Der er en vibe over den her plade, der lugter af senfirserne og halvfemsernes jazz. Man har løsrevet sig fra den på det tidspunkt, fortabte fusionsjazz' digitale svøbe og bevaret en oprigtig glæde for melodi, improvisation og det teknisk krævende spil. Der hvor tenorsaxen skinner ekstra meget af overskud. Trommerne er fyldt med halsbrækkende øvelser og klaveret sprudler. Bassen er med fem strenge og elektrisk.
Det er bassisten Christian Houman der er ophavsmand for projektet og pladen som han kalder for Favourite work of art. Han er sammen med Michael Bladt (saxofon), Carsten Kær (piano) og Martin Kollerup (trommer). At de inspiratorisk befinder sig i jazzens nære fortid er kun et plus. De er trygge ved stilen og når man er tryg, tør man også at presse sig selv til det yderste. Det løser de ved, at gøre det komplicerede lækkert at høre på. Det kunne være den vuggende Spring Dance, hvor de allesammen bidrager med musikalsk glæde der forplanter sig i lytteren. Herefter kunne man kaste sig over Everybody move der heller ikke sparer på energien. Ind i mellem dem kommer Moment so close, der er rolig nordisk jazz, som jeg ikke har hørt den spillet længe. Det er rigtigt lækkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar