Pop hittet er næsten i hus. Der mangler lige det sidste touch - det der løfter nummeret og giver det sjæl og karisma. Løsningen er at ringe til en jazzmusiker. Jeg har fundet en række kæmpehits frem, hvor markante jazzmusikere spiller en væsentlig rolle, enkelte gange endda ukrediteret.
Dizzy Gillespie - trompet
Stevie Wonder: Do I do. No. 13 (US) 1982 - Dizzy medvirker ikke på singleversionen, der kom på hitlisterne. Han medvirker på den 10 minutter lange version på albummet Musiquarium, hvor han introduceres med ordene: "Ladies and gentlemen! I have the pleasure to present on my album: Mr. Dizzy Gillespie! Love!."
Jimmy Smith - orgel
Michael Jackson: Bad. No. 1 (US) 1987 - Jimmy Smith spiller midi(!) orgel på det Quincy Jones producerede nummer
Sonny Rollins - saxofon
Rolling Stones: Waiting on a friend. No. 13 (US) 1981 - halvvejs inde i nummeret dukker Sonny Rollins op med en fyldig saxofon. Han er ikke krediteret på pladecoveret. Joshua Redman medvirker på 1997 live indspilningen, der kan høres på albummet No Security fra 1998.
Phil Woods - saxofon
Billy Joel: Just the way you are. No. 3 (US) No. 19 (UK) 1977- den erfarne jazzsaxofonist Phil Woods havde allerede medvirket på sessions med Steely Dan og Paul Simon. Her leverer han lækker midnight sax til hotel-lobby hittet over alle hotel-lobby hits (altså inden der gik loungemusik i hotellobbyerne)
Maceo Parker og Fred Wesley - saxofon og trombone
DeeLite: Groove is in the heart no. 2 (UK) no. 4 (US) 1990. - James Brown sidemen og deltidsjazzerne Parker og Wesley på sax og trombone, sammen med en række markante samples, som f.eks. Herbie Hancocks Bring down the birds fra Blow up soundtracket.
Miles Davis - trompet
Scritti Politti: Oh Patti (Don't Feel Sorry For Loverboy). No. 13 (UK) 1988 - Miles Davis spillede Scritti Politti’s sang Perfect Way på 1986-albummet Tutu og kvitterede med en gæsteoptræden på dette semi-hit. Bare der dog fandtes optagelser af de sessions som Miles Davis eftersigende lavede sammen med Prince.
Mike Mainieri - vibrafon
Dire Straits: Private Investigations. No. 1 (NL) No. 2 (UK) 1982 - Steps Ahead vibrafonisten Mike Mainieri spiller marimba på et af Dire Straits’ allerstørste hits fra LP’en Love over gold.
Branford Marsalis - saxofon
Sting: If you love somebody (set then free) No. 3 (US) No. 26 (UK) 1985 - det første samarbejde af mange mellem den amerikanske saxofonist og den engelske popsanger. Jeg mindes at have set dem på Roskilde Festivalen i 1988.
Tom Scott - saxofon
Paul McCartney & The Wings: Listen to what the man said. No. 1 (US) No. 6 (UK) 1975 - Scott’s sopransax er med hele vejen. Lyden blev senere plagieret af Kenny G. Tom Scott medvirkede på en lang række pop-plader i 70’erne.
Pat Metheny - guitar
David Bowie & Pat Metheny Group: This is not America. No. 1 (NL) No. 2 (Sverige) No. 14 (UK) 1985 - titelsangen fra en film som de fleste har glemt.
Joe Sample - keyboards
Hues Corporation: Rock the boat. No. 1 (US) no. 6 (UK) 1974. 5 år senere lavede Joe Sample fra The Crusaders, hittet Street Life, der blev no. 36 (US) og no. 5 (UK). Han var også en efterspurgt session musiker.
Gerard Presencer - trompet
US3: Cantaloop (Flip fantasia) No. 9 (US) 1993 Det er Herbie Hancocks Cantaloupe Island, der danner grundlaget jazz/hip hop hittet med det senere DR Big Band medlem Gerard Presencer i en central rolle
Barney Kessel - guitar
Ike & Tina Turner: River deep, mountain high. No. 3 (UK) No. 88 (US) 1966. På grund af den dårlige hitlisteplacering i USA, trak sangens producer Phil Spector sig desillusioneret fra musikbranchen i 2 år. Barney Kessel derimod, var en meget efterspurgt sessionmusiker i Los Angeles og spillede bl.a. med Elvis Presley.
Michael Brecker - saxofon
James Taylor: Don’t let me be lonely tonight. No. 14 (US) 1972. Michael Brecker var uden tvivl en af de mest brugte session musikere i 70’erne. James Taylor nummeret er et af de første hits som han medvirkede på. Brecker og Taylor genindspillede den på 2001 albummet The Nearness of you.
Du kan lytte til numrene her på Spotify
Ingen kommentarer:
Send en kommentar