Det er en af mine gamle helte der endelig er albumaktuel igen. Og det med gammel er helt bogstaveligt. Trompetisten Jon Hassell er blevet 81 år. Han har ikke udgivet musik i 9 år. Så det var med en vis skepsis, at jeg satte mig ned og lyttede.
Har han mistet grebet? Kører han rundt i de samme riller som tidligere? Lige så innovativ og nyskabende som han var i 1980, hvor han lavede Fourth World vol. 1 Possible Music sammen med Brian Eno er han ikke. Hvis Hassell/Eno-albummet også at finde blandt dine favoritter, så bliver du alligevel ikke skuffet over det nye album.
Det er fourth world music i en nutidig lyd opsætning. Store varme klangflader, ofte skabt via trompeten, spredes ud i hele lydlandskabet. De kontinuerlige lyde ændres og passerer hinanden undervejs, i et stærkt stemningsmættet univers. Det er electronica med overblik og sammenhæng. Jon Hassell har ikke mistet grebet. Så selv om det måske ikke er nyskabende, så er det til gengæld noget af det bedste electronica jeg har hørt længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar