Steve Tibbetts: Hellhound Train An Anthology (ECM) CD/DL/stream

 

Jeg er næppe den eneste der har sammenstød med den som man bor sammen med - for slet ikke at nævne datteren, der stadig bor kælderen lige under højtalerne - omkring lydstyrken på anlægget i stuen. Det lyder da okay fedt med hovedtelefoner. Det lyder bare bedst når mine skønne Vienna Acoustics højtalere får lov til, at udfolde sig. Hvilket de gør bedst når der skrues op. 

Det er opsamlingspladen med Steve Tibbetts et godt eksempel på. Der er power, dynamik og vildskab nok til at holde gang i et par timers hifinydelse i dagligstuen. Det er 40 år siden at ECM udgav det første album med Steve Tibbetts. Guitaristen har siden udgivet yderligere 7 albums på ECM. Tibbetts arbejder fast sammen med perkussionisten Marc Andersson. Steve Tibbetts har selv kaldt sin musik for post moderne neo primitivisme. ECM har på denne dobbelt CD samlet det de mener er det bedste eller mest repræsentative med Steve Tibbetts.

Han spiller ambient, droner, prog og meget andet. Han har hentet inspiration i Bali, Nepal og mange andre steder. Han spiller i øvrigt Led Zeppelin klassikeren Black Mountain Side undervejs som den eneste ikke originale komposition.

Steve Tibbetts

SVIN & Aarhus Sinfonietta: Elegi (Dacapo) LP/DL/stream

 

Da jeg anmeldte den første plade med SVIN for ti år siden, kaldte jeg dem for et seriøst spark i jazzens boller. Det var heavy-spade, hvinende saxofon og buldrende rocktrommer. Dengang havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg en dag skulle anmelde en plade, hvor SVIN var sammen med Aarhus Sinfonietta.

Det skal jeg så nu. De tre SVIN, Lars Bech Pilgaard på guitar, Henrik Pultz Melbye på saxofoner og klarinet og Thomas Eiler på percussion er kommet i klassisk selskab. Det er ikke et fisefornemt selskab. Det er til gengæld et af bedste danske kammerensembler ud i ny kompositionsmusik som de er sammen med.

Som SVIN har udviklet sig over årene giver det god mening at møde dem i denne indpakning. Allerede fra starten var der elementer af kraut-og progrock. De arbejder de stadig med - bare i en opdateret udgave. De meditative stemningsskabende droner får et ekstra tryk i dybden, når det ni mand store kammerensemble med tre percussionister, er med til at få SVINs musik ud af det intense trykkammer. Det bliver mere pompøst og dynamisk.

Der er elementer fra den elektroniske musiks klangflader, fra filmmusikkens stemningsstøttende og -udvidende univers og fra gadepercussion. Det fornemmes ret stærkt at de tre SVIN-musikeres vanlige grundlag løftes og intensiveres. Mødet mellem SVIN og Århus Sinfonietta udgives af det klassiske pladeselskab Dacapo på dobbeltvinyl i et prunkløst gatefold cover, hvor udtrykket passer godt til musikken. 

En vigtig detalje er at vinylen skal afspilles på 45 omdrejninger, hvilket ikke fremgår af pladens label, men af et klistermærke på det medfølgende plastikydercover, som jeg selvfølgelig smed væk - og nåede først at opdage afspilningsfejlen efter at have hørt det hele i gennem første gang på 33 omdrejninger - nå men det var nu heller ikke ringe - men dog bedst på 45.

Elegi på Bandcamp

The HUM: II (Insula Jazz) >> Blind Man’s Band: Surviving Flies (Insula Jazz) >> Ethan Bokma: Dance Earth! Shake off these borders (Insula Jazz) >> Kogarashi: All sorrow feels ancient (Insula Jazz)

Så er der havnet en ny sending kassettebånd fra Insula på anmelderbordet. Det sker samtidig med at den britiske pladebrancheorganisation BPI melder om fremgang i salget af kassettebånd. Det er vel at mærke mainstream navne der er gået frem. Undergrundsmusikken trives også godt på kassettebånd. Det er de fire aktuelle udgivelser et godt eksempel på. Pladeselskabet Insula er en domkirke for den mærkelige, underlige og ikke klart definerbare musik. Musik, der er som skabt til kassettemediet.

The HUM er tilbage på bånd. To år efter udgivelsen af debutbåndet er der kommet en ny kassette med kvartetten med Henrik Pultz Melbye, Henrik Olsson, Nicolai Kaas Claesson og Rune Lohse. De skuffer ingenlunde med deres deres nye. Det er en grænseløst rå udløsning, hvor elektronisk støj blander sig med deres vanlige instrumenter. De bevæger sig gennem improviserede højenergiske forløb med stor intensitet.

Det er også Blind Man’s Band’s andet bånd. Christian Rønn på würlitzer og effekter, Claus Poulsen på bas og clausophone og Kevin Angboly på trommer har endnu en gang lavet et bånd, hvor syrerock, freejazz og larm mødes i et langt intenst gruppeknald. Surviving Flies kan anbefales til dem, der savner noget der er vildere end Miles Davis’ Pangea og Dark Magus.

Ethan Bokma er fra Canada og spiller på basklarinet. Sammen med trommeslageren Danny Gorham laver han freejazz blandet med drone og noise. På båndet høres de over fire forløb, der bringer lytteren gennem store klangflader, spidse tilløb og voldsomme skift. 

Kogarashi består af guitaristen Tashi Dorji fra Bhutan og saxofonisten Patrick Shiroishi. Dorji har bla. lavet et par plader og været på flere turnéer sammen med saxofonisten Mette Rasmussen. Båndet indeholder en live-indspilning fra klubben Coaxial, hvor de to musikere begiver sig ud i en free jazz samtale. Et møde i nuet mellem ligesindede, der skaber freejazz med et lettere østasiatisk præg.

Bandcamp Insula

Kresten Osgood: Tzokth songs (Insula) kassettebånd >> Tony Conrad/Tobias R.Kirstein: Live at Mayhem, march 1 2012 (Insula) kassettebånd

I 2011 lavede Kresten Osgood denne trioindspilning sammen med amerikaneren Mat Maneri på bratsch og Maria Laurette Friis på vokal. Det er på alle måder en ultrasmal og vigtig udgivelse. Den udgives også kun på kassettebånd. Den indeholder eksperimenterende musik, der vel godt kan kaldes avantgarde, p.g.a. den ikke-pleasende natur. Du kan ikke “bare” lytte til det her. Lyttesansen udfordres og der stilles krav. Kresten Osgood er næsten ikke hørbart til stede i starten af båndet. Det er Maria Laurette Friis med sine gutturale lyde, der dominerer sammen med Mat Maneris bratsch, der sine steder kan lyde som noget John Cale spillede i Velvet Undergrounds øvelokale, men aldrig gik videre med, fordi det var for langt ude for Lou Reed. Når Osgood er inde over, lyder det som om han rører rundt i trommesættet. Kan anbefales til lytteren der trænger til en mental udflugt uden skadelige bivirkninger.

Og apropos John Cale, så er der også kommet en båndudgivelse med Tony Conrad, som Cale arbejdede sammen med, inden Velvet Underground i Theatre of Eternal Music/The Dream Syndicate, hvor de sammen med Angus MacLise, LaMonte Young og Marian Zazeela skabte dream music, der var en forløber til dronemusikken. Conrad døde sidste år, hvilket nok har været medvirkende årsag til at Tobias R. Kirstein har valgt at udgive musikken. Vi møder Conrad og Kirstein på en liveindspilning fra marts 2012 på Mayhem. Det er et sandt dronebad som vi får lov at svømme rundt i. Conrads forstærkede og loopede violin dominerer ovenpå det hele. Kirstein supplerer med perccussion, der bobler insisterende underneden. Igen et spændende bånd fra Insula Music.

www.facebook.com/insulamusiclabel

Anders Vestergaard: Eel (Abstract Tits/Insula Jazz) LP

“Life begins at the end of your comfort zone”, har den amerikanske forfatter Neale Donald Walsch en gang sagt. Hvis livet handler om, at mærke noget andet end det forventelige og pleasende, så er trommeslageren og percussionisten Anders Vestergaards album Eel, en plade der placerer sig langt inde i livet. Det gælder både Anders Vestergaards og lytternes liv. Han har lavet en soloplade, der har et slægtskab med trommeslageren Mads Forsbys Iildjin projekt. Det er kompromisløst afsøgende solopercussion/trommer der er tilsat elektroniske effekter. Der er et vist overlap til japanske noisekunstnere som f.eks. Merzbow.

Via bækkener, trommer og andet skaber han syngende droner, der stkker af i et hav af larmende noise. Anders Vestergaard har fysisk placeret sig, midt i et hjemmelavet set-up med akustisk percussion og elektroniske feedbackeffekter. Han forsøger at blive et med lydene. Der opstår forløb, hvor feedbackstøjen moduleres og bearbejdes. Det er krasse sager, hvor Anders Vestergaards konsekvente afmanøvrering af det ligefremme og indlysende, bruges til at skabe højspændt og superkoncentrerede stemninger. Det er et uafrysteligt stærkt album. Kan anbefales til avangardistiske noiseentusiaster.

abstract-tits.com

insulamusic.dk

Narcosatanicos: Body Cults (Bad Afro Records) LP

Der er gået to år siden de udsendte debutalbummet, som jeg skrev begejstret om her på bloggen. I mellemtiden er der kommet en liveplade med dem. Nu er de atter klar med et fuldlængde studiealbum. Narcosatanicos er tilbage og jeg er ikke skuffet. Det er tungt og syret. Det er udknaldet og larmende. Guitarmuren der omkranser bandet, er ikke en mur der er skabt for at holde folk ude. Det er er en mur frembragt af tre guitarer, der holder sammen på bandet. Rislende og  massivt. Simpelt og punket. 

Forsangeren Victor Kim brøler i det kemiske mørke. Det er dystert og skræmmende, som han skriger sjælen ud på pladens afslutningsnummer Bliss. Pladens åbingsnummer Vulvic Church skuffer heller ikke i den henseende. Det er koncentreret og effektivt. Bandet bevæger sig gerne på kanten af eksperimenterne. Det bliver aldrig lige ud af landevejen. Nummeret Vile lyder i udgangspunktet som noget Iggy & The Stooges kunne have lavet. Hvis det ikke var for den folkinspirerede violin der kommer ridende forbi. 

Personligt er jeg allermest fornøjet ved tilstedeværelsen af Zeki Jindyls saxofon. Det er lige præcis derfor Narcosatanicos er så originale. Det er er både hvinende avantgardistisk, udblæst og rocket. Der er overvejende fart på de fleste numre. Jeg skal alligevel fremhæve pladens højdepunkt. Det knusende stonernummer Matamoros sprøjter saxofon med rumklang, buldrende basbund og lydlige eksperimenter lige ind i vore kroppe, der muligvis tager permanent skade. Who cares? Det var fedt mens det stod på.

badafro.dk

narcosatanicos.bandcamp.com

SVIN: Missionær (Pony Rec)

På deres fjerde udspil siden 2011 er der sket en markant udskiftning i bandet SVIN. Blæseren Magnus Bak har forladt bandet, hvor tangentspilleren Adi Zukanovic i stedet er kommet med. Det har trukket bandet i en ny retning, der allerede kunne anes på det seneste udspil fra 2014. Det brutalt buldrende er forladt til fordel for et mere soundscape underbygget groove. Det er stadig råt og metallisk og andre steder viser de deres poetiske og organiske sider. Musikken er indspillet på Island i Sundlaugin Studio, der er grundlagt af bandet Sigur Rós. Over 10 intense dage i studiet har de skabt musikken, hvor bandet gik ind i en symbiose med den islandske natur. 

Lars Bech Pilgaard serverer Morricone-twangy guitar, der udbygges af Zukanovic’s synthfalder, Thomas Eilers bastante trommer og Henrik Pultz Melbyes intime tenorsax på de rolige og luftige nummer V. Kirkeorgelsafrikaner indledes med Melbye på jaget saxofon og kirkeorgelklange, der går over i et skramlet og lettere afsporet afrogroove, der afløses af en simpel synthfigur, der går helt amok. Nummeret lukkes ned med en klarinet/synth duet. Denne mini-symfoni er et godt billede på SVIN lige nu. 

Det er abstrakt og ambient. Det er noise og nærvær. Det er storladent og SVIN’s hidtil bedste plade. Intenst og originalt, hvor de i en kollektiv udladning skaber noget, jeg ikke har hørt før. Pladens sidste nummer Stella, hvor Eilers løsslupne trommer finder sammen med filmisk hvinende sax, synth og guitar er ganske enkelt genialt.

svin-music.com

Rune Kielsgaard/Jesper Zeuthen/Oliver Hoiness/Nis Bysted: Caribisk (Insula Music/kassettebånd) (Escho/download)

Det er som en stor pose bland selv slik. Alene tanken om posen er tillokkende. Indtagelsen af posen bliver et fråderen orgie. Men når det hele så er slut, så sidder man tilbage og er helt opkørt og ør i hovedet. 

Er man som jeg, fan af saxofonisten Jesper Zeuthen, så er dette kassettebånd ikke så lidt af en sukkerbombe. Tanken om en Zeuthen-overdosis er tillokkende. Selve lytningen bliver til et orgie, hvor jeg besættes af Zeuthen. Når det hele er ovre er jeg fuldstændigt udbombet og ør i hovedet. Pludselig indser jeg i mine lyttekramper, at det hele bare var et kassettebånd. Et kassettebånd med Rune Kielsgaaards kvartet Caribisk. Det er intens musik, der sætter sig mærkbart hårdt i kroppen. 

Saxofonisten Jesper Zeuthen og trommeslageren Rune Kielsgaard har spillet sammen i mange år i Anderskov Accident. Guitaristen Nis Bysted spiller Kielsgaard med i det tunge og eksperimenterende rockband Thulebasen, mens den anden guitarist Oliver Hoiness har været gæst i Kielsgaards nye trio Homies sammen med Ned Ferm og Jeppe Skovbakke. Det er musikere som Kielsgaard kender godt. Det kan høres at kvartetten i deres underjordiske dronejazz nedsmeltning, vrider dråberne ud af den knastørre impromusik. Det er en meget massiv lytte oplevelse, der er optaget live på Copenhagen Jazzhouse i maj i år. Jeg er meget begejstret og udmattet.

insulamusic.bigcartel.com/product/caribisk

Lumen Drones: Lumen Drones (ECM)

Det er en meget overraskende udgivelse fra pladeselskabet ECM. Det er ellers ikke fordi de kører rundt i det samme spor. Men når det bliver så grimt og rocket som det er tilfældet med denne plade, er det alligevel noget nyt. Den norske violintype hardangerfelen har i Nils Økland en kunstner der udvider grænselandet for det traditionsbundne folkemusikinstrument. Sammen med guitaristen Per Steinar Lie og trommeslageren Ørjan Haaland fra postrockgruppen The Low Frequency in Stereo har han begået en plade der trækker på inspiration fra The Velvet Underground (når de var eksperimenterende), Durutti Column og The Doors. 

Bandnavnet Lumen Drones indikerer, at der spilles droner og det bliver der! I et malende og kværnende tempo fremkaldes de tranceskabende droner. Lumen Drones er et velfungerende kollektiv, hvor Økland skaber musik, der til tider lyder som når John Cale smurte sin vrede ud over Lou Reed i The Velvet Underground. Der er også de mere rolige stunder der giver pladen dybde og dynamik. Lumen Drones er psykedelisk dronerock pakket ind i en norsk nationaldragt.

lumendrones.com

F.E. Denning Descension Orchestra (Insula Music/Infinite Waves) LP

At stilheden kan være larmende kender der fleste nok til. Men kan det også forholde sig omvendt? Det er der noget der tyder på… F.E. Denning Descension Orchestra har lavet en plade med sakrosankt larm. Tranceskabende støj. Minimalistisk og orkestral bevidsthedsmassage. Et kakofonisk inferno. Det er marginalt og markant grænseoverskridende og -udvidende musik skabt af 10 musikere og F.E. Denning som en hilsen til John Coltrane’s freejazz mesterværk Ascesion fra 1965. Ascension er opstigningen mens Descension bringer os ned i jordhøjde. Vi lægger os fladt ned. Placerer det ene øre ned mod jorden og lader F.E. Denning Descension Orchestra’s droner flyve ind i øret og lamme hjernen. Får det til at stå stille. Nu kommer roen sammen med orkestrets livgivende og summende larm.

Musikerne har hjemme i forskellige eksperimenterende bands, som Casa Sui, Frisk Frugt, Empty Stairs og Spost. Musikken er indspillet i Radiohusets Studie 3 og breder sig over to pladesider. De 11 musikere finder sammen i et åndeligt og spirituelt hele, hvor det er kollektivets udtryk der fremmes. Det er med andre ord en meget givende og udfordrende LP, som F.E. Denning har lavet. Han har tidligere udgivet 3 kassettebånd på selskabet Posh Isolation, hvor F.E. Denning også lige har udsendt vinylalbummet Cities of light.

Bonusinfo:

F.E. Denning Descension Orchestra spiller på Copenhagen Jazzhouse d. 19. november sammen med Gud er Kvinde og Danielle Dahl.

insulamusic.dk

Du kan streame albummet her: passiveaggressive.dk/sounds/f-e-denning-descension-orchestra-st-infinite-waves-2014/

Håkon Stene: Lush Laments for Lazy Mammal (Hubro)

Den norske percussionist Håkon Stene opførte sidste år, den danske komponist Simon Steen Andersens værk Black Box Music sammen med Aarhus Sinfonetta, ved Wundergrund Festivalens åbningskoncert i oktober. Et avantgardeværk med masser af humor og virtuositet. Værket har han opført adskillige gange siden og er også hyret til koncerter i bl.a. Tyskland. Nu er der kommet et album fra Håkon Stene, hvor han dyrker meditativ og minimalistisk musik. Musikken er skrevet af de to engelske klassiske komponister Gavin Bryars og Laurence Crane, der begge befinder sig indenfor den eksperimenterende del af den klassiske musik. Den del der peger tilbage på John Cage, Morton Feldman og Eric Satie. Desuden har Stene medtaget en enkelt komposition af Christian Wallumrød, der også spiller med på pladen. Stene har tidligere lavet kompleks og støjende musik og eksperimenterende folk sammen med hardangerfelespilleren Nils Økland.

På Lush Laments fro Lazy Mammal er Stene ovre i et meget smukt og besættende univers. Enkle toner, lyde og klange. Det er lavmælt drone. Det er ambient. Det er moderne beroligende klassisk musik. Stene spiller bl.a. kompositionen Riis skrevet af Crane, der er tilegnet Tour de France vinderen fra 1996 Bjarne Riis. Det er et messende dronenummer. Stene spiller selv på vibrafon, kvarttone vibrafon, marimba og guitarer. Derudover suppleres der med piano, cello og cimbalom undervejs. Lush Laments for Lazy Mammal er en af de helt store plader i 2014 og stærkt anbefalelsesværdig.

hubromusic.com

Scent of Soil: Scent of Soil (Hubro) Erland Dahlen: Rolling bomber (Hubro)

Der hviles ikke i forstæderne til byen de kalder jazz. Det norske pladeselskab Hubro er aktuel med to albums der ikke direkte kan kategoriseres som jazz. Omvendt havde disse albums aldrig eksisteret hvis ikke jazzen var der.
Scent of Soil er saxofonisten Tore Brunborg og sangerinden Kirsti Huke's fælles projekt. De præsenterer den musik som Vossa Jazz havde bestilt til festivalen i 2010. Herhjemme kender vi bla. Brunborg for samarbejdet med Bo Stief. I Norge har han været bredt omkring på jazzscenen. I Scent of Soil er befinder Brunborg sig i et spændingsfelt mellem jazz, pop og rock. Stemningen er til den triste side. Man får lyst til at trække benene op under sig i hjørnet af sofaen. Mens koppen med mokka luner det indre. Scent of Soil er også avanceret musik med stor detaljerigdom.  De fire musikere i bandet er gode til at folde en verden ud for Kirsti Huke's stemme.

Erland Dahlen er ene mand på pladen, der har taget titel efter trommerne han spiller på. Trommerne Slingerland Rolling Bomber blev skabt under krigen, hvor der var mangel på metal. Derfor brugte man i stedet træ. Sidenhen er serien blevet meget eftertragtet. Erland Dahlen har spillet i flere eksperimenterende jazz-sammenhænge. Så det ligger ikke fjernt for ham at skabe musik, der bevæger sig på kanten. Udstyret med diverse instrumenter og ting der kan blive slået på har han skabt 7 numre, der med inspiration fra krautrock, drone, ambient og impro giver et viltert og spændende udtryk. Han har produceret pladen i selskab med electronicaduoen Xploding Plastix.
hubromusic.com