Vi er inde i det område af jazzen, der trækker på stor inspiration fra postrocken. Lange filmiske forløb med guitar og keyboards er i den dominerende forgrund. Gruppen ledes af den tidligere Esbjörn Svensson Trio bassist Dan Berglund. De har udgivet fire studieplader siden 2010. Nu er tiden kommet til livealbummet, hvor de spiller musik fra de tidligere plader.
Jeg har stor sympati for Dan Berglund og synes i det hele taget at kvartettens andre medlemmer, også gør et godt indtryk. Når det er sagt, så synes jeg også at pladen er kedelig. Skuffende er måske et bedre ord at bruge. Det de spiller er hørt bedre før, endda for længe siden. De danske bands Bandapart og Grammofunch lavede for 10 år siden nogle plader, der bør stå i enhver dansk jazzhusholdning. De var tydelige eksponenter for den stilart som jeg nævnte i starten af indlægget. Tonbruket kommer simpelthen 10 år for sent med det livealbum. Den virker tung og ude af trit med dagens jazzscene. Tonbruket kunne have brugt en dag eller to på, at lytte på der sker på den britiske jazzscene. Det ville næppe have skadet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar