnævnte Stief, Alex Riel, Allan Botschinsky, Michael Elo, Tamra Rosanes og ikke mindst Sanne Salomonsen var med til at vise danske jazzmusikere var noget helt specielt (også dengang).
Swinging Europe: www.swinging-europe.dk
Respektindgydende
Det er tredje gang indenfor ret kort tid jeg skriver om en plade, hvor norske Sissel Vera Pettersen medvirker. Den først var en duoplade sammen med Nikolaj Hess, den anden som sideman i Anna Kruses band. På den nye plade er hun en del af en trio sammen med danske Mikkel Ploug på guitar og belgiske Joachim Badenhorst på klarinet, basklarinet og tenorsaxofon. Sissel Vera tager sig endnu en gang af både sopransaxofon, elektronik og sang eller stemme, som det bør hedde i den sammenhæng hun bruger den.
Pladen der hedder Equilibrium er udgivet af det canadiske selskab Songlines der bla. har stået bag udgivelser med Brad Shepik, Michael Blake og Tony Malaby. Trioen har skabt en plade der ikke kan sættes i en bås jeg kender navnet på. Jazz, improvisation og ny klassisk musik med elementer fra feks. minimalistisk musik er blandt de inpirationskilder jeg kommer til at tænke på. Det er ikke muligt at fremhæve en musiker i trioen fremfor en anden. De fylder alle sammen lige meget.
Det er tydeligvis et musikalsk projekt som de tre musikere har investeret en stor af sig selv i. Mikkel Ploug har komponeret musikken. Er man bekendt med de tidligere plader han har lavet sammen med saxofonisten Mark Turner, bør man indstille sine ører i en anden position. Mikkel Ploug tager en musikalsk chance der er stor og det efterlader respekt. Fungerer det så? Ja, i den grad! Det kammermusikalske sammenspil og nærvær fra de tre personlige musikere er der meste værd. Plougs kompositioner oveni holder det sammen i en kontekst, med langvarig værdi.
Bonusinfo:
Trioen er på tur fra d. 15. april og når bla. at besøge Belgien, Tyskland, Tjekkiet og Norge, inden de kommer til Danmark, her spiller de i Jazzkælderen i København d. 1. maj og på Dexter i Odense d. 2. maj.
November fra pladen som gratis MP3 download: www.songlines.com/samples/November.mp3
Mikkel Ploug: www.mikkelploug.com
Alene i lang tid
En bas, en violin, Henry Grimes, 2 CD'er, to numre og to en halv times uredigeret improviseret solomusik. ILK Records og ikke mindst Kresten Osgood står bag denne imponerende udgivelse. Trommeslageren Osgood rejste i marts 2008 til New York, hvor han indspillede Henry Grimes solo. Grimes og Osgood har spillet sammen ved flere lejligheder, bla. i efteråret 2008, hvor de spillede sammen med Pierre Dørge. Grimes har fået en revival, efter at han blev genfundet i 2002, hvor han havde været væk fra jazzscenen i 35 år. Han har spillet med en lang række af frejazzen og avantgardens fortropper, som feks. Marc Ribot, John Tchicai og Marilyn Crispell.
På denne soloplade udfordres lytteren i ekstrem grad. Grimes kan sagtens holde ilden i instrumenterne ved lige. Han spiller idérigt og afvekslende. Men 2½ time er simpelthen 1½ time for meget. Det havde klædt pladen hvis den var blevet delt op i mindre bidder og ikke havde været så lang. Men omvendt kan jeg næsten høre Osgood sige noget om, at det er sådan Grimes er. Hvortil jeg må tilføje at det er han nok, men det er sgu' hårdt at lytte til, men det er jo mit problem og ikke Osgoods eller Grimes'.
Henry Grimes: www.henrygrimes.com
Iltfattig nordisk jazz
Pianisten Niels Balle har med sit Project efterhånden udgivet en del plader. På den seneste Flood of light har han fået en ny sangerinde med og hun bibringer ikke noget godt. Laila Rong Hanna duddelidudder og nynner sig iltfattigt gennem numrene og fremstår som en sangerinde med et noget begrænset råderum. Hun kommer for hurtigt til grænserne, som når hun synger i de høje tonelejer. Helt galt går det når hun skal synge, feks. når hun på dårligt svensk synger Evert Taube's Byssan Lull. Det kunne der måske være en idé med. Men den bruges ikke, istedet lyder det som en sang sunget af en, der gerne vil synge på svensk, men ikke kan finde ud af det. Det er jo fjollet, for Laila Rong Hanna er en norsk/arabisk sangerinde, men det er tydeligvis ikke noget man har fundet ud af at bruge.
Kompositionerne er typisk nordisk inspirerede jazznumre, der fremføres pænt af orkesteret der består af Lars Søeberg Andersen på trompet og flygelhorn, Helle Marstrand på bas, Mikkel Find på trommer og Birgit Løkke på percussion. Havde der ikke været vokal på pladen, havde den fået et andet skudsmål herfra. Niels Balle Project har valgt en besværlig musikalsk vej der ikke betrædes af mange, hvilket de skal roses for. Men der er måske også en grund til, at den vej ikke vælges så ofte.
Niels Balle: www.nb-music.dk
My Space: www.myspace.com/nielsballeproject
Oliebehandlet pop
Sangeren James Taylor satte i 70'erne dybe musikalske spor, endda så dybe at musikere idag stadig kan falde i dem. Samme Taylor spiller i Tivoli til sommer under Copenhagen Jazzfestival, her medbringer han en stribe fine musikere der ofte har gjort det i jazz, feks. Steve Gadd og Larry Goldings. Samme opskrift har den stærkt James Taylor inspirerede Ulrik Elholm valgt på debutalbummet It all comes back to you. Musikerne er bla. nogen vi ofte er stødt på, på en jazzscene. Jonas Johansen på trommer, Christoffer Møller på piano (der for tiden turnerer med Tim Christensen) og som en af de mere spøjse medvirker Curtis Stigers på saxofon, hvilket han gør okay, men ikke i samme klasse som når han synger. Jan Lysdahl og Maiken Ingvordsen deles om producertjansen på en plade der ikke vælter paladser. Men som popplade er det musik i kvalitet, der kan sammenlignes med det fineste håndværk. Ulrik Elhom synger fint, sangene er lavet af et blødt knastfrit materiale der glat og oliebehandlet.
Ulrik Elholm: www.ulrikelholm.dk
D. 5. juli indtager Chick Corea det kgl. teaters gamle scene i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Det er højst sandsynligt solo, da han optræder som sådan dagen før på Kongsbergs Jazzfestival i Norge.
D. 4 juli finder man sangerinden Lizz Wright i DR koncertsalen i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.
Det er snart fem år siden den canadiske sangerinde Diana Krall sidst gæstede Danmark. Nu kommer hun igen. D. 19. september er hun i Falconer Salen i København og d. 24. september er hun i Musikhuset i Århus. Med i baggagen har hun den aktuelle plade Quiet Nights, der udkommer i den kommende uge.
Siden sidst er hun blevet mor til et hold tvillinger som hun har sammen med Elvis Costello. Men de er næppe med på scenen ;-)
Billetsalget starter på mandag.
Diana Krall: www.dianakrall.com
Trioen med italienske Stefano Bollani på piano og de to danskere Jesper Bodilsen på bas og Morten Lund på trommer har været i Avatar Studiet i New York for, at indspille en plade der kommer til efteråret. De har tidligere udgivet to plader, den seneste Gleda er fra 2005. De har opnået stor popularitet i specielt Danmark (selvfølgelig) og Italien. Men nu breder populariteten sig. Pladen udgives af det tyske pladeselskab ECM Records, der leder af Manfred Eicher, der om nogen er berømt for at være med i selv de mindste detaljer i en pladeproduktion. Det betyder så til gengæld at pladen allerede inden udgivelsen har fået et kvalitetsstempel, der igen betyder at pladen udkommer i hele veden. Trioen tager på releaseturné til november.My Space: www.myspace.com/bollanibodilsenlund
Tyngde og kvalitet
Søren Siegumfeldts populære String Swing er endelig tilbage på plade. Der er gået næsten 5 år, siden de hørte fra sig på den fantastiske Blue Hat. Der er sket flere udskiftninger. Den mest markante er at Josefine Cronholm er afløst af Alice Carreri. Carreri har allerede optrådt live med String Swing i et par år. Cronholm havde sine store kvaliteter og ville umiddelbart blive savnet, hvis det ikke lige var for Carreri. Hendes tiltalende og charmerende stemme passer som fod i hose til String Swings univers. Halvdelen af numrene er skrevet af Siegumfeldt, han befinder sig i et lune, hvor han nok kan fortælle noget sjovt, men der er en mening med det. Musikken er af den type der fænger med det samme, den generer næppe nogen. Den er dog fuld af tyngde og har kvaliteterne til at blive en plade der bliver taget frem igen og igen - også om 5 år.
String Swing var oprindeligt et Django Reinhardt inspireret band og der er da stadig noget tilbage af det. Nu er der så tilføjet flere elementer fra bla. rocken både i form af sange, men også som musikalsk inspiration. Pladens første nummer er Bob Dylans Things have changed, der en nyere - i dylanologisk forstand - sag fra 2000. Den får de rigtigt meget ud af og nummeret kunne sagtens blive et radiohit. Derudover byder pladen på Bobby Darin's hyldest til at fyre den fede, Jive, Cy Coleman's You fascinate me so og det gamle Francoise Hardy hit Comment te dire adieu skrevet af Serge Gainsbourg.
String Swing består udover Carreri og Siegumfeldt på meget tilbagetrukket sax, af det oprindelige medlem Jacob Fischer på guitar, Eva Skipper på bas og Regin Fuhlendorff på elektrisk guitar. Pladen gæstes af lang række musikere heriblandt af Erik Laustsen på trommer på de fleste numre, Kasper Tranberg, Ole Fessor Lindgren, Stefan Pasborg, Henrik Gunde, Peter Fuglsang og Bent Clausen.
String Swing: www.stringswing.dk
I april kan man høre et af Danmarks førende jazzensembler, bigbandet The Orchestra spille ny musik af saxofonisten, komponisten og dirigenten Lars Møller.
The Orchestra præsenterer nogle af Danmarks absolut førende komponister og solister i et homogent 17-mands (M/K) ensemble. Forankret i den klassiske bigband-tradition bestræber The Orchestra sig på at overføre den nutidige jazzmusik til bigband-formatet. Siden orkestret blev dannet i 1992 har hovedvægten af repertoiret været lagt på orkestermedlemmernes egne kompositioner, og i dag er The Orchestras lyd et alsidigt indblik i noget af det ypperste indenfor dansk bigband. Orkestrets varemærke er en tæt og spændstig ensemblelyd. Bandet er vant til at indgå samarbejder, der i bigbandsammenhæng er nye eller utraditionelle. Således har The Orchestra tidligere samarbejdet med rappere og musikere fra den elektroniske verden i projektet Beats & Bigband, en række førende brasilianske musikere i Scandinavian Brazilian Jazz Orchestra og senest musikeren/performeren Jomi Massage (2008).
1. april kl. 21.00 Paradise Jazz, Huset i Magstræde, (arr. i samarbejde med ToneArt) og 6. april Studenterhuset, Århus, kl. 20.00 (arr. Jazzselskabet i Århus).
The Orchestra: www.theorchestra.dk
Pladeselskabet Your Favourite Records udsender 3 plader her i foråret. De er meget forskellige, kan man vist roligt sige uden at fornærme nogen. Lige fra Looter Beats 70'er jazz/funk/soundtrack inspirerede musik, til Rasmus Ehlers Trio med Kresten Osgood og far Poul Ehlers over Borderline Ensemble feat. TS Høeg.
Pladeselskabet laver igen i år deres egen lille festival i Copenhagen Jazz Festival. Denne gang foregår det under titlen Your Favourite Records presents the finest in Young Danish Jazz. Det sker på Hotel Twentyseven i Kbh K med otte koncerter, alle med Your Favourite Records kunstnere.
Looter Beats: www.myspace.com/looterbeats
Borderline Ensemble: www.myspace.com/borderlineensemble
Rasmus Ehlers: www.myspace.com/rasmusehlers
Succesen fortsætter: Efter en forrygende koncert sidst i februar er der nu igen klub-aften på et af Berlins hotte in-steder, hvor elektroniske musikere fra Århus og Berlin sætter hinanden stævne.
Et kæmpe sort/hvidt Dannebrog på bagvæggen. Elektronisk gear og grej på scenen. Unge musikere i skiftende kostumer, nogle i gammeldags bedstefar-underbukser, andre formummede bag fantasifulde masker. Masser af elektronisk musik, futuristisk og eksperimenterende og ud på natten stadig mere hårdtpumpet og dansant.
Sådan forløb den første af en serie koncerter med elektroniske musikere fra både Århus og Berlin i Berghain Kantine i Berlin-Friedrichshain, et af Europas vigtigste spillesteder for elektronisk musik. Der var stuvende fuldt, publikum var begejstrede og arrangementet fik flot dækning i medierne, bl.a. i Berliner Zeitung og Berliner Morgenpost.
