Pladecoveret er helt hvidt, som var det The White Album med The Beatles. Det er det ikke. For der følger også en blyant med pladen. Så kan man ellers grifle og hygge sig med blyant og papir - altså coveret, samtidig med at man hører albummet der er indspillet i Kuala Lumpur på et kunstgalleri. Her mødtes den norske bassist Christian Meaas Svendsen med den malaysiske guitarist Goh Lee Kwang og splllede free improv, øjeblikkets kunst.
Det kan de til fulde. Christian Meaas Svendsen har et afstemt basspil der ikke overrumpler God Lee Kwang’s mere spinkle nylonguitar. Det er et møde, hvor der udveksles musikalske kruseduller, nonsens og mumleri. Lyden af bassen og nylonguitaren parres godt i den spontane musik, der ikke er rodet eller uskøn. Det er et godt øjeblik som de har indkapslet. På pladens andet nummer Balderdash har de endda fået indfanget lyden af en mobiltelefon der ikke bliver taget, men bliver ved med at ringe pinligt længe.
Bonusinfo:
Pladecoveret på billedet er skabt af jazzbloggeren og blev til, da jeg hørte musikken for femte gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar