Sahib Shihab: Sentiments (Storyville)

I 1965 udsendte pladeselskabet Oktav Records pladen Sahib Shihab & The Danish Radio Group, som siden har været uopdrivelig, med dertil hørende høje salgspriser, udover at pladen er en af de eneste der findes med Radiojazzgruppen, er den desuden et kultfænomen i jazzede DJ inderkredse. Den blev genudgivet for få år siden på CD, men den udkom kun i Japan. Men nu er den så endelig tilgængelig for et bredere publikum. Storyville har genudgivet den, og sat den sammen med pladen Sentiments fra 1971, hvor han spillede sammen med NHØP, Kenny Drew og Jimmy Hopps. Den indeholder en fuldstændigt uomgængelig groovy sag, nemlig titelnumret Sentiments. 

Nu jeg er ved Sahib Shihab, så havde duoen Paolo Fedreghini & Marco Bianchi et mindre hit med sangen Please don't leave sidste år. De havde samplet Sahib's bossa af samme titel fra en indspilning med Kenny Clarke & Francy Boland Sextet, hvor Sahib selv sang. Duoen havde netop taget Sahib's let vemodige sangrøst og skabt et nummer omkring den. Der er nu kommet en hel CD med duoen, den hedder Several people og er udgivet af italienske Schema, du finder deres site ::HER:: hvor det er muligt at lytte til musikken.

KortJazzNyt

Musikvideoer og jazz er ikke almindeligt, men jeg har da fundet et par eksempler frem, som dog i nogle af tilfældene ikke er specielt jazzede, men de lugter da lidt sjovt alligevel.
Derudover har fundet et par koncertstumper, bl.a. hele 26 minutter med Herbie Hancock fra jazzfestivalen i Lugano i 2003. Samt en rigtig lækkerbidsken med Paolo Fresu, hvor han sidder alene med trompeten og en mængde elektronik, og spiller. Iøvrigt kan du også finde en par videoer med Malene Mortensen på www.jazzspecial.dk

Stetsasonic: Talkin all that jazz (musikvideo) Herlig hiphopklassiker fra 80'erne
Oscar Peterson: Fallin in love with love (live in Vienna 2003) grynet klip fra koncert DVD'en med NHØP
John Scofield: Überjam (live from Gathering of the Vibes 2001)

Soulive: El Ron (live in new York 2003)

Herbie Hancock: Live at Estival Jazz 2003 Lugano (26 minutter)

Medeski, Martin & Wood: Uninvisible (musikvideo)
Paolo Fresu: soloimprovisation med div. Effekter 2003

Gotan Project: Sentimental (musikvideo) Lækkert
Marc Moulin: Silver (who stole the groove)
E.S.T.: Viaticum
Viktoria Tolstoy: Upside out (musikvideo)

Michael Blake: Blake Tartare (Stunt)

Er det årets danske jazzCD? Jeg er ihvertfald ustyrligt begejstret. Michael Blake's Blake Tartare er egentlig en amerikansk udgivelse, som har været tilgængelig i et stykke tid. Men det danske fodaftryk på pladen er særdeles kraftigt, og nu har Stunt Records gjort den tilgængelig for danske jazzelskere.
Meget ofte har danske jazzmusikere en udenlandsk (oftest amerikansk) gæstemusiker med på deres plader. Det er som regel fedt, men det er alligevel den danske musiker som sætter dagsordenen. I Blake Tartares tilfælde er det lidt anderledes. Den fænomenale saxofonist Michael Blake er boss, og har tre danske sidemen (og en enkelt amerikansk guitarist, Teddy Kumpel). Fætrene Søren Kjærgaard og Kresten Osgood, samt Jonas Westergaard er i gode hænder hos Michael Blake, de får sat et meget personligt aftryk på musikken, men samtidigt er de dejligt tæmmede (at være tæmmet er måske ikke normalt noget, der opfattes positivt, men det er det her!). Der er en ro og dynamisk intimitet, et lækkert groove, og selvfølgelig lidt vildskab. Hvis du ikke har den her plade, har du et hul i din pladesamling.
På Michael Blake's site ::HER:: kan du downloade et stykke med impro for fuld skrue, live in action in Milan.

KortJazzNyt

Det tyske forlag Taschen har udsendt bogen Jazzlife med billeder af William Claxton. Den er baseret på bogen Jazzlife, auf den spuren des jazz, som blev udsendt i 1961. Den tyske jazzhistoriker (og grundlægger af jazzinstituttet i Darmstadt) Joachim E. Behrendt rejste i 1959-1960 rundt i USA, sammen med fotografen William Claxton, hvor de opsøgte gamle bluesmusikere, hotte jazzmusikere, og andet godtfolk, tog billeder, lavede interviews og optog en del musik (som er vedlagt på CD i bogen). Du kan læse William Claxton's spændende historie om bogen ::HER:: Bogen er i stort format, på 696 sider, og koster (suk!) 100 britiske pund.
William Claxton's site
Jazzinstitut Darmstadt

KortJazzNyt

Kasper Tranberg udsender d. 10. september, Social Aid And Pleasure Club Of Copenhagen i Japan, på Ewe Records, det er med den samme besætning, som han optrådte med i Glassalen under Copenhagen Jazz Festival. Jeg kender ikke noget til nogen dansk udgivelsesdato.

I september bliver GinmanBlachmanDahl’s CD fra 2004 ligeledes udsendt i Japan, den bliver fulgt af 3 festivaljobs, samt flere klubjobs.

Caroline Hendersons seneste CD Made In Europe er lige blevet udsendt i Japan af Columbia.

I det hele taget er der i de senere år udgivet flere danske jazz CD’er i Japan, herunder er der en liste over nogle udgivelser fra de seneste år, hvoraf flere udelukkende er udgivet i Japan! I parentesen er pladeselskabet nævnt.


2001
Carsten Dahl: Minor meeting (M & I)

2002
Kasper Villaume Trio: Estate (M & I)
Kasper Tranberg: Mortimer house (Ewe Records)

2003
Niels Lan Doky Trio Montmartre: The look of love (Video arts music)
Niels Lan Doky: Manhattan portrait (Video arts music) med Billy Hart og Gary Peacock

2004
NHØP & Phillip Catherine: Spanish nights (M & I)
Lars Møller: Trialogue (Spice of life) med Jon Balke og Morten Lund
Kresten Osgood: Hammond rens (Tokuma)
Malkin Zany: Malkin Zany (Tokuma)

2005
Povo: We are Povo (Inpartment) med 2 bonus tracks, Senior blues og East on west
Carsten Dahl Trio: Blue Train (Marshmallow)
Universal Funk: Mirrors (Argus)

Desuden er der i perioden udkommet en del af Stunts udgivelser, som vi kender herhjemmefra, i japanske udgaver.

KortJazzNyt

Først fik vi Stunt Records, så skabte de det unikke jazzmagasin Jazz Special, sidenhen købte de en pladeforretning, JazzCup med en lille intimscene. Nu er de så endelig på nettet. www.jazzspecial.dk bliver lanceret nu under jazzfestivalen. Det er et drønflot site, designet af Maiken Ingvordsen, som ved siden af sin musikerkarriere er webdesigner, hvor hun bl.a. har lavet sites for Chris Minh Doky og Kasper Villaume.
www.jazzspecial.dk byder på anmeldelser, nyheder, musik, videoer etc. Der er bla. en top 10 over Minh Doky's musikfavoritter ligenu, hvor Amos Lee, Rasmus Nøhr og en af Doky's favorittrommeslagere Jeff "Tain" Watts er blandt de udvalgte.

KortJazzNyt

I 2005 har Koda uddelt penge fra de såkaldte blankbåndsmidler, altså penge der kommer ind fra statens afgifter på blanke CD og DVD medier. Udfra listen over kunstnere der har fået tildelt midler i form af støtte til CD udgivelser eller arbejdslegater, må man konstatere at de mange jazzudgivelser som ser dagens lys herhjemme, langt hen ad vejen er finansieret via denne ordning. På listen finder vi kendinge som saxofonisten Anders Banke, trommeslageren Anders Mogensen, bassisten mm. August Engkilde, saxofonisten Benjamin Koppel, pianisten Christoffer Møller, trommeslageren Emil de Waal etc. ialt har 253 ansøgere fået penge fra Koda til CD-udgivelser. Det er jo rigtigt fedt at Koda på den måde er med til at støtte den smalle musik, som ellers ikke ville have mulighed for at blive udgivet.

Men et eller andet sted hopper kæden af, fordi staten opkræver afgifter på CD og DVD medierne, som kompensation for de tab kunstnerne lider, når folk brænder en kopi af en CD. Men det er jo ulovligt at brænde en kopi af en CD, hvis man ikke i forvejen ejer CD'en, så er det jo meget svært at forestille sig at kunstnerne lider nogen som helst form for tab. Jeg ved godt at det er naivt af mig, at gå rundt og tro, at folk ikke brænder en kopi af den nye med D.A.D. til naboen. Det gør de! Men det er stadigvæk ulovligt. Lovgivningen bygger altså på at folk laver ulovligheder, for hvis de ikke gjorde det, så var der jo ikke nogen grund til at have afgifter på CD og DVD medierne.

Jeg bruger iøvrigt primært blanke CD-skiver til at lave backup af mine billeder fra mit digitale kamera, hvad det så end har med musik at gøre. Jeg tvivler også ret meget på at blanke DVD medier bliver brugt til brænde musik på, her er det vist nærmere Hollywood producenterne der lider tab.

Der lægges fra regeringens side op til at nedsætte afgiften på blanke DVD medier, som man allerede har gjort på CD skiverne. Koda foreslår så at man i stedet lægger afgifter på MP3 afspillere, som f.eks. Apples Ipod, da Koda åbenbart har opdaget at det er her solen skinner for øjeblikket. Men øøh, igen, på min MP3 afspiller har jeg kopier af mine egne CD'er og MP3'ere købt på nettet, så er musikerne jo allerede betalt en gang, skal de så have endnu en bid af kagen??

Jeg foreslår at man en gang for alle erkender at den smalle danske musik, som det meste af jazzen tilhører (og som jeg elsker at lytte på, og måske også, via det her site, kan være med til at promovere), skal have en permanent støttteordning a la spillestedsstøtten eller en anden form for kunststøtte. Det korte af det lange er at smal musik til enhver tid eksisterer, ligegyldigt om den bliver støttet eller ej, men den har brug for hjælp til at komme ud til brugerne (i form af CD'ere eller lignende). Det er statens opgave at hjælpe dansk musik, og da den kommercielle musik i sagens natur har nemmere ved at klare sig selv, må det selvfølglig blive den ukommercielle musik de skal hjælpe.

Men hjælpen skal ikke komme i form af latterligt uforståelige afgifter, som istedet medfører at folk køber deres CD og DVD skiver i Tyskland, og hvis Koda's forslag om afgift på MP3 afspilleren kommer igennem, ja så har man flyttet al salg af MP3 afspillere ud af landet. I forvejen bliver der solgt rigtigt mange MP3 afspillere via nettet, og om den bliver sendt fra Slagelse eller Köln. Det er forbrugeren vist ret ligeglad med.

Det næste bliver vel, at Koda foreslår afgifter på godt humør, for det er jo det vi også bruger musikken til, at komme i godt humør :-)

CD Nyheder

 JULI
Jazzanova: Blue Note Trip (Blue Note)
-tyske Jazzanova har gravet i Blue Note arkiverne og sammensat en dobbeltCD med bla. Horace Parlan, Horace silver, Kenny Dorham, Tina Brooks, Charlie Rouse etc.

Giovanni Tommaso/Enrico Rava Quartet: La Dolce Vita (CamJazz)
-med Stefano Bollani og Roberto Gatto

Bill Frisell: East/West (Nonesuch)
-dobbeltCD med koncert fra Village Vanguard

AUGUST
Greg Osby: Channel Three (Blue Note)
-med Matt Brewer på bas og Jeff "Tain" Watts på trommer

Sonny Rollins: Without a Song (The 9/11 Concert) (Milestone)
-med Clifton Anderson (basun), Stephen Scott (piano), Bob Cranshaw (bas), Steve Jordan (trommer), Kimati Dinizulu (percussion); Boston koncert fra September 14, 2001

SEPTEMBER
Thievery Corporation: Sounds From The Verve Hi-Fi 2 (Verve)

Miles Davis: The Cellar Door Sessions 1970 - 6-CD box set (Columbia/Legacy)
-med Gary Bartz, Keith Jarrett, John McLaughlin, Michael Henderson, Jack DeJohnette og Airto Moreira. Indspillet over 3 aftener. Noget af materialet har været ude før på Live-Evil pladen.

KortJazzNyt

USA's 87 årige jazzbedstemor Marian McPartland har i mange år haft sit eget radioshow, hvor hun ved et flygel har interviewet notabiliteter som Bill Evans, Lionel Hampton, Oscar Peterson, Dizy Gillespie, Steely Dan, Chick Corea og Dave Brubeck. Nu er turen så kommet til Elvis Costello. De får sig bla. en snak om Elvis' opvækst i et hjem med en far der udover at spille trompet professionelt, også bragte al den moderne jazz ind i hjemmet i 50'erne og 60'erne. Costello spiller Almost Blue og div. standards. Hele herligheden udgives af Concord Records.

DR Big Band og BBC Radio Big Band skal ifølge Politiken mødes ved et big band battle i foråret 2006, de spiller flere steder i landet, og medbringer bl.a. Curtis Stigers som gæstesolist. Nu jeg er ved Politiken vil jeg gerne anbefale deres dækning af Copenhagen Jazz festival, som du finder ::HER:: Der er omtaler, anbefalinger, historier og ikke mindst anmeldelser fra f.eks. Rabinowitsch's skarpe øre og hånd.

Niels Lan Doky er på turné i slutningen af august og starten af september herhjemme. Han tager Lisa Nilsson, Mads Vinding og Albert "Tootie" Heath med sig på scenen. Turnéen er en opfølger til Doky's Montmartre film Between a smile and a tear, som havde premiere i fredags, med positive anmeldelser til følge. Berlingeren og Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner. Der kommer også en plade med soundtracket senere på sommeren.

Er Kasper Villaume ved at opbygge sig noget international respekt? Det er der meget der tyder på. I Jazztimes juninummer er der en pæn bunke roser til overs for hans 117 Ditmas Avenue album, hvor de nok antyder at han er influeret af McCoy Tyner, men han bliver ikke skældt ud for det, tværtimod. Ligenu er han i Canada sammen med Ed Thigpen Scantet, hvor de i sidste uge spillede i Toronto, Avisen The Globe and Mail var ikke synderligt imponeret, udover altså lige Kasper Villaume. Du kan læse anmeldelsen ::HER::
Thigpen spillede også i Winnipeg, og Triniman som har bloggen http://trinimansblog.blogspot.com/ var begejstret over Villaume, han skrev bl.a: "The most sterling example of talent for me, came from pianist Kasper Villaume. This guy was reminded me of Michael Kaeshammer, by his ability to pick out the most appropriate, sparkling notes, to match the mood of the moment. Obviously a performer more than just a musician, Villaume acknowledged that audience's applause time with huge smiles."
All About Jazz skriver om deres optræden på Ottawa Jazz Festival: "While saxophonist Tomas Franck and trumpeter Jens Winther looked like seasoned players, bassist Jesper Bodilsen and pianist Kasper Villaume looked like they may have just begun shaving (although Bodilsen is, in fact, 35). Still, they both performed with assurance, surprising maturity, and a clear understanding of the tradition that informs Thigpen’s musical choices" og senere i anmeldelsen: "Villaume, for example, interjecting the slightest touch of dissonance, creating a subtle sense of tension that remained smooth-edged".
Det ser da ud som om, at udlandet er ved at opdage det vi har vidst i adskillige år.

KortJazzNyt

Montreal Jazz festival er godt igang, og deres program er breathtaking. Metheny, Rollins etc.
Men der er også et par danske godbidder på programmet. Fredrik Lundin Overdrive spiller to koncerter d. 6. juli og dagen efter er det Hans Ulrik og Jonas Johansen i selskab med Steve Swallow der er på programmet. Jonas Johansen er altså fraværende et par dage under Copenhagen Jazz Festival, men han har allerede inden, han er taget afsted spillet 13 koncerter med bl.a. Jacob Christoffersen Trio, og sørme om han ikke også når at spille 3 koncerter inden festivalen lukker.

Jakob Bro: Sidetracked (Loveland)

Guitaristen Jakob Bro udsender d. 12. juli sit andet soloalbum, Sidetracked på Loveland Records. Jakob Bro fortæller i pressemeddelelsen "Grundskitserne til sangene på ”Sidetracked” er skrevet og indspillet på minidisc over en periode på tre uger med en lille akustisk guitar på en strand i Thailand. De endelige versioner af sangene har efterfølgende været halvandet år undervejs. Minidiscoptagelserne fra Thailand hvor man i baggrunden kan høre fuglene synge og aberne skrige inde i junglen bagved stranden, og hvor nyhedsværten om aftenen på TV snakker om SARS og om invaderingen af Irak er nu erstattet af diverse beats, samples, kor, horn og keyboards som for mig beskriver drømmende billeder af København og New York, primitive
øgrupper i syd Thailand og støvede månelandskaber langt væk fra virkeligheden."
Jakob Bro har haft nogle af de hotteste amerikanske jazzmusikere med i studiet, Chris Speed, Chris Cheek og Mark Turner på saxofon og Ben Street på bas. En enkelt af Jakob's danske kolleger, bassisten Jonas Westergaard har dog også sneget sig med i studiet. En trommeslager er der ikke anvendt, derimod har produceren Rune Borup sammen med Jakob Bro programmeret. Det er muligt at lytte til et enkelt nummer i fuldlængde MP3 på Jakob Bro's site www.jakobbro.com og udfra det er jeg blevet slemt overrasket, for det lyder ganske enkelt forrygende godt og forfriskende originalt. Ikke at hr. Bro er kedelig og uoriginal, men nummeret tyder på en anden type jazzudgivelse end hvad vi er vant til herhjemme.

Niels Ryde Group: Everything I love (Music Mecca)

Bassisten Niels Ryde var i efteråret på tur herhjemme, med den østrigske superguitarist Wolfgang Muthspiel. Heldigvis havde Ryde booket studietid, så der kunne komme en CD ud af besøget. Den er på gaden nu.
Pladen hedder Everything I love, og udover Niels Ryde og Wolfgang Muthspiel, medvirker Jesper Løvdal på saxofon og Anders Mogensen på trommer.
Niels Ryde er en af de få danske jazzmusikere, som ikke er bange for at benytte MP3 mediet, så derfor ligger der to numre på hans site www.nielsryde.dk i fuld længde, lige til at hente ned på computeren eller MP3 afspilleren, og det er heldigvis 2 numre, som giver en mere lyst til at høre hele pladen. Musikken er inspireret af moderne amerikansk jazz, det er meget intimt og sammenspillet mellem Løvdal og Muthspiel på nummeret Ups and downs vidner om gruppens store tekniske kvaliteter.
Niels Ryde Group feat. Wolfgang Muthspiel er på turné igen i 2006, men kan inden da opleves på Gråbrødretorv under Copenhagen Jazz Festival d. 5. juli kl. 15.00

Anderskov Accident: Unity of action (ILK)

Sommerens jazzfestivaler er allerede over os, og det benytter mange af vore hjemlige jazzkunstnere til, at udsende nyt materiale.

Anderskov Accident udsendte i slutningen af maj deres anden CD (som iøvrigt også er tilgængelig på LP (er det ikke fantastisk, vi har at gøre med nichemusik, som bliver udsendt på et nicheprodukt!!)). Pladen hedder Unity of Action, og er et hårrejsende bud på nutidig dansk jazz. Gruppen er et sammenkog af dansk (og lidt svensk og amerikansk) topklasse, og musikken er trukket ud af pianisten Jacob Anderskov's hjerne, og hvor er det fedt. Anderskov har tænkt over sagerne, intet er tilfældigt i kompositionerne (tror jeg ikke), og arrangementerne er helt sikkert udtænkt i forhold til de enkelte musikere. Det drejer sig om musikere som tør og kan tage et selvstændigt ansvar for deres del i musikken. Jeg tøver ikke et øjeblik med at anbefale denne plade, som inkluderer Kasper Tranberg på trompet, Laura Toxværd, Ned Ferm og Anders Banke på saxofoner og beslægtede blæsere, Peter Dahlgren på basun, Jeppe Skovbakke på bas og Rune Kielsgaard på trommer. Anderskov Accident startede deres sommerturné på Spot11 festivalen i Århus, hvor dem som blev under hele koncerten (der var en del, som ikke var musikmodne nok til at overgive sig til Anderskovs finurlighder) fik sig en ordentlig en på jazzforståelsen. Du kan læse Gaffa's fine anmeldelse ::HER::
Anderskov Accident spiller på Vancouver Jazzfestival i Canada (i den forløbne weekend) og selvfølgelig i København. Ed Thigpen Scantet spiller iøvrigt også på Vancouver festivalen.
Du kan læse mere om Vancouver jazz festival i magasinet Earshot, som ellers mest beskæftiger sig med Seattle's jazzscene. Du kan downloade hele molevitten ::

KortJazzNyt

Hvis jeg kunne få lov til, at sammensætte et drømmeorkester for en aften, så er GinmanBlachmanDahl feat. Palle Mikkelborg tæt på, at være det ultimative. Gudhjælpemig om denne drømmekvartet ikke sætter hinanden stævne d. 4. juli på Jazzhouse. Jeg håber (og tror) at DR er tilstede med båndoptageren, og iøvrigt håber jeg også at det ikke er en engangsforestilling.

Simon Spang-Hanssen, musiker, komponist og billedkunstner, udstiller i Jazz Kælderen i København fra onsdag den 1. juni til den 31. august 2005. Udstillingen har titlen Signs and Rhythms og viser en samling af oliemalerier, gouache og tegninger. Simon Spang-Hanssen spiller selvfølgelig selv ved ferniseringen.

KortJazzNyt

Ginman uden DeLuxe, Blachman, Dahl og Mikkelborg (foto fra www.ginman.dk)
Programmerne til Aarhus Internationale Jazz Festival og Copenhagen er offentliggjort. I det følgende kigger jeg lidt på den elektronisk inficerede del af prgrammerne. I København er der genbrug af to navne fra Roskilde Festval 2004, nemlig norske Bugge Wesseltoft og britiske Matthew Herbert. De optræder begge på festivalen under festivalen: Future Sounds of Jazz. Jeg bliver nødt til, at nævne at TDC er sponsor for arrangementet (hvilket er fint), men at de samtidig reklamerer med at man købe musikken på TDC's musiksite er en overdrivelse. Man kan købe to albums med Bugge Wesseltoft, et enkelt nummer med Matthew Herbert (et remix) og intet med de to danske indslag. Du kan læse mere om eventen ::HER:: Ved begge koncerter suppleres de med danske kunstnere, nemlig Ginman DeLuxe og Efterklang Sidstnævnte optræder også på Spot festivalen og Roskilde Festivalen.
Ginman DeLuxe rummer en finurlig blanding af musikere, som har arbejdet med både Jesper Thilo (Olivier Antunes på piano), Malk De Koijn (Tue Track på pladespiller), Povo (Lars Vissing på trompet), Dicte (Kristoffer Sjelberg på trommer) og Clark Terry (Lennart Ginman på bas).

Ginman DeLuxe spiller ligeledes på Aarhus Internationale Jazz Festivals afdeling, der kaldes Elektronisk Jazzjuice 05. De holder til på musikcafeen og der præsenteres en bred vifte af nye og spændende navne, med mere eller mindre elektronik i bagagen. Af optrædende kan bl.a. nævnes: August Engkildes (the man formerly known as bassplayer) E.P.O. , Århusianske og tidligere rockmusiker og nuværende minimalist Sofus F, svenske Midaircondo, engelske Shitmat og mange flere.

I København er der mulighed for at høre mere end de førnævnte indenfor elektronikken. Hess is More (med Mikkel Hess), Susi Hyldgaard , dansk/svenske Television Pickup, Malkin Zany, Povo, Autofant, Miss Claudia & Pornorama, Emil de Waal + og sandsynlivis flere andre, de nævnte var dem, jeg lige umiddelbart kendte.

The Bad Plus Koncert på Train 23. maj 2005

Ethan Iverson på Train d. 23. maj 2005

Den forløbne uge bød på besøg af to af amerikansk jazz's bedste bud på moderne jazztrioer. The Bad Plus spillede på Train i mandags og Jason Moran & The Band wagon spillede på Jazzhouse i torsdags. Politikens Boris Rabinowitsch er ikke begejstret i anmeldelsen af koncerten med Jason Moran. Jeg var der ikke, så måske har manden ret? Jeg er ikke overbevist.
Nå, men jeg havde fornøjelsen af at høre The Bad Plus hele to gange på Train i mandags. Om eftermiddagen havde Aarhus Internationale Jazz Festival indkaldt til pressemøde, hvor The Bad Plus spillede fire numre for den indbudte presse, festivalfolkene og nogle få hang arounds (mig). The Bad Plus optræder ikke på Jazzfestivalen, men når de nu alligevel var i byen...Når man, som jeg er opvokset med en (u)sund blanding af rock,jazz og diverse, rammer The Bad Plus lige der, hvor det bliver rigtigt fedt. Deres referencerammer er meget brede, de er jazzmusikere, men de har lyttet til alt muligt andet, ved siden af. Trommeslageren David King er ikke bange for at smide nogle fire fjerdedels rockrytmer ind i musikkken, og det sker ganske ofte, at han gør det, men så kun som et delelement af en større sammenhæng. Pianisten Ethan Iverson spiller i perioder som var han koncertpianist, der skal levere et klassisk klaverværk med bulder og brag. Bassisten Reid Anderson svinger mellem pizzikeret uptempo og det helt store twang. Intet virker helligt for de tre musikere. Om eftermiddagen spillede de tre numre fra deres to seneste studieplader, Big Eater, Dirty Blonde og And here we test our powers of observation, for til sidst at spille Queens We are the champions, et nummer som er blevet spillet alt for ofte på stadions over hele verden, et nummer jeg slet ikke gider at høre. Men The Bad Plus vil det anderledes, de starter ud med det mest mærkværdige intro/stunt, som jeg har set udført af en jazztrio. David King sad med to dimser, jeg ikke kunne identificere, han fedtede med dem bag trommer, hvor de udstødte små feedbacklyde. Pludselig bruger han dimserne til at slå blidt på bækkenerne. Nu kan jeg endelig se hvad det var han sad med. De var to E.T. figurer! Iøvrigt er det først et langt stykke inde i nummeret at jeg kan høre at det er We are the champions, de spiller, og det er med fuld knald på, at den kendte melodi bliver leveret.
Om aftenen, på det meget lidt fyldte Train, spillede The Bad Plus en koncert med lutter nye numre. En sand fornøjelse at høre, at de allerede nu, har materiale nok til endnu et par plader. Det første nummer var en opvisning udi fragmenteret rytmik, efterfølgende fortsatte de ud på en rejse, hvor alverdens musikalske destinationer blev besøgt. The Bad Plus er noget nær, det mest geniale, som jeg har hørt fra USA i årevis, deres force er at, de i kraft af, at de spiller så meget sammen, kommer til, at fungere som en meget sammenhængende trio, der er ikke nogen der stikker mere ud end de andre. Måske snarere drejer det sig om, at de alle tre stikker lige meget ud, og det er rigtigt meget.
Har du lyst til, at se dem live, har jeg fundet den her koncert, som er et par år gammel. Der er desuden interviews med de tre medlemmer.
Du finder koncerten ::HER::

KortJazzNyt

På Oscar Peterson's europæiske sommerturné afløser den canadiske bassist David Young, Niels Henning Ørsted Pedersen. David Young har før turneret med Oscar Peterson. Derudover har han arbejdet som bassist i symfonioorkestre i Winnipeg, Hamilton og Edmonton. Hans Jazz CV inkluderer også arbejde med Oliver Jones, Chuck Mangione etc.

På den tyske jazz hitliste Musikmarkt Jazz top 30, indtager Gitte Hænning 18. pladsen, med pladen Meets Kenny Clarke & Francy Boland. En gammel sag, som blev genudgivet for nylig, pladen har et snert af kultisk hipnes over sig, da den blev udgivet på det tyske selskab MPS. Nu bliver det så spændende at se om hendes nye indspilning Jazz også dukker op på hitlisten. Førstepladsen indtages iøvrigt af sangerinden Rebekka Bakken, som er skarpt forfulgt af to svenske konstellationer, Viktoria Tolstoy og e.s.t.

D. 23. juli optræder Toots Thielemans på Stockholms Jazzfestival med stjerneorkestret Johnny Griffin, Albert Tootie Heath, Mads Vinding, Lisa Nilsson, Niels Lan Doky og Didier Lockwood bag sig. Samme konstellation optræder også i Tivoli d. 1. juli under titlen Between a smile and a tear (titlen på Niels Lan Doky's Montmartrefilm)
Er du jazzarkæologisk interesseret, har jeg fundet et herligt link. www.radiolovers.com Her er det muligt at høre gamle radioshows med bl.a. Artie Shaw, Louis Armstrong, Jimmy Dorsey og Benny Goodman. Lyden er autentisk, og musikken er meget anbefalelsesværdig. Vi er tilbage i 30'erne. Dit humør bliver ihvertfald ikke ringere efter 20 minutter i selskab med Artie Shaw's orkester.

KortJazzNyt

Der er skrevet mange mindeord om NHØP, og jeg havde egentlig også tænkt mig at skrive noget. Men det ville blive det rene vand. I hvertfald efter, at jeg havde læst Boris Rabinowitsch's stykke i Politiken. Du kan læse den ::HER::

En læser af min blog, gjorde mig opmærksom på Oscar Petersons mindeord, som du finder ::HER:: Tak for tippet!

En ting som har slået mig, i tiden efter NHØP's død, er hvor meget han betød for min jazzforståelse. I de senere år har jeg ikke lyttet meget til NHØP, men han har jo heller ikke udgivet særligt meget. Da jeg begyndte at lytte til jazz i midten af firserne, var han en central person på min pladespiller. Heart to heart, pladen med NHØP, Palle Mikkelborg og Kenneth Knudsen fangede mig fuldstændigt. Da jeg genhørte den fornylig, opdagede jeg den lige linje der var imellem den og nogle af mine nutidige favoritter, Nils-Petter Molvær og Arve Henriksen, som også blander det organiske og akustiske med det elektroniske og sfæriske. Jeg hørte trioen flere gange live, og blev i samme periode vild med Niels Lan Doky via pladen The Target, hvor NHØP i selskab med Jack DeJohnette bakkede den unge Doky op. Doky oplevede jeg også live med NHØP, dog uden DeJohnette. Det interessante ved de to eksempler er, at de viser noget om NHØP's musikalske spændvidde. Ofte fokuserer man, ikke uden grund, på medlemsskabet af Peterson trioen eller NHØP's bearbejdninger af danske sange. Men NHØP var så meget, og derfor tror jeg at rigtigt mange jazzfans har lignende historier som min. Specielt hvis jazzforelskelsen begyndte i 60'erne, 70'erne eller 80'erne.

Mp3'ere er en fed ting. Jeg har lige købt en lille Creative MuVo N200, som kan rumme 1 GB. I denne uge har jeg bl.a. lagt følgende ind på monstret.
Marcus Miller: Silver Rain
Lea De Laria: Double standards
Keith Jarrett: My song
Charlie Hunter: Friends seen and unseen
Sidsel Endresen: Undertow
Troublemakers: Doubts and convictions.
Charles Earland: Live in concert
En del af ovenstående er erhvervet via www.emusic.com for et latterligt lavt beløb.

I denne uge giver jeg jer det bedste MP3 link ever!
Det formidable jazzmagasin Jazztimes, er begyndt at lægge gratis MP3'ere ud på deres site. For tiden kan man bl.a. finde Sonny Rollins, Tord Gustavsen, Phil Woods, Vijay Iyer, Chuck Loeb etc. Det eneste de kræver er, at man registrerer sig med, med sin E-mail adresse.
God fornøjelse!! ::HER::

KortJazzNyt

Brian Mikkelsen udpegede for nylig sine kanon udvalg. Set med jazzøjne, bliver der nok ikke budt på det store. I USA har The Library of Congress lavet deres bud på en liste over de 50 vigtigste indspilninger i USA. På listen findes bl.a. Fats Wallers Ain't misbehavin', Coleman Hawkins' Body and soul, Dizzy Gillespie Big Band's Manteca (indspilningen fra 1947 med Chano Pozo), John Coltrane's Giant steps (og ikke A love supreme) og The girl from Ipanema med Getz, Gilberto & Jobim. Du kan se hele listen ::HER:: , hvor den nyeste indspilning iøvrigt er fra 1991. Det drejer sig om Nirvanas Nevermind. Der er hverken Armstrong, Ellington eller Davis på listen. De blev nemlig allerede udpeget i 2002. Den liste kan du se ::HER:: Listen blev ligeledes lavet i 2003, den finder ::HER::

Triot, trioen med det ekstra T og gæstebesøg af John Tchicai på CD'en Sudden happiness, bliver anmeldt i Jazztimes' aprilnummer, hvor de bl.a. skriver: "Triot plays an unfussy, Ornette Colemanish kind of freebop. The rhythm section is fine; Pasborg and Munch-Hansen obviously know their Ed Blackwell and Charlie Haden...This is good stuff- nothing flashy, but big-hearted and swinging."

Kommende CD & DVD Udgivelser

Maj
Carsten Dahl: Copenhagen Aarhus, dobbeltCD med solopiano, Dahls debut på Deutsche Grammophon.

The Bad Plus: Blunt object, Live in Tokyo, behøver jeg at sige mere??!

Björk: Medulla DVD, skelsættende CD, med billeder på.

Van Morrison: Magic time, Hvad mon han finder på denne gang?

Palle Mikkelborg: To whom it may concern, dobbeltCD, opsamling med 16 numre på CD1, heraf 2 nye, den ene er Gasolin's Kloden drejer stille rundt, som Mikkelborg lavede orkesterarrangement, her er den i Mikkelborgs udaggve blevet til The quiet turning of the earth. CD2 indeholder en koncert fra Montmartre 1982, med Mikkelborgs fusionsgruppe Entrance.

Beady Belle: Closer, det norske "jazz"hit med sangerinden Beate S. Lech i forgrunden. Hun kom iøvrigt closer på bassisten i bandet, Marius Reksjø, og er blevet gift med ham.

Keith Jarret: Radiance, Jarretts første soloplade i 10 år. Det er en optagelse fra Osaka og Tokyo, oktober 2002, senere på året udsender ECM en DVD med hele koncerten fra Tokyo, som var hans 150. optræden i Japan. Jarrett bliver iøvrigt 60 år i næste uge.

Joe Lovano: Joyeus encounter, Lovano's 17. udgivelse på Blue Note. Denne gang med Hank Jones, Paul Motian og George Mraz.

Joshua Redman Elastic Band: Momentum, Redman's samarbejde med Sam Yahel, suppleret med Brian Blade og Jeff Ballard på trommer.

SF Jazz Collective: SF Jazz Collective, Joshua Redman er flyttet hjem til San Francisco fra New York. Sådan lyder resultatet, med bl.a. Nicholas Payton og Renee Rosnes

Juni
Lou Reed: Spanish fly DVD, ikke en skid med jazz at gøre, men jeg glæder mig til at se Lou på torsdag i Århus, og altså også senere på denne live DVD

Terence Blanchard: Flow, produceret af Herbie Hancock

John Scofield: That's what I say, The music of Ray Charles

Eddie Palmieri: Listen Here

Bill Charlap: Bill Charlap Play Gershwin: The American Soul

NHØP ER DØD

Den største dansk jazzmusiker nogensinde, bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen er død.
Hans død kommer fuldstændigt bag på mig, og jeg er meget chokeret over nyheden.
Jeg vender tilbage med mindeord om en allerede nu, meget savnet musiker.
Du kan indtil da, bl.a. læse mere ::HER:: på DR's site.