Umuligt...og dog!Ugens nyheder koncentrerer sig om ting der i teorien er umuligt, men "sagtens" kan lade sig gøre i virkeligheden.En dansk jazzplade med svensksprogede sange med et 60 mand stort orkester...en jazzklub der fejrer 50 års jubilæum, og afholder kæmpe jubilæumskoncert...en jazzfestival i et sommerhusområde i Nordjylland udenfor sæsonen...tja dansk jazz er ihvertfald ikke kedelig. Jazzkærlighed i stort formatNikolaj Bentzon skriver nogle melodier og man giver ham hele DR's underholdningsorkester og et big band (60 mand), sætter svenske tekster skrevet af Östen Warnerbring på melodierne og sætter Søs Fenger til at synge dem. Så har man den nys udkomne CD A Jazz Romance feat. Søs Fenger og Nikolaj Bentzon, der iøvrigt er produceret af Chris Minh Doky. Doky har i samarbejde med Bob Ricketts stiftet ZebraCope Productions, der står bag den prestigiøse udgivelse. Palle i HolbækHolbæk Jazzklub fyldte 50 år i august måned, og det er ikke gået stille af sig, med koncerter, en særdeles omfangsrig jubilæumsbog etc. På lørdag topper festlighederne, med en jubilæumskoncert. Palle Mikkelborg har skrevet musikken specielt til lejligheden. Han indtager selv scenen sammen sin gruppe, bestående af Mikkel Nordsø, Helen Davies, Moussa Diallo, Klaus Menzer, Ayi Solomon og Gert Sørensen. Derudover medvirker lokale strygere og korsangere mm. Koncerten udformes som en rejse gennem jazzklubbens hitorie, hvor musikken suppleres med lys og billeder. Jeg kan allerede nu afsløre at koncerten indledes med klubbens første formand Finn Kragerup på scenen. www.holjazz.dkTversted JazzydaysLørdag d. 15. oktober starter Tversted Jazzy Days. Tversted er beliggende i Nordjylland. Festivalen kører i en uge og byder på et genremæssigt bredt program. Her er både Jette Torp, Caroline Henderson og Henriette Lundbøll på den kvindelige vokalside. Her er Willy Egmose og Jesper Thilo til swingkattene. Der er diverse trad. jazzbands til dans og fest. Sidst men ikke mindst er der også Tom McEwan, Eddie Skoller, Trash og Flemming Quist Møller til børnene. Så ved du ikke hvad du skal lave i efterårsferien, er Tversted Jazzy Days, nok et godt bud.
www.jazzydays.dkDansk musik fra New YorkBassisten Anne Mette Iversen, der bor i New York har lige været i studiet for, at indspille sin anden CD. Anne Mette Iversen Quartet består af saxofonisten John Ellis, som bla. spiller i Charlie Hunter Trio, og tidligere har indspillet med en anden dansker, Martin Schack. Ellis udsendte tidligere i år, den meget anbefalelsesværdige One foot in the swamp. De to andre medlemmer er Danny Grisett på piano og Otis Brown III på trommer. CD'en udkommer hen mod slutningen af året.www.annemetteiversen.comKoncertanmeldelserDu finder mine koncertanmeldelser på www.nielsovergaard.blogspot.com Den seneste anmeldelse er fra d. 6. okt. hvor det er Alex Riel Trio der anmeldes.
Det hele fra den HalleDen herboende norske trompetist Gunnar Halle, med bla. Tys Tys på samvittigheden er pladeaktuel på to CD'er. Den ene er med gruppen Fattigfolket og den anden er 25 års jubilæumsudgivelsen med Pierre Dørges New Jungle Orchestra. Begge udgives af ILK Music, hvor Halle er med i den gruppe af musikere som står bag selskabet.Fattigfolket er en svensk/norsk kvartet med base i København, som med deres nye CD satser helhjertet på, at nå det franske publikum. CD'en hedder Le chien et la fille, og pladens melodier har franske titler. Fattigfolket vandt i 2003 den europæiske jazzkonkurrence på festivalen Tremplin Jazz d'Avignon, hvor prisen bla. var åbningskoncerten året efter, hvor de spillede for 1500 publikummer. Fattigfolket har taget afsæt i den amerikanske avantgarde jazz, men er på deres nye CD mere lyriske og melodiske end avantgarden normalt lægger op til.Pierre Dørges New Jungle Orchestra er ude med deres 18. album og fejrede i sidste uge 25 års jubilæum. Deres nye CD er mere rå end deres seneste udgivelser. Det skyldes ikke mindst gæstemusikeren trompetisten Herb Robertson, som i mange år har samarbejdet med det fleste fra den amerikanske og europæiske avantgarde elite. Indspilningen blev til i 2001, og er en "right in ya face" plade. Der er kul på lige fra starten, med den ultrakorte Negra Tigra 1 (en meget vanvittig Tiger Rag), som er den første af fem Negra Tigra vignetter, der er spredt ud over pladen. En forrygende NJO plade, hvor megen af energien som vi kender fra deres koncerter er tilstede.New Jungle Orchestra
Lisbeth Diers kimer i klokker
Percussionisten Lisbeth Diers som bla. er kendt for sit samarbejde med Hans Ulrik, Josefine Cronholm og Thulla har udsendt sin første soloCD. Den hedder Chimes, og er selvfølgelig med Diers selv på trommer og percussion, men også vokal. Hun har lavet en meget personlig plade, hvor hun har fået hjælp fra så markante musikere som den svenske bassist Anders Jormin, der gennem en lang årrække har været med til, at sætte sit præg på mange ECM indspilninger. En anden meget markant musiker er Ståle Storløkken, som tilhører en anden generation end Jormin. Storløkken er med i den norske gruppe Supersilent, og har medvirket på en lang række indspilninger fra det norske Rune Grammofon. Kombinationen af de to musikere en genial, da de tilføjer noget af det bedste fra nordisk jazz og kontemporær musik fra de sidste 30 år. Gunnar Halle er i front på trompeten og føjer flere dimensioner til musikken, med sit markante spil, og er et drøngodt valg fra Diers side.
Nils Petter Molvær sysler med populærmusikk for viderekomne, men det er aldri sært eller komplett ugjennomtrengelig, bare annerledes og opphissende." og kalder den årets bedste norske album.
Nils Petter Molvær http://www.nilspettermolvaer.com/
http://columbia.jp/malene/
Paolo Fresu sammen med Jesper Bodilsen Trio
Jesper Bodilsen har allerede en italiener med i sin trio, nemlig Stefano Bollani på piano, nu udvides den for en enkelt dag med en af Italiens store trompetister, Paolo Fresu. Kulturcenter Fuglsang ved Nykøbing Falster har før arrangeret koncerter med internationale stjerner, bla. Jacky Terrason. Nu er det så Fresu, som i forvejen spiller sammen med trommeslageren Morten Lund fra Bodilsen trioen, i Fresus Kind of Porgy and Bess.
http://www.kulturcenter-fuglsang.dk/arrangement.asp?ID=215http://www.paolofresu.it/pagesen/fram/main.asp
Christian Winther er endt i HoustonSaxofonisten Christian Winther der til daglig er bosiddende i New Orleans er endt i Houston, Texas efter Katrina's hærgen. Han udsender til januar sit andet album på Steeplechase. Winthers konservative spillestil (tænk Gonsalves eller Rouse) bliver udfordret af de mere sprælske New Orleans musikere, pianisten Richard Johnson og trommeslageren Ali Jackson. Musikken ender ikke med at blive museumsjazz, men et moderne bud på klassisk jazz. Pladen kommer til at hedde The Only Plan, og udgivelsen følges op af en Danmarksturné under den landsdækkende Vinterjazzfestival, hvor han bla. besøger Holbæk og Svendborg. www.christianwinther.comBrad Mehldau Trio på JazzhouseBrad Mehldau Trio udsender idag CD'en Day Is Done. Mehldau har siden The Art of The Trio fra 1997 udsendt adskillige trioplader, hvor de faste medlemmer har været Larry Grenadier på bas og Jorge Rossy på trommer. I foråret i år blev Rossy skiftet ud med Jeff Ballard. Mehldau's Radioheadbesættelse er uformindsket, da han starter pladen med nummeret knives out fra Radiohead's Amnesiac. Brad Mehldau Trio kan opleves på Copenhagen Jazzhouse d. 9. november. www.bradmehldau.comCurtis Stigers på Danmarksturné Sangeren Curtis Stigers spillede for nylig på den lille Restaurant Piil & co. i Klampenborg, sammen med bla. Chris Minh Doky og Kasper Villaume. Nu får mange flere muligheden for at høre Stigers live. Han spiller i Musikhuset i Århus d. 12. nov. og de følgende 3 dage på Copenhagen Jazzhouse, for at slutte af i Odense d. 16. nov. Stigers udsendte tidligere i år den meget anbefalelsesværdige CD I Think It's Going To Rain Today.
www.curtisstigers.comUgens absolut mest overflødige nyhed?Ugens ligegyldige (men alligevel interessant for jazzfreaks) hitliste"Hvilke ord har flest hits i Google søgeresultaters sider på dansk"1. Jazz 5.410.000 hits2. Pop 5.030.000 hits3. Sex 4.020.000 hits4. MP3 3.510.000 hits5. Musik 3.470.000 hits6. Country 3.160.000 hits7. Klassisk 2.970.000 hits8. Rock 1.870.000 hits9. Hip hop 1.220.000 hits10. Soul 1.220.000 hitswww.google.dk
JazzNyt på Jazzspecial.dkFremover vil mine nyheder også kunne findes på www.jazzspecial.dkDVD Efterår.Sommeren er ved at slippe sit tag, og efteråret er på vej ind ad døren. Boligprogrammerne er atter på skærmen, men her i efteråret kan vi også fylde vore skærme og ører med ny jazz.
For første gang kommer der en dansk jazz DVD. Ginman Blachman Dahl har genoptaget samarbejdet med saxofonisten Thomas Agergaard. I 1998 udsendte de Testing 1-2-3-4 på Blachmans hedengangne pladeselskab ManRec. Den følger med DVD udgivelsen, som rummer en koncert optaget på Copenhagen Jazzhouse. Den er instrueret af Don McGlynn. McGlynn har bla. lavet dokumentarer om Charles Mingus, Art Pepper, Dexter Gordon og såmænd også en om Horace Parlan, hvor Jimmi Roger Pedersen er med på bas.
Don McGlynnGinman Blachman DahlKeith Jarrett er for første gang ude på en DVD udsendt af ECM Records. Det drejer sig om solokoncerterne fra 2002 i Japan, hvoraf en del tidligere i år blev udsendt på CD'en Radiance. Jarrett afslørede i augustnummeret af DownBeat, at han havde brugt hosten fra et publikum, som "inspiration". Nummeret blev ganske enkelt afsluttet, da der blev hostet. Jeg tror dog ikke, at man skal tage det som en opfordring fra Jarrett til at hoste under hans koncerter.
Supernordmændende Supersilent udsender 26. september koncertDVD'en 7. Den er optaget af Kim Hiorthøy på 16 mm sort/hvid film. Med mixmeister Deathprod, som vanligt bag mixerpulten, kan det vist ikke gå galt.
Rune GrammofonBranford Marsalis Quartet i RadiohusetDen amerikanske saxofonist Branford Marsalis besøger Radiohusets Koncertsal d. 8. okt. Han medbringer sin faste kvartet siden 2000; Joey Caldarazzo på piano, Eric Revis på bas og Jeff "Tain" Watts på trommer. Kvartetten fik i 2000 en Grammy for bedste jazz album. Koncerten er et samarbejde mellem DR og Copenhagen Jazzfestival. Første gang de samarbejdede var under Jazzfestivalen, hvor pianisten Brad Mehldau spillede en solokoncert.Branford MarsalisLovedale & Cuong VuJesper Løvdal har inviteret en spændende amerikansk trompetist til Danmark. Cuong Vu som på det seneste har nydt stor opmærksomhed for sin medvirken på Pat Metheny's The Way up skal optræde med Jesper Løvdals Lovedale. Cuong Vu er en del af miljøet omkring musikere som Chris Speed og Jim Black. To musikere som begge har inspireret flere danske musikere. Lovedale og Cuong Vu spiller bla. i Sofiekælderen, hos Sunship i Århus og Dexter i Odense.Cuong Vu (her kan du downloade et enkelt nummer fra Vu's nyeste CD udgivet på ArtistShare)
New Orleans støttekoncert i Vega
SP Just Frost skulle spille en almindelig koncert i Vega d. 30. sept. Det er nu lavet om til en støttekoncert til fordel for katastroferamte musikere og deres familier i New Orleans. De har indbudt en lang række danske musikere der ligesom SP Just Frost står i stor gæld, til den megen musik, som er kommet fra New Orleans. Fessor, Lasse & Mathilde, Wonderbrazz, Orion Brassband, Lilian Bouté, Gregory Boyd, Elsebeth Krog og Organizers er blandt de optrædende.
SP Just FrostNyt fra Bugpowder Bandet med rockmusikerne Laust Sonne og Jonas Struck og jazzmusikerne Mads Hyhne og Kasper Tranberg har netop færdigmixet deres andet album, som udkommer i løbet af efteråret. Det indeholder materiale fra Vinterjazz koncerten i Århus, samt optagelser lavet i studiet i foråret.BugpowderNyt fra Nacka Forum
Nej det er ikke en tilbudsavis for indkøbscenteret Forum Nacka i Stockholm, men derimod en ny CD med nogle af Sveriges hotteste unge jazzmusikere. Det er deres anden CD, som de kalder en blanding af Første maj, gammel hæderlig bebop og rock’n’roll. Skørt, løssluppent, frodigt og frejdigt med andre ord. Bandet består bla. af Jonas Kullhammer på saxofon, som er blevet kåret årets svenske jazzmusiker et par gange og Goran Kajfes på trompet, der er af kroatisk oprindelse, bosiddende i Stockholm, og desuden med et par år på Rytmekons i København på CV’et.
Deres nye plade kommer også som LP, og hedder Leve Nacka Forum.
Jonas Kullhammer
Goran Kajfes
Nacka ForumMoserobie
Dizzy's trompet til salgD. 14. sept. er der auktion over musikalsk relaterede effekter fra Lorraine og Dizzy Gillespie's hjem i Englewood, New Jersey. Bla. Dizzy's trompet, billeder, plader og mundstykker. Du kan se alle effekterne på auktionsfirmaet Dawson & Nye's site ::HER:: Lorraine Gillespie døde sidste år.
Man kan ikke sige New Orleans uden at sige Jazz, sådan har det været i 100 år. Men for tiden kan man desværre ikke sige New Orleans uden at sige katastrofe.
I New York bliver der den 17. sept. afholdt en koncert med titlen Higher Ground Hurricane Relief Concert Benefit for Victims of Hurricane Katrina i Frederick P. Rose Hall , med Wynton Marsalis i spidsen. Indtil videre er Peter Cincotti, McCoy Tyner, Abbey Lincoln, Arturo Sandoval, Paquito Di Rivera, Diana Krall, Elvis Costello, Paul Simon, Buckwheat Zydecho, Cassandra Wilson, Bill Cosby og Whoopi Goldberg på programmet. Blue Note optager og udsender en CD fra koncerten, kan man ikke vente indtil da, er der flere netradiostationer der sender koncerten.
New Orleans før katastrofen
I maj måned var basunisten Nils Landgren og pianisten Joe Sample i studiet sammen i New Orleans. Det er blevet til pladen Creole love call, som udkommer 26. oktober på tyske ACT Records Sample og Landgren har kendt hinanden i over 20 år, og bl.a. spillet sammen i Randy Crawford's band. Sangene er en blanding pop, soul og jazz.
I det kuriøse afdeling kan det nævnes at Ray "Ghostbusters" Parker jr. spiller guitar på pladen.
Voxhall i Århus danner rammen om to big band arrangementer her i efteråret. Den første er når der er big band battle d. 6. oktober. I det ene ringhjørne er det århusianske Blood, Sweat, Drum´n Bass, med Jens Chr. "Chappe" Jensen i spidsen, big bandet er et udvidet big band med ekstra fokus på rytmegruppen. Orkestret består af 2. guitarer, 2 keyboards 2 kontrabasser og tre trommeslagere + 14 blæsere. I det andet ringhjørne er det norske Listening Ensemblet under ledelse af Geir Lysne, bandet har turneret over det meste af verden og har udgivet 3 CD'er på tyske ACT.
Den 18. november kaster DR Big Band sig ud i, nok noget af det mest ekstreme i flere år. Signe Høirup Wille-Jørgensen alias Jomi Massage har igennem længere tid arbejdet sammen med Lars Møller om en fuld cyklus af splinternye sange – visuelt iscenesat af den konceptuelt eventyrlystne designer- og instruktørtrio Ingen frygt.
World On A String til Kina
World On A String med bla. Bjarke Falgren og John Sund tager på turné i Kina i starten af oktober, de skal spille på Midi festivalen i Beijing. Derudover skal gruppens medlemmer give masterclasses og workshops på konservatoriet i Beijing.
Det Norske Blåsensemble fremfører i midten af september Gil Evans' Sketches of Spain, som Miles Davis var med til at udødeliggøre. Maria Schneider, der i august nummeret af Down Beat blev nr. 1 i deres legendariske Critics Poll for både Jazz album, Komponist og Arrangør, skal dirigere. Hun kender Gil Evans musik meget indgående, da hun i en periode arbejdede som assistent for Evans. Arve Henriksen, som ikke er bleg for at frembringe lyde af trompeten, som man aldrig havde forestillet sig, har overtaget Miles Davis' rolle. Arve Henriksen har udover to soloplader på samvittigheden også et medlemskab af Supersilent han kan være stolt af.
Den østrigske guitarist Wolfgang Muthspiel er ikke ukendt på vore breddegrader, han var på turné, sidste efterår med bassisten Niels Ryde, det er der også lige kommet en CD ud af, Everything I love, og de tager atter ud på de danske landeveje i foråret 2006. Maiken Ingvordsen havde ham med ved sin optræden på den Sorte Diamant under Copenhagen Jazzfestival.
Muthspiel er en alsidig herre, og aldrig kedelig. Han har eget pladeselskab, Material Records, hvor han i år bla. har udsendt en soloplade med sig selv, og en soloplade med den tyrkiske pianist Aydin Esen. Fornylig kom der en sampler med de forskellige kunstnere han har udsendt, og den vil jeg gerne give de varmeste anbefalinger. Den indeholder et par numre med Muthspiel og den norske sangerinde Rebakka Bakken (de har lavet 2 plader, og en enkelt remixsag), der er ligeledes et par numre, hvor Muthspiel er sammen med sin bror pianisten Christian Muthspiel (det de laver, er vanvittigt smukt og originalt). Der er også et nummer med Beefolk, et spændende østrigsk (fra Graz) orkester der blander jazz og folkemusik. Problemet med den her sampler er at jeg har fået lyst til at købe hele Material Records bagkatalog.
Danemo er klar med ny CD
Trommeslageren Peter Danemo, som vi herhjemme nok bedst kender for det mangeårige samarbejde med Fredrik Lundin, har det meste af 2005 været på landevejen med Viktoria Tolstoy. Men han har også haft tid til at lave sin anden CD med nimandsbandet Peter Danemo Kapell. Bandet indeholder jazzkändisser som f.eks. førnævnte Lundin, Peter Dahlgren på basun, Per "Texas" Johansson på klarinet, Krister Jonsson på guitar og Mattias Svensson på bas. Pladen hedder Resonance og er udsendt dB Productions.
Fredrik Lundin siger om pladen: Køb den! Jeg har faktisk ikke hørt noget lignende!
Malene.dk vil spille jazz
Malene Langborg Jazz Junction spillede i januar 2005 på Copenhagen Jazzhouse, det blev optaget og herligheden udsendes nu på CD. Malene Langborg står selv for udgivelsen på selskabet 3songs. Pladen hedder I wanna play jazz
Okay, det er vist ikke nogen nyhed, men for mig har den sydafrikanske jazz altid været synonym med Abdullah Ibrahim, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på det sydafrikanske pladeselskab Sheer Sound, og hvis man skal starte et sted, er det vist det bedste.
De satser kraftigt på ny jazz, og har etableret sig som selskabet, der nærmest har stået at for udgive "the who's who of South African jazz".
Bla. kan pianisten Andile Yenana anbefales, han har en klassisk jazztone, men det sydafrikanske ophav fornægter sig ikke.
Her i Europa har det jo længe været opfattelsen at amerikansk jazz stagnerede for adskillige år siden (hvis man skal være meget firkantet) og at det var i Europa at udviklingen skete, men noget tyder på at der også er en udvikling af jazzen igang i det afrikanske.
Man kan købe Sheer Sound's plader pr. postordre via deres site, men en svensk kvinde, Annika Westman, forsøger at starte en nordisk distribution op.
Den engelske The Mercury Prize er nok primært en rockpris (med tilhørende undergenrer), men alligevel har jazzgruppen Polar Bear sneget sig ind i selskab med bla. Coldplay og Antony & The Johnsons. De er nomineret med pladen Held on the tips of fingers, som vakte en del opmærksomhed i det engelske, da den udkom. I 2003 var Soweto Kinch (ny plade med ham senere i 2005) nomineret for hans debutplade, og det er jo gået ganske godt for ham siden (var på forsiden af Jazzspecial, tidligere på året!). Polar Bear er sammen med Acoustic Ladyland en del af den nye vitale engelske jazzscene, som ikke er bange for at kaste sig ud på dybt vand, der bliver eksperimenteret og spillet jazz af høj klasse.Besøg deres pladeselskab Babel Label's site ::HER::
Først forsvundet, nu sagsøgt
Madeleine Peyroux forsvandt, men dukkede hurtigt op igen. Pladeselskabet kunne ikke finde hende i London, hvor hun skulle lave promotionarbejde. Hun var istedet taget til New York, hvor hun opholdt sig sammen med sin manager?! Nu er hun så blevet sagsøgt for 1 mio $ af hendes eks-kæreste William Gallison. I samarbejde med ham, lavede Peyroux i 2003 en demoCD med 7 sange. Gallison mener han ejer rettighederne til pladen. En plade som nok er blevet er del mere værd efter hendes pludselige stjernestatus. Men Peyroux's pladeselskab forhindrer ham i at udgive pladen.
Dansker bag amerikansk Ben Webster biografi
Frank Büchmann Møller, bibliotekar på Syddansk universitet, er ved lave en biografi om Ben Webster på engelsk. Den hedder Someone to watch over me, og udgives af university of Michigan Press i starten af 2006. De står bag en serie som de kalder Jazz perpectives, hvor der tidligere er kommet bøger om jazz i Japan, Miles Davis og Lester Young. Du kan læse mere om serien ::HER:: Büchmann Møller har tidligere lavet fotobogen Is this to be my souvenir, med billeder fra Timme Rosenkrantz's samling, samt biografi om Lester Young, You just fight for your life.
Lira, svensk jazzblad
Svensk jazz har i mange herrens år haft magasinet Orkester Journalen (eller OJ), et blad som hylder de mere konservative dyder indenfor jazz (og lay out). Men der er faktisk andre muligheder på den anden side af sundet. Lira, som har eksisteret i en årrække, har i de seneste år haft mest fokus på jazz. På deres site ::HER:: er der rig mulighed for at udforske de forskellige numre af Lira, da der er en pæn bid af de forskellige artikler fra bladet. I det seneste nummer er der noget om svensk frijazz, Monica Zetterlund etc.
Danmarks bedste orgelpowertrio med Niclas Knudsen på guitar, Stefan Pasborg på trommer og Jeppe Tuxen på Hammondorgel. De har indtil videre udsendt to CD'ere, begge koncertoptagelser. D. 7. okt optager de såmænd en koncertfilm på Plan B i København, så må vi jo se om det er noget som kommer på DVD.
2. September: Jazz Esbjerg
10. September: Skive Jazzklub
24. September: JazzCup
27. September: Flensborg
28. September: Jive, Vejle
29. September: Giant Steps, Svendborg
30. September: La Fontaine
1. Oktober: La Fontaine
6. Oktober: Toldkammeret, Helsingør
7. Oktober: Plan B, Huset I Magstræde (koncerten optages til film)
8. Oktober: Kristianstad Jazz Festival, Sverige
6. November: Tampere Jazz Happening, Finland
3. December: Holbæk Jazzklub

Først var der koncerten sidste år, på det hedengangne Montmartre, så kom filmen og pladen i sommers. Nu tager Niels Lan Doky så på en landsdækkende turné med sit stjernehold bestående af Albert Tootie Heath på trommer, Mads Vinding På bas og Lisa Nilsson på vokal. Turnéprogrammet er som det kan ses meget heftigt, men der er jo heller ikke hver dag Doky er ude på de danske landeveje. En populær herre, og det er ikke uden grund, men at der et enkelt spillested, som tager 450,- for koncerten er måske lige at presse den til det yderste. De fleste andre tager mellem 195,- og 250,-
28. aug: Rødovre, Viften
30. aug: Århus, Train
1. sep: Esbjerg Tobakken
2. sep: Vejle Torvehallerne
3. sep: Frederiksværk Gjethuset
4. sep: Kolding Godset
5. sep: Silkeborg Jysk Musik & Teaterhus
7. sep: Sønderborg Sønderborg Teater
8. sep: Ålborg Skråen
9. sep: Randers Værket
10. sep: Rønne Bornholms Musikhus
11. sep: Hørsholm Trommen
12. sep: Ringsted Ringsted Kongrescenter
13. sep: Odense C. Magasinet
14. sep: København V Pumpehuset
15. sep: Greve Portalen
16. sep: Ballerup Baltorpen
Big Bandet er ikke bange for at prøve kræfter med noget uprøvet og spændende, og engang imellem får de også succes med forehavendet, som f.eks samarbejdet med færøske Eivør Palsdottir. De tager igen ud sammen til nogle koncerter i efteråret. Til gengæld må jeg nok erkende at det kommende samarbejde med Anders Bilchfeldt ikke ligefrem får mig op af sofaen. Bichlfeldt er simpelthen så langt bagude på point i mit hjem, at der skal mere end DK's fornemste orkester til, at gøre den pseudocrooner interessant. Der kommer desuden en plade med DR Big Band og Anders Blichfledt.