På lørdag d. 28. marts er der igen ”Aarhus Berlin Crush” i Berghain Kantine i nærheden af Berlins Østbanegård fra kl. 23. Og igen med deltagelse af musikere fra både Århus og Berlin. Koncerterne fortsætter én gang om måneden.
Berlin har en af Europas førende scener for elektronisk musik. Århus har også et meget levende miljø for elektronisk musik og desuden en af Europas eneste konservatorie-uddannelser inden for den genre.
Samarbejdet med Berghain er en enestående mulighed for at promovere de unge musikere og elektronmusikmiljøet i Århus i tidens mest spændende europæiske kulturby.
Det er projektet Århus E, der står bag kontakten til Berlin. Projektet samler og promoverer en række musikere med tilknytning til den århusianske elektroniske musikscene og til byens musikkonservatorium. Elektronisk musik er en kulturpolitisk satsning for Århus Kommune, og Århus E er iværksat af kommunens kulturforvaltning, Det Jyske Musikkonservatorium og DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik).
Aarhus Berlin Crush får støtte fra Hummel og Woodwood og fra Berlins største pladeforretning for eksperimenterende musik, Dense-shop - hvor man bl.a. kan risikere at falde over musik af Fuzzy! Projektet bliver også støttet af den danske ambassade i Berlin som en del af kulturfremstødet Berlinaut.
Der er foreløbig planlagt koncerter den sidste lørdag i måneden fire måneder frem.
Århus E-musikerne dukker desuden op ved bl.a. Roskildefestivalen til juli og ved World Outgames i København til august.
Live-kunstnere ved Berlin-koncerten d. 28. marts:
Band Ane: www.bandbase.dk/bandane/
Puzzleweasel: www.myspace.com/puzzleweasel
Notic Nastic: www.noticnastic.com/
Blake Worrell: www.myspace.com/blakeworld
Svensk spleen
En jazzsangerinde der synger på dansk er ikke hverdagskost (men prøv med Helle Henning, hvis du er nysgerrig). Ligeledes er en svensk jazzsangerinde der synger på svensk heller ikke noget vi hører hver dag. Men hun findes. At hun så bor i Danmark er vist ret underordnet i denne sammenhæng, udover at hun har gået på det rytmiske musikkonservatorium og bruger musikere der bor i Danmark.
Anna Kruse, som hun hedder har lavet en bemærkelsesværdig plade på mange plan. Teksterne er skrevet af den finlandssvenske Edith Södergran, der levede fra 1892-1923. Hun døde i dybeste armod af tuberkulose. Vemod, tristesse, længsel, melankoli og tungsind er blandt de ord og stemninger, der springer frem når man hører pladen. Det lyder djævelsk trist og det er heller ikke letbenet jazzpop som Anna Kruse har lavet. Men der er så meget sjæl og udstrakt tilstedeværelse, at man ikke kan undgå at blive indfanget.
Det er ganske svensk med de nålestik af smerte, som man nok skal være finsk for at kunne føje til. Anna Kruse har lavet en værdig musikalsk fremstilling af Södergran's tekster. Det er stærkt personligt for Kruse. Det skinner tydeligt igennem at hun investerer en stor bid af sig selv i det her.
Anna Kruse har samlet nogle stærke musikere omkring sig i skabelsen af musikken. Lisbeth Diers elegante, levende og lette percussion og trommespil, SisselVera Pettersens personlige sax, Eva Mallings behagelige bas og Nicholas Kingo på piano, Rhodes, sav og harmonika. Sidstnævnte er et fund, lyt til hans Rhodes på titelmelodien, hvor SisselVera ligeledes er med fremme.
Dette er en meget anbefalelsesværdig plade, der er værd at investere både tid og penge i.
Anna Kruse: www.annakruse.dk
Kompetent debut
Inspirationskilderne er mange for den unge kvintet Aurora. Jazz, rock, electronica, klassisk og folk er blandt de umiddelbart hørbare inspirationer. Men misforstå nu endelig ikke dette. Aurora ER en JAZZkvintet der består af musikere der ved hvad de vil. De er bare vokset op på en diæt der består af andet og mere end The Great American Songbook.
Guitaristen Jonas Kappel Lund er manden bag bandets musik. Den store positive overraskelse er at musikken er gennembearbejdet og sammenhængende. Den fremstår med en personlig indentitet, som ikke mange unge komponister har fundet. Jonas Kappel Lund har! Han laver musik der er melodiøs og indeholder en grad af kompleksitet, så man som lytter holdes vågen og opmærksom undervejs.
Aurora består af Lis Kruse på altsax og Samuel Hejslet på tenor og sopransax i front. Jacob Haubjerg på bas og Christian Windfeld på trommer er med til at skabe rammen om et af de mest spændende nye danske jazzbands lige nu.
Bonusinfo
Jonas Kappel Lund er i færd med at færdiggøre et musikstykke for et 21 mands ensemble. Det kan høres i Musikhsuet i Århus d. 18. april.
Aurora: www.auroramusic.dk
My Space: www.myspace.com/auroramusicdk
En Osgood klassiker
Kresten Osgood har allerede spillet sammen med jazzlegender, der ikke kun imponerer på trommeslagerens efterhånden omfattende og vidtfavnende CV. Han har også været med til, at lave plader der viser at Danmark har en jazzscene der stadigvæk er blandt Europas mest interessante. På den aktuelle trioplade er han sammen med to amerikanske musikere der er et perfekt match til den krøllede trommeslager. Trompetisten og slidetrompetisten Steven Bernstein der er leder af Sexmob og har en længere liste af fine musikere han har samarbejdet med indenfor både rock og jazz, senest har han bla. medvirket på Lou Reed's Berlin-projekt. I den aktuelle sammenhæng er det også værd at nævne Bernstein's samarbejde med pladens tredje medvirkende Marcus Rojas på tuba. De to dannede sammen med guitaristen David Tronzo i 1992 trioen Spanish Fly, der siden da har været blandt de førende på New York's Downtown musikscene.
Det er med andre et scoop når Osgood laver en plade med de to. Det er det ikke kun fordi de er prominente navne, men fordi musikken rent faktisk fungerer. Pladen består af tre Osgood kompositioner, hvor Hope for Denmark markerer sig fornemt. Ellers byder pladen bla. på Monk nummeret Thelonius, Mingus' Eastcoasting og Hank Williams' udødelige countryklassiker So lonesome I could cry, der ikke vil få mange Stetsonhatte til, at lette i Nashville. Til gengæld spiller Bernstein den smukkeste mutede trompet på det nummer, Rojas flyder elegant afsted med tubaen og Osgood spiller afdæmpet med kærlige smæk.
Pladen er lavet efter en turné de tre musikere var på sammen i efteråret 2007. Trioen laver om ikke et totalt gennembearbejdet udtryk, så er det ihvertfald tre musikere der når hinanden på et forståelsesmæssigt niveau, der får denne plade til at leve længe.
Bonusinfo
Pladen er anmeldt i aprilnummeret af Downbeat hvor den får 3½ (ud af 5) stjerner og i martsnummeret af det engelske jazzmagasin Jazzwise, hvor den har fået 3 (ud af 5) stjerner
Kresten Osgood: www.osgood.funky.dk
Klarhed i det uklareSimon Krebs er en guitarist der ikke kun holder til på jazzstreet. Han er også medlem af indiebandet Alex Canasta der i august 08 udsendte deres debutplade Reborn tonight, med efterfølgende anmelderroser fra både Gaffa og Politiken.Han er uddannet på det fynske musikkonservatorium. Her mødte han trommeslageren Anders Mogensen -hvilket var uundgåeligt for Krebs, da Mogensen er leder af konservatoriets rytmiske linje. Krebs medvirkede på Mogensens iøvrigt meget anbefalelsesværdige CD Live and beyond fra 2006. Nu betaler Mogensen tilbage og er med på Krebs' debutplade Blur. Det har Simon Krebs nok takket Mogensen for en del gange. Det er ihvertfald med rette at Mogensen skal takkes - han er tight, han er loose og sikkerheden selv. Mads la Cour på flugelhorn er igen igen en udpræget fornøjelse. Den mands knivskarpe sikkerhed på det elegante horn er med til at løfte denne plade markant.Simon Krebs spiller selv en fyldig pågående moderne jazzguitar, men vælger alligevel at supplere med flere sax'er og klarinetter -spillet af Tomasz Licak, Bartlomiej Wawryniuk og Rasmus Fribo på flere af pladens numre. Bassisten Andreas Lang er sidste mand der er med på Krebs' "uklare" musik. Gennemgående virker Krebs dog ret klarsynet på de selvkomponerede numre, hvor han indimellem godt tør vippe lidt skævt som på nummeret Siesta Fiesta. Han har styr på virkemidlerne og de mange musikere, der ligesom han selv er uddannet på det fynske musikkonservatorium.My Space: myspace.com/simonkrebs
Skriv under på denne protest mod forsøget på at nedlægge P2 som selvstændig kanal, fjerne P2 på det begrænsede landsdækkende FM-bånd for at give plads til kommercielle kanaler og holde DR uden for tilbudsrunden om sendetilladelsen.
Denne indsamling ønsker at stoppe forsøget på at nedlægge P2 som selvstændig kanal på DR.
At fratage P2 denne sendetilladelse vil være en alvorlig public service-forringelse på radioområdet og ramme såvel Klassisk musik, Jazzen som i forvejen er blevet stærkt beskåret. Ligeså vil Worldmusic og Elektronica miste deres fristed for ikke at tale om indslagene om kultur og kirke.
Underskrifterne vil blive afleveret til Kulturministeren.
Denne underskriftindsamling er sat i værk af musikeren Peter Abrahamsen 16. marts 2009.
http://bevar_p2.skrivunder.dk/
Jazzen er under pres i Sverige
Det svenske pladedistributionsselskab CDA, der distribuerer mere end 90 % af de mindre svenske jazzpladeselskaber i Sverige, har de seneste 20 år modtaget økonomisk støtte fra den svenske stat efter ansøgning hos Kulturrådet. Man har i år ikke fået noget svar på den seneste ansøgning, hvilket betyder at man går en meget mørk fremtid i møde.
Den svenske regering er igang med en "kulturudrening". Her er et af forslagene at man nedlægger Rikskonserter og det medhørende Caprice Records. Det dårligt dokumenterede forslag vil få store og negative konsekvenser for svensk musikliv (og jazzliv). Læs mere om forslaget på Rikskonserters site, hvor det også er muligt at bakke op om protesten mod nedlæggelsen med din underskrift.
Kilde: www.Orkesterjournalen.se
Rikskonserter: www.rikskonserter.se
Overraskende og eksperimenterende lydbillede
De har lavet en plade sammen før. Her tog de sig bla. af et gammelt A-ha nummer; Hunting high and low, hvilket nok mere skyldes Sissel Veras norske aner end ønsket om, at gøre sig i pop. For nok smager deres musik både af sødt og af surt, men pop smager det altså ikke af! Nikolaj Hess har i de senere år placeret sig, som en de mest driftsikre pianister i forhold til kvindelige sangere. Sissel Vera Pettersen er også sanger, men også meget andet på denne plade, hvor hun bla. spiller på div. saxofoner, elektronik, glas og sne. På duoens første, meget roste plade var det andres kompostioner de tog under behandling. På den aktuelle udgivelse A Word er det egne kompositioner og en enkelt af Bach.
Men det er ikke det eneste der er sket med duoens musikalske udvikling. De har bevæget sig væk den første plades mere gennemsigtige og ambiente udtryk, mod et mere chancetagende, overraskende og eksperimenterende lydbillede. Frit improviserede forløb med Sissel Veras ordløse vokal i centrum præger musikken. De vover sig ud i eksperimenter, hvor man som lytter i den grad kommer på arbejde. Men en gang imellem er det nødvendigt at læse en bog med svære fremmedord, hvis man vil lære noget nyt. Ligeså vel er det med musik som Hess og Pettersens. Det er udfordrende og nok blev ordet ambient før nævnt, men her betyder det ikke glat og ufarligt.
Sissel Vera Pettersen: www.sisselvera.com
Nikolaj Hess: www.nhess.dk
Nyt Lundin band
Saxofonisten og komponisten Fredrik Lundin har i en periode gået og tumlet med et nyt band, der i en kort periode hed Retro Rocket. Men med hjælp fra Fredrik's Facebookvenner har bandet nu fået navnet Offpiste Gurus. Bandet består af Trinelise Væring på vokal, Thomas Vang på bas, Jeppe Gram på trommer og Rune Funch på guitar. Bandet kommer med en CD indenfor en overskuelig fremtid. På Fredrik Lundins Myspace kan man allerede nu høre seks numre fra pladen og det lyder særdeles lovende. Skramlet rock med Lundins fede sax, Rune Funch's gode spade og ikke mindst Væring vokal. Bandet er på tur i april og kan bla. høres i Esbjerg og Vejle
My Space: www.myspace.com/fredriklundin
På denne uges Top Contemporary Jazz Billboard hitliste er den danske saxofonist Michael Lington nr. 4, efter at han har været 8 uger på listen med pladen Heat. I sidste uge var han nr. 21. Det er Lington's sjette album i smoothjazz genren. På pladen medvirker bla. sangeren Aaron Neville og keyboardspilleren Greg Phillinganes.
Udover at være succesrig indenfor smoothjazzen, lavede Lington i 2006 sit eget cigarfirma der under navnet Michael Lington Cigars sælger forskellige typer eksklusive håndrullede cigarer fra Equador.
Michael Lington: www.michaellington.com
Blidt cool Torben Ulrich
I 2006 spillede Søren Kjærgaard sammen med Emil de Waal+ i Seattle på klubben The Tractor. Ib Skovgaard (DR jazzmand) havde inden da varskoet Seattle-borgeren, tennislegenden, jazzkenderen og det legende menneske Torben Ulrich om, at det var noget for ham. Kjærgaard og Ulrich faldt i hak med hinanden, endda så meget at de i sommeren 2007 går i studiet sammen i Seattle for at indspille en plade. Iøvrigt en uge før Kjærgaard laver triopladen Optics (med Ben Street og Andrew Cyrille) i New York.
Pladen består af spontant opstået improviseret musik spillet af Søren Kjærgaard på piano, der supplerer med bla. Wurlitzer, Hammond og Fender Rhodes. Det er så tilsat Torben Ulrich's digte der ifølge pressematerialet er er univers som er inspireret af Ulrich's livslange arbejde med bevidsthed og bredtfavnende studier indenfor idræt/leg, filosofi og de spirituelle discipliner. Linjernes ene grundstruktur er de fem elementer: jord, vand, ild, luft og det femte, rummet, i hvilket de uophørligt og dynamisk indgår. Det andet narrative grundlag udspiller sig over to Gurdjieff træningsepisoder (selve de 21 linjer udgør permutationer over Gurdjieff historierne, udskrevet i 2x5 konsekutive rod-linjer.) Linjernes struktur minder meget on formen i Ulrich's tidligere poesiudgivelser Terninger, tonefald og Stilhedens cymbaler. Torben Ulrich fylder så på med at spille på bla. nedløbsrør, gummisuger, lakskål med kinesiske kugler og terninger i syltetøjsglas.
Pladen er med sin afdæmpede enkle musik tilsat Torben Ulrich's meditative, messende, bløde og blidt coole stemme en meget anbefalelsesværdig plade til en dag, hvor man bare har lyst til, at sidde lige så stille og nyde at det måske regner udenfor.
Bonusinfo 1: Pladen er indspillet i Seattle, med den tidligere guitarist og forsanger i Sharing Patrol, Johnny Sangster som tekniker.
Bonusinfo 2: Ulrich og Kjærgaard er på turné frem til d. 29. marts. Undervejs kan de bla. mødes på Museet for Samtidskunst Roskilde (15.), Odense Musikbibliotek (17.), Giant Steps i Svenborg (19.), Kulturcenter Tuskjær, Fjaltring (22.), Studenterhuset i Ålborg (24.), Musikcafeen i Århus (25.), Bistroen i Tisvilde (27.) og Tranquebar i København (29.)
Bonusinfo 3: Billedet er fra projektets Facebook-fanside og er taget i Silvan for nylig, hvor Ulrich investerede i et godt nedløbsrør, inden de startede på turnéen.
Torben Ulrich: www.torbenulrich.com
Søren Kjærgaard: www.sorenkjaergaard.com
Rollins til Sverige
Sonny Rollins kommer til den 26. udgave af Stockholms Jazzfestival, hvor han den 17. juli kan opleves på Skepsholmens scene.
Stockholm Jazzfestival: www.stockholmjazz.com
Bryllupsjazz
På Joakim Pedersen Trio's CD står der i covernoterne noget om, hvordan trommeslageren Emil de Waal fandt på stilarten/stemningen Adult jazz - som pladen så hedder - ved et bryllup hvor trioen spillede. Nu mangler jeg både et brudepar, et glas køligt hvidvin og et stykke tapenadeindsmurt brød, mens jeg lytter til denne adult jazz - og jeg er ret sikker på, at det ville fungere bedre under netop disse omstændigheder. Jeg har stor respekt for, at drøndygtige musikere også tjener penge som festmusikere. Det er jo en fed fornøjelse for os, at have nogle af landets bedste musikere til, at skabe et lydtapet, hvor småpludren, grinen og et enkelt skål fint falder i tråd med den afdæmpede og lækre musik. Triojazzudgaver af nogle af Kim Larsens mindst vilde sange, hvor der lige præcis improviseres så lidt, at man kan synge med stort set hele vejen, er fedt på en sommerdag, hvor man er godt igang med at opbygge en behagelig hvidvinsbrandert. Men det fungerer ærligt talt rigtigt dårligt når man lytter (som i: "hører efter") til musikken. Det bliver noget der tenderer til tåkrummende pinligt og keedeligt.
Pladen byder på standards som The very thought of you (med pæn vokal af Jonas Winge Leisner), klassikere som Marsalis' Mo better blues og to Kim Larsen sange fra Larsens første soloskive Værsgo, der er så kendt at den er med i kulturkanonen - men ikke (slet ikke) er en Gasolin' plade, som der står i Adult Jazz's covernoter. Pladens opløftende moment er de to Rugsted/Kreutzfeldt numre Tilfældigvis forbi og Sad i parken, hvor trioen vover at frigøre sig en smule fra originalmaterialet og får noget så spændende ud af det, at de burde have lavet en plade i den retning.
Bonusinfo - uden relation til Joakim Pedersen Trio: For Kreutfeldt-nydere er der gode nyheder i sigte, han drager på turné til efteråret sammen med Olivier Antunes på piano og Bo Stief på bas.
På lørdag d. 14. marts er der releasekoncert for den nye CD med Erling Kroner New Music Orchestra på Huset i København. Koncerten der starter kl. 21 streames live på nettet. Koncerten markerer udgivelsen af pladen EKNMO B3, hvor der spilles musik af hammondmesteren Kjeld Lauritsen, Niels Gerhardt og Erling Kroner. I andet sæt af koncerten gæster Marcelo Nisinman på bandoneon, Kurt Larsen på accordion og Eva Malling på bas ligeledes scenen i Huset.
Lyt til koncerten her: www.dmfkbh.dk/video
Erling Kroner: kroner-music.dk
Efter 2 måneders forrygende ferie i Vietnam og Cambodia er jeg atter tilbage på jazzbloggen.
Der er kommet en stribe danske jazzplader i perioden, som skal have nogle ord med på vejen. Jeg har efter hjemkomsten allerede rålyttet til en del af dem og vil selvfølgelig skynde mig at skrive om dem.
Om et par måneder fylder min blog 5 år, det er stadigvæk sjovt og ikke mindst givende, at skrive om den musik jeg holder allermest af.
Jeg håber på at høre fra jer, hvis I har et tip om noget jazzet, jeg skal skrive om.
Blood og Mikkelborg
Big bandet med det ustyrligt lange navn Blood Sweat Drum 'n' Bass Big Band, spiller med legenden og trompetisten Palle Mikkelborg ved sommerens jazzfestivaller i Kongsberg, København op Århus. Mikkelborg kan ved samme lejlighed fejre sit 50 års musikerjubilæum og Miles Davis værket Aura's 25 års jubilæum -mon pladeselskabet Columbia laver en lækker jubilæumsudgave, som de lige har gjort med Kind of blue?
Palle Mikkelborg og BSDnBBB spillede sammen for første gang, sidste år i åbningsugen på det ombyggede herningensiske spillested Fermaten, hvor det var den lokale jazzklub Moor Jazz's store drøm og ønske at se netop Mikkelborg og big bandet sammen. Det gik heldigvis så godt, at de endnu en gang spiller koncerter sammen.
Iggy Jazz
Punkgodfatheren Iggy Pop udgiver en gang i løbet af foråret en plade der er musikalsk inspireret af pianogodfatheren Jelly Roll Morton. Teksterne og ånden på pladen er derimod inspireret af den franske forfatter Michel Houellebecq. Pladen hedder Preliminaires og udgives af EMI France.
Lovano og Martino på Jazzhouse
Den amerikanske saxofonist Joe Lovano spiller d. 28. 29. 0g 30. maj på Copenhagen Jazzhouse, ifølge bookingbureauet IMN's site. Mon det er med dansk backing? Lovano har tidligere spillet med Ed Thigpen's kvartet herhjemme.
Guitaristen Pat Martino besøger ifølge MTV's koncertkalender Copenhagen Jazzhouse d. 29. april.
Scofield og We Three til Cph Jazzfestival
Guitaristen og publikumsfavoritten John Scofield spiller d. 7. juli til Copenhagen Jazzfestival på Frederiksberg. Koncerten er et led i Scofields turné for den nye plade Piety Street.
Trioen We Three aka. David Liebman på sax, Steve Swallow på bas og Adam Nussbaum på trommer spiller ligeledes på Fredriksberg under jazzfestivalen d. 11. juli.
