Mig og jazzen - en slags status - sommeren 2023

 

De store jazzfestivaler i København og Aarhus er veloverståede. Begge med de flotteste programmer i flere år. Riverboat Festival i Silkeborg - der i over 50 år har lavet festival med traditionel jazz er her stadig - selv om det har set umanerligt sort ud på den økonomiske front. 

Personligt synes jeg dog, at det er ærgerligt at den unge fransk/amerikanske succesduo DOMi og JD Beck spillede på Roskilde Festival og ikke Copenhagen Jazz Festival. Fedt for Roskildepublikummet, der iøvrigt også kunne opleve den fede brasilianske kvartet Bala Desejo. Men også lidt gammelfar-agtigt at CJF ikke fanger en ung (og mere kommerciel) retning indenfor jazzen. Dejligt at Pat Metheny både besøgte CJF og Aarhus.

Jazzhus Montmartre er genåbnet - endda med tre helt unge kunstnere. Nemlig de tre finalister i JazzDanmarks Jazzkonkurrencen - at Kosmos Trio vandt er velfortjent. De har gang i noget særligt - og så vil jeg gerne benytte lejligheden til, at prale med, at jeg foreslog April Records skulle udgive deres debutplade - lige efter de havde været med på Moor Jazz Festival i 2020 - en festival som jeg var med til at lave - og iøvrigt igen i år laver sammen med Hernings lokale spillested Fermaten. Her stopper lederen Rikke Andersen desværre  - hun skal være direktør for Spot Festival. Det er indtil videre afsløret at OTOOTO, Dinesen/AC/Sonne og Smag På Dig Selv kommer. De to sidstnævnte er begge pladeaktuelle i efteråret. Her er det værd at bemærke at Smag På Dig Selv udkommer på Stunt Records. Det er længe siden, at det gamle pladeselskab - der deler adresse og interesser med pladeforretningen Jazzcup og jazzmagasinet Jazz Special - har udgivet noget med så ungt et band.

Der kommer en masse ny jazz i efteråret som jeg også vil skrive om på bloggen. Blandt andet ser jeg med spænding frem til Vingborg/Valencias debutplade. Det er Turn it Over Records der udgiver den. Bandleader og pianist Hannah Vingborg har komponeret al musikken og kommer oprindeligt fra Herning - og da der ikke er mange kvindelige jazzpianister fra Herning der udgiver plader - eller jazzpianister fra Herning i det hele taget, der udgiver plader, så er jeg som lokalpatriot megastolt over at det sker.

Meen - sørme om der ikke var en anden med rod i mit lokalområde, nærmere bestemt Sunds, der har udgivet en plade før sommeren. Det er Aske Stubkjær, der i dag holder til i Aalborg, der også deltog i den førnævnte Jazzkonkurrencen. Han har lavet en skøn lille perle, en rolig plade der tåler at blive lyttet til mange gange.

Hernings pigekor, Midt Vest Pigekor kommer med to plader i år - på vinyl selvfølgelig - den første er allerede udkommet, hvor de er sammen med guitarsekstetten Cirklen. Den har jeg allerede skrevet om på bloggen. Senere kommer der en plade, hvor de er sammen med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Den er i øvrigt optaget på Moor Jazz Festival i 2021 - et projekt der kom i stand efter at de havde spillet på festivalen i 2020.

Henover efteråret skal jeg udover, at lave Moor Jazz Festival og anmeldelser her på bloggen også være DJ på festivalen Jazznights i Holstebro. Det var jeg også sidste år - og er glad for at de vil se mine to pladespillere og jeg igen. Programmet byder bla. På Makiko Hirabayashi Trio.

Allerede i starten af august holder jeg mit første foredrag om Dansk Jazz i 100 år. Det sker på Middelfart Jazz Festival. Næste år er det 100 år siden at den første danske jazzplade udkom. Foredraget varer denne gang kun en time - men kan udvides til to timer. Så hvis I kender et bibliotek eller en jazzklub der kunne være interesseret i et jazzforedrag i 2024, så er I velkomne til at henvende jer til mig.

For snart tre måneder siden havde jeg premiere på min podcast Pladesamlerne - en larmende minoritet. Seks afsnit, hvoraf to var med pladesamlere, Kresten Osgood og Jonas Struck, der har mange jazzplader. Jeg laver nye afsnit i efteråret. Her har jeg allerede lavet aftaler med flere, hvor der selvfølgelig også bliver nogle jazzfolk der skal tales med.

Efteråret byder på et par spændende Danmarksbesøg fra England. Matthew Halsall kommer endelig til København med en ny plade i bagagen i oktober. Alfa Mist kommer også til oktober, hvor det både er Aarhus og København der gæstes.

God fornøjelse med jazzen derude.

Dansk Jazz i 100 år - foredrag

Biblioteket på Kulturøen Middelfart

3. august kl. 17.00

Holstebro Jazz Nights - DJ sæt

Subhuset 

23. september kl. 23.30

Moor Jazz Festival

Fermaten Herning

7. oktober hele dagen

Podcastserien Pladesamlerne

Indtil videre er der seks afsnit

A15 (TUTL) DL/stream

 

Ved siden af min ulønnede beskæftigelse som jazzblogger, har jeg et fuldtidsjob i ungdomspsykiatrien i Aarhus. Da jeg bor i Herning tager jeg turen via motorvejen A15. Det er derfor med en særlig opmærksomhed, at jeg lytter til albummet A15 med bassisten Torleik Mortensen og saxofonisten Martin Stender fra Girls in Airports. Det er en slags hyldest til vejen og numrenes titler beskriver steder på turen mellem Herning og Aarhus. Torleik Mortensen voksede op i Herning og Martin Stender voksede op i Aarhus og med albummets titel forbindes de to musikere.

De beskriver selv stilen som nordisk, indie, jazz og at den er stemningsfuld og melodisk. Det holder til fulde. Torleif Mortensen har koblet et pedalboard til bassen, så der skiftes mellem det rene akustiske, effekter og en elektrisk baslyd. De har indspillet musikken i Torshavn, bla. med hjælp fra Teitur. 

Det er musik der er båret af et venskab, hvor de har udvekslet idéer og tanker. De har omsat det i et åbent og originalt univers. De er gået afslappede til projektet og har ikke haft behov for at imponere nogen eller noget. Her er det 17 minutter lange nummer Lysbro, helt centralt på udgivelsen. På trods af den pulserende og gentagede bankelyd på bassen, der danner nummerets rytme, er det et nummer, hvor der sker så meget samtidig med at de bevarer en intensitet og sjæl i nummeret. A15 har lavet et sitrende album, der bliver ved med at give. Stender og Mortensen er et nyt spændende og anbefalelsesværdigt makkerskab i dansk/færøsk jazz.

TUTL Records

Bala Desejo: Sim Sim Sim (Mr. Bongo) LP/CD/DL/stream

 

Den brasilianske genre MPB er en paraplybetegnelse. Forkortelsen står for Musica Popular Brasileira. Selv med ikke-eksisterende talenter ud i det portugisiske sprog, kan man let gennemskue, at det står for Populær Brasiliansk Musik. Det er genre med rødder tilbage i midten af 60’erne og starten af 70’erne, hvor det piblede frem med store brasilianske kunstnere: Jorge Ben, Marcos Valle, Gal Costa, Caetano Veloso, Milton Nascimento og Tim Maia. De blandede soul, bossa, jazz, samba, pop, psych etc. på en fordomsfri og åben måde, som intet andet sted i verden. Genren er blevet mere og mere populær på vore breddegrader i de senere år. I facebookgruppen Jazzogvinyl har der været en tydelig tendens, hvor man har dyrket de gamle og i mange tilfælde sjældne plader. Det har dog ikke handlet om nutiden.

Derfor er det dobbeltfedt når der dukker en gruppe som Bala Desejo op. De kan deres MPB ind til benet. De er aktuelle med albummet Sim Sim Sim, som vandt en Latin Grammy i 2022 for at være det bedste bedste pop album på portugisisk. Du kan roligt tilføje Bala Desejo til dine nye favoritter, hvis du dyrker brasilansk musik. Kvartetten består af fire vokalister og musikere med separate karrierer, hvor Lucas Nunes bla. spiller med Caetano Veloso. Det er solbeskinnet og melankolsk. Et nummer som Passarinha er nutidig Bossa-glæde. Der er rolige numre som Nesse Sofa og festnumre som Baile de Mascaras (recarnaval). Bala Desejo kan favne det uden problemer.

Bandcamp

Kaisa: Circuits (OKTOsounds) DL/stream

 

Danske jazzduoer, der tager den med ro, dyrker melodien, nordisk jazz og det personlige udtryk, har fået fat i stort publikum i de seneste år - også udenfor jazzen. Der er de kendte, Bremer McCoy og Svaneborg Kardyb som er nået ud til et stort publikum. Så er der de mindre kendte som eks. Made in Wood og Kaisa, hvor særligt sidstnævnte har potentiale til, at nå ud til et større publikum udenfor jazzen. Kaisa har netop udsendt deres debutplade - den er såvidt jeg ved, ikke tilgængelig på vinyl. Hvilket er en skam, da det netop er en stilart, der nærmest insisterer på at blive spillet på pladespilleren - og hvis man tager de to førstnævnte duoer i betragtning, så er der stor efterspørgsel på vinylplader.

Kaisa er ikke en duo, men lyder sådan. Det er en trio der består af Jacob Mundt på kontrabas, Kristjan Hansen på piano og synth og Arto Eriksen på FX og synth. Mundt er ung bassist på vej frem på den danske jazzscene, mens de to andre har godt gang i en karriere indenfor dansk pop, hvor særligt Arto Eriksen har manifesteret sig som producer for Tobias Rahim. 

Hvis du hører P8jazz er der en god chance for at du har hørt numrene Porcupine, Circuits og OAK. Det er stemningsskabende og beroligende musik, hvor klaverlyden og bassens træ står på et organisk, næsten vibrerende grundlag af lyde og effekter. Det er brugsmusik, der kan skabe det behagelige soundtrack til rolige aktiviteter i det daglige. 

Bandcamp

Akton feat. Terkel Nørgaard: Entirely Gradually (Super Bad Disco/Pasteelo) LP/DL/stream

 

Lord Akton lavede i 2017 albummet Spectator, der var en hyldest til Carsten Meinerts album To You, som den også indeholdt samples fra. Pladen er et mix af hip hop og jazz. Jazztrommeslageren Terkel Nørgaard blev meget betaget af den. De havde mange år forinden gået på gymnasiet sammen og begyndte at snakke om at lave musik sammen. Akton, der bedst kan betegnes som DJ/producer havde lavet nogle tracks, der manglede trommer og sendte dem til Terkel Nørgaard. Projektet begyndte så småt at tage form og undervejs blev der koblet flere musikere på. Casper Nyvang Rask på bas, Lars Fiil på elektrisk piano, Magnus Wiinblad på saxofon og violinisterne Pernille Kristensen og Isabelle Bania.

Pladen er yderst vellykket. Den er en rejse gennem forskellige stemninger af klub, jazz, hip hop og strygere.

Akton alias Jesper Koblauch har styr på virkemidlerne og Terkel Nørgaard har dyrket sin Dilla, så han kan supplere med de lækreste beats. Entirely Gradually er en albumoplevelse, hvor strygerne dukker op som mellemspil, der skaber overgangen til det næste nummer eller stemning. Som på den rolige Drafted, hvor violinerne bygger op, Lars Fiil tager over med det elektriske piano og violinerne lukker ned, inden et dybt beat tager over på Freed og skaber klubstemning og hvor bassen får en solofeature. Side A afsluttes med den smukke One for C.M. - hvor Magnus Wiinblads saxofon er med til at hylde den legendariske danske saxofonist Carsten Meinert. På Side B fortsætter festen. Whales og Zareth’s search for origin har en trip hop feeling med skarp lilletromme. På Shane Irving stikker det helt af. Et heftigt pulserende beat sender os gennem natten, der aldrig skal stoppe.

Det er meget let at anbefale pladen. Den er original og sindssygt godt tilrettelagt. Jeg kan ikke nævne andre danske plader, der minder om dette velskabte møde mellem instrumental hip hop og jazz. Er det en af årets plader? JA!

Bandcamp

Koppel Colley Blade: Perspective (Cowbell/Turn it over records) LP/CD/DL/stream

 Saxofonisten Benjamin Koppels karriere har taget en væsentlig drejning efter, at han for et år siden debuterede som skønlitterær forfatter med Annas Sang. Det har siden medført bogkoncerter, filmkontrakt og ikke mindst et bogsalg som hans plader aldrig nogensinde har været i nærheden af.

Jazzen er dog ikke forladt af den grund. I stedet understreger han tydeligt at han er jazzsaxofonist med stort J med det nye album Perspective. Han er endnu en gang sammen med de amerikanske stjerner Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer, ligesom han var på Collective fra 2015 og på 2022-albummet Mulberry Street Symphony, hvor de sammen med Odense Symfoniorkester spillede musik af Benjamins far, Anders Koppel.

På Perspective har Benjamin Koppel skrevet 5 af numrene og Colley har skrevet tre. Det er intens og effektiv jazz, hvor de tre musikere sidder helt fremme på kanten af stolen og leverer magisk sammenspil. Benjamin Koppels altsax, der står skarpere og finere end nogensinde, får afsindig god backing af Colley og Blade. Det er en af den slags jazzplader der stille og sikkert sniger sig ind på dig. Hør den urolige ballade Imaginary Canvas eller den stramme album-åbner Alphabet Thief et par gange, og du opdager at der sker mere end du umiddelbart hører.

Benjamin Koppel

Sunbörn (Tramp) LP/CD/DL/stream

 

The Kutimangoes har skiftet navn og ændret stilen en smule . Nu hedder de Sunbörn - det er stadig Gustav Rasmussen og Michael Blicher der skriver musikken og medlemmerne af bandet er de samme. Der er stadig afrobeats og noget af det der lugter af Fela Kuti. Men! De spiller også et covernummer på pladen, der indikerer at de sniger nye tendenser ind i musikken. De spiller nemlig Kraftwerks Metropolis og det elektroniske får en fremtrædende plads. 

Det er repetitive danserytmer skabt i et spænd mellem afromusikken og techno. Blæserne med Gustav Rasmussen på trombone, Michael Blicher og Aske Drasbæk på saxofon byder op - men Johannes Buhl Andresen på keyboards sammen med Magnus Lindgaard Jochumsen på perkussion og Casper Mikkelsen på trommer skaber den rytmiske bund, som der kan danses. Pladen byder på adskillige sikre hits, som Under the same sky og Night Sweats. Der er mange steder hvor de stadig minder om The Kutimangoes og det er kun dejligt. På den anden side, gjorde det heller ikke noget at de flyttede sig lidt. 

Sunbörn

Cecilie Strange: Beyond (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Der var ikke nogen tvivl, da jeg sidste år kunne give saxofonisten Cecilie Strange Jazznytprisen som den ene del af duoen KALEIIDO, som hun har sammen med Anna Roemer. For nylig skrev jeg om folk-jazz projektet Tingo, som hun også er en del af - og nu er hun aktuel med sit fjerde album i eget navn. Det er med samme hold som på de to foregående plader. Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer. Denne gang er sangerinden Josefine Cronholm også med på et par numre.

Jeg har ofte lyttet til Cecilie Strange i de seneste par år - og kan høre hendes stemme, saxofonens tone - på tværs af de projekter hun er med i, på trods af stor forskellighed. Det er ikke let at sætte ord på tonen. Prøv at lytte til sidste skæring på LP’ens side 1, Where My Heart lives. Der er en tryghed og venlighed. En tone der maner til ro. Cecilie Strange er i musikken. Hun folder saxofonens lyd ud om os - hun favner lytteren. Det er her, hvor man mærker mennesket med saxofonen.

Der er hyldesten The Alices of My Life, der er skrevet til bedstemoderen, der døde da Cecilie var otte år gammel og datteren der er opkaldt efter bedstemoderen. Der er Evert Taubes vuggevise Byssan Lull sunget på smukkeste vis af Josefine Cronholm. Den nordiske melankoli trives i Cecilie Stranges betagende musikalske univers. 

Det samme høres på Midnight Sun upon Saltværsøya og på New Life, der er skrevet mens Cecilie Strange ventede sin søn og hvor Josefine Cronholm endnu en gang supplerer med sin uforlignelige vokal. 

Beyond er nutidig dansk jazz i allerfineste form. Den får en stor anbefaling herfra.

Bandcamp

Regnfang: Alting har en tid (Regnfang) stream

 

 "Alting har en tid,

for alt hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

En tid til at fødes, en tid til at dø.

En tid til at plante, en tid til at rydde."

- Det Gamle Testamente, Prædikerens Bog kapitel 3

 Trompetisten Niels de Fine Olivarius har valgt at kalde sin kvintet Regnfangs andet udspil for Alting har en tid. Jeg rammes af den samme melankoli, når jeg hører Regnfang som når jeg læser ovenstående stykke i Bibelen. 

Gruppen består udover Niels også af Christian Holm-Svendsen på tenorsax og klarinet, William Jæger Steffensen på guitar, Emil Madsen på bas og Nikolaj Bangsgaard på trommer. 

De har ikke travlt. De spiller deres rolige, stemningsfulde og fine melodier, så min puls stille falder til ro. Med titler som Vi kan se solen og Sonate for gråvejr er det rammet godt ind. Den duvende stemning med melankoli, længsel, savn og glæde rammes smukt ind af kvintetten. En smuk plade til længselfulde dage, hvor produktivitet og effektivitet drøner forbi udenfor mens Regnfang holder om dig og hensætter dig i en stemning af ophøjet ro.

Regnfang på Facebook

Aske Stubkjær: Tænker tanker (White Penguin Records) LP/DL

 

Han spillede opvarmning for Svaneborg Kardyb på deres Danmarksturné i marts og har også deltaget i JazzDanmarks Jazzkonkurrencen. Nu er han aktuel med sin første EP. Den hedder Tænker Tanker. Det er en passende titel til en plade med fine rolige og småfilosofiske numre. Aske Stubkjær spiller trommer - bla. i bandet Tundra, hvor han er sammen med Nikolaj Svaneborg. På den aktuelle plade spiller han på pianette, percussion og supplerer med reallyde. Han får hjælp af Steffen Nordenstam på guitarer og diverse, Erik Lunde Michaelsen på flygelhorn og Johanne Andersson på cello. 

Det er enkle melodier, hvor der ikke sker ret meget. Aske Stubkjær tilføjer ambience gennem de lyde han supplerer musikken med. Fjern susen eller knitren er med til at skabe “støjende” tæppe underneden. Det fungerer rigtigt godt når man tager hovedtelefonerne på og skruer op. 

Pladen kan sagtens fungere som et lydtæppe eller baggrundsmusik. Men åbner sig først op når man kommer ned til de mange lag, der folder sig ud under det skramlende pianette. Tænker tanker er en vellykket og anbefalelsesværdig plade til dem der trænger til en rolig plade med dybder.

Bandcamp

Johanna Denning: Fra et sted i mit hjerte (Johanna Denning) DL/Stream

 

Det er en ret unik kombination, når man både synger og spiller trompet. Det er selvfølgelig set og hørt før. De fleste kender Chet Baker. Når han synger, lyder han på samme måde som når han spiller trompet. Det samme gør sig gældende for unge Johanna Denning, der allerede aktuel med sin anden udgivelse. Hun udsendte en EP for et par år siden.

Det er i høj grad Johanna Dennings eget projekt. Hun har har komponeret, produceret, synger, spiller på klaver, synthesizere og trompet. Bassen spilles af Elias Hänninen og Isabella Castro medvirker på harpe. Musikken tager udgangspunkt i jazzen og har desuden poppen helt naturligt med. Johanna Denning har allerede skabt et personligt udtryk, hvor det intime og nærværende omgives af en sfærisk og organisk mystik. Førstesinglen Magnolia er en god intro til en udgivelse der fortjener opmærksomhed. Johanna Denning har valgt et musikalsk udtryk der ikke umiddelbart minder om andres. At det så ovenikøbet har noget sanseligt ekstra over sig er kun et plus.

Spotify

Cirklen feat. MidtVest Pigekor: Genklang (Flydende Rum) LP/DL/stream

 

Guitarsekstetten Cirklen har eksisteret siden 2009 og har på trods af det aldrig udgivet noget. Det råder de bod på nu, med albummet Genklang, hvor de er sammen med MidtVest Pigekor under ledelse af Dorte Bille. 

De spillede en række kirkekoncerter inden de indspillede musikken. Det er Niels Bjerg og Anders Holst der har skrevet musikken. De spiller akustisk guitar og er i selskab med Samuel Hällkvist, Lars Bech Pilgaard, Emil Palme og Mika Forsling. Mødet mellem det klassiske pigekor og Cirklen, der har en undersøgende og eksperimenterende tilgang til skabelsen af musikken, er givende og spændende.

Pigekoret skaber lange flydende stemninger med deres ordløse sang. De seks akustiske guitarer væver det hele sammen. Guitaristerness indbyrdes spil lyder som et orkester, hvor de indtager forskellige roller. De tager udgangspunkt i enkle og fine melodistykker, hvor de roligt og nærmest minimalistisk lader sangen vokse frem. Pigekorets klang og messende sang på nummeret Falls Rolls er sammen med de akustiske guitarer et lille mesterværk.

Pladen er pakket ind i et cover med et unika tryk lavet af kunstneren Pernille Gjørup Bruhn. Det komplementerer den flotte musik på albummet. Det er på alle måder en meget original plade med kor og guitar i absolut særklasse. Den får en stor anbefaling herfra.

Bandcamp

3xHess: Music in the sky (Hess Music/Gateway) CD/DL/stream

 

Kan man sin jazzhistorie, særligt den amerikanske, så ved man godt at det findes flere berømte jazz-brødre. Elvin, Hank og Thad Jones. Jimmy, Percy og Albert Heath. Wes, Monk og Buddy Montgomery. Herhjemme har vi Nikolaj, Emil og Mikkel Hess. Jazz-brødre der ligesom de amerikanske har skabt selvstændige karrierer. De lavede sammen albummet Music For Mum and Dad for ni år siden under navnet 3xHess og fik velfortjent en DMA pris for at have lavet Årets danske jazzplade. 

Nu er de atter aktuelle med et album, hvor de udover de numre som de selv har skrevet, har valgt 3 numre fra familiens repertoire. Her afslører det tre musikere sig, som mere end fortolkere af et kendt nummer. I skovens dybe stille ro, Monk’s Panonnica og You are my sunshine får alle nyt liv gennem de tre brødres følsomme fortolkninger. Der er også de to tredelte suiter, som de har lavet sammen. Music in the sky Part one og Part Two. De er skabt med tanke på og til deres forældre. Hess brødrenes sammenspil er nærmest magisk sammenfiltret. De spiller som et hele, som et instrument. 

Det er meget let at holde af Music in the sky. Det er både en sympatisk og helende udgivelse. Det er dansk jazz af den allerfineste slags.

Gateway Music

Caesar Frazier: Live at Jazzcup (Stunt) CD/DL/stream

 

Det er en skøn lille perle den her. Den amerikanske Hammond-organist Caesar Frazier er kendt af de meget vidende følgere af souljazzen. Herhjemme er det bla. trommeslageren Kresten Osgood og pladeselskabsbossen Søren Friis fra Stunt Records. De de begge er kendt for at få ting til at ske og kom til at tale om Caesar Frazier, så gik der ikke lang tid før Caesar Frazier blev indbudt til en koncert, i den lille tilhørende café i pladeforretningen Jazzcup i indre København. Her spillede han to aftener i november 2022 sammen med Osgood på trommer, den unge stjerneguitarist Johannes Wamberg og den svenske saxofonist Jonas Kullhammar.

Caesar Frazier kommer med erfaring fra Marvin Gayes og Lou Donaldsons turnébands og er ligeledes manden bag kult-albummet Hail Caesar fra 1972. Materialet på pladen er for halvdelen af numrenes vedkommende identisk med Fraziers 2019-album Closer to the truth, hvor han havde en amerikansk besætning. På direkte sammenligning mellem pladerne og numre som Jive Samba og Fraziers egen King of Leonne er jeg ikke i tvivl om, hvilken der er bedst. Den amerikanske plade er poleret og cocktail-agtig - og bliver kedelig. Med de skandinaviske sidemen kommer der mere kul på Frazier. Det bliver svedigt og en smule farligt. En dejlig Hammond souljazz plade.

Sundance

Caktus: Flimrende (Barefoot Records) LP/DL/stream

 

Det et et kammermusikalsk møde, hvor jazzens improvisation, moderne klassisk musik og grooves er udgangspunktet. Caktus har lavet en ambitiøs vinyludgivelse, hvor de 10 numre på pladen ledsages af 10 billeder i LP størrelse og 10 ledsagende tekster. Bandleader, komponist og saxofonist Maria Dybbroe har lavet et bemærkelsesværdigt udspil med albummet Flimrende. Sammen med Zeki Jindyl på altsax, Thorbjørn Kaas på cello og bas, Frederik Hagner på bas og Tobias Andreassen på trommer udbygger Maria Dybbroe bandets univers og det de skabte på det forrige album Under solen.

Maria Dybbroe har selv skrevet de små digte der hører til numrene, udover en enkelt af Pia Tafdrup. Ligesom der er et digt til hvert nummer, så er der også et billede taget af fotografen Liv Moeslund.

“Nogle gange er jeg blot med i lommen, andre gange er det mig der har nogen med i lommen. Det føles godt at være i bevægelse. At flytte sig” sådan skriver Maria Dybbroe til nummeret Liv, hvor det tilhørende billede er taget gennem et togvindue, hvor man kan se skoven der flimrer forbi og spejlingen i vinduet af en passager. Det er så fint og konkret. Samtidigt er det åbent for tanker og tolkning, sammen med musikken. Maria Dybbroe og Caktus åbner op for en anden vej ind i musikken. Det udfylder den og bruger den.

Pladen kræver og fortjener fordybelsen. Den skal opleves i den flotte fysiske udgivelse. Stor anbefaling herfra.

Bandcamp

Baryl: Hvad fanden sker der? (Vikbraphonia/Gateway Music) LP/DL/stream

 

Forventningerne er skruet i vejret. Debutpladen var bemærkelsesværdig og høstede stor ros. Jeg havde Baryl med på listen over de bedste danske jazzudgivelser. Desuden fik bandleader og vibrafonist Viktoria Holde Søndergaard både Tivolis jazzpris og Aarhus Jazz Festivals talentpris.

Baryl er klar med en opfølger og har denne gang gæster med. Det er grænsende til genialt at drage erfarne jazzfolk som trompetisten Jakob Buchanan og percussionisten Marilyn Mazur ind i Baryls univers. Men det er egentlig for at drysse guldstøv på en plade der skinner i forvejen.

Baryl består udover Viktoria Holde Søndergaard, af Lasse Damsgaard på saxofon, Ludvig Søndergaard på trommer og Lukas Loeb på bas. Det er en godt spillende kvartet, der bringer Viktorias musik sikkert ud i verden.

Albummet sparkes i gang med den korte intro Min politiske holdning I - herefter kommer Vælter, hvor Buchanan og Mazur er med. Det er rolig start på albummet, hvor de to stjerner får megen plads - hele tiden understøttet af Viktorias smukke vibrafonspil. Den efterfølgende Kunne være bedre bringer saxofonisten Lasse Damsgaard i fokus. Arrangementet af nummeret der er i den rolige ende, er hele tiden spændende. 

Nummeret Flere og flere og mere og mere, har et lækkert flow, der afbrydes af nogle halsbrækkende (og teknisk krævende) indskud, hvor Mazur og Søndergaard bringer de gode ting frem i hinanden. Det er vildt, heftigt, blidt og tungt. Blødt igennem er endnu en af den slags interludes på albummet, hvor Baryl kommer helt ud til kanten. Titelnummeret Hvad fanden sker der? er Baryl når de er allerbedst. Det smukke og melodiske veksler med det vilde og ekspressionistiske.

Jeg er ikke kun begejstret for albummet. Jeg er begejstret for Baryl og den retning og det niveau de indtager. Du kan lige så godt hoppe på Baryl-vognen nu og blive fan. Dit liv bliver kun federe efter det.

Baryl på Facebook

Katsura Yamauchi: Mori (jvtlandt) CD/DL/stream

 

For tre år siden da coronaen rasede fik jeg et yndlingsalbum. Den japanske trio Sagaing og deres beroligende album Aki leverede skønheden midt i al meningsløsheden. 

Nu er der dukket et nyt album op med saxofonisten fra trioen, Katsura Yamauchi. Det er en soloplade, hvor han udelukkende spiller på sopranino saxofon - saxofonen der er den andenmindste i saxofonfamilien. 

Som undertekst til pladens titel Mori, der betyder skov på japansk, står: “Wandering in the forest, heading towards the light.” Det er beskrivende for den søgende og poetiske musik som Yamauchi spiller. Han tager os med på en udforskende tur, hvor han sætter lyd på turen i skoven. Det er en plade, der vokser stille frem som de spæde grønne blade på træerne. 

jvtlandt

Sebastian Rochford: A short diary (ECM Records) CD/DL/stream

 

Lyden af pladeselskabet ECM er for mange indbegrebet af en veldefineret krystallinsk lyd, hvor der er rum og plads. Det er ikke det, der springer i ørene når man lytter til trommeslageren Sebastian Rochfords første plade i eget navn på pladeselskabet. For det første er den hverken indspillet i Oslo eller Lugano, hvor mange ECM indspilninger er bragt til verden. Den er indspillet i Aberdeen.

Selv om Sebastian Rochford er kendt som trommeslager fra Polar Bear, Sons of Kemet, Brian Eno, Andy Sheppard og ikke mindst Nicolai Munch Hansens sidste album, Det flimrende lys over Brabrand Sø, så er det som komponist at han kommer i fokus på albummet. Kit Downes spiller klaver - mens Rochford spiller meget diskret på trommerne. Klaverlyden er mere stue-agtig end den man er vant til fra ECM. Det er også pointen med albummet, hvor nærvær og intimitet er i fokus. Han har dedikeret albummet til faderen som han mistede sidste år. Melodierne er enkle og smukke og de fremføres behageligt roligt. Iøvrigt er den med sine 37 minutter i den korte ende af ECM pladerne. Et vellykket album.

Sebastian Rochford

Richard Andersson NOR feat. Hilmar Jensson: Undo (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

 

Bassisten med de dansk/islandsk/færøske aner, Richard Andersson er atter sammen med islændingene i trioen NOR. Denne gang er de udvidet med guitaristen Hilmar Jensson. Som om det ikke i forvejen var nok med saxofonisten Oskar Gudjonsson. Jensson er et perfekt match til trioens rolige musik. Han tilføjer rumlen og skælven under trioen, der sagtens kan stå fast.

Hilmar Jensson, der har spillet sammen med trioens trommeslager Matthias Hemstock i forskellige sammenhænge siden slut-90’erne, har skrevet tre af pladens numre. Oskar Gudjonsson har skrevet to ligesom Richard Andersson - mens Anderssons kone, trompetisten Anne Efternøler har skrevet nummeret Langsom. 

Lyt feks. til Gudjonssons Sun RA - hvor solen står op og lyser dig i øjnene. Det er endnu et fantastisk album fra Richard Andersson. Lyden og musikken er konsistent og afklaret. Der er en uro nedenunder, der smelter sammen med musikken. Tiden ophæves og vi føres med ud i et stykke islandsk naturmusik. 

Bandcamp

Tingo: Kvartetten fra verdens ende (GO´ Danish Folk Music) CD/DL/stream

 

Når Tingo spiller, lyder det som om jazz og folkemusik er som skabt til hinanden. Saxofonisten Cecilie Strange og trompetisten Tim Ewé er sammen med Benjamin Gower-Poole på bas og Per Rask Tingsted på trommer.

“Tingo er en ny akustisk jazz/folk kvartet på den danske folkemusikscene.” Det står som det første i pressemeddelelsen. Her kunne pladeselskabet GO’ Danish Folk Music have tilføjet “og den danske jazzscene”, hvor de lige så naturligt hører hjemme. Grundstrukturen er hentet i skandinavisk folkemusik - særligt den danske og den svenske. Tingo placerer jazzens improvisationer sammen med folkemusikken.

De otte numre de spiller på pladen er en blanding af egne numre og svenske og danske folkemelodier som Tim Ewé har arrangeret. Det er bølgende og luftigt som vinden der stryger gennem marehalmen på Fanø. En af mine favoritter på pladen er bassisten Gower-Pooles Bjergpas, der  har et dansende folkemusik-groove, hvor Cecilie Stranges solostykke i midten omkranses af groovet. 

Der er flere andre der spiller jazz og folkemusik, eks. Peter Rosendal. Tingo gør det på en anden måde. Der opstår nærmest en kammermusikalsk stemning når de spiller Vindmølle. Under alle omstændigheder kommer de ud til verdens ende, hvor musikken er redningen der også bringer dem hjem igen. 

Tingo på Facebook