Haftor Medbøe & Konrad Wiszniewski: Poiesis (Subcontinental/Copperfly) kassettebånd/DL/stream

 

Det er ikke ualmindeligt at støde på elementer af genren ambient i nutidens jazz. Det er til gengæld ikke så ofte at jazzmusikere går hele vejen og laver et ambient jazz album. Ligesom der heller ikke er almindeligt at skotske jazzmusikere udkommer på kassettebånd via et indisk pladeselskab. 

De to skotter, jazzguitaristen Haftor Medbøe og Konrad Wiszniewski på sopran- og tenorsax har netop udsendt albummet Poiesis på kassettebånd med hjælp fra et indisk pladeselskab. Det er frit-improviseret musik, hvor Medbøe med en Fender Telecaster og en bunke effekter skaber og væver et klangfuldt tæppe, der lægges ud under Konrad Wiszniewskis saxofon. 

Det er en blanding af nedtonet og poetisk hvæsende støj og feedback. Enkelte gange kan man høre noget der kan identificeres som en guitar. Ellers er det de lange toner og lydflader der hersker. Wiszniewski kan besvare Medbøes guitar på en rolig og afdæmpet måde. De klæder hinanden og får dermed lavet et overraskende og unikt album, der er helt sit eget.

Bandcamp

Medbøe/Halle/Malling: Hvor en var baen (Copperfly) 10”vinyl

Den skotske jazzguitarist Haftor Medbøe med de dansk/norske aner har lavet en plade baseret på melodierne til sønderjyske Martin N. Hansens digte. Medbøes danske aner er rundet af den alsiske muld ellers havde Haftor Medbøe næppe opdaget eller forstået digteren Martin N. Hansens digte og viser, der skrives og synges på alsisk.

Den nordiske jazztone står Haftor Medbøes hjerte meget nær, hvilket han bla. har bevist på den nylige udgivelse sammen med den svenske pianist Jakob Karlzon og tidligere på et album sammen med Espen Eriksen og Gunnar Halle.

Den norske trompetist Gunnar Halle er med på den nye plade, sammen med den NHØP-skolede danske bassist Eva Malling, som Medbøe har samarbejdet med flere gange før.

Musikken er udgivet på en 10” vinyl, hvor melodierne præsenteres i korte og kompakte versioner. Det er imponerende så intenst som Haftor Medbøe rækker ud og samler. Det er opløftende, når trioen spiller Folk der kam ind ad e bagdør. Halles beroligende og let støvede trompet finder ubesværet sammen med Medbøes minimalistiske og letflydende guitar, mens Eva Malling holder time. Sådan fortsætter de henover pladens ni skæringer. Det er meditativ og sanselig jazz. Det bølger frem i mødet mellem den alsiske nationaldigter og en kompromisløs jazztrio. De har lavet en stærkt anbefalelsesværdig plade, til jazzlyttere der ikke kan få nok af nordisk jazz, særligt af den type der rykker lidt ved konventionerne.

Copperfly Records

Haftor Medbøe & Jacob Karlzon (Copperfly) 10”/DL

For 15 år siden mødtes den skotske guitarist Haftor Medbøe med den svenske pianist Jacob Karlzon til Islay Jazz festival på de skotske Hebrider. Et venskab blev indledt og sidste år spillede de så endelig sammen til Edinburgh Jazz & Blues Festival. Det har desuden udløst denne eksklusive 10”vinyl med fire numre og lidt ekstra i det digitale download.  Medbøe har ofte hentet inspiration i den nordiske jazz, hvor pianister som Jan Johansson, Esbjörn Svensson og Tord Gustavsen har sat deres tydelige fodspor. Han har også tidligere lavet en plade sammen med den norske pianist Espen Eriksen. 

Der sker noget med Haftor Medbøes musik i selskab med svenskeren Karlzon som vi kender så godt i Danmark, bl.a. i kraft af det mangeårige samarbejde med bassisten Morten Ramsbøl. Hvor der tidligere har været en flydende og næsten transparent stemning i Medbøes musik, så er der kommet en anden og mere grundfæstet ro i musikken. Det er beroligende jazz af den smukkeste slags. Der hvor tiden står stille. Der hvor nat og dag smelter sammen. Det sidste nummer Return er med til at sende lytteren afsted på en behagelig tur. Er du til nordisk jazz? Så er dennne skotsk/svenske duo et godt og anderledes bud.

Copperfly Records 

Arild Andersen: In-House Science (ECM) CD/DL/stream >> Bobo Stenson Trio: Contra la indecisión (ECM) CD/DL/stream

Det er næsten 10 år siden at den norske bassist Arild Andersen udgav Live at Belleville, der af flere franske jazzmagasiner blev udråbt til, at være årets album. Andersen var sammen med skotten Tommy Smith på saxofon og italieneren Paolo Vinaccia på trommer. Det er han også på det nye album In-House Science, der optaget af østrigsk radio ved en koncert i 2016 i Bad Ischl.

Det er intenst sammenspillet trio, der dyrker de heftige udladninger. Vinaccia skåner ikke trommerne og Tommy Smith sender tirader af saxofonistiske lækkerier ind i trioen, hvor Arild Andersen myndigt og sikkert leder dem godt på vej.

Arild Andersen spillede i 70'erne sammen med Bobo Stenson, der også er aktuel med et album udgivet af ECM records. Stenson har de sidste tre årtier arbejdet ret fast med den svenske bassist Anders Jormin. På trommer er det Jon Fält der kom med i trioen i 2012. Pladen åbner med titelnummeret Cancion contra la indecision der er skrevet af cubaneren Silvio Rodriguez, en poetisk og smuk åbning der sætter stemningen på albummet. Bobo Stenson bevæger sig drevent mellem klassisk musik, som eks. Debussy og triojazz, der næres af Bill Evans skolen. Triojazz i verdensklasse.

Ecmrecords.com

Dinosaur: Together as one (Edition)

Den engelske gruppe Dinosaur ledes af den unge trompetist Laura Jurd, der også medvirkede på Jasper Høiby's Fellow Creatures, der kom tidligere i år. Trommeslageren Corrie Dick er også den samme. 

Stilen er dog en anden end hos Høiby. Elbas og Rhodes sender musikken ind i et delvist jazzrocket miljø, der skylder en smule til Miles Davis og meget mere til Jurd's landsmand Kenny Wheeler. 

Jurd tager fat på opbrudte grooves på Awakening og Primordial. Hvorimod et nummer som Robin udføres med humor og detaljeret akkuratesse. Laura Jurd placerer sig med sit trompetspil som en af de mest spændende unge trompetister i Europa lige nu, der både kan spille spændende akustisk jazz, som hos Høiby og nutidig elektrisk groovy jazzrock. En stor styrke er at hun aldrig bliver selvhøjtidlig. 

Det er med virtuositeten at hun får overskud til ekskursionerne i de forskellige numre. Dinosaur er anbefalelsesværdige til jazzlytterne med hang til fusion og jazzrock. 

editionrecords.com

laurajurd.com

Medbøe/Halle/Eriksen: The Space Between (Losen)

Det er kun den forblæste Nordsø der er imellem Norge og Skotland. Et hav som ikke er kendt for et roligt temperament, snarere tværtimod. Der er stiv kuling, hvor sydvesten skal trækkes godt ned over ørerne og bindes fast under hagen. Et møde mellem en musiker der bor i Skotland og to musikere fra Norge kunne godt forventes at lyde anderledes end det er tilfældet med The Space Between. Det er et album med guitaristen Haftor Medbøe - der bor i Skotland, pianisten Espen Eriksen og trompetisten Gunnar Halle, der begge bor i Norge.

Det er ambient jazz. Flydende toner der er med til at skabe billeder og stemninger. Det er også ydmyg musik, der opstår i øjeblikket. Jazz der tager sig tid og ro til at vokse frem mellem de tre musikere. Det er Haftor Medbøe der har skrevet al musikken. Han er gerne i en tilbagetrukket rolle, hvor han skaber det grundlag som musikken kan stå på. Espen Eriksen som bl.a. kendes fra sin egen trio er i et velkendt farvand. Det er rolig jazz, hvor han er hjemme og har det godt. Gunnar Halle, der på sit eget soloalbum Istanbul Sky brugte en del elektronik, har et mere rent og klart udtryk på Medbøes plade. Der hersker en kammermusikalsk stemning med underliggende lumskheder. 

Titlerne på numrene; East Pier, Utsira High og Skagerrak sender os på havet. Pladens sidste titel More Viking Than You er en skøn lille afstikker, hvor Eriksen spiller harmonium. En god finale på et album der er rigtigt godt selskab. Er du til nordisk jazz, så er det her et forfriskende pust fra Nordsøen.

losenrecords.no

Haftor Medbøe & Anneke Kampman: Places + Spaces (Fabrikant Records)

På det forrige album fra 2009 var hun med på et par numre. Denne gang har Haftor Medbøe valgt at have sangerinden Anneke Kampman med på alle numre. De to numre, hvor hun sang er med i nye udgaver, bl.a. As Time Spins Backwards, der har så mange klare popkvaliteter. Musikken kan beskrives som organisk pop med et touch af singer/songwriter og jazz. 

Det er velfungerende og sammenhængende. Numrene kobles sammen med lyden fra den skotske natur, hvor musikerne er baseret.

Konrad Wiszniewski's klare saxofon sammen med Medbøe's guitar, de diskrete elektroniske lyde og percussion giver et særdeles veloplagt samspil med Anneke Kampmans stemme. Prøv at tjekke dem ud, hvis du trænger til en intelligent omgang pop.

haftormedboegroup.net/placesandspaces

Cathrine Legardh & Brian Kellock: Love still wears a smile (Storyville)

Det er superenkelt og lige til. Et flygel og en stemme. Det er anden gang at den danske sangerinde Cathrine Legardh laver et album sammen med den skotske pianist Brian Kellock. Denne gang har de skåret helt ind til benet. De er de eneste medvirkende. Det giver plads til dem begge og de indtager deres pladser uden problemer. Det er voveligt at lave et helt album, hvor fokus konstant er på sangen og klaveret. Det er de begge ret kolde overfor. De kører alligevel ikke den direkte vej. Brian Kellock piller f.eks. ved Kurt Weill's Lost in the stars på forunderlig vis. Legardh tager udfordringen op og laver en version der kan måle sig med Radka Toneffs og Steve Doborgosz' magiske udgave fra albummet Fairytales fra 1982 - et album der i øvrigt siden hen har opnået status som et af de bedste norske jazzalbums nogensinde. 

Cathrine Legardh har det, der skal til for at bære et helt album, hvor hun er så meget i fokus. Hendes varme og vedkommende stemme giver en ro og afklarethed der er med til, at holde musikken svævende hele vejen. Materialet er nøje udvalgt. Albummet åbner med Charlie Hadens First Song, der har fået tekst af Abbey Lincoln. Herefter følger standards som Nobody else but me og Lazy Afternoon. Vi kommer også omkring Horace Silvers Peace og Henry Mancini's Two for the Road.

Det er den islandske saxofonist Sigurdur Flosason - der medvirkede på Legardhs forrige album - der har produceret albummet. Han har en fin fornemmelse for det rene og skrøbelige i musikken. Love still wears a smile er ikke en smooth "baggrund til rødvin jazz"-plade, dertil indeholder den alt for mange knaster. Legardh og Kellock har sat barren højt. De laver intelligent nutidig vokaljazz, der står på skuldrene af jazzhistorien.

legardh.dk

Haftor Medbøe Group: A box of monkeys (Fabrikant Records)

Mmmm....indiepopjazz

Den skotsk baserede guitarist Haftor Medbøe er igen aktuel med en plade med sin gruppe. De bevæger sig ind på et ikke alt for overbetrådt område. De spiller jazz med et umiskendeligt stort præg af vellydende indiepop - og det er vel at mærke af den britiske slags. Beats mm. programmøren Gavin Hislop er kommet med i gruppen og har sat et solidt fodaftryk på pladen. Det samme har sangerinden Anneke Kampman, hvor man både kommer til at tænke på Björk og Cocteau Twins' sangerinde Elizabeth Fraser. Hun medvirker på 2 af pladens 5 numre.
Sansen for en vellydende melodi er en af de bærende kræfter på Medbøes plade. Han er sammen med gruppen også rigtigt god til at fremme mange små detaljer i musikken, uden at det bliver rodet og uoverskueligt. Der sker hele tiden en masse og så svæver der overnover det hele en god popmelodi. Som feks. med nummeret Leaving nothing as we leave, der sagtens burde kunne glide ind på P3's musikflade. (Her bliver jeg lige i denne parantes nødt til at bemærke, at nummeret indeholder noget så frækt som basun. Det er nok alligevel for stærke sager for P3's playlisteudvalg, men for alle jer andre er der et godt popnummer, der så er værd at hente på iTunes).
Den danske kant på gruppen er bassisten Eva Malling, der herhjemme spiller med sangerinden Anna Kruse og Erling Kroner. Saxofonisten Konrad Wiszniewski og basunisten Chris Greive er med til give gruppen den lyd og kant der løfter gruppen.
My Space: www.myspace.com/haftormedboegroup
Haftor Medbøe: www.haftormedboegroup.net

Cathrine Legardh: Gorgeous creature (Storyville)

Moden og velovervejende debutant

2008 har været de danske jazzsangerinders år. Sinne Eeg har konsolideret sig i eliten. Caroline Henderson indtog hitlisten og fylder spillestederne. Helle Henning overbeviste os om at man sagtens kan synge på dansk, det gjorde Camilla Dayyani iøvrigt også. Og så er der lige debutanterne. Kaya Brüel er ikke pladedebutant, men jazzdebutant. En ung Sidsel Storm og en ældre Mette Halle meldte sig også i debutantfeltet.
Cathrine Legardh er også en slags debutant. Dog ikke af den helt unge og uerfarne slags. Hun har tidligere lavet det populære børneprojekt Nullernix og underviser ligeledes i sang. Det lidt spøjse er at hun sammen med Mette Halle en gang om måneden står i spidsen for arrangementet One Mic Stand på Café Intime. Hvorfor er det pudsigt? Jo fordi Halle også er pladedebutant og aldersmæssigt er at finde i midten af 30'erne. Desuden har de begge valgt at lave en plade med akkompagament fra bas, guitar og klaver. På guitaren går Jacob Fischer igen på begge projekter og det forstår man godt. Han befinder sig i en klasse for sig herhjemme, når det er standardmateriale der skal arbejdes med. I det hele taget kan man sige at Halle og Legardh kæmper om den samme plads på jazzscenen.
Legardh fortolker 8 standards (ikke de mest slidte) på pladen Gorgeous Creature, derudover er der blevet plads til et Abbey Lincoln nummer, to af Lars Gullin (den ene er instrumental) og to Charlie Parker stykker. Legardh har en passion for bebop og vocalese, hvilket hun tillige beviser flere gange på pladen at det er noget som hun mestrer. Ved klaveret sidder skotten Brian Kellock som hun har mødt ved workshops i Skotland hos sangerinden Fionna Duncan. Hugo Rasmussen spiller bas og Francesco Cali spiller accordion på to numre, hvilket er for lidt. Tom McEwan har en højst overraskende gæsteoptræden på vaskebrædt.
Legardhs plade virker på ingen måde som en debutplade, tværtimod lyder den mere som hendes plade nr. 3 eller 4. Hun ved hvad hun vil og hun er i stand til at gøre det. Hun har sammen med Brian Kellock arrangeret musikken og det fungerer perfekt, så det både er personligt og er med respekt for traditionerne.
Cathrine Legardh: www.legardh.dk
My Space: www.myspace.com/legardh

Haftor Medbøe Group: New:happy (Fabrikant Records)

Multilateral jazz
Bandet har base i Skotland, men medlemmerne er fra Norge, Island, Polen, Australien og det senest ankomne medlem er fra Danmark. Deres opfattelse af jazz kender heller ikke rigtig nogen grænser. Bandet ledes af guitaristen Haftor Medbøe, der både skifter mellem elektrisk og akustisk guitar. Derudover består gruppen af Konrad Wiszniewski på sax, Chris Greive på basun, Signy Jakobsdottir på percussion og danskeren Eva Malling på bas.
Genremæssigt kommer man på en rundtur udi hvad man kan tillade sig i nutidig melodisk jazz. Diverse kontinenter popper op i hovedet når man hører musikken. Ligefra Asien, Afrika, Amerika til Europa. Hele tiden er der små afstikkere og detaljer i musikken, der i det hele taget fremstår som utroligt gennembearbejdet. Et nummer som Nothing Gulch er et fremragende eksempel på det, med Jakobsdottir's indisk inspirerede percussion og en mundharpe midt i det hele, der sender et billede af en støvet western-by frem på nethinden.
Det er et band der har en stor integritet og originalitet. Dette er en meget anbefalelsesværdig plade.
Haftor Medbøe Group: www.haftormedboegroup.net
My Space: www.myspace.com/haftormedboegroup

Loïc Dequidt feat. Tommy Smith: Nomade (Kopasetic)

En franskmand i Malmö

En fransk pianist (Loïc Dequidt), en skotsk saxofonist (Tommy Smith), en svensk bassist (Mathias Hjorth) og en svensk trommeslager (Peter Nilsson) udgør kvartetten på pladen Nomade. Det er Loïc Dequidt der kapelmester og komponist af musikken. Den Malmöbaserede pianist har tidligere udgivet en trioplade i 2006, og dannede sidste efterår denne kvartet, hvor specielt saxofonisten nok kan huskes af nogle.
Tommy Smith blev opdaget af Gary Burton, der i 1986 inkluderede den dengang 18 årige tenorsaxofonist i sit band. Smith blev i de følgende år knyttet til Blue Note Records, hvor han i årene 88-92 udgav fire plader med både fusion og post bop.
Dequidts spil er impressionistisk og skabt med inspiration fra så forskellig kilder som etiopisk musik og sigøjnere. De to svenskere Hjoth og Nilsson der bla. spiller sammen i Cennet Jönsson Quartet, er ikke uden grund blandt de mest eftertragtede svenske musikere. Deres forståelse og indlevelse for Dequidts eftertænksomme kompositioner er forbilledlig. Undervejs i lytningen af pladen kan man godt komme til at tænke lidt på den nordiske inspiration, som feks. i nummeret Amhara, men der er alligevel lagt noget varme ind i den nordiske coolness.
Loïc Dequidt: loicdequidt.com
My Space: www.myspace.com/loicdequidt