fredag, december 18, 2009

KortJazzNyt


Repræsentanternes hus i USA har vedtaget at kalde Miles Davis' legendariske album Kind of blue for en nationalskat. Forslaget blev fremsat af det demokratiske medlem John Conyers, der allerede i 1987 fik vedtaget kongresresolutionen, hvori det hedder at: "jazz is hereby designated as a rare and valuable national American treasure to which we should devote our attention, support and resources to make certain it is preserved, understood and promulgated." Resulotionen blev vedtaget med stemmerne 409-0.
Du kan læse mere om det her. Hvor du også kan læse om at skuespilleren Don Cheadle har hovedrollen som Miles Davis, i en ny film der er ved at blive lavet om Davis' liv. Det er meget begrænset med detaljer om filmen endnu, udover at Cheadle også har instrueret filmen.

Den svenske guitarist Samuel Hällkvist er udråbt til at være Jazz i Sverigeartist 2010. Med udnævnelsen følger en pladeindspilning og en turné. Han spiller bla. i grupperne The Opposite, 15,5 og Television Pickup. I forbindelse med turnéen og pladeudgivelsen præsenterer han sit nye projekt Samuel Hällkvist Center. Han bor iøvrigt i København.
Samuel Hällkvist: www.samuelhallkvist.com
MY Space: www.myspace.com/samuelhallkvist

Politiken offentliggjorde sin liste over årets bedste jazzplader igår. På listen var flere der (selvfølgelig) flere danske kunstnere med: Bollani/Bodilsen/Lund, Jakob Bro, Rasmus Ehlers, Benjamin Koppel og Anders Christensen. Jeg bad for nylig Jazznyts facebookgruppemedlemmer om at komme med deres bud på tre favoritter. Her er tre bud.

Pianisten, sangerinden og søsætter af den nye blog dendigitalemusiker.blogspot.com Maiken Ingvordsen er helt fremme på beatet. Hun har nemlig Sidsel Storms kommende (januar 2010) udgivelse Swedish lullaby med på listen.
Malene Mortensen: Agony and ecstasy
Scott Hamilton Scandinavian Five: Live at Nefertiti
Jesper Bodilsen: Short stories for dreamers
Sidsel Storm: Swedish lullaby

Anmelder på bla. Jazzspecial Thomas Bjørnsten har også et par stykker fra Politikens liste med på sin (mon der er en tendens?):
Jakob Bro - Balladeering
Rasmus Ehlers - Trinity
Spacelab - The Champ

Den sidste i denne omgang er en af Jazznyts gode venner Vagn Pedersen, der igår havde disse favoritter:
Mona Larsen: Grains of sand
Jakob Davidsen Mangfoldighed II: At kaste sand op i luften (her bemærker Jazznyt lige at den er fra 2008, men den kan sagtens stråle ind i 2009)
Anders AC Christensen: Dear someone

Jazznyts liste over de 10 bedste danske jazzplader 2009 kommer mellem jul og nytår.

Ingen kommentarer: