“Esbjörn Svensson Trio er indtil videre det 21. århundredes vigtigste jazzpianotrio.” Hvem har sagt det? Jeg ved det ikke. Måske er der ingen, der har sagt det, men der er noget om snakken.
Esbjörn Svensson Trio var noget helt særligt. Det gælder både med den kommercielle og den kunstneriske vinkel. Blandingen af melankolien fra den svenske jazz, Keith Jarrett når han er mest poppet, effekter, rockattitude og den rette dosis af eksperimenter var perfekt. At det samtidig også er 10 år siden, at Esbjörn Svensson døde, er medvirkende årsag til at det er en 12 år gammel liveindspilning og ikke en ny liveindspilning som jeg skal skrive om.
Trioen er fanget og indkapslet på et godt tidspunkt. De var kunstnerisk på toppen med udgivelsen af studiealbummet Viaticum, hvor mange af pladens numre stammer fra. Den svenske trio var rykket op i jazzens Premier League i Storbritanien, hvor de ikke længere spillede på jazzklubben Pizza Express, men på The Barbican, hvor kunst- og kultureliten holder til.
Albummet former sig over to plader, hvor trioen holder sig forholdsvis tæt til de oprindelige studieversioner. Der er ikke lagt op til samme løsslupne kompleksitet som på Live in Hamburg fra 2007. Det aktuelle livealbum kan betragtes som et fortræffeligt dokument fra en svunden tid. Det er også pladens achilleshæl. Den bringer ikke meget nyt til torvs og gør savnet endnu større. De ville være kæmpestore, hvis de eksisterede i dag og med den umulige drøm om det, vil jeg tilføje: “Esbjörn Svensson Trio er indtil videre det 21. århundredes vigtigste jazzpianotrio.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar