KortJazzNyt

Herbie Hancock udgiver d. 30. august et nyt album, Possiblities på Vector Records. Pladen er i samme genre som Ray Charles' Genius loves company fra sidste år. Herbie Hancock har inviteret en lang række sangere med i studiet. Lige fra gamle erfarne folk som Paul Simon, Santana og Sting over de mere kuriøse såsom den tidligere forsanger i Phish Trey Anastasio og Christina Aguilera!! til yngre folk som Joss Stone og Damien Rice.

Herbie Hancock har aldrig ligget på den lade side, og er heller ikke bange for at kigge tilbage. På "hippie" festivalen Bonnaroo i USA, genoplivede han Headhunters under navnet Headhunters '05 med superfunkmeister Marcus Miller på bas, Terri Lyne Carrington på trommer, Kenny Garrett på sax, Roy Hargrove på trompet, Lionel Loueke på guitar og Munyungo Jackson på percussion, samt sangeren og guitaristen John Mayer (som ellers er mest kendt for at bevæge sig i den øvre del af Billboards hitlister, istedetfor på en jazzscene). Hancock var så glad for koncerten at han tager på turné med dem i 2006 i Asien, Australien og USA. Men desværre er der ikke noget om Europa endnu. Ellers vil jeg da gerne foreslå dem som hovednavn til næste års Copenhagen Jazz Festival.

Diana Krall er lige nu i London for at lægge de sidste hænder på albummet Count your blessing, som efter planen skal udkomme den 30. november. Der foreligger ingen detaljer ompladen endnu. Men dem vil jeg selvfølgelig vende tilbage med, så snart jeg ved mere.

Wynton Marsalis er ude med en ny plade den 30. august. Det drejer sig om en liveindspilning fra House of Tribes, og indeholder bl.a. klassikeres som Green chimneys, You don't know what love is og Donna Lee. Du kan høre udpluk af numrene på Wynton's site ::HER::

Sahib Shihab: Sentiments (Storyville)

I 1965 udsendte pladeselskabet Oktav Records pladen Sahib Shihab & The Danish Radio Group, som siden har været uopdrivelig, med dertil hørende høje salgspriser, udover at pladen er en af de eneste der findes med Radiojazzgruppen, er den desuden et kultfænomen i jazzede DJ inderkredse. Den blev genudgivet for få år siden på CD, men den udkom kun i Japan. Men nu er den så endelig tilgængelig for et bredere publikum. Storyville har genudgivet den, og sat den sammen med pladen Sentiments fra 1971, hvor han spillede sammen med NHØP, Kenny Drew og Jimmy Hopps. Den indeholder en fuldstændigt uomgængelig groovy sag, nemlig titelnumret Sentiments. 

Nu jeg er ved Sahib Shihab, så havde duoen Paolo Fedreghini & Marco Bianchi et mindre hit med sangen Please don't leave sidste år. De havde samplet Sahib's bossa af samme titel fra en indspilning med Kenny Clarke & Francy Boland Sextet, hvor Sahib selv sang. Duoen havde netop taget Sahib's let vemodige sangrøst og skabt et nummer omkring den. Der er nu kommet en hel CD med duoen, den hedder Several people og er udgivet af italienske Schema, du finder deres site ::HER:: hvor det er muligt at lytte til musikken.

KortJazzNyt

Musikvideoer og jazz er ikke almindeligt, men jeg har da fundet et par eksempler frem, som dog i nogle af tilfældene ikke er specielt jazzede, men de lugter da lidt sjovt alligevel.
Derudover har fundet et par koncertstumper, bl.a. hele 26 minutter med Herbie Hancock fra jazzfestivalen i Lugano i 2003. Samt en rigtig lækkerbidsken med Paolo Fresu, hvor han sidder alene med trompeten og en mængde elektronik, og spiller. Iøvrigt kan du også finde en par videoer med Malene Mortensen på www.jazzspecial.dk

Stetsasonic: Talkin all that jazz (musikvideo) Herlig hiphopklassiker fra 80'erne
Oscar Peterson: Fallin in love with love (live in Vienna 2003) grynet klip fra koncert DVD'en med NHØP
John Scofield: Überjam (live from Gathering of the Vibes 2001)

Soulive: El Ron (live in new York 2003)

Herbie Hancock: Live at Estival Jazz 2003 Lugano (26 minutter)

Medeski, Martin & Wood: Uninvisible (musikvideo)
Paolo Fresu: soloimprovisation med div. Effekter 2003

Gotan Project: Sentimental (musikvideo) Lækkert
Marc Moulin: Silver (who stole the groove)
E.S.T.: Viaticum
Viktoria Tolstoy: Upside out (musikvideo)

Michael Blake: Blake Tartare (Stunt)

Er det årets danske jazzCD? Jeg er ihvertfald ustyrligt begejstret. Michael Blake's Blake Tartare er egentlig en amerikansk udgivelse, som har været tilgængelig i et stykke tid. Men det danske fodaftryk på pladen er særdeles kraftigt, og nu har Stunt Records gjort den tilgængelig for danske jazzelskere.
Meget ofte har danske jazzmusikere en udenlandsk (oftest amerikansk) gæstemusiker med på deres plader. Det er som regel fedt, men det er alligevel den danske musiker som sætter dagsordenen. I Blake Tartares tilfælde er det lidt anderledes. Den fænomenale saxofonist Michael Blake er boss, og har tre danske sidemen (og en enkelt amerikansk guitarist, Teddy Kumpel). Fætrene Søren Kjærgaard og Kresten Osgood, samt Jonas Westergaard er i gode hænder hos Michael Blake, de får sat et meget personligt aftryk på musikken, men samtidigt er de dejligt tæmmede (at være tæmmet er måske ikke normalt noget, der opfattes positivt, men det er det her!). Der er en ro og dynamisk intimitet, et lækkert groove, og selvfølgelig lidt vildskab. Hvis du ikke har den her plade, har du et hul i din pladesamling.
På Michael Blake's site ::HER:: kan du downloade et stykke med impro for fuld skrue, live in action in Milan.

KortJazzNyt

Det tyske forlag Taschen har udsendt bogen Jazzlife med billeder af William Claxton. Den er baseret på bogen Jazzlife, auf den spuren des jazz, som blev udsendt i 1961. Den tyske jazzhistoriker (og grundlægger af jazzinstituttet i Darmstadt) Joachim E. Behrendt rejste i 1959-1960 rundt i USA, sammen med fotografen William Claxton, hvor de opsøgte gamle bluesmusikere, hotte jazzmusikere, og andet godtfolk, tog billeder, lavede interviews og optog en del musik (som er vedlagt på CD i bogen). Du kan læse William Claxton's spændende historie om bogen ::HER:: Bogen er i stort format, på 696 sider, og koster (suk!) 100 britiske pund.
William Claxton's site
Jazzinstitut Darmstadt

KortJazzNyt

Kasper Tranberg udsender d. 10. september, Social Aid And Pleasure Club Of Copenhagen i Japan, på Ewe Records, det er med den samme besætning, som han optrådte med i Glassalen under Copenhagen Jazz Festival. Jeg kender ikke noget til nogen dansk udgivelsesdato.

I september bliver GinmanBlachmanDahl’s CD fra 2004 ligeledes udsendt i Japan, den bliver fulgt af 3 festivaljobs, samt flere klubjobs.

Caroline Hendersons seneste CD Made In Europe er lige blevet udsendt i Japan af Columbia.

I det hele taget er der i de senere år udgivet flere danske jazz CD’er i Japan, herunder er der en liste over nogle udgivelser fra de seneste år, hvoraf flere udelukkende er udgivet i Japan! I parentesen er pladeselskabet nævnt.


2001
Carsten Dahl: Minor meeting (M & I)

2002
Kasper Villaume Trio: Estate (M & I)
Kasper Tranberg: Mortimer house (Ewe Records)

2003
Niels Lan Doky Trio Montmartre: The look of love (Video arts music)
Niels Lan Doky: Manhattan portrait (Video arts music) med Billy Hart og Gary Peacock

2004
NHØP & Phillip Catherine: Spanish nights (M & I)
Lars Møller: Trialogue (Spice of life) med Jon Balke og Morten Lund
Kresten Osgood: Hammond rens (Tokuma)
Malkin Zany: Malkin Zany (Tokuma)

2005
Povo: We are Povo (Inpartment) med 2 bonus tracks, Senior blues og East on west
Carsten Dahl Trio: Blue Train (Marshmallow)
Universal Funk: Mirrors (Argus)

Desuden er der i perioden udkommet en del af Stunts udgivelser, som vi kender herhjemmefra, i japanske udgaver.

KortJazzNyt

Først fik vi Stunt Records, så skabte de det unikke jazzmagasin Jazz Special, sidenhen købte de en pladeforretning, JazzCup med en lille intimscene. Nu er de så endelig på nettet. www.jazzspecial.dk bliver lanceret nu under jazzfestivalen. Det er et drønflot site, designet af Maiken Ingvordsen, som ved siden af sin musikerkarriere er webdesigner, hvor hun bl.a. har lavet sites for Chris Minh Doky og Kasper Villaume.
www.jazzspecial.dk byder på anmeldelser, nyheder, musik, videoer etc. Der er bla. en top 10 over Minh Doky's musikfavoritter ligenu, hvor Amos Lee, Rasmus Nøhr og en af Doky's favorittrommeslagere Jeff "Tain" Watts er blandt de udvalgte.

KortJazzNyt

I 2005 har Koda uddelt penge fra de såkaldte blankbåndsmidler, altså penge der kommer ind fra statens afgifter på blanke CD og DVD medier. Udfra listen over kunstnere der har fået tildelt midler i form af støtte til CD udgivelser eller arbejdslegater, må man konstatere at de mange jazzudgivelser som ser dagens lys herhjemme, langt hen ad vejen er finansieret via denne ordning. På listen finder vi kendinge som saxofonisten Anders Banke, trommeslageren Anders Mogensen, bassisten mm. August Engkilde, saxofonisten Benjamin Koppel, pianisten Christoffer Møller, trommeslageren Emil de Waal etc. ialt har 253 ansøgere fået penge fra Koda til CD-udgivelser. Det er jo rigtigt fedt at Koda på den måde er med til at støtte den smalle musik, som ellers ikke ville have mulighed for at blive udgivet.

Men et eller andet sted hopper kæden af, fordi staten opkræver afgifter på CD og DVD medierne, som kompensation for de tab kunstnerne lider, når folk brænder en kopi af en CD. Men det er jo ulovligt at brænde en kopi af en CD, hvis man ikke i forvejen ejer CD'en, så er det jo meget svært at forestille sig at kunstnerne lider nogen som helst form for tab. Jeg ved godt at det er naivt af mig, at gå rundt og tro, at folk ikke brænder en kopi af den nye med D.A.D. til naboen. Det gør de! Men det er stadigvæk ulovligt. Lovgivningen bygger altså på at folk laver ulovligheder, for hvis de ikke gjorde det, så var der jo ikke nogen grund til at have afgifter på CD og DVD medierne.

Jeg bruger iøvrigt primært blanke CD-skiver til at lave backup af mine billeder fra mit digitale kamera, hvad det så end har med musik at gøre. Jeg tvivler også ret meget på at blanke DVD medier bliver brugt til brænde musik på, her er det vist nærmere Hollywood producenterne der lider tab.

Der lægges fra regeringens side op til at nedsætte afgiften på blanke DVD medier, som man allerede har gjort på CD skiverne. Koda foreslår så at man i stedet lægger afgifter på MP3 afspillere, som f.eks. Apples Ipod, da Koda åbenbart har opdaget at det er her solen skinner for øjeblikket. Men øøh, igen, på min MP3 afspiller har jeg kopier af mine egne CD'er og MP3'ere købt på nettet, så er musikerne jo allerede betalt en gang, skal de så have endnu en bid af kagen??

Jeg foreslår at man en gang for alle erkender at den smalle danske musik, som det meste af jazzen tilhører (og som jeg elsker at lytte på, og måske også, via det her site, kan være med til at promovere), skal have en permanent støttteordning a la spillestedsstøtten eller en anden form for kunststøtte. Det korte af det lange er at smal musik til enhver tid eksisterer, ligegyldigt om den bliver støttet eller ej, men den har brug for hjælp til at komme ud til brugerne (i form af CD'ere eller lignende). Det er statens opgave at hjælpe dansk musik, og da den kommercielle musik i sagens natur har nemmere ved at klare sig selv, må det selvfølglig blive den ukommercielle musik de skal hjælpe.

Men hjælpen skal ikke komme i form af latterligt uforståelige afgifter, som istedet medfører at folk køber deres CD og DVD skiver i Tyskland, og hvis Koda's forslag om afgift på MP3 afspilleren kommer igennem, ja så har man flyttet al salg af MP3 afspillere ud af landet. I forvejen bliver der solgt rigtigt mange MP3 afspillere via nettet, og om den bliver sendt fra Slagelse eller Köln. Det er forbrugeren vist ret ligeglad med.

Det næste bliver vel, at Koda foreslår afgifter på godt humør, for det er jo det vi også bruger musikken til, at komme i godt humør :-)

CD Nyheder

 JULI
Jazzanova: Blue Note Trip (Blue Note)
-tyske Jazzanova har gravet i Blue Note arkiverne og sammensat en dobbeltCD med bla. Horace Parlan, Horace silver, Kenny Dorham, Tina Brooks, Charlie Rouse etc.

Giovanni Tommaso/Enrico Rava Quartet: La Dolce Vita (CamJazz)
-med Stefano Bollani og Roberto Gatto

Bill Frisell: East/West (Nonesuch)
-dobbeltCD med koncert fra Village Vanguard

AUGUST
Greg Osby: Channel Three (Blue Note)
-med Matt Brewer på bas og Jeff "Tain" Watts på trommer

Sonny Rollins: Without a Song (The 9/11 Concert) (Milestone)
-med Clifton Anderson (basun), Stephen Scott (piano), Bob Cranshaw (bas), Steve Jordan (trommer), Kimati Dinizulu (percussion); Boston koncert fra September 14, 2001

SEPTEMBER
Thievery Corporation: Sounds From The Verve Hi-Fi 2 (Verve)

Miles Davis: The Cellar Door Sessions 1970 - 6-CD box set (Columbia/Legacy)
-med Gary Bartz, Keith Jarrett, John McLaughlin, Michael Henderson, Jack DeJohnette og Airto Moreira. Indspillet over 3 aftener. Noget af materialet har været ude før på Live-Evil pladen.

KortJazzNyt

USA's 87 årige jazzbedstemor Marian McPartland har i mange år haft sit eget radioshow, hvor hun ved et flygel har interviewet notabiliteter som Bill Evans, Lionel Hampton, Oscar Peterson, Dizy Gillespie, Steely Dan, Chick Corea og Dave Brubeck. Nu er turen så kommet til Elvis Costello. De får sig bla. en snak om Elvis' opvækst i et hjem med en far der udover at spille trompet professionelt, også bragte al den moderne jazz ind i hjemmet i 50'erne og 60'erne. Costello spiller Almost Blue og div. standards. Hele herligheden udgives af Concord Records.

DR Big Band og BBC Radio Big Band skal ifølge Politiken mødes ved et big band battle i foråret 2006, de spiller flere steder i landet, og medbringer bl.a. Curtis Stigers som gæstesolist. Nu jeg er ved Politiken vil jeg gerne anbefale deres dækning af Copenhagen Jazz festival, som du finder ::HER:: Der er omtaler, anbefalinger, historier og ikke mindst anmeldelser fra f.eks. Rabinowitsch's skarpe øre og hånd.

Niels Lan Doky er på turné i slutningen af august og starten af september herhjemme. Han tager Lisa Nilsson, Mads Vinding og Albert "Tootie" Heath med sig på scenen. Turnéen er en opfølger til Doky's Montmartre film Between a smile and a tear, som havde premiere i fredags, med positive anmeldelser til følge. Berlingeren og Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner. Der kommer også en plade med soundtracket senere på sommeren.

Er Kasper Villaume ved at opbygge sig noget international respekt? Det er der meget der tyder på. I Jazztimes juninummer er der en pæn bunke roser til overs for hans 117 Ditmas Avenue album, hvor de nok antyder at han er influeret af McCoy Tyner, men han bliver ikke skældt ud for det, tværtimod. Ligenu er han i Canada sammen med Ed Thigpen Scantet, hvor de i sidste uge spillede i Toronto, Avisen The Globe and Mail var ikke synderligt imponeret, udover altså lige Kasper Villaume. Du kan læse anmeldelsen ::HER::
Thigpen spillede også i Winnipeg, og Triniman som har bloggen http://trinimansblog.blogspot.com/ var begejstret over Villaume, han skrev bl.a: "The most sterling example of talent for me, came from pianist Kasper Villaume. This guy was reminded me of Michael Kaeshammer, by his ability to pick out the most appropriate, sparkling notes, to match the mood of the moment. Obviously a performer more than just a musician, Villaume acknowledged that audience's applause time with huge smiles."
All About Jazz skriver om deres optræden på Ottawa Jazz Festival: "While saxophonist Tomas Franck and trumpeter Jens Winther looked like seasoned players, bassist Jesper Bodilsen and pianist Kasper Villaume looked like they may have just begun shaving (although Bodilsen is, in fact, 35). Still, they both performed with assurance, surprising maturity, and a clear understanding of the tradition that informs Thigpen’s musical choices" og senere i anmeldelsen: "Villaume, for example, interjecting the slightest touch of dissonance, creating a subtle sense of tension that remained smooth-edged".
Det ser da ud som om, at udlandet er ved at opdage det vi har vidst i adskillige år.

KortJazzNyt

Montreal Jazz festival er godt igang, og deres program er breathtaking. Metheny, Rollins etc.
Men der er også et par danske godbidder på programmet. Fredrik Lundin Overdrive spiller to koncerter d. 6. juli og dagen efter er det Hans Ulrik og Jonas Johansen i selskab med Steve Swallow der er på programmet. Jonas Johansen er altså fraværende et par dage under Copenhagen Jazz Festival, men han har allerede inden, han er taget afsted spillet 13 koncerter med bl.a. Jacob Christoffersen Trio, og sørme om han ikke også når at spille 3 koncerter inden festivalen lukker.

Jakob Bro: Sidetracked (Loveland)

Guitaristen Jakob Bro udsender d. 12. juli sit andet soloalbum, Sidetracked på Loveland Records. Jakob Bro fortæller i pressemeddelelsen "Grundskitserne til sangene på ”Sidetracked” er skrevet og indspillet på minidisc over en periode på tre uger med en lille akustisk guitar på en strand i Thailand. De endelige versioner af sangene har efterfølgende været halvandet år undervejs. Minidiscoptagelserne fra Thailand hvor man i baggrunden kan høre fuglene synge og aberne skrige inde i junglen bagved stranden, og hvor nyhedsværten om aftenen på TV snakker om SARS og om invaderingen af Irak er nu erstattet af diverse beats, samples, kor, horn og keyboards som for mig beskriver drømmende billeder af København og New York, primitive
øgrupper i syd Thailand og støvede månelandskaber langt væk fra virkeligheden."
Jakob Bro har haft nogle af de hotteste amerikanske jazzmusikere med i studiet, Chris Speed, Chris Cheek og Mark Turner på saxofon og Ben Street på bas. En enkelt af Jakob's danske kolleger, bassisten Jonas Westergaard har dog også sneget sig med i studiet. En trommeslager er der ikke anvendt, derimod har produceren Rune Borup sammen med Jakob Bro programmeret. Det er muligt at lytte til et enkelt nummer i fuldlængde MP3 på Jakob Bro's site www.jakobbro.com og udfra det er jeg blevet slemt overrasket, for det lyder ganske enkelt forrygende godt og forfriskende originalt. Ikke at hr. Bro er kedelig og uoriginal, men nummeret tyder på en anden type jazzudgivelse end hvad vi er vant til herhjemme.

Niels Ryde Group: Everything I love (Music Mecca)

Bassisten Niels Ryde var i efteråret på tur herhjemme, med den østrigske superguitarist Wolfgang Muthspiel. Heldigvis havde Ryde booket studietid, så der kunne komme en CD ud af besøget. Den er på gaden nu.
Pladen hedder Everything I love, og udover Niels Ryde og Wolfgang Muthspiel, medvirker Jesper Løvdal på saxofon og Anders Mogensen på trommer.
Niels Ryde er en af de få danske jazzmusikere, som ikke er bange for at benytte MP3 mediet, så derfor ligger der to numre på hans site www.nielsryde.dk i fuld længde, lige til at hente ned på computeren eller MP3 afspilleren, og det er heldigvis 2 numre, som giver en mere lyst til at høre hele pladen. Musikken er inspireret af moderne amerikansk jazz, det er meget intimt og sammenspillet mellem Løvdal og Muthspiel på nummeret Ups and downs vidner om gruppens store tekniske kvaliteter.
Niels Ryde Group feat. Wolfgang Muthspiel er på turné igen i 2006, men kan inden da opleves på Gråbrødretorv under Copenhagen Jazz Festival d. 5. juli kl. 15.00

Anderskov Accident: Unity of action (ILK)

Sommerens jazzfestivaler er allerede over os, og det benytter mange af vore hjemlige jazzkunstnere til, at udsende nyt materiale.

Anderskov Accident udsendte i slutningen af maj deres anden CD (som iøvrigt også er tilgængelig på LP (er det ikke fantastisk, vi har at gøre med nichemusik, som bliver udsendt på et nicheprodukt!!)). Pladen hedder Unity of Action, og er et hårrejsende bud på nutidig dansk jazz. Gruppen er et sammenkog af dansk (og lidt svensk og amerikansk) topklasse, og musikken er trukket ud af pianisten Jacob Anderskov's hjerne, og hvor er det fedt. Anderskov har tænkt over sagerne, intet er tilfældigt i kompositionerne (tror jeg ikke), og arrangementerne er helt sikkert udtænkt i forhold til de enkelte musikere. Det drejer sig om musikere som tør og kan tage et selvstændigt ansvar for deres del i musikken. Jeg tøver ikke et øjeblik med at anbefale denne plade, som inkluderer Kasper Tranberg på trompet, Laura Toxværd, Ned Ferm og Anders Banke på saxofoner og beslægtede blæsere, Peter Dahlgren på basun, Jeppe Skovbakke på bas og Rune Kielsgaard på trommer. Anderskov Accident startede deres sommerturné på Spot11 festivalen i Århus, hvor dem som blev under hele koncerten (der var en del, som ikke var musikmodne nok til at overgive sig til Anderskovs finurlighder) fik sig en ordentlig en på jazzforståelsen. Du kan læse Gaffa's fine anmeldelse ::HER::
Anderskov Accident spiller på Vancouver Jazzfestival i Canada (i den forløbne weekend) og selvfølgelig i København. Ed Thigpen Scantet spiller iøvrigt også på Vancouver festivalen.
Du kan læse mere om Vancouver jazz festival i magasinet Earshot, som ellers mest beskæftiger sig med Seattle's jazzscene. Du kan downloade hele molevitten ::

KortJazzNyt

Hvis jeg kunne få lov til, at sammensætte et drømmeorkester for en aften, så er GinmanBlachmanDahl feat. Palle Mikkelborg tæt på, at være det ultimative. Gudhjælpemig om denne drømmekvartet ikke sætter hinanden stævne d. 4. juli på Jazzhouse. Jeg håber (og tror) at DR er tilstede med båndoptageren, og iøvrigt håber jeg også at det ikke er en engangsforestilling.

Simon Spang-Hanssen, musiker, komponist og billedkunstner, udstiller i Jazz Kælderen i København fra onsdag den 1. juni til den 31. august 2005. Udstillingen har titlen Signs and Rhythms og viser en samling af oliemalerier, gouache og tegninger. Simon Spang-Hanssen spiller selvfølgelig selv ved ferniseringen.

KortJazzNyt

Ginman uden DeLuxe, Blachman, Dahl og Mikkelborg (foto fra www.ginman.dk)
Programmerne til Aarhus Internationale Jazz Festival og Copenhagen er offentliggjort. I det følgende kigger jeg lidt på den elektronisk inficerede del af prgrammerne. I København er der genbrug af to navne fra Roskilde Festval 2004, nemlig norske Bugge Wesseltoft og britiske Matthew Herbert. De optræder begge på festivalen under festivalen: Future Sounds of Jazz. Jeg bliver nødt til, at nævne at TDC er sponsor for arrangementet (hvilket er fint), men at de samtidig reklamerer med at man købe musikken på TDC's musiksite er en overdrivelse. Man kan købe to albums med Bugge Wesseltoft, et enkelt nummer med Matthew Herbert (et remix) og intet med de to danske indslag. Du kan læse mere om eventen ::HER:: Ved begge koncerter suppleres de med danske kunstnere, nemlig Ginman DeLuxe og Efterklang Sidstnævnte optræder også på Spot festivalen og Roskilde Festivalen.
Ginman DeLuxe rummer en finurlig blanding af musikere, som har arbejdet med både Jesper Thilo (Olivier Antunes på piano), Malk De Koijn (Tue Track på pladespiller), Povo (Lars Vissing på trompet), Dicte (Kristoffer Sjelberg på trommer) og Clark Terry (Lennart Ginman på bas).

Ginman DeLuxe spiller ligeledes på Aarhus Internationale Jazz Festivals afdeling, der kaldes Elektronisk Jazzjuice 05. De holder til på musikcafeen og der præsenteres en bred vifte af nye og spændende navne, med mere eller mindre elektronik i bagagen. Af optrædende kan bl.a. nævnes: August Engkildes (the man formerly known as bassplayer) E.P.O. , Århusianske og tidligere rockmusiker og nuværende minimalist Sofus F, svenske Midaircondo, engelske Shitmat og mange flere.

I København er der mulighed for at høre mere end de førnævnte indenfor elektronikken. Hess is More (med Mikkel Hess), Susi Hyldgaard , dansk/svenske Television Pickup, Malkin Zany, Povo, Autofant, Miss Claudia & Pornorama, Emil de Waal + og sandsynlivis flere andre, de nævnte var dem, jeg lige umiddelbart kendte.

The Bad Plus Koncert på Train 23. maj 2005

Ethan Iverson på Train d. 23. maj 2005

Den forløbne uge bød på besøg af to af amerikansk jazz's bedste bud på moderne jazztrioer. The Bad Plus spillede på Train i mandags og Jason Moran & The Band wagon spillede på Jazzhouse i torsdags. Politikens Boris Rabinowitsch er ikke begejstret i anmeldelsen af koncerten med Jason Moran. Jeg var der ikke, så måske har manden ret? Jeg er ikke overbevist.
Nå, men jeg havde fornøjelsen af at høre The Bad Plus hele to gange på Train i mandags. Om eftermiddagen havde Aarhus Internationale Jazz Festival indkaldt til pressemøde, hvor The Bad Plus spillede fire numre for den indbudte presse, festivalfolkene og nogle få hang arounds (mig). The Bad Plus optræder ikke på Jazzfestivalen, men når de nu alligevel var i byen...Når man, som jeg er opvokset med en (u)sund blanding af rock,jazz og diverse, rammer The Bad Plus lige der, hvor det bliver rigtigt fedt. Deres referencerammer er meget brede, de er jazzmusikere, men de har lyttet til alt muligt andet, ved siden af. Trommeslageren David King er ikke bange for at smide nogle fire fjerdedels rockrytmer ind i musikkken, og det sker ganske ofte, at han gør det, men så kun som et delelement af en større sammenhæng. Pianisten Ethan Iverson spiller i perioder som var han koncertpianist, der skal levere et klassisk klaverværk med bulder og brag. Bassisten Reid Anderson svinger mellem pizzikeret uptempo og det helt store twang. Intet virker helligt for de tre musikere. Om eftermiddagen spillede de tre numre fra deres to seneste studieplader, Big Eater, Dirty Blonde og And here we test our powers of observation, for til sidst at spille Queens We are the champions, et nummer som er blevet spillet alt for ofte på stadions over hele verden, et nummer jeg slet ikke gider at høre. Men The Bad Plus vil det anderledes, de starter ud med det mest mærkværdige intro/stunt, som jeg har set udført af en jazztrio. David King sad med to dimser, jeg ikke kunne identificere, han fedtede med dem bag trommer, hvor de udstødte små feedbacklyde. Pludselig bruger han dimserne til at slå blidt på bækkenerne. Nu kan jeg endelig se hvad det var han sad med. De var to E.T. figurer! Iøvrigt er det først et langt stykke inde i nummeret at jeg kan høre at det er We are the champions, de spiller, og det er med fuld knald på, at den kendte melodi bliver leveret.
Om aftenen, på det meget lidt fyldte Train, spillede The Bad Plus en koncert med lutter nye numre. En sand fornøjelse at høre, at de allerede nu, har materiale nok til endnu et par plader. Det første nummer var en opvisning udi fragmenteret rytmik, efterfølgende fortsatte de ud på en rejse, hvor alverdens musikalske destinationer blev besøgt. The Bad Plus er noget nær, det mest geniale, som jeg har hørt fra USA i årevis, deres force er at, de i kraft af, at de spiller så meget sammen, kommer til, at fungere som en meget sammenhængende trio, der er ikke nogen der stikker mere ud end de andre. Måske snarere drejer det sig om, at de alle tre stikker lige meget ud, og det er rigtigt meget.
Har du lyst til, at se dem live, har jeg fundet den her koncert, som er et par år gammel. Der er desuden interviews med de tre medlemmer.
Du finder koncerten ::HER::

KortJazzNyt

På Oscar Peterson's europæiske sommerturné afløser den canadiske bassist David Young, Niels Henning Ørsted Pedersen. David Young har før turneret med Oscar Peterson. Derudover har han arbejdet som bassist i symfonioorkestre i Winnipeg, Hamilton og Edmonton. Hans Jazz CV inkluderer også arbejde med Oliver Jones, Chuck Mangione etc.

På den tyske jazz hitliste Musikmarkt Jazz top 30, indtager Gitte Hænning 18. pladsen, med pladen Meets Kenny Clarke & Francy Boland. En gammel sag, som blev genudgivet for nylig, pladen har et snert af kultisk hipnes over sig, da den blev udgivet på det tyske selskab MPS. Nu bliver det så spændende at se om hendes nye indspilning Jazz også dukker op på hitlisten. Førstepladsen indtages iøvrigt af sangerinden Rebekka Bakken, som er skarpt forfulgt af to svenske konstellationer, Viktoria Tolstoy og e.s.t.

D. 23. juli optræder Toots Thielemans på Stockholms Jazzfestival med stjerneorkestret Johnny Griffin, Albert Tootie Heath, Mads Vinding, Lisa Nilsson, Niels Lan Doky og Didier Lockwood bag sig. Samme konstellation optræder også i Tivoli d. 1. juli under titlen Between a smile and a tear (titlen på Niels Lan Doky's Montmartrefilm)
Er du jazzarkæologisk interesseret, har jeg fundet et herligt link. www.radiolovers.com Her er det muligt at høre gamle radioshows med bl.a. Artie Shaw, Louis Armstrong, Jimmy Dorsey og Benny Goodman. Lyden er autentisk, og musikken er meget anbefalelsesværdig. Vi er tilbage i 30'erne. Dit humør bliver ihvertfald ikke ringere efter 20 minutter i selskab med Artie Shaw's orkester.

KortJazzNyt

Der er skrevet mange mindeord om NHØP, og jeg havde egentlig også tænkt mig at skrive noget. Men det ville blive det rene vand. I hvertfald efter, at jeg havde læst Boris Rabinowitsch's stykke i Politiken. Du kan læse den ::HER::

En læser af min blog, gjorde mig opmærksom på Oscar Petersons mindeord, som du finder ::HER:: Tak for tippet!

En ting som har slået mig, i tiden efter NHØP's død, er hvor meget han betød for min jazzforståelse. I de senere år har jeg ikke lyttet meget til NHØP, men han har jo heller ikke udgivet særligt meget. Da jeg begyndte at lytte til jazz i midten af firserne, var han en central person på min pladespiller. Heart to heart, pladen med NHØP, Palle Mikkelborg og Kenneth Knudsen fangede mig fuldstændigt. Da jeg genhørte den fornylig, opdagede jeg den lige linje der var imellem den og nogle af mine nutidige favoritter, Nils-Petter Molvær og Arve Henriksen, som også blander det organiske og akustiske med det elektroniske og sfæriske. Jeg hørte trioen flere gange live, og blev i samme periode vild med Niels Lan Doky via pladen The Target, hvor NHØP i selskab med Jack DeJohnette bakkede den unge Doky op. Doky oplevede jeg også live med NHØP, dog uden DeJohnette. Det interessante ved de to eksempler er, at de viser noget om NHØP's musikalske spændvidde. Ofte fokuserer man, ikke uden grund, på medlemsskabet af Peterson trioen eller NHØP's bearbejdninger af danske sange. Men NHØP var så meget, og derfor tror jeg at rigtigt mange jazzfans har lignende historier som min. Specielt hvis jazzforelskelsen begyndte i 60'erne, 70'erne eller 80'erne.

Mp3'ere er en fed ting. Jeg har lige købt en lille Creative MuVo N200, som kan rumme 1 GB. I denne uge har jeg bl.a. lagt følgende ind på monstret.
Marcus Miller: Silver Rain
Lea De Laria: Double standards
Keith Jarrett: My song
Charlie Hunter: Friends seen and unseen
Sidsel Endresen: Undertow
Troublemakers: Doubts and convictions.
Charles Earland: Live in concert
En del af ovenstående er erhvervet via www.emusic.com for et latterligt lavt beløb.

I denne uge giver jeg jer det bedste MP3 link ever!
Det formidable jazzmagasin Jazztimes, er begyndt at lægge gratis MP3'ere ud på deres site. For tiden kan man bl.a. finde Sonny Rollins, Tord Gustavsen, Phil Woods, Vijay Iyer, Chuck Loeb etc. Det eneste de kræver er, at man registrerer sig med, med sin E-mail adresse.
God fornøjelse!! ::HER::

KortJazzNyt

Brian Mikkelsen udpegede for nylig sine kanon udvalg. Set med jazzøjne, bliver der nok ikke budt på det store. I USA har The Library of Congress lavet deres bud på en liste over de 50 vigtigste indspilninger i USA. På listen findes bl.a. Fats Wallers Ain't misbehavin', Coleman Hawkins' Body and soul, Dizzy Gillespie Big Band's Manteca (indspilningen fra 1947 med Chano Pozo), John Coltrane's Giant steps (og ikke A love supreme) og The girl from Ipanema med Getz, Gilberto & Jobim. Du kan se hele listen ::HER:: , hvor den nyeste indspilning iøvrigt er fra 1991. Det drejer sig om Nirvanas Nevermind. Der er hverken Armstrong, Ellington eller Davis på listen. De blev nemlig allerede udpeget i 2002. Den liste kan du se ::HER:: Listen blev ligeledes lavet i 2003, den finder ::HER::

Triot, trioen med det ekstra T og gæstebesøg af John Tchicai på CD'en Sudden happiness, bliver anmeldt i Jazztimes' aprilnummer, hvor de bl.a. skriver: "Triot plays an unfussy, Ornette Colemanish kind of freebop. The rhythm section is fine; Pasborg and Munch-Hansen obviously know their Ed Blackwell and Charlie Haden...This is good stuff- nothing flashy, but big-hearted and swinging."

Kommende CD & DVD Udgivelser

Maj
Carsten Dahl: Copenhagen Aarhus, dobbeltCD med solopiano, Dahls debut på Deutsche Grammophon.

The Bad Plus: Blunt object, Live in Tokyo, behøver jeg at sige mere??!

Björk: Medulla DVD, skelsættende CD, med billeder på.

Van Morrison: Magic time, Hvad mon han finder på denne gang?

Palle Mikkelborg: To whom it may concern, dobbeltCD, opsamling med 16 numre på CD1, heraf 2 nye, den ene er Gasolin's Kloden drejer stille rundt, som Mikkelborg lavede orkesterarrangement, her er den i Mikkelborgs udaggve blevet til The quiet turning of the earth. CD2 indeholder en koncert fra Montmartre 1982, med Mikkelborgs fusionsgruppe Entrance.

Beady Belle: Closer, det norske "jazz"hit med sangerinden Beate S. Lech i forgrunden. Hun kom iøvrigt closer på bassisten i bandet, Marius Reksjø, og er blevet gift med ham.

Keith Jarret: Radiance, Jarretts første soloplade i 10 år. Det er en optagelse fra Osaka og Tokyo, oktober 2002, senere på året udsender ECM en DVD med hele koncerten fra Tokyo, som var hans 150. optræden i Japan. Jarrett bliver iøvrigt 60 år i næste uge.

Joe Lovano: Joyeus encounter, Lovano's 17. udgivelse på Blue Note. Denne gang med Hank Jones, Paul Motian og George Mraz.

Joshua Redman Elastic Band: Momentum, Redman's samarbejde med Sam Yahel, suppleret med Brian Blade og Jeff Ballard på trommer.

SF Jazz Collective: SF Jazz Collective, Joshua Redman er flyttet hjem til San Francisco fra New York. Sådan lyder resultatet, med bl.a. Nicholas Payton og Renee Rosnes

Juni
Lou Reed: Spanish fly DVD, ikke en skid med jazz at gøre, men jeg glæder mig til at se Lou på torsdag i Århus, og altså også senere på denne live DVD

Terence Blanchard: Flow, produceret af Herbie Hancock

John Scofield: That's what I say, The music of Ray Charles

Eddie Palmieri: Listen Here

Bill Charlap: Bill Charlap Play Gershwin: The American Soul

NHØP ER DØD

Den største dansk jazzmusiker nogensinde, bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen er død.
Hans død kommer fuldstændigt bag på mig, og jeg er meget chokeret over nyheden.
Jeg vender tilbage med mindeord om en allerede nu, meget savnet musiker.
Du kan indtil da, bl.a. læse mere ::HER:: på DR's site.

DMA Jazz 2005

Vinderne blev fundet ved festen i fredags på Vega
Årets Nye danske jazznavn: Christoffer Møller for pladen San
Årets danske vokal jazzudgivelse: Tys Tys og Maria Laurette Friis for pladen Go Get Some
Årets danske crossover jazzudgivelse: Autofant for pladen Family
Årets danske jazzudgivelse: Frederik Lundin Overdrive for pladen Plays The Music Of Leadbelly: Belly Up
P2 Prisen: Peter Fuglsang
IFPI Prisen: Arnvid MeyerJazz Special prisen: Søren Siegumfeldt og String Swing for pladen Blue hat

Copenhagen Jazz Festival in Berlin" er en 4-dages festival i april, som går ud på at præsentere berlinerne for en miniversion af Københavns årligt tilbagevendende sommerbegivenhed, Copenhagen Jazz Festival.
Med en kombination af gratis koncerter på offentlige steder, klubkoncerter samt store koncerter med internationale navne, har Copenhagen Jazz Festival i mere end et kvart århundrede sat sit musikalske præg på den københavnske sommer, og i slutningen af april kommer den danske festival så på et 4-dages besøg i Berlin. Her vil en håndfuld af øjeblikkets bedste danske jazzmusikere blive præsenteret på henholdsvis jazzklubber, S-bahn-stationer og ikke mindst Den Danske Ambassade i Berlin, hvor der onsdag d. 27/4 er officiel åbning og koncert med den internationalt anerkendte percussionist Marilyn Mazur og dennes gruppe "Future Song".
Det overordnede formål er at gøre berlinerne opmærksom på Copenhagen Jazz Festival som "udflugtsmål", men bestemt også at vise hvad dansk jazz kan præstere i disse år – og det er jo som bekendt en hel del...
Copenhagen Jazz Festival in Berlin" er en del af Urban Art Stories og er arrangeret af Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med Dansk Jazzforbund.
Udover Mazur optræder Attaboy, Anderskov Accident, Mold, Tys Tys, Ibrahim Electric, Susi Hyldgaaard "Blush", Lovedale, Kasper Villaume Trio og Carsten Dahl Solo i Berlin.
Ovenstående historie er neglet fra www.bandlist.dk

Jaga Jazzist

Den norske gruppe Jaga Jazzist har udsendt et nyt album, What we must. Pladen er blevet rost til skyerne af en enig norsk presse. I denne uge er pladekøbernes dom også faldet. Pladen har indtaget 6. pladsen på norske hitliste (deres forrige album The Stix var helt oppe på 3, pladsen i 2002). Jaga Jazzist består af 10 medlemmer og har eksisteret i 9 år. Lars Horntveth, som skriver hovedparten af numrene, var dengang 14 år gammel. Udover megen elektronik spiller musikerne på trompet, guitar, bas, vibrafon, tuba, trommer, tenorsax, fløjte og basun. Instrumenter som vi ofte ser i jazz sammenhæng. De musikalske inspirationskilder er mangesidede. Ligefra Sonic Youth til Kronos Quartet over Brad Mehldau og Supersilent. Du kan besøge deres site ::HER:: hvor du både finder MP3'ere og videoer, samt en lang turnéliste, der desværre ikke bringer dem til Danmark i denne omgang.

Copenhagen Jazz Festival 2005

Idag har Copenhagen Jazz Festival offentliggjort det absolutte hovednavn. Det er Chick Corea & Touchstone, som jeg skrev for noget tid siden. Dog skal koncerten ikke foregå i Glassalen, som jeg skrev, men i den nye Opera. Du kan læse mere på Copenhagen Jazz Festivals site ::HER::

Operaen bliver ligeledes ramme om to andre koncerter. Vokajazzen står i højsædet, når Madeleine Peyroux og Curtis Stigers indtager scenen d. 8. juli. Tidligere på ugen vil operaen være vært for et 25 års jubilæum. Pierre Dørges Jungleorkester har sølvbryllup, og fejrer det med et gæstevisit af Yusuf Lateef. Lateef, som nok er den eneste, der har svunget obo'en i jazzen, bliver 85 år til oktober, så det er en ældre herre der indtager scenen sammen med evigtunge Pierre Dørge.

På Studenterhuset er der mulighed for, at opleve den sprudlende del af den danske jazz, repræsenteret af bl.a. Hess Is More, Delirium, Lovedale, BodaBoda Duo, Jeppe Gram Trio feat. Ned Ferm & Anders Christensen, Kresten Osgood / John Tchicai / Nicolai Munch-Hansen, Bandapart, Slaraffenland, Nicolai Munch-Hansen5, Fjernsyn Fjernsyn, Il Bastardo, Dynamite Vikings, Anderskov Accident, Matthew Garrison / Niclas Knudsen / Anders Mogensen etc. Det er jo som kæmpeæske fyldte chokolader, hvor der kun stykker man kan lide. Gad egentlig vide om der findes en kvalmegrænse for jazz, ligesom for chokolade?

Hvad med Povo? Jo, de er med. De spiller på Nordatlantens Brygge ons d. 6. juli kl. 21:00.

Jeg vender selvfølgelig tilbage med mere nyt, når der er nyt at melde.

GinmanBlachmanDahl på DVD

GinmanBlachmanDahl er i denne uge aktuelle på Copenhagen Jazzhouse. Indenfor kort tid, vil de også være aktuelle på DVD. Et gammelt samarbejde med tenorsaxofonisten Thomas Agergaard er genoptaget (de 3 var med i Thomas Agergaard Quartet, som udsendte Testing 1-2-3-4 i 1998 på Blachmans ManRec). Universal udsender en koncertDVD med GinmanBlachmanDahl feat. Thomas Agergaard på et tidspunkt.

Nyt med Sonny Rollins

D. 30 august udsender Milestone et nyt livealbum med Sonny Rollins. Pladen Without a song (the 9/11 concert) er en optagelse fra The Berklee Performance Center i Boston d. 15. september 2001.
Den 11. september 2001 opholdt Sonny Rollins sig i sin Lower Manhattan lejlighed, og blev dagen efter evakueret, sammen med andre beboere, da man på daværende tidspunkt, mente at det var for farligt, at opholdt sig der.
P.g.a. de følgende dages flyveforbud, kørte han i bil til koncerten i Boston. En følelsesladet koncert, hvor han blev hjulpet af Clifton Anderson på basun, Stepehen Scott på piano, Bob Cranshaw på bas, Perry Wilson på trommer og Kimati Dinizulu på percussion.
På tracklisten finder vi bl.a. Global Warming, A Nightingale Sang in Berkeley Square, Why Was I Born og Where or When.

Nu har min blog eksisteret i 1 år.

Et udsnit af pladesamlingen
Nu har min blog eksisteret i 1 år. Det er stadigvæk sjovt, interessant, overraskende, udviklende og spændende at lave den. Jeg startede ud, uden egentlig slagplan, og har det stadigvæk ikke. For jeg skriver kun om det, som jeg synes er sjovt. Jeg vil selvfølgelig gerne takke alle jer, som læser min blog og ikke mindst jer, der besøger den jævnligt.
Jeg har fået en del rigtig god og positiv respons fra det professionelle danske jazzmiljø. Det var et af mine små mål, at komme i kontakt med musikerne, og være med til at promovere den danske jazz på nettet. For udbuddet af danske jazzsider er ganske pauvert.
Siden er i løbet af det år blevet besøgt 7500 gange. Der findes dem som måske har min side under deres foretrukne, men der findes også rigtig mange som kommer ind på min side via Google. Ikke overraskende er det ordet MP3, som er nummer et på hitlisten over søgeordene.
En lille pudsig historie er den om Fini Høstrup. Jeg skrev kort efter min start, en anmeldelse af hans plade So gentle, og det er stadigvæk den eneste anmeldelse af den plade, der findes på nettet. Jeg har haft 70 besøg via Googlesøgninger alene p.g.a. den anmeldelse.
Da jeg skriver på dansk, er over 80% af mine besøg selvfølgelig danske, men der er da sneget sig lidt nordmænd og svenskere forbi, og en pæn sjat fra USA.
Jeg har efterhånden fået skrevet en del anmeldelser, de befinder sig som regel i den positive ende af skalaen. Dette skyldes primært, at det her er en fritidsinteresse, og hvis pladen er noget hø, jamen så gider jeg simpelthen ikke at bruge tid på den. Selvfølgelig kan der være nogen, som trænger til en fortjent opsang, men da jeg har arbejde, familie, hus etc. som der også skal bruges tid på, så prioriterer jeg altså at bruge min sparsomme tid foran skærmen på noget positivt.
Jeg håber fortsat på, at høre fra jer, hvis I har noget spændende at fortælle om jazzmusikken.

Keith Jarrett på North Sea Jazz

Den hollandske jazzfestival North Sea Jazz fejrer 30 års jubilæum i år. De fejrer det med en "special 30th anniversary concert", hvor det er med Keith Jarrett, Gary Peacock og Jack DeJohnette i hovedrollerne. Har du mod på, at tage til Holland d. 6. juli, kan du nå det endnu, billetsalget starter nemlig på lørdag d. 9. april. Du kan se mere ::HER::

Jeg skrev for nylig om, at der er Compilation fra Jazzclub Loco på vej. Det er der også. Men den indeholder kun tre af orkestrene, som kom gennem Loco's nåleøje. De udsender nemlig de fire andre bands på hver deres plade. Heriblandt Moskus, som lige har været i studiet. Moskus består af Mikkel Ring på guitar og Christian Skjødt på trommer. De havde derudover Petter Dahlgren på basun, Robert Cole Rizzi på Baryton guitar og elektronik og Martin Klapper på elektronik med i studiet. Pladerne udkommer omkring d. 25. juni.

Nyt album med The Bad Plus

Til maj udkommer der et nyt album med The Bad Plus, Blunt Object Live in Tokyo. Et album med nyt og gammelt materiale, indspillet live sidste år i Tokyo. Er det ikke nok med en liveplade, spiller The Bad Plus på Train i Århus d. 23. maj.
Om jeg glæder mig!? Det tror jeg nok, jeg gør!!

Chick Corea hovednavn på Copenhagen Jazz Festival

Chick Corea spiller i Tivolis Glassalen d. 6. juli, med bandet Touchstone. Musikerne er taget fra Paco De Lucia's band, og Corea signalerer hermed, at han vender tilbage sine spanske inspirationskilder. Du kan læse mere ::HER::

Carsten Dahl på Deutsche Granmmophon

Universal Music har signet en eksklusiv kontrakt med Carsten Dahl, så der fremover kommer en række spændende nyudgivelser med Danmarks (Europas?) bedste jazzpianist på Deutsche Grammophon.
Aftalen med Deutsche Grammophon er unik, ved det, at det er første gang en jazz pianist udkommer på verdens ældste pladeselskab.
Første udgivelse, der har release 2. maj, er ”Copenhagen - Aarhus” der består af 2 koncertoptagelser fra henholdsvis Tivolis koncertsal og Musikhuset i Aarhus.
Til oktober kommer så næste solo album ”The Rainbow Studio Sessions” og 2006 kommer Carsten så med sit bud på Bach’s Goldberg-Variationerne. Dermed kommer Carsten i selskab med en perlerække af pianister (Wilhelm Kempf, Rosalyn Tureck og Andrei Gavrilov), der har indspillet dette hovedværk i klaver litteraturen på Deutsche Grammophon.
I slutningen af april og starten af maj skal Carsten spille solo koncerter i Berlin og resten af året er Carsten på en stor Danmarks turne.

Povo: We are Povo (Raw Fusion)

Povo ligner ikke noget vi kender i dansk jazz, skal de sammenlignes med nogen er det f.eks. svenske Koop, italienske Nicola Conte (som med lækker hånd har remixet pladens sidste nummer You are) eller japanske Kyoto Jazz Massive, og igen er Povo sig selv. Povo er rendyrket klassisk jazz, som Clifford Brown eller Art Farmer. Povo er coolness, og provokerende smarte designede beats. Povo er ikke forhistorisk. Povo er ikke electronica. Hvis du ikke er med, så lyt til dem alligevel. Povo er et univers af nutidig dansabel organisk og frisk musik, med håndværket og respekten for jazzhistorien godt indarbejdet.


DJ Wunderbaum (som nu foretrækker at hedde Anders Andresen) og Lars Vissing har begået en genistreg. Efter at have udsendt flere 12” singler er der endelig kommet en hel plade med dem. Pladen er først og fremmest Vissing og Wunderbaums, men de har allieret sig med en lang række danske jazzmusikere og enkelte udenlandske, bl.a. er pianisten Heine Hansen gennemgående på hele pladen, ellers er mange af musikerne inde over 2-3 numre. F.eks. Ed Thigpen, Fredrik Lundin, Trine Lise Væring, Lennart Giman, Bastian Sjelberg o.m.a.

Jeg vil ikke tøve med at anbefale denne plade til både novicer og hardcore jazzfans, begge grupper vil finde spændende ting på pladen. Jeg har dog et par ting, jeg undrer mig særdeles meget over. Nummeret Good & Bad optrådte for 2 år siden på The Orchestra’s CD Beats and big band, hvor den var krediteret Harold Land, arrangeret af Peter Jensen og med beats af Brillant Corner (Lars Vissing), dengang hed nummeret George’s Dilemma. Nu bliver forvirringen først total, for Harold Land har aldrig lavet George’s Dilemma. Det er derimod Clifford Brown. Jeg synes at Povo befinder sig på grænsen af tyveri, når de krediterer sig selv for George’s Dilemma, hvilket de gør på We are Povo, også i øvrigt giver den en anden titel, Good and bad.
På nummeret Ed the Bull befinder de sig nok indenfor lovens grænser om at låne, for det er ikke Moanin’ de spiller, men for dælen, hvor det lyder som den. Et tredje nummer Uam uam er heller ikke deres egen, men denne gang har de skrevet de rigtige komponister på; Art Farmer og Quincy Jones, som dog kaldte nummeret Mau mau. De er vist nogle rigtige filurer, de Povodrenge, som med netop Uam uam har opnået et mindre undergrundshit, nummeret er indtil videre med på mindst 6 internationale compilations.

Jeg tror at Povo bliver ”store”, ligenu ser det ihvertfald fornuftigt ud, de bliver udgivet af svenske Raw Fusion, som har gode internationale kontakter, og forstår at få dem ud på de vigtige markeder, som f.eks. det japanske og italienske, hvor man i nogle år har haft smag for netop denne type musik. Desuden er musikken oplagt til, at blive fremført live, og det har Povo såmænd også allerede gjort, dog kun i Sverige indtil videre. Men gad vide om ikke om både Copenhagen og Århus jazzfestivalerne skal have Danmarks mest hotte jazznavn på plakaten.

Messingblæs, programering og beats: Lars Vissing
Programering og beats: Anders AndreasenVokal: Trine Lise Væring, Katrine Madsen, Mark Linn
Bas: Bastian Sjelberg, Lennart Ginman
Piano: Heine HansenTrommer: Rasmus Kihlberg, Ed Thigpen, Mikkel Hess, Frands Rifbjerg,
Bas klarinet: Peter FuglsangFløjte og sax: Pelle Fridell, Fredrik Lundin,
Percussion: Ole Kibsgaard

Svend Asmussen på bog og CD

Den nu 89-årige og stadig aktive jazzviolinist fortæller »Inden jeg glemmer det!« sine erindringer til Ellen Bick Meier. Det er et generøst, muntert og indimellem også melankolsk fortalt stykke danmarkshistorie fra en mand, der som regel har syntes at færdes sorgløst i tilværelsen. Dette lyse livssyn fik dog et alvorligt knæk, da tyskerne i efteråret 1943 smed ham to måneder i fængsel. Ellers hører vi om opvæksten i det velhavende grossererhjem på Østerbro og den første optræden for et publikum allerede som tolvårig. De næste over 70 år spiller han overalt i Danmark, Skandinavien og resten af verden i selskab med bl.a. Leo Mathisen, Josephine Baker, Victor Borge, Alice Babs, Gerda og Ulrik Neumann. Bogen er udgivet af Gyldendal, og koster 299,-, der er CD indlagt.

Kommer Oscar Peterson til København?

Oscar Peterson er i Europa i sommerens festivalsæson, hvor han bl.a. spiller på North Sea Jazz Festival, Montreux Jazz Festival, Umbria Jazz Festival, Vienne Jazz Festival og flere koncertsale. Nu er jeg selvfølgelig ude i det rene gætteri, men der er rigeligt med huller i hans turnéplan, til at han kunne kigge forbi København under jazz festivalen. CJF plejer først at offentliggøre deres program senere, og jeg gad nok vide om ikke Oscar kommer forbi sammen med NHØP, Ulf Wakenius og Alvin Queen. Ja, man fristes jo næsten til, at sige at det ville være ondt overfor det københavnske jazzpublikum, hvis han ikke gjorde. Men han er jo helt sikkert også blandt de vildt dyre drenge.

Yoyooyoy på billede

I weekenden spiller Fjernsyn Fjernsyn på Stengade 30. De er en del af kunstnerkollektivet Yoyooyoy.
Fjernsyn Fjernsyn er freeformnoisejazzrock, inspirationskilderne er så forskellige som Stockhausen, Ayler og Sonic Youth. Du kan læse mere om dem på Jazzclub Loco's site ::HER:: og på yoyooyoy's site ::HER::, hvor du også kan høre musik med dem, og flere andre fra kunstnerkollektivet, bl.a. Kirsten Ketsjer, som er blandt de syv orkestre som Loco har udvalgt til den compilation, de udsender i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.
De andre orkestre som kom gennem juryens nåleøje var: Moskus, Babakarej, Slutspurt, Jajasoo, Absolute Zero og Ude Nu. Alle orkestrene skal også optræde i forbindelse med jazz festivalen.

Ny Jazzklub i Berlin

Berlin får en ny jazzklub, der hedder Verve Club og holder til i Spindler und Klatt's lokaler. Klubben afholder arrangementer den sidste onsdag, hver måned. Klubbens første koncert afholdes d. 3. marts, hvor det er Lizz Wright, der står på scenen.Kunstnerne som optræder i klubben, vil selvfølgelig kun være Verve kunstnere. I april er det debutanten Philipp Weiss, der står på scenen, sammen med Steve Kuhn Trio. Verve udgiver en sampler i forbindelse med åbningen. Læs mere ::HER::

Jazznyhed

Dansk Jazz Forbund har redesignet deres site, hvor de har tilføjet muligheden for at søge på danske jazzudgivlser. Søgningsmulighederne er dog meget begrænsede. Søger man f.eks. på at ville se alle udgivelser fra 2004, kan man kun få lov til, at se de første 25 udgivelser af 86 mulige. Der er mulighed for, at søge på titel, orkester, pladeselskab eller år. Men det kræver altså at man ved, hvad man skal søge efter. På den måde er det meget svært at opdage det man ikke kender. Men ellers er initiativet da godt, og en start.

En nyhed man kan læse på sitet, er programmet for Danish Music Awards Jazz 2005, hvor der bl.a. er mulighed for, at opleve Alex Riel Trio feat. Hanne Boel, Ibrahim Electric, Malkin Zany, Kurt Rosenwinkel (som efterfølgende er på mini DK-turné, med 2 koncerter), Hugo Rasmussen All Starz, Lovedale etc. i Vega d. 15. april

Fabrizio Mandolini: La Spiga (Dodicilune)

CD'en La Spiga er ikke med i opløbet om at blive kåret som årets danske jazzCD til Danish Music Awards, det kan den slet ikke, da kunsteneren bag pladen er italiener. Desuden er der heller ingen danskere med på pladen. Men den er altså lidt dansk.
Saxofonisten Fabrizio Mandolini er uddannet på Rytmekons, og bor stadig i Danmark, og tak for det, Fabrizio. Mandolini spiller alt- og sopransax. Han får mig til at tænke på Keith Jarretts samarbejde med Garbarek og de andre nordiske musikere i 70'erne, og sørme om ikke Mandolini har fået bassisten Palle Danielsson med i studiet. Et andet nok endnu større scoop, for mig er, at Bjarne Roupé er med på guitar, det er alt for lidt, jeg har hørt denne fantastiske guitarist i de senere år. Mandolini har skabt en varm nordisk og meget vellydende og homogen plade, med adskillige highlights på. Særligt vil jeg fremhæve balladen Mothers, hvor samarbejdet mellem Mandolini og Roupé er helt i top. Desuden skal det nævnes at Paolo Russo spiller piano. Her har vi at gøre med en plade, som i den grad fortjener at lande på mange jazz-feinschmeckeres pladehylder, efter at den selvfølgelig er blevet grovspillet på anlægget.

Fabrizio Mandolini: Sassofoni (eller saxofon)
Paolo Russo: Piano
Bjarne Roupé: Guitar
Palle Danielsson: Bas
Andrea Marcelli: Trommer

Gratis CD

Det engelske Contemporary Music Network, der arrangerer koncertturnéer i England med bl.a. jazz og world music, har lavet en opsamlingsCD, med Dhafer Youssef, Clotaire K og Renaud Garcia-Fons, som bliver sendt til dig uden nogen omkostninger, når du tilmelder dig deres mailingliste. Du kan besøge dem ::HER::

Jazznyhed

Chet Baker (foto: Gorm Valentin)

For nylig udsendte forlaget Per Kofoed en stor retrospektiv fotobog med Gorm Valentins billeder. Den hedder Sort på hvidt og rummer selvfølgelig en masse jazzfotos.
Nu er det også muligt at blive indehaver af et ægte Gorm Valentin billede. På www.lauritz.com er det muligt at købe tyve af Valentins billeder, heriblandt klassiske billeder af Rollins fra Montmartre, Chet Baker og Stan Getz. Vurderingsprisen er på 2000,-

Jazznyhed

Sonny Rollins var i studiet i oktober for, at indspille materiale til et nyt album. Det er efterhånden fem år siden han sidst udgav nyt materiale. Han har stadig kontrakt med pladeselsakbet Milestone, som nogenlunde samtidig med, at mr. Rollins var i studiet, blev solgt til Concord (sammen med hele Fantasy gruppen). Derfor hersker der en vis usikkerhed om udgivelsestidspunkt.

Benjamin Koppel har oprettet hovedkvarter på Valby Langgade under årets Copenahgen Jazz Festival. Han spiller ikke mindre end 9 gange, på to forskellige steder på Valby Langgade under festivallen. Der er også mulighed for at løbe ind i den travle saxofonist andre steder i løbet af festivallen. Du kan se mere ::HER::

Global Motion er i Danmark til både Copenhagen og Aarhus Jazz Festival. Gruppen blev dannet i 1999 af den hollandske tenorsaxofonist Marc Mommaas og pianisten Nikolaj Hess. Idag er gruppen blevet til en kvintet, og de udsender i denne måned nyt materiale.
Down Beat skrev i juni 2004: "Global Motion is always in stylistic motion, spanning bop, ECM-esque soundscapes and free-form chamber dreams"
Du kan læse mere om gruppen og høre musikeksempler ::HER::

Maiken Ingvordsen: Don't be cool (Universal)

Det er sjældent at en dansk jazzplade udkommer på et af de "store" pladeselskaber. Så derfor er det også værd at ofre lidt ekstra opmærksomhed på. Hvorfor er det lige denne plade, som Universal har valgt at udgive? De har selvfølgelig kommercielle hensigter med pladen, men kan det kommercielle og kunstneriske gå hånd i hånd?


Universal har valgt at satse på pianisten (og sangeren) Maiken Ingvordsen, som nok er ukendt for det store publikum. Men kendt af jazzinderkredsen. Det er hendes første deciderede soloplade. Hun har senest arbejdet med sangerinderne Xenia Lach Nielsen og Christine Skou (hende som er ”inde” i Karla i Kaj og Andrea) på mere popprægede projekter. Det er til Ingvordsens fordel, hun har sans for, og erfaring med popgenrens virkemidler, men er først og fremmest jazzmusiker. Den kombination har udløst en plade, som med en god portion held, kan fange det publikum, som ikke har købt en jazzplade siden Doky Brothers sidste CD. Nu hvor jeg nævner Doky’erne, så er det Chris Minh Doky som har siddet bag både bassen og mixerpulten. Det er egentlig et pudsigt valg, for Ingvordsens musik befinder sig i det nordiske musiklandskab, og Minh har i de senere år bevæget sig længere og længere væk fra det nordiske (blev førhen ofte sammenlignet med NHØP), bl.a. via engagementer hos ærkeamerikanske jazzmusikere som Mike Stern og Brecker Bros. Men her må jeg gemme fordommene væk, for Minh har aldrig lydt mere nordisk endsige dansk i hans behandling af bassen. Minh har en stor og fyldig lyd, som er meget tiltrækkende. Minh har tillige inviteret en af sine New Yorker venner med på pladen, George Whitty som spiller orgel på 3 numre, ikke af den funky slags, men som stemningsskabende element.

Ingvordsen har med denne plade fået en fantastisk mulighed. Bare det at pladen udkommer på et stort pladeselskab betyder ekstra megen opmærksomhed fra pressen. Den vil blive anmeldt og omtalt mere bredt end vi er vant til, med danske jazzplader (og min anmeldelse er allerede længere end normalt). Hun forvalter muligheden på næsten pletfri vis. Valget af materiale til pladen er originalt, hun holder sig fra standards, undtaget My one and only love (som hun utvivlsomt synger til sin mand, Kasper Villaume). Ingvordsen har valgt materiale af mere moderne karakter, to svenske af henholdsvis Rebekka Törnqvist og Anders Widmark, samt numre af Pat Metheny og Shawn Colvin. Ellers er det Ingvordsens egne kompositioner og en enkelt sammen med Minh. I Ingvordsens numre, som f.eks åbningsnummeret Bruce, skinner det nordiske lys (eller lyd om man vil) igennem. Men hvor man ofte tænker på nordiske lyd, som noget der udspringer af den svenske folkemusik og folk som Jan Johansson, er Ingvordsens musik meget mere lys, let og dansk. Hun har ikke det svenske alvor og tungsind lagt ind. Det er, som pressematerialet skriver, en rigtig forårsplade.

På trommerne er det Anders Mogensen som her er meget afdæmpet, og har en forståelse for den danske folkemusik, i og med han underviser på det Fynske Musik konservatoriums afdeling for selvsamme kunstart. Ingvordsen synger på 5 af numrene på pladen, og hun er ikke nogen stor jazzsangerinde, men til gengæld rammer hun den intime poptone perfekt, og det klæder pladen. Maiken Ingvordsen har skabt en plade som kan fange det store publikum, og det håber jeg, at den gør.

Maiken Ingvordsen: Piano og sang
Chris Minh Doky: Bas
Anders Mogensen: Trommer
George Whitty: Hammond B3 orgel
Du kan lytte til eksempler på musikken ::HER::

Nye plader

MARTS
Maiken Ingvordsen-Don't be cool
-glæd jer, jeg gav hende 5 j'er ud af 6 mulige.

Povo-We are Povo
-jeg glæder mig til at høre denne plade.

DePhazz-Natural fake
-de tyske loungejazzmeisters er tilbage, og snart Danmarksaktuelle.

Varano-Step up
-Morten varano i en efter sigende mere akustisk udgave. Han drager også på turné i slutningen af marts, i det ganske land.

APRIL
Nils Petter Molvær-NP3 Remix
-det er kort siden at han udsendte et livealbum, nu er det tid til et remix af hans seneste studioplade NP3.

Anders Widmark-Hymn-populært navn i det svenske, bl.a. for samarbejdet med sangerinden Sara Isaksson.

Various-Nordic Lounge vol. 3
-de to første var en opvisning i nordisk cool tjekkethed.

Various-Verve Remixed 3
-har jeg nævnt før.....

Sting-Bring on the night
-hov det er da ingen nyhed, jow en lille smule, for det er nemlig på DVD!

MAJ

Carsten Dahl-Copenhagen Aarhus
-endnu en jazzudgivelse på Universal, først Maiken og nu Carsten!. Meget mere om den senere.

Jazznyhed

Vi har set det før, men det er alligevel lidt skægt, når jazzmusikere spiller rock. Senest er bassisten Anders Christensen blevet medlem af Raveonettes, de er lige nu på tur i England. Det kan være at de blev inspireret af Tim Christensen, som har haft Nicolai Munch-Hansen som fast medlem af sit band, i flere år. En anden mindre rocket musiker, Rasmus Nøhr har på sin nuværende turné to tredjedele af bandet Ibrahim Electric med, nemlig Jeppe Tuxen og Niclas Knudsen.

Bassisten Arild Andersen udgiver den 13. april en ny plade på ECM, under navnet Arild Andersen Electra har han skabt en supergruppe bestående af bl.a. Eivind Aarset, Arve Henriksen og Patrice Heral.

Arve Henriksens gruppe Food har udsendt sin sidste plade, Last supper. Trompetisten har fået for travlt med sin solokarriere og andet som f.eks ovenstående, at han har spist det sidste måltid. Pladen er som den forrige, Veggie udgivet på Rune Grammofon. Den engelske saxofonist Iain Ballamy er medlem af gruppen, som blev dannet i forbindelse med Molde Jazzfestival i 1998, og på sine to første plader, udelukkende var akustisk. Det blev ændret med Veggie fra 2002, som endda blev nomineret til en norsk Grammy. Hvad der sker med en anden gruppe, som Henriksen ligeledes er dybt inde i, Supersilent er der for nuværende meget stille om.

Bassisten Dave Holland udgiver i næste uge sit første album, på eget selskab. Han har skabt Dare2 Records efter at han har udgivet musik på ECM Records i over 30 år. Han forlod ECM p.g.a. økonomiske og udgivelsespolitiske uoverensstemmelser. Han understregede at han altid har haft kunstnerisk frihed, men at han i de senere år har haft lyst til at udgive mere end han fik lov til på ECM Records.