Det er så rivravruskende banalt, at det næsten bør gå galt - eller måske er det derfor, at det ikke går galt. Den nordjyske pianist Ole Sloth har teamet op med noget nær de bedste jazzmusikere, der kan opdrives her til lands. Tenorsaxofonisten Jan Harbeck og bassisten Mads Vinding er med til at give Ole Sloths projekt vinger, selv om det er ganske jordnære og velkendte melodier som temaet til Matador, Kim Larsens Joanna, John Mogensens Så længe jeg lever og højskolesangbogs klassikere som Solen er så rød mor og I skovens dybe stille ro.
Et af pladens højdepunkter kommer allerede som skæring to. Fortolkningen af salmen Dejlig er jorden, rammer lige midt i hjertekulen. Jeg kommer til at tænke på Kenny Drew og NHØP's legendariske duoplader, nu bare med saxofon i Paul Gonsalves klassen. Jøsses da, siger jeg bare. Harbeck har sin egen tone, som han smører bredt ud over Sloths arrangementer. Det samme kan siges om Mads Vindings alt for sjældent hørte bas. Det rolige og afklarede basspil stråler langt ud i rummet.
Ole Sloths klaverspil er ikke i samme verdensklasse som de to medvirkende gæster. Til gengæld er han god i akkompagnatørens rolle. Hvis min morfar stadig var i live, så havde jeg givet ham pladen. Hans medswingende højre fod ville straks komme i bevægelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar