Jazznyhed

Det danske jazzmiljø blev ikke forbigået ved Steppeulv prisfesten i torsdags. Kresten Osgood blev årets musiker, og det er jo velfortjent. Jeg skrev for et par uger siden, at jeg håbede at prisen gik til ham. Det har dog næppe haft nogen indflydelse på juryens afgørelse..
Pianisten Kasper Villaume medvirker på årets sang, Man binder os på... med Outlandish, og til sidst skal det også fremhæves at at Osgood og fætteren Søren Kjærgaaard, begge medvirker på pladen Leonard Cohen -på danske læber, som blev kåret som årets idé.
Simon Spang-Hanssen er klar med et nyt projekt, hvor han samarbejder med franske musikere. Denne gang er det med Franck Tortiller på vibrafon og marimba , Yves Torchinsky på bas , Francois Laizeau på trommer og Spang-Hanssen på tenorsax. En intens live i studiet kvartetindspilning med nogle af Spang-Hanssens gamle venner fra Paris; musikken bevæger sig rundt i den moderne jazz, med kompositoriske indflydelser fra bla. Monk og Shorter, og med dufte og farver fra Afrika, Brailien....
Pladen hedder Noctiflore og udkommer på det schweiziske pladeselskab Altrisuoni, i løbet af februar.
Kvartetten spiller på Copenhagen Jazzhouse d. 6. maj.
Bassisten Niels Ryde turnerede i efteråret rundt i landet med det østrigske verdensnavn, Wolfgang Muthspiel på guitar. Der var afsat tid til en pladeindspilning i Mox-studiet, og resultatet af det, kan høres til april, hvor hele herligheden udkommer på CD, på Music Mecca. Gruppen optræder igen til sommer, hvor de kan opleves i Århus og København til jazzfestivalerne.
Bassisten Morten Ramsbøl har før turneret rundt med sit fantastiske orkester, med bl.a. Hans Ulrik på sax og Morten Lund på trommer. Nu har han en sangerinde med. Det drejer sig om Karen Busck, som vi ikke kender fra jazzscenen, men fra popsammenhænge. Det bliver spændende at høre, hvad det kaster af sig rent musikalsk. Der bliver i starten af april mulighed at høre orkestret i bl.a. Jazzhouse, Vejle, Dexter og Musikcaféen i Århus.
Saxofonisten Christian Winther indspiller en ny plade i starten af marts, i New York. Med sig har han pianisten Richard Johnson, som henrykkede publikum i Danmark, under Winthers seneste DK-turné. Pladen bliver med Winthers egne kompositioner, og udsendes af Steeplechase.
The Organizers tager i påsken til USA til et angagement i Bob Rockwells hjemby, Minneapolis. Det drejer sig om 4 dage i klubben Artists Quarter fra d. 24-27 Marts. Læs mere ::HER:: hvor man bl.a. kan se et klip med den forrygende organist Billy Holloman. Kjeld Lauritsen skal deltage i Organ Battle hvor klubbens 2 Hammond orgler (For kendere: Det er et C3 og et B3) kommer i brug samtidig.
Sidste gang lovede jeg nogle links til amerikanske jazzanmeldelser.
New York Times
Her residerer skribenten Ben Ratliff. Hvis du skal bruge NY Times' site skal du registreres, men det er gratis, og er mere end det ene minut værd, det tager at registrere sig. Du finder deres musikside ::HER::
Downbeat
På deres site finder du en kort uddrag fra magasinets anmeldelser ::HER::
All About Jazz
Kæmpemæssig anmeldersektion: Du kan bl.a. finde en anmeldelse af Bob Rockwell's Bob's Wilder, hvor de skriver: "Here's another album to file under “p” for “pleasant surprises.” Du finder anmeldelserne ::HER::
Jazz Review
Vanvittigt mange plader der er anmeldt her. Jeg er bl.a. stødt anmeldelser af plader NYNDK (med pianisten Søren Møller) og Ulf Wakenius' Forever you. Du finder siden ::HER:: hvor du også kan prøve en Jazz Trivia test.

Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue (Stunt)

Kasper Villaume tog over Atlanten sammen med Jesper Bodilsen for, at være i studiet sammen med Jeff ‘Tain’ Watts. En tredje dansker, Chris Minh Doky, sad bag mikserpulten på dette dansk-amerikanske projekt, der har fået navn efter studiet, hvor det blev indspillet. 
Lyden er knastør, dynamisk og detaljerig, musikken er saftig, dynamisk og detaljerig. Det her er ikke nogen revolutionerende plade, den er det tætteste man kan komme på en moderne konservativ jazzplade. Trommeslageren ’Tain’ tilhører også den konservative amerikanske jazzskole (sådan nogen som altid er i front i Down Beat’s afstemninger). Det lyder måske negativt, men er ment modsat. Skal man begå sig i selskab med ’Tain’ får man så meget stort trommespil forærende, at man også skal være istand til følge med i et så fyldigt lydbillede. Her følges der dog ikke kun med. Her udfordres og der spilles op ad og med hinanden. Jeg tror at Villaume er den eneste danske pianist der istand til at være med her.
Villaume har kastet sig over en blanding af velkendt materiale, Dansevise og Caravan til mindre kendt materiale som George Shearing’s Conception. Sidste nummer på pladen, Long ago and far away er mere pågående og direkte end de andre numre, og jeg har på fornemmelsen at Villaume er ved, at flytte sig væk fra det lyriske til det mere powerbaserede spil. Men han lander altså godt midt imellem, på denne indspilning.
Denne plade er sikker på, at være en af de plader, som tit vil ligge i nærheden af CD-afspilleren (der er kamp om de pladser), og det vil den også være istand til om 5-10-15-20 år.
Jeg vil udråbe Kasper Villaumes plade til, at være den bedste danske CD i 2004, og more mig lidt over at en så konservativ plade kan blive en af mine helt store favoritter, når jeg ellers bilder mig selv ind at jeg er progressiv!?
Jeg har givet pladen seks stjerner, men er ret sikker på at det ikke er sidste gang at Villaume kommer helt i top.
Kasper Villaume: Piano
Jesper Bodilsen: Bas
Jeff ’Tain’ Watts: Trommer

Christian Winther: Blue Function (Steeplechase)

Det danske pladeselskab Steeplechase har i de senere år koncentreret sig om amerikanske kunstnere, men har nu fået saxofonisten Christian Winther i stalden. Han er nok også en mindst danske saxofonister der findes, med dansk pas. Han bor i New Orleans, og er fulltime musiker i det barske jazzmiljø i byen. Paul Gonsalves og ikke mindst Monk’s sideman Charlie Rouse er blandt Winthers inspirationskilder. Folk som er så langt tilbage i historien, at det er lige ved at man kan betegne unge Christian Winther som en museumsgenstand, uden alt for megen spræl. Winther er bevidst om det, så han har allieret sig med fire amerikanere, som er klassisk opdragede (to af dem har spillet i amerikansk jazz’s symfoniorkester The Lincoln Jazz Orchestra), med personlighed og pondus, der giver musikalske udfordringer, der bringer Winther ind i nutiden. Lige præcis nogen egenskaber der gør Winthers musik spændende og ikke bare et rip-off af noget der var engang. Han vil noget med musikken. Det er Winthers egne numre som imponerer mig mest, på trods at der både er kompositioner af Waller og Monk.
The Redeemer og Train song er moderne sumpswing, og Winther har fat i noget med de numre. De er stemningsfyldte, og ruller mysterieagtigt afsted i natten.
En rigtig god plade fra vor mand i New Orleans.
Christian Winther: Tenor saxofon
Vincent Gardner: Basun
Frederick Sanders: Piano
Roland Guerin: Bas
Herlin Riley: Trommer

Jazznyhed

Thelonious Monk skrev i 1933 en skolestil om aviser. Hvis du gerne vil læse den, kan du købe originalen på auktion. Søndag d. 20. februar afholder auktionshuset Guernsey's Legends of Jazz auktion i Jazz at Lincoln Center's Allen Room. Et af de absolutte topnumre må være en altsaxofon fra 1947, en King Super 20, som tilfældigvis var lavet specielt til Charlie Parker, med Parkers navn indgraveret. Gerry Mulligan, John Coltrane og Benny Goodman er andre legender du kan komme nærmere ved at købe deres instrumenter. Du kan se mere om auktionen ::HER:: Monk's skolestil starter iøvrigt sådan her: "Everyone should read good newspapers because it is educational, not with scandals and crimes but good educational facts." Du kan læse mere om auktionen ::HER::
Jazzpladeanmeldelser er ikke noget der så ofte finder vej frem til avisernes spalter. men så er det jo godt at vi har nettet.
Politiken er en af de få dagblade overhovedet som anmelder jazzplader, du kan finde et udpluk af deres anmeldelser ::HER::
De norske og svenske avisers websites har ofte mange pladeanmeldelser, også med jazz, og endda en del danske kunstnere. prøv f.eks. Svenska Dagbladet ::HER:: SvD giver Dahl/Andersen/Heral's seneste CD 6 ud af 6 stjerner.
Dagens Nyheters pladeanmeldelser (skivrecensioner) finder du ::HER:: De skriver bl.a. om Brötzmann/Friis Nielsen/Uuskyla's seneste CD: "Mycket av den sträva kraften på "Medicina" beror dock på Fries Nielsens elbasspel. Det gurglar och river, ibland så att man knappt hör tonerna utan egentligen bara rörelsen och luften som flyttas. Paradoxalt nog med tanke på musikstilen är det precis så Prince alltid har velat att basen ska låta."
På norske VG's site er der imponerende mange anmeldelser ::HER:: Dog er de fleste af dem popanmeldelser, men de giver da Cæcilie Nordby's Paris/london 4 ud af 6 stjerner.
På en anden norsk avis' site Aftenposten ::HER:: kan man f.eks. se at Ulf Wakenius' Forever you har fået 6 ud af 6 stjerner og at Jan Erik Kongshaug ikke bare studietekniker for ECM records, men rent faktisk også har udgivet en plade, All these years, som får 6 ud af 6 stjerner. Han spiller iøvrigt guitar.
Danske Gaffa har Ivan Rod, som deres faste anmelder af jazzmusik. Han har det seneste år givet folk som Anita Baker, Keith Jarrett, John Abercrombie, GinmanBlachmanDahl og Michel Camilo topkarakterer.
DR Jazz ::HER:: skal have ros for at priorotere den danske jazz højt i sin anmeldersektion, hvor det er folk som Kresten Osgood, Fredrik Lundin og Ictus der får topkarakterer.
Det var nok med tipsene i denne uge. jeg fortsætter i næste uge, hvor jeg vil sætte fokus på de amerikanske anmeldersites.

Jazznyhed

Little Beat Records udsender d. 27. januar CD'en Harlem Kiddies 1940-45. CD'en giver et sjældent indblik i dansk jazz's guldalder, og udover hovedpersonerne i Harlem Kiddies Jimmy og Jonny Campbell møder vi bl.a. Svend Asmussen, Max Leth, Erik Parker, Henry Hagemann, Poul Olsen, Leo Mathisen, Niels Foss, Kordt Sisters, Bernhardt Christensen, Jørn Grauengaard etc.
CD'en indeholder alle optagelser med orkestret fra perioden 1940-45, ialt 24 pladesider.
Senere på året kommer der en CD med musik fra perioden 1951-53, og om et års tid kommer der en biografi i bogform.

Jazznyhed

Dave Douglas udgav i 2004 pladen Strange liberation, som jeg på det kraftigste kan anbefale. På hans site kan du finde et remix af et numrene fra pladen, i MP3 version, lige til at downloade. Du finder den ::HER::
I denne uge har jeg lavet en lille sjov liste med superklassikeren over alle alle klassikere. Miles Davis' Kind of blue. Pladen kan fås i et et hav af forskellige udgaver.

GRATIS
En femtedel af pladen kan fås helt gratis på den officielle hjemmeside, hvor So what findes i en 112 kbits MP3 version. Den finder du ::HER::
BILLIGT Den alm. slaveudgave koster 69 kr. hos www.cdon.com og alm. pladeforretninger, jeg har set den til 49 kr. hos Stereo studie. Som download på www.cdon.com koster den 49 kr.

DYRT
SACD'en koster 209 kr hos www.cdon.com
DeLuxe Edition til 149 kr. Ligeledes hos www.cdon.com Kan også fås med DVD til ca. 169 kr. i alm pladeforretninger

PISSEDYRT En LP fra 1959 (Columbia CL-1355) i første USA presning kan erhverves for 56$ på www.ebay.com BOG
The Making of Kind of Blue: Miles Davis and His Masterpiece af Eric Nisenson Kind of Blue: The Making of the Miles Davis Masterpiece af Ashley Kahn og Jimmy Cobb

LINKS
So what var i mange år for "hurtig" p.g.a. båndmaskinen man havde brugt til masterprocessen. Det blev først rettet i midten af 90'erne ::HER:: kan du høre de forskellige udgaver.

Liste over forskellige udgaver af So what, all blues etc. med Miles Davis ::HER::

En masse forskellige udgaver af pladen til salg ::HER::

BONUSINFO
Pladen fik først guld (500.000 eksemplarer) i USA i 1993, men siden er det også gået stærkt, i 2002 fik pladen multiplatin (3.000.000 eksemplarer) i USA.

Jazznyhed

Sunship i Århus er kåret til Årets Jazzspillested. Der skal lyde et stort tillykke herfra, de har virkelig fortjent det.
Følgende er neglet fra Sunships site:
Under VINTERJAZZ 2005 kåres for femte gang Årets Jazzspillested. Fra i år opgraderes spillestedsprisen markant så den nu hedder ”Jazz live prisen – Årets Danske Jazzspillested, støttet af Nordea Danmark-fonden.” Prisen er på kr. 75.000,- og det kontante tilskud skal anvendes til en række helt spektakulære koncerter i 2005/2006.
Prisen gives til et spillested, der formår at gøre en ekstra indsats for jazzmusikken. Et spillested, der tager et ekstraordinært initiativ til at fremme jazzmiljøet og vækstlaget i dansk jazz. Et spillested, der overvejende præsenterer ny dansk jazzmusik. Et spillested der giver musikere og publikum gode forhold at nyde jazzmusikken under. Kåringen foretages af professionelle jazzmusikere i Danmark. Læs mere om kriterierne og udvælgelsen bag Jazz live prisen her
MOTIVATION: Årets prismodtager Sun Ship modtager prisen for den store forskel de gør i det århusianske jazzmiljø. De præsenterer ny dansk jazz og er i den fornemste eksponent for en fornyelse af det århusianske musikmiljø på jazzområdet. Folkene bag Sun Ship er kunstnerisk og formidlings-mæssigt visionære – og tør hele tiden være på forkant med deres publikum. De har på rekordtid formået at skabe en sikker succes i det århusianske jazzmiljø og giver deres publikum noget de ikke vidste de manglede. Sun Ship præsenterer musik på musikkens egne præmisser og har dygtigt formået at skabe sig et ry som seriøs og nyskabende jazzklub. Samtidig er der blandt musikere stor respekt for det arbejde som ildsjælene bag Sun Ship har præsteret indtil nu.
PRISOVERRÆKKELSE: Prisen overrækkes til Sun Ship på Musikcaféen i Århus fredag den 21. januar klokken 20.00 ved et festligt arrangement. P2 sender live fra pris-overrækkelsen og den efterfølgende koncert med Bugpowder.
I 2004 Jazzclub Loco på Stengade 30 prisen, og i 2003 var det Bent J på Nørregade i Århus. I 2002 var det Jazzhus Dexter i Odense, og endelig har Holbæk Jazzklub fået prisen i 2001.
Tord Gustavsen Trio, som høstede stor succes med debutpladen fra 2003, Changing places, er nu klar med deres anden udgivelse. Pladen hedder The ground og udgives af ECM records. Pladeudgivelsen følges op af en turné som bringer dem til både USA, Europa og Japan. Tord Gustavsen Trio vakte berettiget opsigt med debutpladen, som var umiskendelig nordisk med folkeviser, melodi og et stænk (en ordentlig sjat faktisk) Keith Jarrett, og selvfølgelig med den kendte ECM lyd. Information skrev i deres anmeldelse af pladen: "[Der er] tale om en af årets mest bemærkelsesværdige jazzklaver-plader. Og under alle omstændigheder den smukkeste"
Okay, jeg er ikke musiker. Men www.jazztrumpetsolos.com kan jeg simplethen ikke stå for. På siden er der transkriptioner af en ordentlig bunke kendte trompetsoli. Den er dejligt pædagogisk opbygget, hvor noderne kører henover skærmen, samtidig med at man hører soloen. Her er soli med Miles, Clifford, Chet, Satchmo, Fats og alle de andre. En ganske underholdende og lærerig side.
I 2003 udsendte Morten Varano og Lady Z under navnet Slow Train, pladen Illegal cargo. Det skabte ikke det store røre herhjemme, men i Frankrig har han haft rigtigt godt fat. Han har haft numre med på nogle af de absolut vigtigste Lounge compilations overhovedet. Stephane Pompougnac's Hotel Costes samlinger nr. 6 og 7, Ravin's Buddha Bar vol. VI, Saint-Germain des Prés Café IV og diverse andre.
D. 23. marts udsender han en ny plade, nu som Varano. Den hedder Step up og er selvfølgelig på hans eget pladeselskab Murena Records. Man kan allerede nu gå ind og høre musik fra pladen på hans site, og det lover rigtigt godt. Musikken er en blanding af akustiske guitarer, lækre (sexede) kvindestemmer (Camilla Munck fra Wynona og Diane Charlemagne, som er kendt fra Moby og Goldie) og fede beats. Jeg er solgt! Du kan høre musikken ::HER::
D. 11. februar spiller Slow Train Soul (det kaldes Slow Train i USA, hvor de rykker pænt på radiostationen cd101.9's playlist med nummeret Naturally) i Radio City Music Hall i New York, sammen med George Benson og David Sanborn. Det er New Yorker Radiostationen cd101.9 (New York Chill) der holder en Valentines Day koncert.
Dansk Jazz Forbund har lige offentliggjort at de har fået 750.000 kr. af Kulturministeriet til lancering af dansk jazz i udlandet. Kulturministeren udtaler i den forbindelse: ”Der er behov for en satsning, der kan udklække nogle kommende ”fyrtårne”, som kan skabe øget opmærksomhed om og kendskab til dansk jazz i udlandet. Det er jo ingen hemmelighed, at dansk jazz har et flot internationalt omdømme. Nu skal vi have de nye talenter helt frem i rampelyset og ud på de internationale scener. Med Jazz.dk – International Jazzlancering får dansk jazz en ny og stærk platform til at skabe større synlighed i udlandet.”
Det sidste har han jo ret i. Men når han siger, at dansk jazz har et flot internationalt omdømme, så kan jeg kan egentlig godt være tvivl om hvad det dækker over. Hvor flot er dansk jazz's internationale omdømme. Umiddelbart dækker det flotte vist over noget ret fortidigt. Vi har ihvertfald lang vej, når vi sammenligner os med svenskerne, og endnu længere når vi sammenligner os med nordmændene.
Hvornår er en dansk jazzmusiker sidst blevet lanceret internationalt på plade og scene? Her tænker jeg ikke på de ellers fine satsninger (på idéplanet) der har været i både Frankrig (som desværre floppede af flere årsager) eller kulturfremstødet i Canada for nylig. Næh, hvad med en kunstner, som udgiver en CD, der lanceres internationalt, og giver genlyd i jazzpressen? Jeg kan nævne adskillige svenske og norske artister som er blevet lanceret internationalt på plade og scene, hvor der virkelig bliver lagt mærke til dem; Esbjörn Svensson Trio, Tord Gustavsen Trio, Jan Garbarek, Bugge Wesseltoft, Arve Henriksen, Supersilent etc. Ingen dansk jazzmusiker har fået lignende opmærksomhed i de senere år.
Da GinmanBlachmanDahl udgav deres Library bar concerts, blev den lanceret som en international udgivelse på Verve. Et check på Google fortæller at pladen kun er kendt i Danmark, den kan ikke købes på Amazon og er ej heller omtalt på Verve's site. Nu er pladen så trukket tilbage, og der er kommet ny med trioen, den eksisterer ligeledes kun i Danmark.
Jeg håber at Dansk Jazz Forbund kigger lidt på vore naboer, når der skal satses, for vi har skam musikere der har kvaliteten til, at blive lanceret internationalt. Jeg tænker på måden som musikken sælges på. Svensk jazz står f.eks. utroligt godt i Tyskland. Norsk jazz står utroligt godt i England. Hvorfor gør de det?
Jeg tror at der skal satses på en lille eksklusiv skare af danske jazzmusikere, brænd pengene af på nogle få, og kommer de til at rykke, så tror jeg at vejen er åben for flere, og der kommer mere fokus på den danske jazz, i den toneangivende internationale jazzpresse. For den er vigtig, når der skal sælges plader og koncertbilletter.
Mine bud på nogle der er værd at satse på: Kasper Villaume, Bugpowder og Fredrik Lundin Overdrive. Egentlig ville jeg også foreslå GinmanBlachmanDahl, men så synes jeg at de skal satse på deres eget materiale, istedet for de standards de har valgt til deres plader. Musikalsk er de jo verdensmestre, men de er også mange andre verdensmestre der har indspillet all blues.

Jazznyhed

Vinterjazzen er snart over os. Du kan selv finde et sted i nærheden af dig, hvor der er noget jazzzz på www.vinterjazz.dk , i dagene 21. januar til 30. januar. Bl.a. er Hans Ulrik, Bugpowder, Pernille Bevort, New Jungle Orchestra og den finske vinder af Young Nordic Jazz Comets, Kvalda (du kan lytte til deres musik ::HER::)at finde flere steder ude i landet.

Der findes jo et hav af nomineringer og prisfester, en af dem er Steppeulven, som foreningen af danske Musikkritikere står bag. Deres opfattelse af "musik" drejer sig stort set om rock i bred forstand. Men men, Kresten Osgood har sneget sig ind i det fine selskab og er nomineret som årets musiker. Det er da herligt, for netop Osgood hører jo ligeså meget hjemme ved en "rock" prisfest som ved en "jazz" prisfest og iøvrigt også en "hiphop" prisfest og som rosinen i pølseenden kan vi da ligeså godt tage en "elektronisk musik" prisfest med. I 2004 gjorde Osgood sig bl.a. bemærket på CD-udgivelser med Tys Tys, Autofant, Ikscheltaschel, Caroline Henderson, MT Lærkeland, Purple Violets, Babop, T.S. Høeg og Leonard Cohen hyldesten På danske læber. På koncertscenen optrådte han udover med flere af de ovennævnte, til Folketingets koncert til Frederik & Mary, i Michael Blakes gruppe Blake Tartare etc. Så, hvis han ikke får en pris ved det der Steppeulvshalløj, så er det nok fordi, at der er anden der får den....Prisfesten løber af stablen d. 27. januar, og Osgood optræder med både Caroline Henderson og Ikscheltaschel.

På det seneste er der udkommet følgende danske Jazzplader
Kurt Larsen: Poeta (Olufsen) med bl.a. Jan zum Vohrde og Aage Tangaard
Donau Swing: Donau Swing (Music Mecca) md Bl.a. Kristian Jørgensen
Purple Violets: Purple Violets (Stunt) med Osgood, Sam Rivers og Ben Street
String Swing: Blue hat (Stunt) med Søren Siegumfeldt, Jacob Gurevitch, Jacob Fischer, August Engkilde, Richard Galliano, Josephine Cronholm, Rune Olesen, Afonso Correa og Peter Fuglsang
Marc Bernstein 4: Kibrick (Music Mecca) med Marc Bernstein, Jacob Anderskov, Nils Davidsen og Stefan Pasborg
DR Big Band: Cuban Flavour (Cope)
Ibrahim Electric: Meets Ray Anderson (Stunt) med Niclas Knudsen, Jeppe Tuxen, Stefan Pasborg og Ray Anderson

Norge og elektronisk musik viser atter flaget. I det engelske magasin The Milk Factory er der 6 norske artister på deres top 20 over årets udgivelser. Deathprod er nummer et, Susana & The Magical Orchestra er nr. 4. Begge disse kunstnere udgives på Rune Grammofon, som Arve Henriksen på plads nr. 7 ligeledes udgives på. Derudover finder vi Lars Horntveth, Biosphere og Wibutee på listen.

Susi Hyldgaard har et trofast publikum i Tyskland. I april måned er hun igen på turné i det tyske. Denne gang med et band bestående af Hot'n'Spicy violinisten Bjarke Falgren, Jannik Jensen på bas og Anders Pedersen på trommer. Der er et nyt album på vej med Susi Hyldgaard. Denne gang samarbejder hun med Dickon Hinchcliffs, som er violinist i det britiske rockband Tindersticks.

Den svenske sanger Viktoria Tolstoy, som var på den svenske top 20 med sin seneste CD, Shining on you, udsender i slutningen af april et nyt album. Denne gang sætter hun fokus på svenske komponister som Jan Johansson, Esbjörn Svensson, Lars Danielsson, Jakob Karlzon og flere andre. Pladen kommer til at hedde My swedish heart, og udgives af det tyske selskab ACT.

Den amerikanske bassist Kyle Eastwood optræder i Århus Musikhus' foyer d. 4. marts. Eastwood er siden sin sidste udgivelse på Sony flyttet til London, og har lige udgivet CD'en Paris Blue på Candid Records, sammen med britiske musikere. Han er desuden lige blevet færdig med musikken til filmen Million dollar baby, som er instrueret af farmand Clint.

Den italienske trompetist Paolo Fresu udsender d. 21. januar, sammen med sin kvintet albummet Kosmopolites på Blue Note. På pladen spiller han musik af den italienske pianist Roberto Cippelli. Paolo Fresu er en af de vigtigste europæiske jazzmusikere i dag, og har samarbejdet med stort set hele eliten fra Europa og iøvrigt også med en hel del fra USA. Du kan besøge hans site ::HER::
Det er vel ved at være et halv år siden, jeg første gang skrev at nu kommer der en plade med Povo (Lars Vissing & DJ Wunderbaum), nu er det efterhånden også ved at være sandt. Pladen kommer på gaden i uge 8, og hedder stadig We are Povo, og udgives af det opfindsomme Stockholmske skivbolag Raw Fusion.

Hva' mon det koster at blive ejer af hele Fantasy Records bagkataloget. Det blev afsløret i efteråret, da Concord Records købte hele baduljen for 80 mio $, og dermed sikrede at nogle af jazzhistoriens største kunstværker forblev på uafhængige hænder.

Hvad sker der på jazzfronten i 2005?

Jazzklubberne over det ganske land, har mange spændende ting på programmet.
Holbæk Jazzklub fylder 50 år til august, og byder i foråret bl.a. på Søren Nørbo Trio feat. Django Bates, Mads Hansen Quartet feat. Aske Jacoby, Jacob Davidsens Mangfoldighed, Jacob Buchanan 6tet feat. Chris Speed.
Sunship i Århus byder på Bugpowder, Tys Tys, Emil de Waal, Jogujo Circuit etc.
Byggeriets hus på Frederiksberg byder på Mariane Bitran, Lelo Nika & Friends, Dørge/Becker/Carlsen, Norby/Dahl/Danielsson etc.
Magasinet i Odense byder på Niels Jørgen Steens Beatkapel, DR Big Band & Jens Winther og Johnny Griffin & Kirk Lightsey Trio feat. NHØP.
Besøg de respektive hjemmesider for mere information, du finder links ude til højre. Du kan også bruge www.kultunaut.dk
Der sker selvfølgelig meget mere udover det ganske land, og jeg vil meget gerne høre fra jer, hvis I kender til nogle spændende arrangementer.
Pladenyheder er det som regel lidt småt med lige efter nytår, men som året kommer i gang kan vi forvente nyt fra David Sanborn, Pat Metheny, Lincoln Center Jazz Orchestra (en Wynton Marsalis arrangeret udgave af Coltranes A love supreme), Stefano Di Battista, Michel Camilo, Jason Moran and The Bandwagon, Kenny Wheeler & John Taylor, Paul Motian, Paul Motian/Joe Lovano/Bill Frisell, Curtis Stigers, Michael Brecker og DJ Spooky. Du finder den mest komplette liste over kommende plader på det amerikanske marked ::HER::
Jeg har desværre ikke rigtig overblik, over nyheder fra danske kunstnere på nuværende tidspunkt, og kan kun opfordre til at I smider en mail afsted til mig, hvis I kender til nogen eller noget eller...

Indenfor den elektroniske musik ser jeg frem til nyt fra Chemical Brothers (håber at det bliver bedre end den seneste), Laurent Garnier, Felix Da Housecat (at The Playboy Mansion!!) og A Guy Called Gerald,
På filmfronten kan vi forvente at se Niels Lan Doky's Montmartrefilm. Desuden kommer filmen om Ray Charles' liv, kort og godt kaldet Ray, med Jamie Foxx i hovedrollen. I filmen møder vi mange af dem som var med til, at forme Charles' karriere, Quincy Jones, Tom Dowd, Ahmet Ertegun og en unavngiven Down Beat reporter. Selvfølgelig er David "Fathead" Newman også "med". Den rigtige Fathead udsender senere i år en Ray Charles hyldest, hvilket John Scofield iøvrigt også gør. Der er noget der tyder på at at 2005 bliver et rigtigt Ray år, og mon ikke også der falder en Grammy af til ham. Blue Note rider også med på bølgen og udgiver Blue Note Plays Ray Charles (iøvrigt udgiver de også Blue Note Plays Sting og Blue Note Plays Prince)
Esbjörn Svensson Trio sender den 26. januar en ny CD på gaden, den hedder Viaticum, og indeholder 9 nye kompositioner. Esbjörn Svensson Trio fik i december måned prisen European Jazz Prize (også kendt som The Hans Koller Preis), som gives af The Austrian Music Office i samarbejde med det Østrigske kulturministerium og Wiens kulturdepartement. Juryen består af udvalgte fra 23 lande, fra Danmark var det Jazzhousebossen Lars Thorborg. du kan læse mere ::HER::
Bossa Nova bliver hot i 2005 ifølge magasinet Euroman, og det er ikke bar musikalsk at vi kommer til at Bossa'e den. Det bliver i det hel taget en modetendens, med Antonio Carlos Jobim som modeikon. Verve sender til februar et moderne Bossaband på gaden, Brazilian Girls som debuterer med albummet Brazilian Girls (surprise!). Flere navngivne DJ's har allerede tippet dem at blive det helt store. Nå, men i mellemtiden kan vi jo støve vores Getz/Gilberto plade af.

Jazznyhed

Okay, jeg ved godt at det følgende nok lige ligger udover, hvad man kan tillade sig at citere, meeen mon ikke det går, og så er der nok alligevel ikke så mange japanere der læser den her side.
Følgende er nuppet fra The Japan Times Online 19. december 2004
Fredrik Lundin Overdrive: "Belly-up"
By MICHAEL PRONKO
Combining the gutsiness of blues with the sophistication of modern European jazz, Danish saxophonist Fredrik Lundin's "Belly-up" is a fitting tribute to the toughest bluesman of them all: Leadbelly. The CD's seven tunes, plus one original, slather the raw melodies of Leadbelly (whose real name was Huddie Ledbetter) with complex jazz harmonies and roiling, intense rhythms making a fascinating synergy.
Although Copenhagen has always been a home away from home for jazz, Overdrive, a modern electric-jazz group of Denmark's best jazzers, display a profound feeling for authentic country blues. At times, the melodies, originally shaped in the '20s by Leadbelly's gravelly, angry voice and 12-string guitar, float atop intricate arrangements; at others, the group lays into the melodies with a crisp punch from electric guitar and a wailing horn section.
It's the small touches that reveal the subtlety and mastery of this merger. The circular melody of "Black Girl" has an aching fragility, while "Take This Hammer" rollicks defiantly over tight New Orleanian drumming. The vocals on "Goodnight, Irene" (the only track with singing) turn the well-known lament into a booming big-band number.
Though Leadbelly was not much of a traveler himself (he once went to Washington D.C., wrote "The Bourgeois Blues" in response, and quickly departed for his home in the South), "Belly-up" shows that his music can feel right at home in Copenhagen.
Har du brug for lidt ro, ovenpå nytårsaften, kan du begrave dig foran computerens flimrende skærm, og læse historien om svensk jazz. Den er skrevet af Lars Westin, redaktør af Orkester Journalen, og producer af over 250 jazzplader. Historien er ledsaget af musikbidder. Du finder den ::HER::
Jeg har ofte givet tips til at finde gratis MP3 numre, denne gang er det både og. På www.emusic.com får man 50 gratis numre når man melder sig til, og herefter betaler man f.eks. 9.99 $ om måneden for fyrre downloads. Men hvad betaler man så for. Du får adgang til en lang række amerikanske independent pladeselskaber, og her er det rigtig interessant for jazzfreaks, for du kan nemlig finde hele Fantasy bagkataloget, hvilket vil sige musik fra selskaber som Jazzland, Prestige, Pablo og Milestone, hvilket vil sige udødelige klassikere med Miles Davis, Sonny Rollins, Cannonball Adderley, Ella Fitzgerald, Bill Evans etc. Derudover er der også ny musik fra selskaber som Concord (Ray Charles, Karryan Allison etc.), High Note (Joey DeFrancesco, Larry Coryell etc.), Knitting Factory (Jacob Fred, Brad Shepik etc.), Ubiquity (Dave Pike, Badmarsh etc.). Det var nogle jazzeksempler, men der er også meget spændende electronica, som f.eks. James Hardway, Ryuichi Sakamoto, NuSpirit Helsinki, Mixmaster Mike, DJ Cam etc. etc. God Fornøjelse!
Ps: Iøvrigt er der deres downloads i MP3, og ikke WMA, AAC eller noget andet halløj. Herligt!
Og så lige til sidst:
åååååååGODT NYTÅR! ååååååå

Vinterjazz 2005

Vinterjazz 2005 er snart over os. Flere hundrede jazzkoncerter vil rulle udover landet i slutningen af januar måned. Det endelige program, kan snart ses ::HER::

Der findes ikke mange danske weblogs om jazz, en engelsk jeg på det kraftigste kan anbefale er www.jazzwise.blogspot.com Men der findes udover min også en anden på dansk, som jeg opdagede fornylig, nemlig www.copenhagenjazz.blogspot.com Det er Poul Christensen som skriver om koncerter han har været til i det københavnske jazzmiljø, bl.a. er der noget om Bob Rockwell's koncert d. 18. december i Jazzhouse. Ellers er der noget om Hans Ulrik, Jakob Høgsbro, Jens Winther og flere andre. Siden er et besøg værd.

Caroline Hendersen: Made in Europe >> Katrine Madsen: Close to you (Stunt)

To danske sangerinder, som begge er voksne sangerinder, der har adskillige udgivelser bag sig, har her i efteråret udgivet nyt på det dominerende danske jazzpladeselskab Stunt, som nok er dominerende i kraft af Jazzklubben, men samtidig også forvalter sin rolle meget flot. De to plader her er gode eksempler derpå.
Den ene er en rendyrket jazzplade, vokal med trio og gæster. Det er Katrine Madsen, som siden sin pladedebut er blevet bedre og bedre. Nu er hun der, hvor jeg bliver nødt at klappe i mine hænder (Jeg slipper lige tastaturet). På hendes CD Close to you, er hun ganske rigtigt meget tæt på mig, lytteren. Det er en intim plade, som lægger ud med Bacharach/David klassikeren The look of love, som mange har haft fingre i før, men hvor Diana Krall’s version fra 2001 stikker ud. Krall og Madsen har flere lighedspunkter, stor forkærlighed for standardmateriale, sensuelle stemmer og ikke mindst voksne selvstændige kvinder. Men Katrine Madsen er ikke et rip off af Krall. Madsens version af The look of love er en helt anden, slæbende i tempo, og ikke så storladen.

I det hele taget kommer hun meget tæt på, så tæt, at man bliver hed om ørene og i kinderne. Det er pladens force, tilpas underspillet, med plads til fraseringer, som der ikke er mange danske sangerinder, der istand til at følge. På Ellingtons In a sentimental mood topper hun, og så er det vist nu, at jeg skal introducere trioen som står bag hende, for det er simpelthen den bedste danske trio ligenu; Jesper Bodilsen Trio, som stadig hitter hjemme i min stue med Mi ritorni in mente. Den italienske pianist Stefano Bollanis samarbejde med bassisten Bodilsen og trommeslageren Morten Lund, har kastet endnu et stykke kvalitetskunst af sig.
Caroline Henderson som sidste år endnu gang, fandt en ny facet af sig som sangerinde med CD’en Don’t explain, er tilbage sammen med Kresten Osgood på trommer og Jesper Nordenström på keyboards. Denne gang har hun også Radioens Underholdningsorkester bag sig. Henderson store force er at hun er god til at finde spændende materiale som hun vil fortolke. Flere af numrene er ikke nogen som vi er vant til at høre i jazzsammenhæng. Bl.a. Bill Withers’ Use me, som jeg ikke troede man kunne pille ved, men jo, det kan man med droneorgel som underlægning, lækkert.
I min pure ungdom havde jeg en single med Grace Jones (har den stadigvæk), som hed Strange, I’ve seen that face before (Libertango). Jeg var helt vild med den, og anede ikke noget som helst om, at den var baseret på Astor Piazolla’s Libertango, og vidste i øvrigt heller ikke hvem Piazzolla var. Nå men det er over 20 år siden nu, og meget er sket. Men Henderson havde den måske også på single, for hun har nemlig inkluderet den, med netop Grace Jones’ tekst til. Totalt forrygende, for hun har inviteret Lelo Nika med på bandeoneon, og ham skal man godt nok være kedelig, for ikke at kunne lide. Henderson har lavet en CD som er bedre end forgængeren, og den var ellers god. Hun flytter sig, for godt nok tager hun afsæt i jazzen, men hun bruger også dens mange sider og vinkler til at aflevere noget personligt, stærkt bakket op af Osgood, Nordenström og Nils Davidsen på bas.
Læg i øvrigt øre til It’s a man’s world (Is this a man’s world?), hvor poetry slammeren Staceyann Chin giver mændene tørt på.

Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken (Olufsen Records/Det Jyske Musikkonservatorium) >> Emil de Waal: + (RMC)

Indenfor kort tid er der dukket to plader op, som er med konservatorieundervisere. Faktisk er konservatorierne medudgivere af pladerne, og her hører lighederne ikke op, begge plader er med elektronisk musik. Men så hører lighederne vist også op!
På den ene møder vi Kwella/Venndt Duo. Jens Chr. Kwella underviser på konservatorierne i Jylland, hvor han er tilknyttet den rytmiske afdeling. Hans musikalske baggrund er bred, han har samarbejdet med så forskellige folk som Sigurd Barrett og Jesper Løvdal. Hans makker Jacob Venndt, som er konservatoriestuderende, vandt i 2001 Ung Jazz konkurrencen med bandet Jacobs Scrapbog, og er ligeledes med i diverse musikalske sammenhænge, f.eks. Natural Born Hippies og Marlene Mortensen.
Pladen hedder Rodebutikken, og er slet ikke så rodet endda, men det er en butik med mange forskellige varer på hylderne. Jeg må nok erkende at jeg har en svaghed for ”rodebutikker”, både i bogstavlig og i musikalsk forstand. Man kommer ind i en butik, og der står varer, som måske ikke lige er sæsonens hotteste, men så er der også de ting, som er morgendagens hippe ting, og som man lister hjem med i tasken, i vished om at man har gjort et kup. Kwella/Venndt er ikke hippe, og jeg tror heller ikke, at de har intentioner om at være det. Men de giver mig lov til at komme på rejse i deres musikalske verden, og den er bestemt ikke kedelig. Kwella bestyrer guitaren, og han kommer vidt omkring, det er primært elektrisk guitar, hvor han spiller lækre enkle melodiske temaer, som får fløjtehumøret op i mig. Derudover spiller han på diverse instrumenter, og har ligesom makkeren Venndt stået for elektroniske beats og programmeringer. Venndt er bassist, men derudover spiller han også på alskens mulige instrumenter.
Begge musikere er virtuoser på deres instrumenter, men det har ikke været det, som de ville fortælle med denne plade. De vil hellere skabe stemninger. Det er ganske befriende at høre to ”rigtige” musikeres bud på elektronisk musik, for selvfølgelig fylder de almindelige instrumenter meget i billedet, og sequenceren er ikke kommet på overarbejde. Det elektroniske er brugt som afsæt, for at kunne skabe ny og spændende musik. Pladen byder på decideret vanvittige ting, som Jongløren, som er ren cirkusmusik, med sprechstallmeister. Jongløren er guitaristen, som introduceres som ”ze sekondfastest guitarist in ze world”, og Kwella byder på en surfguitarsolo. Afslutningsnummeret Flaskeposten er rigtigt afslutningsnummer, hvor jeg næsten kan se rulleteksterne, og har lyst til at blive i ”biografen” fordi jeg vil høre den gode musik.
Kwella/Venndt Duo har begået en mindre genistreg. Jeg har ikke hørt nogen plade, der bare minder en smule om deres. De har fundet deres eget musikalske univers, som de har opbygget på baggrund af fordomsfri indgang til musikken. De har udelukkende tænkt, på hvad de selv synes er fedt, genrer er glemt. Og nye er kommet til. Selvfølgelig er der små skønhedspletter hist og pist, men helhedindtrykket er sjovt nok, på trods af ”roderiet”, meget samlet.
Den anden plade er Emil de Waals +. I 1987 var han med til at starte Bagdad Dagblad, og har siden været så vidt omkring, at man hverken kan rubricere ham som jazz, rock eller pop trommeslager. I dag underviser han på Rymisk musikonservatorium i København, og har været fast mand bag trommerne i Stjerne for en aften. Men ved siden af det, har han altså også lavet sin første soloplade.
Musikken på pladen er en naturlig forlængelse af det han har lavet sammen med Jonas Johansen i Band Mrazem. Han har også taget en af musikerne med derfra, Gustaf Ljunggren, som er multiinstrumentalist. Desuden er Søren Kjærgaard med på tangenter. For ganske nylig udgav den norske trommeslager Audun Kleive pladen Ohmagodabbl, en vildt eksperimenterende elektronisk plade, og det er det samme man kan sige om de Waal’s plade. Men de griber tingene meget forskelligt an.

Emil de Waal giver slip på musikken et sted inde i processen, og giver den frit løb. Jeg tror ikke at de Waal, har særligt meget styr på, hvad det er der sker. Det er moderne Free Electronica. Til sammenligning med den gamle Free Jazz, har de Waal via trioen med Ljunggren og Kjærgaard først sluppet de musikalske følelser løs, og høvlet derudaf uden foruddefinerede musikalske koncepter. Men så sker der noget mere, for de Waal har slipper igen musikken, og har ladet tre amerikanske kunstnere efterbearbejde musikken. Jeg ved ikke hvor og, hvad det er de har lagt ind i musikken. Men det er sådan set også ligegyldigt. For det færdige produkt er grænseoverskridende, og endnu engang må jeg konstatere, at jeg ikke har hørt noget lignende før. Nummeret Struktur stikker ud, og vælter mig omkuld, med sin skønhed på den ene side og skærebrændervanvid på den anden side.
For at det ikke skal være løgn har Fredrik Lundin været inde over et par numre i slutfasen med tenorsax og basfløjte. Endnu en nyskabende dansk elektronisk plade, hvor jeg nu, med kun halvanden uge tilbage af året, vil udråbe 2004 til det bedste nogensinde for dansk elektronsik musik. I øvrigt kan Emil de Waal opleves live i New York d. 30. december, på klubben Tonic. Men bare rolig han kommer også ud på de danske veje i det nye år.

The JazzNyt Best of 2004

Som så mange andre vil jeg også lave en liste over, hvad jeg synes der var godt i 2004. Så i det følgende kan du se min bud på det bedste danske og udenlandske jazz, samt det bedste danske og udenlandske elektroniske musik.

DANSK JAZZ
Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue
-triojazz med New Yorker input, af den fede slags.

Hans Ulrik: Purple and blue
-Hans Ulrik er tilbage, med den bedste plade fra hans side, nogensinde.

Fredrik Lundin Overdrive: Lead up
-en overraskende plade med DK’s bedste orkester.

Peter Rosendal Trio: Wondering
-så smukt og så nordisk.

Ibrahim Electric: Ibrahim Electric
-svedigt, herligt og helt vildt meget gang i den.

DANSK ELEKTRONISK
Malkin Zany: Malkin Zany
-det lyder ikke specielt dansk, de burde blive rigtigt store. Det blev de så ikke i 2004, meeen, helt ukendte er de ikke længere.

Livstrompet: Scandinavian south
-drøn original nordisk electronique noir.

Autofant: Family
-sprællevende, glad og ikke mindst, helt sin egen.

Emil de Waal: +
-stikkende :-)

Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken
-den er faktisk ikke så rodet, den butik. Men der står mange ting på hylderne.

UDENLANDSK JAZZ
Diana Krall: The girl in the other room
-at hun giftede sig med Costello, er det bedste der er sket for hendes karriere.

Dave Douglas: Strange liberation
-dirty, bad, sexy, moderne blæs.

The Bad Plus: Give
-jeg er midtjyllands største fan.

[re:jazz]: Point of view
-at en så original plade kommer fra Tyskland er måske ikke så overraskende, men alligevel.

Charlie Hunter Trio: Friends seen and unseen
-han bliver ved og ved, og bliver ikke mere kedelig.


UDENLANDSK ELEKTRONISK
Bugge Wesseltoft: Moving
-Bugge er taget på klub, og det gør ikke noget.

Audun Kleive: Ohmagoddabl
-i Danmark har vi de Waal, i Norge har de Kleive.

Troublemakers: Expressway
-fransk neosoulhiphopfunkloungejazz.

Soel: Memento
-fransk electrofusionbarrywhitesouljazzzzzz, med et kvalitetsstempel fra monsør Ludovic Navarre.

Abdullah Ibrahim: Re:Brahim
-Abdullah er blevet remixet, og det holder 100%. Fede mixes.

KortJazzNyt

Hvad står musikere og drømmer om at spille, når de er på scenen med Tue West. Fusionsjazz, selvfølgelig. Tre af Tue West's musikere er med i Morten Schantz's (som spiller keyboard for Tue West) gruppe. Schantz er besat af 70'ernes fusionsfunkyherbieheadhuntersjazz. Han har just udsendt CD'en Segment på Cope Records.

Dee Dee Bridgewater kommer til Århus internationale Jazzfestival d. 14. juli, hvor hun spiller i Musikhuset.

Pianisten Jason Moran kommer til Danmark d. 24. og 25. maj 2005, hvor han spiller på henholdsvis Copenhagen Jazzhouse og Train i Århus. Moran var sidst i Danmark i år, som underviser på Dansk Jazzforbunds Summersession på Vallekilde Højskole.

Musikhistorisk Museum har allerede offentliggjort deres program for Jazzfestivalen 2005. De har sat tre forskellige trioer på programmet. Larsson/Villaume/Franck Trio d. 3. juli, Christina von Bülow Trio d. 5. juli og Kurt Larsen Trio d. 6. juli.

I dagene 6.-7.-8. og 9. juli 2005, vil der i forbindelse med Copenhagen Jazzfesival blive afholdt The IAJRC 2005 Convention. IAJRC er en forkortelse for The International Association of Jazz Record Collectors. Der vil være seminarer om Jazz i Danmark, Bebop violin, jazzfilm etc. Ligeledes vil der selvfølgelig være mulighed for plade og memorabilia køb/salg. Du kan læse mere om IAJRC ::HER::

KortJazzNyt

Okay, her er et rigtigt godt downloadtip. På den iøvrigt udemærkede www.cdon.dk er de udover det normale salg af CD og DVD, begyndt at sælge downloads af WMA'ere (Microsoft's MP3 version). Ja, jeg ved ikke helt, om de er klar over at de rent faktisk sælger Miles Davis boksene, som var det enkelt CD'er. D.v.s. at bokse som f.eks. The complete Miles Davis featuring John Coltrane, The complete Bitches brew session og The Complete Columbia Studio Recordings Of The Miles Davis Quintet January 1965 To June 1968 kan erhverves for den ringe pris af 99 kr. "Boksene" indeholder henholdsvis 58, 21 og 56 numre. Her er tale om bokse som koster mellem 900-1100 norske kr. hos www.barejazz.no, som er et af de få steder hvor boksene stadig kan købes. Okay du får selvfølgelig ikke de lækre bokse med. Men til den besynderligt lave pris, kan du ihvertfald holde din MP3-afspiller beskæftiget i nogle timer
(dage?...måneder?...).
Andre gode Downloads:
Clifford Brown: The Complete Blue Note & Pacific Jazz Recordings (49 numre)
Bud Powell: The Complete Blue Note And Roost Recordings (75 numre)
Oscar Peterson: This is Oscar Peterson (49 numre)
Duke Ellington: The complete Reprise Studio recordings (101 numre)

Sangerinden og komponisten Helle Hansen har gjort det igen, gjort hvad? Jo, hun har for tredje gang i træk vundet en Honorable Mention Prize i USA Songwriting competition. Vinderne er fundet blandt 32500 bidrag fra 84 lande (gad vide hvem der har lyttet det igennem?). I år fik hun prisen for sangen Hooked on you. Sangen kan høres på hendes CD fra 2002 You can't save it in this mix. Du kan møde Helle ::HER::
Saxofonisten Stefano Di Battista udsender i det nye år en hyldestCD til Charlie Parker. Pianisten Kenny Barron medvirker på pladen, som kommer til at hedde Parker's mood.
ECM Records har nyt i støbeskeen med Frisell/Motian/Lovano, Trygve Seim og Wasilewski/Kurkiewicz/Miskiewicz (sidstnævnte er Tomasz Stanko's rytmesektion). Pladerne kommer ud i starten af det nye år.
Pianisten fra den Dominikanske Republik, Michel Camilo udsender i 2005 sin første soloCD, som hedder Solo. Tracklisten indeholder bl.a. Our love is here to stay, 'Round midnight, Someone to watch over me og Suntan.

Den amerikanske grammy organisation har offentliggjort årets nominerede plader. Blandt de nominerede finder vi bl.a. Bill Frisell, Roy Hargrove, Jan Garbarek, Jamie Cullum, Roy Haynes, Maria Schneider og Bob Brookmeyer. Du kan læse om flere nomineringer ::HER::
Ray Charles er posthumt rykket helt frem i bussen. Da både hans nyeste CD Genius loves company og en sang er nomineret i topkategorierne Record of the year og Album of the year.
Tidligere på ugen var der et indslag på TV2 med de gamle brødre Johnny og Jimmi Cambell, som var frontfigurer i Harlem Kiddies, på henholdsvis sax og guitar. Indslaget handlede om at Jørgen Vad er ved at overføre Harlem Kiddies' gamle musik fra 78'ere til CD. Jørgen Vad har tidligere stået for audiorestaurering af Jørgen Ryg's musik, som blev udgivet på den fænomenale CD Jørgen Ryg Collection. Resultatet af Harlem Kiddies' audiorestaurering bliver udsendt til februar 2005. Kan du ikke vente indtil da, kan du besøge Det virtuelle Musikbibliotek ::HER:: hvor du finder en diskografi, historie og MP3'ere med Harlem Kiddies' musik. Numrene Alligator swing, Do you wanna jump children, May-fair boogie og One o'clock jump kan hentes kvit og frit. Nu vi er ved den støvede danske jazz kan du finde mange flere musikere ::HER:: hvor Frank Büchmann-Møller har lavet en guide til Dansk Guldalderjazz.

Dansk Jazzforbunds Summersession 2005 har allerede fået to navne på plakaten. Percussionisten Airto Moreira og sangerinden Flora Purim har meldt deres ankomst. De havde begge deres storhedstid i starten af 70'erne, via deres samarbejde med Chick Corea's Return To Forever og Miles Davis. Lennart Ginman er igen sessionleder. Han har iøvrigt erklæret at han ikke stopper før Herbie Hancock er at finde i lærerkollegiet. Læs mere ::HER::

KortJazzNyt

Hvis du læser JazzNyt rimeligt ofte har du nok gennemskuet, at jeg har en svaghed for jazz, hvor der er smidt en pose blandet elektronik i. Et af nyeste skud på stammen er pladen Re:Brahim (udgivet af Enja Records nye label 19) hvor diverse DJ’s har fedtet rundt med den sydafrikanske pianist Abdullah Ibrahim’s musik. Melodier, som f.eks. Blues for a hip king, Calypso minor og Sweet samba har fået en tur gennem vridemaskinen af bl.a. DJ Spooky og tyske Matthias Vogt. Sidstnævnte stod for projektet [re:jazz] som udkom for ganske nylig.

Mere elektroniknyt, denne gang er det Miles Davis, som efter sigende skal have en tur. Hvem og hvordan vides der officielt ikke noget om endnu. Vi fik jo Panthalassa i 1998, hvor det var Bill Laswell der stod for ”Reconstructon & mix translation”, som det så poetisk blev kaldt. Dengang var det Davis’ musik fra tiden 1968-1974. Det bliver spændende, at se hvilken tidsperiode det bliver denne gang. Projektet har arbejdstitlen Evolution of the groove.

Mere elektroniknyt 2, denne gang er det Clark Terry...jo du læste rigtigt. Denne endnu levende legende er på albummet Chilled & Remixed centrum for remixerkunsten. Hvor vi ofte har været vant til at DJ’s har taget udgangspunkt i den mere funky afdeling af jazzen. Det er denne gang trompetisten Clark Terry, som jo var med før…hmmm…tjaahh…alle mulige andre, der lever i dag. Supertopstandards som Nature boy, All blues, So what og Take five er genstand for bl.a. Joe Claussell’s DJ/Remixer evner. Det er Vivicom der står for udgivelsen, som indtil videre kun er ude i staterne.

Den fredericiansk fødte jazzguitarist Per Gade, som vi kender fra bl.a. The Orchestra og Fini Høstrup var i oktober måned på turné med den legendariske jazztrommeslager Billy Cobham. Der blev bl.a. optrådt med 14 shows i New York City på jazzklubben Iridium, hvor orkestret Billy Cobham’s Culture Mix, som Per Gade er en femtedel af, blev udvidet med trompetisten Randy Brecker, samt perccusionisten Airto Moreira. Der udover turnerede bandet i byer som Alexandria, Virginia, Cleveland, Ohio, Rochester, New York, New Orleans, Houston og Austin, Texas, San Diego, Californien samt Seattle, Washington. Bandet sluttede efter USA eventyret, turneen af i Europa, med shows i Schweiz, Italien og Tyskland. Det er Per Gades 4. år med Billy Cobham, der indtil videre har ledt ham rundt i lande som Belgien, Frankrig, Tyskland, Shweiz, Østrig, Italen, Portugal, Ungarn, Tjekkiet, Georgien, Polen, Litauen, Dubai, Ukraine, Rusland og USA. Bandet forventes at tage på en større Sydamerika turne i 2005, med besøg i Brasilien, Panama, Chile og Argentina. Indtil videre har bandet udgivet 2 CD’ere Culture mix samt den nye Colours. Orkesteret indspillede musik til en ny live CD på USA touren. Derudover er det blevet til utallige TV optrædender på bl. a. den franske art channel “Mezzo“ samt en nyligt udgivet live sample DVD fra den tyske kanal “BR“, hvor bandet bl.a. spiller Per Gades komposition Dreamers

JAZZNYT UGE 47

Sony er ude med en julegaveidé, for ca. 220,- kan man erhverve sig 3 CD'er i sampak. Under titlen Sony Jazz Trios har de sammensat pakker med Hancock (Head hunters/Sextant/Thrust), Freddie Hubbard (Red clay/Straight life/First light) og videre derudad med Marsalis, Davis, Monk, Armstrong, Bela Fleck, Holiday og Deodato.

Diana Kralls DVD Live at The Montreal Jazz Festival er klar, og her har man så mulighed for at opleve hende i selskab med samme besætning som hun lige har besøgt Danmark med. Peter Erskine på trommer, Anthony Wilson på guitar og Robert Hurst på bas. Umiddelbart synes jeg at hun var mere veloplagt på scenen i Vejle Musikteater end hun er i Montreal. Musikken er heller ikke så sprælsk i Montreal, omvendt har hun osse turneret et halvt mere med materialet. Desuden var hun i meget god kontakt med publikum i Vejle, snakkede løs om sangene etc. I Montreal er der ikke megen snak udover "this is a song by..." Men der er selvfølgelig himmelvid forskel på 15.000 og 1.000 tilskuere. Måske er snakken også blevet redigeret kortere, for der er desværre nogle sange som er redigeret væk fra den oprindelige koncert i Montreal. Ægtemanden Elvis Costello sang duet med Krall på sangen Almost blue, og Costello sang som sidste ekstranummer hyldesten til Ray Charles, Drown in my own tears. Historien går jo nok på at de er på to forskellige selskaber...damn!

Hvad har Det Jyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Det Vestjyske Musikkonservatorium til fælles med Klüvers Big Band? JO! De har det til fælles at det hvert efterår foregår et spændende samarbejde mellem de 4 institutioner, som kommer publikum i Århus, Odense og Esbjerg til gode. Det er 3. år i træk at studerende fra alle 3 konservatorier udvælges til at optræde med Big Bandet. De studerende håndplukkes af deres lærere blandt uddannelsesinstitutionernes bedste bud på kommende jazzstjerner. De talentfulde studerende vælger derefter i samråd med Big Bandets kunstneriske leder, Jens Klüver, et eller flere numre de ønsker at fremføre sammen med orkestret. Denne proces sikrer at repertoiret spænder vidt, og at de studerende spiller hovedrollen i aftenens koncert. Tirsdag d. 16. november kl. 19.30 i Teatersalen, Storcenter Nord i Århus, Onsdag d. 17. november kl. 20.00 på Jazzhus Dexter i Odense, Torsdag d. 18. november kl. 20.00 på Det Vestjyske Musikkonservatorium i Esbjerg.

På pianisten D.D. Jackson's site er der en håndfuld gratis MP3'ere lagt ud til download. Lyden er ikke den bedste, men musikken er spændende. Du finder musikken ::HER::

På Kasper Villaumes nyeste CD 117 Ditmas Avenue finder man hans fortolkning af Tizol/Ellington klassikeren Caravan, og næsten samtidig med at den blev udgivet, udsendte Torben Bjørnskov Trio sin første CD Changes, hvor Villaume også spiller piano, og Caravan ligeledes er med. Hvad er det med den tudsegamle melodi? Er den blevet hip igen, eller har den altid været det? Der er ihvertfald en del danske jazzmusikere som har indspillet den på det seneste. Benjamin Koppel har den med på sin nye CD The Copenhagen incidentHer er en liste med danske plader med Caravan.
Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue (Stunt 2004)
Torben Bjørnskov Trio: Changes (2004)
Benjamin Koppel: The Copenhagen Incident (Cowbell 2004)
GinmanBlachmanDahl: GinmanBlachmanDahl (Verve 2004)
GinmanBlachmanDahl: The Library Bar Concerts (Verve 2003)
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: Live at Birdland (Stunt 2003)
Carsten Dahl: Solo piano (Stunt 2003)
Svare/Thoroddsen: Jazz airs (Olufsen 2003)
Saxopaths: Saxopaths (New net Music 2002)
The Organizers: 17.03.01 (The Organizers 2001)
Jesper Thilo: Flying home (Music Mecca 2000)
Hans Ulrik: Jazz & mambo (Stunt 2000)
Derudover er den også indspillet af en lang række internationale kunstnere i de senere år, som f.eks. Magnus Lindgren, Andy Bey, Karin Krog, Marsalis Family og Brian Setzer. Man kan også finde melodien i versioner med kunstnere som man ikke lige havde forestillet sig, som f.eks. The Carpenters, James Brown og James Last.
Jeg tror at jeg vil konkludere at den altid har været hip.
Hov for resten! har du lyst til at høre den lige nu, kan du besøge sangeren og orkesterlederen Ron Kaplan's site ::HER:: og downloade den som MP3'er, helt gratis. Du finder den på albummet Loungin around.

JAZZNYT UGE 45 2004

Hvis jeg skal finde en melodi eller en kunstner, er det som regel www.allmusic.com jeg bruger. Men nu har jeg fundet et fantastisk alternativ. Nordmanden Arill E. Andersen er en af den slags nørder, som jeg bare elsker. Han har i de sidste mange år indsamlet data om alverdens jazzindspilninger. Han har indtil nu registreret 77.000 titler. 50.000 optagelser og 34.000 artister. Du finder hans arbejde ::HER:: under posten DISKOGRAFI. Et eksempel, jeg er helt vild med Caravan. Den kan jeg finde i intet mindre end 455 versioner. Lige fra Barney Bigard & His Jazzopaters (Med The Duke på piano) i en optagelse fra december 1936 over en optagelse med Kjeld Bonfils Trio (med Bent Fabricius Bjerre på piano) i en optagelse fra december 1953, til optagelser med Monk, Jimmy Smith, Wes Montgomery etc. Opslagsværket er bedst til at finde frem til ældre musik og musikere, den er ikke god til nyere jazzmusik.

Jason Moran and The Bandwagon er til februar ude med et album på Blue Note. Albummet hedder Same mother og er en jazzopdagelsesrejse udi bluesmusikken.

Palmetto Records er på ingen måde fedtet. ::HER:: finder du en bunke MP3'ere til fri download. Melodierne er uudgivede og nye ting med bl.a. Dr. Lonnie Smith, Bill Mays Trio, Herbie Nichols Project, Andrew Hill og Larry Goldings.

Man tager en ekspressiv pianist (Jacky Terrasson), en svensk sangerinde (Rigmor Gustafsson) og sætter dem til at indspille Dionne Warwick sange. Arrgh, fy for den da, tænkte jeg, da jeg så det. Er det virkeligt nødvendigt med Heartbreaker o.l. i jazzudgaver. Men hov hov, unge mand. Warwick har jo en egentlig an fortid som Bacharach fortolker. Det er dem som Terrasson og Gustafsson har sat stævne. Walk on by, Alfie, Close to you, Raindrops keep falling on my head etc. er på tracklisten. Albummet hedder Close to you, og er ude på ACT Records.I forbindelse med udgivelsen af albummet spiller de på Stockholms jazzklub Fasching d. 5. & 6. november.

JAZZNYT UGE 44 2004

Det europæiske jazzsamarbejde Europe Jazznetwork har fået et nyt website ::HER::
Den norske gruppe Supersilent er på turné i USA og Canada i november måned. Deres seneste CD 6 er blevet rost til skyerne i mange anmeldelser.
"Supersilent has created some of the most challenging and rewarding improvised music to come out in recent years" (Other Music USA).
"Supersilent are one of the absolutely best bands to appear in recent years." (Göteborgsposten, Sverige)
etc.
Da Madonna for nylig gav koncert i London, sang hun duet med sangerinden Cesaria Evora fra Kap Verde. Evora's pladeselskab BMG afviser ikke, at en pladeindspilning kan komme på tale på et senere tidspunkt. (Kilde: Ejazznews)
Pat Metheny udsender en ny CD januar 2005. The way up, som pladen hedder, er en tilbagevenden til hans vanlige gruppe med Lyle Mays. Pladen bliver fulgt op af en USA og Europa turné. Methenys seneste CD, soloudspillet One quiet night fra 2003 blev overhældt med hæder. Både Grammy og DownBeat havde den helt i top, da året blev gjort op.
En anden af de store firserkanoner David Sanborn udgiver ligeledes en CD til januar. Den hedder Closer
Diana Krall som snart kommer til Danmark, hvor hun giver koncert i Vejle og København, sender en ny DVD på banen. D. 29. juni gav hun koncert i Montreal, i forbindelse med deres jazzfestival, foran 15000 tilskuere. Det er den koncert som er blevet foreviget. Den udkommer d. 23. november.