5. oktober: Kulturhus Gimle, Føllenslev (m. Eivør Palsdottir)
6. oktober: Copenhagen Jazzhouse (m. Eivør Palsdottir)
7. oktober: Kulturfabrikken, Nykøbing F. (m. Eivør Palsdottir)
9. oktober: Mantziusgården, Birkerød (m. Eivør Palsdottir)
27. oktober: Århus Musikhus. (m. Anders Bchilfledt)
28. oktober: Værket Randers (m. Anders Bchilfledt)
29. oktober: Trommen, Hørsholm. (m. Anders Bchilfledt)
30. oktober: Slagelse Musikhus. (m. Anders Bchilfledt)
1. november: Baggaardsteatret, Svendborg. (m. Anders Bchilfledt)
2. november: Støberihallen, Hillerød. (m. Anders Bchilfledt)
The Bad Plus har været i studiet, og som på de to foregående studieplader er det med Tchad Blake i producerstolen. Pladen udsendes d. 20. september, og hedder Suspicious activity? Det er igen Columbia der står for udgivelsen.
Def Jazz
Det legenedariske amerikanske hip hop pladeselskab Def Jam har eksisteret i 20 år, det fejres bla. med udgivelsen af Def Jazz, hvor forskellige jazzkunstnere fortolker hits fra Def Jam's bagkatalog. Roy Hargrove, Gerald Albright, Paul Litteral, Hubert Laws og Joey DeFrancesco er blandt de folk som fortolker numre af Mary J, Blige, Jay Z, Method Man og Foxy Brown. Du kan læse mere om pladen ::HER:: og lytte til samples af musikken.
Wakenius på besøg hos Kongshaug
Ulf Wakenius har været i Oslo, for at indspille en ny CD. Det er foregået I Jan Erik Kongshaugs legendariske Rainbow studie, som har adskillige ECM Records klassikere på samvittigheden. Ulf Wakenius' CD Notes from the heart, udsendes af det tyske pladeselskab ACT til oktober.
Madeleine Peyroux, som optrådte i Operaen under Copenhagen Jazz Festival er forsvundet. Hun skulle lave promotion arbejde for sit pladeselskab Universal, men dukkede aldrig op. Pladeselskabet har ingen anelse om hvor hun er, men mener at hun er bukket under for det store arbejdspres, hun har været udsat for på baggrund af succesen med pladen Careless love. Pladen ryger ifølge rygterne ind på den engelske top ti på søndag. Universal har hyret en privatdetektiv, fot at kunne finde hende igen. Jeg vil foreslå at han køber billet til Tanglewood Jazz Festival i Lenox, Michigan, for der skal hun ifølge hendes site optræde d. 3. september.
DR i det romantiske hjørne
Danmarks Radio står bag en ny serie af plader, under titlen A jazz romance. Den første udkommer d. 4. oktober. Det er Søs Fenger der der står i spidsen. Hun synger på svensk med tekster af Östen Warnerbrink. Nikolaj Bentzon har skrevet musikken og Peter Jensen har arrangeret. DR Underholdningsorkesteret spiller op i en udvidet version med et til lejligheden sammensat big band. Det er planen at DR's forskellige orkestre skal inddrages i nye projekter, hvor der så kobles solister på.
Nyt med Soulive
Den amerikanske funkypowerorgel trio Soulive blev vippet ud af porten af Blue Note, men heldigvis har Concord heldigvis budt dem indenfor, så nu kan vi glæde os til endnu en plade med dem. Den udkommer til september og hedder Breakout, de har bla. haft besøg af Chaka Khan og Ivan Neville i studiet.
New Jungle Orchestra til Korea
Den 2. september står New Jungle Orchestra på scenen på Jarasum International Jazz Festival i Korea. Blandt de andre optrædende finder vi næsten lige så prominente navne, som førstnævnte, bla. The Bad Plus, Trio Töykeat og Joshua Redman Elastic Band.
Five Corners Quintet var oprindelig et projekt udtænkt af produceren Tuomas Kallio og Ricky Tick pladeselskabsbossen Antti Eerikäinen. De ville lave et par vinylsingler med stilig jazz, lavet til dansegulvet. De tre første udgivelser fik stor opmærksomhed fra trendsættende Dj's som Gilles Petterson og Rainer Truby. Men de solgte også samlet over 12000 eksemplarer af deres singler, som kun udkom på vinyl. På grund af succesen blev der samlet et rigtigt band, som kunne tage ud og spille live og indspille en CD. Blandt medlemmerne er veteranen og saxofonisten Eero Koivistonen.Nu udkommer CD'en så, Chasin' the jazz gone by, til september. Stilen er ganske vist dansabel, men ulig megen anden moderne dansabel jazz, står Five Corners Quintet for et rent organisk jazzudtryk, musikken er inspireret af den jazz fra 60'erne som bla. Blue Note stod for.

Forret
Kæmperejer på spyd "Sweet & sour" bouillon med svampe, koriander, ingefær & chili
Hovedret
Unghanebryst pakket i sølvbede, Sølvbedekompot, rysteribs & foie grassauce
Dessert
Blåbærmazarintærte med blåbær-marzipaniscreme
lyder lækkert, men når det så oogså kombineres med Chris Minh Doky Trio feat. Curtis Stigers løber både tænder og ører i vand. På fredag d. 19. aug. kan hele herligheden opleves på Piil & Co. i Klampenborg. Det koster 1495,- (men så er der altså også en aperitif Dy Martini inkluderet) Du kan læse mere om arrangementet på deres site ::HER::
Osgood til New York og Loco
Kresten Osgood drager til New York til september for at spille jazz. Men inden da skal han nå at være omdrejningspunktet på en fire dages festival arrangeret af Jazzclub Loco i dagene 23.-26. aug. Kresten Osgood og Hvad er Klokken har bl.a. inviteret Aske Jacoby, T.S. Høeg, Per Kristensen, Krister Jonsson, Henrik Sundh og mange flere.
I september måned løber der en festival af stablen i New York, under navnet Diet Coke Woman In Jazz Festival på Dizzy's Club Coca Cola. Okay jeg tror de fleste har fattet at Coca Cola spytter nogle penge i kassen til det arrangement. Dizzy's Club Coca Cola er en del af Jazz at Lincoln Center's Frederick P. Rose Hall, med
Wynton Marsalis i spidsen som kunstnerisk leder.Festivalen byder på kendte og stærke jazzkvinder som f.eks. Marian McPartland, Toshiko Akiyoshi, Claudia Acuña, Karryn Allison og Terri Lyne Carrington. En god idé at sætte fokus på jazzkvinder, som ofte må befinde sig på sidelinjen i en meget mandsdomineret verden.
www.killercoke.org har lavet en protest mod Jazz at Lincoln Center's økonomiske støtte fra Coca Cola. Killer Coke mener at det er modsigende at et jazzspillested kan modtage økonomisk støtte fra læskedriksgiganten, som Killer Coke mener er skyld i adskillige dødsfald blandt fagforeningsfolk og fabriksarbejdere i mellemamerika. Killer Coke nævner at folk som Dizzy Gillespie, Charlie Parker og Thelonious Monk netop skabte musik, som var et opgør mod uretfærdighed og ulighed blandt de sorte i USA, og siden var det folk som Max Roach der med We insist: Freedom now suite og Charlie Haden's Liberation Music Orcehstra, samt selvfølgelig Mingus, der med flere sange råbte op om uretfærdighederne i datidens USA. Du kan se deres protestflyer ::HER::At Frederick P. Rose Hall aldrig var blevet til noget uden Coca Cola millionerne, er så en anden historie, men så havde Killer Coke jo heller ikke haft noget at protestere imod.
Den amerikanske bassist William Thomas "Keter" Betts er død, 77 år gammel. Han døde lørdag d. 6. aug. i sit hjem i Washington DC. Hans professionelle karriere begyndte hos saxofonisten Earl Bostic i 1949, hvorefter han begyndte at spille for Dinah Washington. I 1957 begyndte han at spille hos Charlie Byrd og var med under Bossa nova bølgen i starten af 60'erne. I 1965 spillede han i Tommy Flanagan Trio som backing for Ella Fitzgerald. Fra 1970 og frem til Ella Fitzgerald's død i 1995 var han fast bassist hos hende. Betts udsendte sin første soloplade i 1998, en udgivelse han selv finansierede under titlen Bass, buddies & blues.
I mandags skrev jeg at der kommer en biografi om NHØP, skrevet af Peter H. Larsen. Sidstnævnte har gjort mig opmærksom på, at det ikke er en biografi men en mindebog, som han skriver i samarbejde med Thorbjørn Sjøgren. Bogen vil desuden forsynet med billeder af Jan Persson.
Bogen er baseret på interviews med de vigtigste personer omkring NHØP, musikere, familie, promotere og andre. Bogen udsendes i løbet af efteråret, og præsenteres på bogmessen til november.
Sjøgren og Larsen var hovedforfatterne bag (min meget elskede og uundværlige) Politikens Jazzleksikon fra 2003.