Kwella: Embrace (Longlife/Pladekisten)

Anbefalelsesværdig og behagelig
Det er guitaristen Jens Christian Kwella der selv har skrevet syv af de ti kompositioner på den nye udgivelse Embrace. I'll be seeing You, In a  sentimental mood og Weary blues er de andre tre numre. Standards'ene giver et meget godt billede på det der venter i Kwella's egne kompositioner. Han har en gylden lyrisk melodiåre, hvor titler som Onwards, Embrace, Clarity og Darker flot symboliserer noget af det som Kwella står for. Kwella's talenter og evner som guitarist er ofte trukket frem og rost, hvor forskellige jazzguitarister har været nævnt som forbilleder. Når jeg hører denne plade fremstår han nu efterhånden mere som sin egen. Han har fornemmelsen for den klassiske jazz, som den lød i 50'erne med elementer af sigøjnerjazz, swing og bossa. Han er lige blevet udnævnt til Danmarks første lektor i rytmisk guitar, hvilket både indikerer noget om den tekniske og håndværksmæssige kunnen. Men også noget om den mere udefinérbare personlige integritet og feeling, som han i høj grad besidder.
Når en så stærk musiker laver et album, er fornøjelsen endnu større når han allierer sig med nogle lige så stærke musikere. Bassisten Morten Ramsbøl er en ekstra stor fornøjelse som den gennemgående medspiller. Tenorsaxofonisterne Michael Bladt og Christian Vuust har deles om tjansen mens Jacob Venndt på den kromatiske mundharmonika kigger forbi på 3 numre med Toots Thielemans inspireret spil.
Jens Chr. Kwella har lavet en anbefalelsesværdig behagelig plade, der gang på gang imponerer med sit store musikalske overskud.
Jens Christian Kwella: kwella.dk

Mads Vinding Trio: Open Minds (Storyville)

Bassistkapelmesterens høje niveau
 Mads Vinding Trio er et af stederne hvor bassisten Mads Vinding i selskab med klaver og trommer udlever jazzen i sin mest rendyrkede form. Trioen har eksisteret siden 1997 og Vinding er eneste gennemgående medlem. For 2 år siden var jeg helt oppe at ringe over samarbejdet med Morten Lund og Jakob Karlzon på albummet Bubbles and ballads, hvor den nordiske tone blev udfordret. Denne gang har Vinding vendt sin inspiratoriske næse mod USA, hvor han atter er sammen med trommeslageren Billy Hart, som han bla. spillede sammen med i en længere periode i Hank Jones-trioen The Great Jazz Trio. Pianisten er godt nok den franske Jean Michel Pilc men Pilc's base har været New York siden midten af 90'erne - og stilen er amerikansk. Pilc har lavet en række roste trioalbums i eget navn. Så det klassiske trioformat ligger ham på ingen måde fjernt.

Open minds er sammensat som det er set så ofte før med trioalbums. En række standards af den meget velkendte slags: Someday my prince will come, Summertime, My funny Valentine og flere andre kendinge samt nogle originale numre af trioens medlemmer, hvor Vinding bidrager med et enkelt. Pladen lukkes med I skovens dybe stille ro - nummeret som NHØP sammen med Kenny Drew i 1973 vel nærmest gjorde til en dansk jazzstandard.
Musikalsk er Open minds ikke overraskende i særklasse. Billy Hart - der anbefalede Pilc til Vinding - havde sagt til Vinding at Jean-Michel Pilc er på omgangshøjde med Keith Jarrett og Brad Mehldau - to pianister som Hart også tidligere havde spillet med. Når jeg lytter til pladen er det da osse to af de pianister jeg kommer til at tænke på, men Thelonoius Monk har også sat sit præg et eller andet sted.
Det er dog først og fremmest Mads Vindings plade. Han er tilpas meget i fokus til at det lyder som en bassistkapelmesters plade. Tak, Mads Vinding for det høje niveau, som du fortsætter med at stræbe efter.
Mads Vinding: vinding.dk

Carsten Lindholm: Tribute (Gateway) Download

Elektronisk hyldest
 Tribute er trommeslageren, komponisten og produceren Carsten Lindholms personlige hyldest til forskellige musikere der har påvirket og inspireret Lindholm i løbet af hans liv. Over 11 numre hylder han så forskellige folk som Sting, Nils Petter Molvær, Eivind Aarset, John Coltrane, Bill Laswell oa. Guitaristen Eivind Aarset medvirker såmænd i egen person undervejs. Dette album er nok det mest rendyrkede danske nu jazz album i meget lang tid. Jeg bliver banket 10 år tilbage i tiden og lyden af Molvær og Bugge Wesseltoft bliver nærværende. Det er kunstneres album jeg stadig finder frem og lytter på med stor fornøjelse. Hvis Lindholm havde sendt det her på gaden for 10 år siden var han sikret en plads på en af de mange opsamlingsplader der kom den gang med den elektroniske jazz, der gik under navnet Nu Jazz. Carsten Lindholm har lavet en plade med elektronisk jazz indeholdende elementer af ambient og drum'n'bass. Lindholm har godt styr på musikken og arrangementerne, hvor trompetisterne Rene Damsbak og Tav Klitgaard er med til at give den rette nu jazz-stemning.
Man kan godt beskylde dette album - der iøvrigt kun udkommer som download (på iTunes) - for at være bedaget. Det ændrer nu ikke på min lytteoplevelse. Lindholm har lavet noget musik der også peger længere tilbage, som på nummeret Elefantastic, hvor 70'ernes fusion som vi kender den fra danske Entrance er nærværende. Sammen med inspirationen fra den senere elektroniske jazz bliver det et ganske fornøjeligt album.
Carsten Lindholm: carstenlindholm.dk
My Space: www.myspace.com/carstenlindholm

Jens Haack: Smokers lounge (Stunt)

Når smooth jazz krydser klinger med easy listening
De første associationer jeg får, når jeg hører den her musik er min barndoms ture i Føtex sammen med mine forældre, hvor jeg kiggede på de flotte dåser med forloren skildpadde eller høns i asparges mens strygermuzak smøg sig om ørerne på mig. 
Den gamle saxofonhelt fra Moonjam Jens Haack er tilbage med en smooth jazz-plade, hvilket Haack's efterfølger i Moonjam Benjamin Koppel i øvrigt også var sidste efterår. Haack's plade er dog af en anden karakter. Der er knap så meget funk under neglene som hos Koppel. Desuden er DR Underholdningsorkestret alias The Danish Chamber Orchestra indskrevet for at sikre massive mængder fløde.

Der er så herligt mange politisk ukorrekte elementer inkluderet på denne plade. Der er lækker halvnøgen kvinde på coveret, der heldigvis går igen inde i CD-hæftet. Pladen hedder Smokers lounge og stilmæssigt helt ved siden af tidens toneklang. Repertoiret er taget fra den store amerikanske sangbog plus et par enkelte originale. Det præsenteres som ukompliceret og let underholdningsmusik, uden ubehageligheder. Mikkel Nordsø på guitar og Ben Besiakov på keyboards yder selvfølgelig kvalificeret opbakning sammen med de mange strygere. De er alle sammen dygtige håndværkere, der helt sikkert mener det bedste med denne plade. Det ville være forudsigeligt fjollet, hvis jeg gav denne CD høvl, så det lader jeg være med. Jeg vil nemlig ikke være forudsigelig. 
Video: www.vimeo.com/19781586

KortJazzNyt uge 7 2011

Denne omgang nyheder du sidder og læser her, er indlæg nr. 1000 på denne blog. 
 
Onsdag d. 23. februar er der atter jazz på Fermaten i Herning. Det regionale spillested Fermaten er sammen med jazzklubben Moor Jazz og Swinging Europe værter for koncert med Maria Faust Group og indlagt reception i anledning af at Swinging Europe - der står bag European Jazz Orchestra - er flyttet til Herning fra Brande og at jazzklubben Moor Jazz er gået sammen med Swinging Europe og Fermaten i et samarbejde om at præsentere kvalitetsjazz i det midtjyske.
I anledning af alle de glædelige omstændigheder er der såmænd fri entré til arrangementet.
Jeg håber at vi ses!
swinging-europe.dk/page41/page41.html

Det norske magasin Jazznytt er på gaden med et frisk nummer, som kan downloades gratis på deres hjemmeside. Der er selvfølgelig en masse om norsk jazz. Men også en hel del om dansk jazz. Der er anmeldelser af Carsten Dahl's Effata, Ibrahim Electric's Royal Air Maroc (hvor redaktøren Jan Granlie endnu en gang roser Stefan Pasborg for trommespillet, der er af en anden verden) og Niels Lan Doky's Return to Denmark. Desuden er der en artikel om jazzscenen i København med fokus på Copenhagen Jazzhouse og Jazzhus Montmartre.
issuu.com/push_media/docs/jazznytt-01-2011?viewMode=magazine&mode=embed

Helle Keis er specialestuderende på Copenhagen Business School, hvor hun studerer "Management of Creative Business Processes". Hun er ved at lave en undersøgelse af det danske jazzmiljø. Hun har allerede 200 besvarelser men har brug for minimum 500 besvarelser
Helle fortæller om specialet: "at det har til formål at give jazzartister, musikere, spillesteder og producere strategiske anbefalinger i forhold til deres promovering og placering på det danske marked for jazz." For at få det bedste udgangspunkt for specialet har hun brug for viden om, hvem den danske jazzentusiast er. I den sammenhæng bliver de førende jazzklubber og spillesteder og blogs rigtig relevante for hende, da det er der hvor entusiasterne holder til.
Svar på undersøgelsen her: www.surveymonkey.com/s/YBVY3H2

Hvis du har læst disse linjer: "Lars Fiil has delivered the first great record of 2011 and I believe we will be talking about this album again as part of our Best Albums Of 2011 in twelve months. Reconsideration is Highly Recommended." så har du allerede læst anmeldelsen af Lars Fiil Quartet's Reconsideration på den amerikanske blog Jazzwrap, hvis ikke så besøg den her: jazzwrap.blogspot.com/2011/02/lars-fiil-kvartet-reconsideration.html

Green Chimneys: Green Chimneys (Mawi/Gateway)

Meditationsjazz
 Traditionel meditationsmusik - det der også kaldes new age er vel nærmest ikke-musik. Ingen puls og rytme men istedet klangflader der underbygger stemninger og udmærker sig ved at man ikke involverer sig alt for dybt i musikken.
Green Chimneys har en anden fortolkning af meditationsmusik eller meditationsjazz som det så bliver til her. Gruppen ledes af saxofonisten Martin Stender, der sidste år slog sit navn fast med gruppen Girls in Airports. Endnu en gang er det Stender der står i spidsen som komponist og producent. Pladen er delt op i to dele. De tre første numre, første til tredje Journey er med ledsagende tale. Nordmanden Mia Marlen Bergs behagelige stemme (på engelsk) leder lytteren gennem vejrtrækningsøvelser og sender os ud på en visualiseringsrejser.

Det er et meget modigt eksperiment som Martin Stender har realiseret. Jeg bliver ikke helt fanget af de tre Journeys. Men det betyder heller ikke så meget. Musikken kan også høres uden ledsagende tale. Her folder der sig et originalt musikalsk univers ud, der godt kan høres som en selvstændig forsættelse af det Stender startede med Girls in Airports. Enkelheden, gentagne motiver der giver mindelser om minimalistisk musik, afrobeat og ikke mindst en jazzfornemmelse der gennemsyrer det hele er gennemgående elemnter i Green Chimneys.
Martin Stender spiller både tenor- og altsax. Han bakkes op af Emil Jensen på trompet og kornet, Marc Méan på piano, Morten Ankarfeldt på bas og Mads Emil Nielsen på trommer. Dette unge hold er både vellydende og -spillende. En god oplevelse der skaber mange billeder også uden visualiseringsrejserne.
My Space: www.myspace.com/thegreenchimneys

Various artists: Global Units Copenhagen Sessions no. 1 (Global Units) Download

Fængende og fastholdende
 August Engkilde er ikke kendt for at gå slidte veje indenfor musikkens verden. Hans nyeste projekt Global Units tager udgangspunkt i nogle musikalske erfaringer som Engkilde fik, da han spillede i Kina i forbindelse med Expo sammen med kineserne Yan Jun (feedback noise artist) og Tao Yi, freejazztrommeslageren der aldrig før havde spillet et steady beat i sit liv samt VJ'en Casper Øbro. De havde aldrig mødt hinanden før og havde meget forskelllig baggrund. De lavede en koncert der for alle var en positiv øjenåbner. 2. februar åbnede August Engkilde for første gang studiet op i Danmark. Intentionen var at musikere der aldrig havde spillet sammen før skulle møde på tværs af det de normalt spiller. Musikken kunne opleves live i studiet eller via streaming på internettet.

Det blev til fire meget forskellige sessions med musikere overvejende fra jazzen. Thomas Hass, Thomas Agergaard, Ture Larsen, Solveig Sandnes, Trinelise Væring og Jakob Riis er blandt de musikere der kan høres undervejs. Det er blevet til improviseret, eksperimenterende og åben musik der ikke lefler for nogen eller noget. Det her er et interessant projekt der handler om nuet. Musikken og lyden i nuet. Men også fastholdelsen. En fængende fastholdende oplevelse for den lytter der vil bruge tid på, at høre noget som lytteren med garanti aldrig har hørt før.
Musikken er udgivet som download, hvor man betaler det man har lyst til for musikken
Bonusinfo:
D. 2. marts afholdes Copenhagen Sessions no. 2, hvor intentionen er at musikken også videostreames.
Global Units: www.globalunits.net

Seval: I know you (482 Music) LP

Svensk-amerikansk akustisk improjazz
 Lederen af gruppen Seval, den svensk-amerikanske cellist Fred Lonberg-Holm er medlem af improvisations-supergrupper som Peter Brötzmann Chicago 10tet og Vandermark 5. Han er svenskfødt men har boet i USA i mange år. Med gruppen Seval vender han blikket mod Sverige og samarbejder her med svenske musikere med erfaring fra impromusikken. Sangerinden Sofia Jernberg er i kraft af den megen plads hun får, et meget fremtrædende og markant medlem. Hun har markeret sig i duoen Paavo og i sammenhæng med Seval udbygger hun det positive omdømme. Ubesværet blander hun jazzsang og improvisation, så grænserne udviskes.
Patric Thorman på bas, Emil Strandberg på trompet og David Stackenäs på akustisk guitar falder fint ind i Lonberg-Holm's kammermusikalske og improvisatoriske univers. Lige dele melodi og skævhed er med til at bevare min interesse som lytter hele vejen gennem pladen.
Fred Lonberg-Holm: www.lonberg-holm.info
482 Music: www.482music.com

Lynne Arriale: Convergence (Motema) >> Chantale Gagné: Wisdom of the water (Chantale Gagné)

Kvinder ved klaveret
Den amerikanske pianist Lynne Arriale har siden debuten The eyes have it fra 1993 dyrket trioformatet. Hvor hun kom frem som en pianist i Marian McPartland-traditionen, har hun siden dyrket et mere pågående udtryk, der trækker veksler fra både Bill Evans og Brad Mehldau. På forrige album var Randy Brecker gæst på flygelhorn mens hun på det nye album har inviteret saxofonisten Bill McHenry med. McHenry er snart artist-in-residence her i landet, hvor han bla. skal samarbejde med Søren Bebe Trio. Noget der næppe er væsensforskelligt fra Arriale's stil. Hun har længe spillet sammen med trommeslageren Anthony Pincotti, mens bassisten Omer Avital først senere er blevet fast mand i trioen. Materialet på pladen byder på rockklassikere fra The Beatles, Sting, Blondie, Rolling Stones og Nine Inch Nails, hvor specielt behandlingen af Blondies Call me er en fornøjelse.

Den canadiske pianist Chantale Gagné er knap så erfaren og er først ude med sit andet album. Udgangspunktet på den første plade var trio med Peter Washington på bas og Lewis Nash på trommer. Trioen fortsætter hun med på sit andet album Wisdom of the water, hvor vibrafonisten Joe Locke så er føjet til. Der hersker en anden lethed over Gagné's klaverspil end hos Arriale. Materialet er selvskrevet udover den over 100 år gamle My wild irish rose, der behandles nænsomt. Washington og Nash er suveræne til at bakke op om Gagné's pæne klaverspil. Tilføjelsen af Joe Locke på vibrafon er grunden til, at denne plade ikke går hen og bliver alt for anonym. Han er venlig over det musikalske materiale, hvor han myndigt føjer stemning og fyldighed til.
Lynne Arriale: www.lynnearriale.com
Chantale Gagné: chantalegagne.com

Jesper Agesen Trio: Now (Gateway)

Behagelig klassisk Jazz
 Klassisk jazzguitar i trio med tid til ro og fordybelse. Det er den ultrakorte anmeldelse af Jesper Agesen Trio's album Now. Jesper Agesen debuterer i eget navn i en alder af 39 år, efter at have lavet plader med Harbeck/Agesen/Johnsen/Landors og HAVL. Alderen er ikke uden betydning. Det er kun en moden jazzguitarist der vover og kan debutere med en sådant album som Now er.

Guitarister som Tal Farlow, Barney Kessel og Joe Pass spøger i kulissen. Stilen lægger sig op ad et post-Charlie Christian univers, hvor det som regel er jazzstandards der dyrkes. En enkelt standard Old Folks er der også blevet plads til på Agesens album, der ellers byder på selvskrevet materiale. Det fremstår alligevel ultraklassisk og rent i udtrykket.
Carsten Landors på trommer og Graig Earle på bas er sammen med Agesen garanter for en meget behagelig jazzplade, der i roligt tempo giver sig tid til at dyrke detaljerne. Noget der netop er trioens store force. Deres sammenspil og forståelse for hinanden er imponerende. Det er ikke nogen omvæltende jazzplade: Men det gør ikke fornøjelsen mindre, at høre tre jazzmusikere der dyrker den klassiske jazz så elegant og troværdigt.
My Space: myspace.com/jesperagesen

Suburbia Surreal: Suite # 1 (Soundcloud/Gratis download)

Unge musikere bag ambitiøs suite
 Den her fortjener et download. Det er nemlig det eneste du skal gøre for, at høre denne ambitiøst imponerende udgivelse med fire ungersvende under ledelse af guitaristen Rasmus Vestervig. De anfører selv Radiohead, Paul Motian's Electric Bebop Band og Boards of Canada som inspirationskilder. Mens dogmet om at de kun spiller suiter opfyldes til fulde. Suite # 1 er en 37 nummer lang suite med flere satser, hvor vi føres gennem flere stemningsfyldte landskaber.. Andreas Bøttigers saxofon er ofte i front og det behagelige melodiske flow klæder hans rolige saxspil. Mariusz Praśniewski på bas og Karol Domański på trommer leverer en solid kulisse, hvor specielt Domański's iderige trommespil er en fornøjelse.
Musikken kan hentes gratis på Soundcloud og jeg håber at Rasmus Vestervig og Suburbia Surreal har mod på flere suiter.
Soundcloud: soundcloud.com/rasmusvestervig
Rasmus Vestervig: rasmusvestervig.blogspot.com

Dellbeck: Sparring (Pelle Produktion/Gateway)

Mørbanket
 Sparring er begrebet vi kender fra bokseverdenen. Træning forud boksekampe med kvalificerede modstandere, der kan presse og træne de stærke sider frem. De to tenorsaxofonister Pelle Fridell og Jan Harbeck er begge er kendte i det Københavnske jazzmiljø, bla. for deres medvirken i flere forskellige big bands. Harbeck fik sit store gennembrud i 2009 med albummet In the still of the night, der her overbeviste et stort publikum om det særlige stof han er gjort af. Pelle Fridell har også lavet nogle soloplader, hvor den seneste fra 2008 var en opløftende groovy sag. Når de kalder pladen for Sparring er det også meget lyden af musikken. To saxofoner der spiller hinanden op, presser, pacer og fremmer gode sider ved hinanden.
De to tenorer bakkes loyalt op af Andreas Fryland på trommer og vildbassen Adam Pultz Melbye på bas, der er altså ikke noget akkordinstrument i midten. Det giver fri plads til de to saxofonister og den indtager de uhæmmet. Kendetegnende for begge saxofonister er deres skarpe sans for at kæle for detaljerne. De har begge jazzhistorien tæt inde på livet, hvor det der skete for over 50 år siden har sat sig nogle dybe spor. Der er noget rendyrket klassisk i deres spil, der er i denne sammenhæng opdateres og trækkes op i nutiden med personlige twist. De skiftevis spiller sammen og giver solo. Det fylder rigtigt meget og leveres ofte i et energisk tempo. 11 numre er skrevet af Fridell og Harbeck og en enkelt af Fryland. Pladen er fyldt op med 72 minutters intens saxofonjazz der efterlader lytteren svedig og mørbanket efter 12 underholdende omgange.
Dellbeck: www.fridell.dk/dellbeck/

Tone Franck with Nikolaj Bentzon Trio: The good life (Do it Again Records)

Nattens sidste cigaret eller rugkiks
Den norske sangerinde Tone Franck debuterer med albummet The Good Life, hvor hun hylder den amerikanske sangerinde Blosson Dearie, der døde for to år siden.
Det drejer sig om 10 numre, der er taget fra Dearies 50'er/60'er repertoire. Her findes velkendte standards som The shadow of your smile, Once upon a summertime og Someone to watch over me. Mens Tone Franck er et helt nyt bekendtskab forholder det sig ikke på samme måde med trioen, der giver musikalsk opbakning. Nikolaj Bentzon Trio leverer i selvsikker stil den nødvendige musikalske indsats. Kapelmesteren sidder ved pianoet, mens de sidste er svenskerne Daniel Franck på bas og Daniel Fredriksson på trommer. Sidstnævnte har ikke spillet så ofte i Danmark, mens Daniel Franck vel næsten er halvdansker.

Intimitet og nærvær præger balladerne, der fint kan illudere soundtrack til nattens sidste cigaret. Musikken er gammeldags i en grad, hvor man næsten savner røgen. Tiden i dag er nok mere til Nicorette tyggegummi eller en rugkiks. Men derfor må man jo gerne vende tilbage en gang i mellem - jeg undlader dog cigaretten, gider ikke at falde i igen.
Tone Franck synger med sødme og elegance, mens Bentzon Trioen bakker troværdigt og ædelt op. Konkurrencen er på den anden side også hård på kvindernes jazzvokalscene. Så der skal nok mere til end det vi hører på denne plade, hvis Tone Franck skal stikke ud fra mængden. Men håndværket fejler ikke noget, det er helt og aldeles i orden.
Tone Franck: tonefranck.com

Orpheus: A less known hero (Gateway)

Må gerne blive mere kendt
Inden for det sidste års tid er der dukket plader op med danske jazzgrupper i størrelsen kvartet+. Her tænker jeg bla. på Magnify og Girls in Airports. Fælles for grupperne er at det ikke er en person der lægger navn til gruppen. Stærkest kommer det til udtryk gennem musikken, hvor det er det kollektive udtryk der dyrkes.
Nu er der kommet en ny gruppe på scenen. Orpheus - en mindre kendt helt, som de sympatisk nok kalder sig. Her træder et andet fællestræk frem, bevidstheden om hvordan man "ser" ud. Orpheus har fået lavet et fedt grafisk udtryk til pladecoveret. 

Med den utraditionelle opstilling bestående altsax, tenorsax, keys og trommer spiller de med et pågående frisk og groovy nordisk udtryk med en snert af funk. De spiller med komprimeret vildskab der omsættes i nogle effektive og let flagrende melodier, der oftest afvikles i højt tempo. Det er samarbejdet mellem de to saxofonister Aske Drasbæk på altsax og fløjte og Frederick Menzies på tenorsax og synthbas der oftest kommer i fokus. Men der er også plads til de to andre Magnus Friis på trommer og William Larsson på Rhodes, synthbas og synth. Sidstnævnte giver feks. en suveræn solo på nummeret Period. Ligeledes er han god til at føje effekter til, der understøtter stemningerne i musikken.
Orpheus efterlader et positivt indtryk. Først og fremmest fordi de arbejder så godt med det kollektive, med det at være en gruppe. Orpheus må godt blive en mere kendt superhelt.
Orpheus: orpheus.dk

European Jazz Orchestra 2009: Conducted by Peter Herbolzheimer (Music Mecca)

Messingen bliver pudset
 Peter Herbolzheimer lavede i 70'erne en stribe legendariske big band-plader, hvor flere danske musikere var med, bla. Palle Mikkelborg, Alex Riel og Bo Stief. I 2009 stod han i spidsen for det dansk baserede europæiske big band-projekt European Jazz Orchestra. Big bandet var udvidet med ekstra messingblæsere, da det netop er et af kendetegnende ved Herbolzheimers musik. De 21 musikere var udvalgt af jazzproducere fra EBU's jazzgruppe og kom fra hele Europa. Fra Danmark deltog bla. Frederik Menzies på tenorsax og Tobias Wiklund på trompet.

Herbolzheimer lavede i 70'erne nogle meget funky plader, der vel nærmest stod på skuldrene af Quincy Jones og Mel Lewis/Thad Jones. De funky elementer er nedtonet noget på denne plade. Til gengæld er der fundet nogle jazzklassikere frem, der i Herbolzheimers hænder får nyt liv. Brubeck's The Duke, Wayne Shorter's Nefertiti og Charlie Mariano' Dorothee er alle tre fænomenale, med flere gode solopræstationer. De tre standards In the wee small hours of the morning, Cherokee og Body & soul er ligeledes fine.
Det halter så yil gengæld noget med den vokale indsats på Djavan's Fato cosumados, hvor de fire sangere ganske enkelt ikke er lige så skarpe som resten af big bandet. Det samme gælder med Edu Lobo's Upa Negunho. Vokalisterne er ikke gode til at følge hinanden - det er givetvis tilsigtet, det lyder bare meget rodet i timingen blandt sangerne. De får det til at fremstå uharmonisk. Det står i skærende kontrast til indsatsen fra messingblæserne, hvor der ikke er nogen tøven eller sjoflen med arrangementerne.
For det kan Herbolzheimer. Han kan om nogen lave et arrangement med skinnende flot messing. Det er forrrygende fedt og uden tvivl krævende for musikerne. De klarer det uden problemer.
Musikken er optaget ved de afsluttende koncerter i Rumænien af den statslige rumænske radiostation, der modsat Danmarks Radio ikke har angst for at optage en jazzkoncert.
Bonusinfo:
Jeg er ret beset rimeligt presset når jeg skal anmelde denne plade i forhold til armslængde-princippet. Det er fordi jeg sidder i bestyrelsen for Swinging Europe, organisationen det står bag European Jazz Orchestra. Nu er du under alle omstændigheder informeret.
Swinging Europe: www.swinging-europe.dk

Jonathan Kreisberg: Shadowless (New for Now Music)

En af de vigtige spillere på dagens jazzscene
 Fingrene flyver op og ned af gribebrædtet. Jonathan Kreisberg er som sådan et nærmere studie værd. Hans tekniske evner er uovertrufne. Det har han flere gange bevist ved koncerter i Danmark, hvor jeg bla. husker Boris Rabinowitsch var vildt begejstret i Politiken efter en Kreisberg-koncert på Jazzhouse.

Det nye album indfrier til fulde forventningerne. Det er hans ottende album i eget navn. På den aktuelle plade er det samarbejdet med saxofonisten Will Vinson og pianisten Henry Hey der skal fremhæves. Kreisbergs samspil med Hey på titelnummeret og duetten Shadowless er i særklasse og en god grund til, at man skal lytte til dette album. 

Stilistisk er vi i et klassisk jazzområde, hvor de fire akkompagnerende musikere bakker op om et guitarspil, der er let farvet af fusionsjazz, Pat Metheny er ikke langt væk. Pladen bør interessere jazzlyttere med interesse for jazzguitar. Kreisberg er en af de vigtige spillere på scenen i dag. Jeg kunne godt forestille mig en del yngre jazzguitarister kunne få en masse ud af at lytte til denne plade.
Jonathan Kreisberg: www.jonathankreiberg.com

Vind The Bad Plus CD og billet

The Bad Plus spiller på Fermaten onsdag d. 16. februar. Du har nu mulighed for at vinde en billet til koncerten og et eksemplar af deres seneste album Never stop, hvis du kan svare på nedenstående.

The Bad Plus er kendte for deres coverversioner, hvilke to kunstnere har de blandt andet indspillet numre af?
1. Nirvana & Abba

2. The Velvet Underground & Toto

3. New Order & Soundgarden

Der er 5 x billet+CD på højkant.

Send dit svar til nielsovergaard@gmail.com inden d. 10. februar og du er med i konkurrencen.
fermaten.dk/index.php?option=com_gigcal&Itemid=78&id=559

Brand og Smagsdommerne

"Att vokalisten backas upp av några av Europas duktigaste musiker späder självklart på stjärnglansen" står der på Trollhättan-nyhedssiden ttela.se i forbindelse med Klüver Big Bands optræden sammen med sangeren Kurt Elling i går aftes i den svenske by Trollhättan.
På samme netside kan man også læse historien om, at Hotel Swania i Trollhättan fik sine 200 gæster evakueret i nat i forbindelse med brand på hotellet. En brand der af politiet anses for at være påsat og nu efterforskes som mordbrand. Blandt de 200 gæster var netop Klüvers Big Band, der altså ikke fik megen søvn i nat. Men blev indkvarteret andre steder. Ingen kom ifølge ttela.se til skade.
I aften spiller Elling og Big Bandet i Stockholm på Fasching, hvor danske TV-seere kl. 23.00 kan se hvad Smagsdommerne på DR2 mener om koncerten i forgårs i Helsingør.
ttela.se/nojekultur/musik/1.1100311-kung-kurt-i-jazzig-action

Donny McCaslin: Perpetual motion (Greenleaf Records)

Saxuel tenorisering
 Donny McCaslin er vaskeægte powerblæser. Det snydes vi ikke for på hans nyeste udgivelse. I en løftet stemning blæser han lystigt løs, hvor kompositioner og arrangementer er lagt perfekt til rette for McCaslin's saxofon, så han kan tenorisere den glade jazzlytter. Herhjemme kendes Donny McCaslin for sit samarbejde med Klüvers Big Band og guitaristen Torben Waldorf. Begge steder har amerikaneren imponeret med sine vilde tekniske evner.
På den aktuelle plade er han stilistisk i samme område som Chris Potter Undergound, hvor et af kendetegnende er brugen af Fender Rhodes. Men også den rockede undertone der er i musikken, der bør gå rent hjem ved mange ungersvende. Tim Lefebvre tager sig af elbassen - hør feks. den ustyrligt lækre groovy oldschooltone han smider ind på Memphis Redux, mens Adam Benjamin og Uri Caine deles om Rhodes/Piano posten. Antonio Sanchez og Phronesis-vikaren Mark Guiliana deles om trommerne. David Binney supplerer med sax på et enkelt nummer og electronics løst drysset ud over pladen.
For nogle er McCaslin givetvis for meget og overlæsset i sit spil - detaljer kan gå tabt, men det ændrer ikke ved det faktum at han imponerer med et spillemæssigt overskud, der omsættes i en energiudladning af de helt store. En anbefalelsesværdig plade til jazzlytteren der leder efter en plade med rockgrooves og en jazzsaxofonist, der ikke er bleg for at trykke den af på sax'en, som var han en rockguitarist.
Donny McCaslin: www.donnymccaslin.com

David Binney: Graylen Epicenter (Mythology Records)

Et pejlemærke
 Den amerikanske saxofonist David Binney har med sit nye album lavet et synligt pejlemærke for nutidig amerikansk jazz. Med et verdensklasseteam i ryggen er Binney på sikker grund når han skal effektuere nogle avancerede arrangementer og kompostioner. Binney spiller både alt- og sopransax og desuden vokal, han suppleres på blæserfronten af Chris Potter på tenorsax og Ambrose Akinmusire på trompet. Wayne Krantz på guitar, Craig Taborn på piano, Eivind Opsvik på bas er sikre i deres sag, hvor de mange steder leveres plads til forbilledelige soli. Brian Blade og Dan Weiss deles om trommepladsen, mens Kenny Wollesen supplerer med percussion og vibrafon. Som om det ikke er nok topper sangeriden Gretcehn Parlato med sin medvirken, hvor nummeret Home er helt i top.
Musikken er ofte i højt tempo, med heftige polyrytmiske breaks. David Binney har ofte været betragtet som en musikernes musiker. Det er fuldt forståeligt, med den inspirerende originalitet og iderigdom, der både præger hans saxspil og musik. Denne plade burde trække ham længere frem, så det ikke bare er hos musikerne at han lovprises.
Gratis MP3 download af nummeret All of time: www.allaboutjazz.com/php/jazzdownload.php?id=6194
David Binney: www.davidbinney.com

JazznytMening

Hvorfor er Jazzspecial ikke på Facebook?

Nyhederne på jazzspecial.dk fylder nu 3 år. Altså sådan helt konkret. Det er nu tre år siden at nyhederne om bla. Marilyn Mazur's nye album blev lagt på jazzspecial.dk Siden er der ikke sket en pind på hjemmesiden. Man havde valgt en ny webstrategi. Den strategi har så været tre år undervejs og der er endnu ikke sket noget.

Man sælger et godt og velskrevet magasin - med et anerkendt navn på stort set samme måde som man har solgt det fra starten. Få en bunke jazzplader sammen med et abonnement til en lav pris. Da jeg første gang tegnede abonnement på bladet i 90'erne var det et godt tilbud. Det synes jeg stadig at det er - for jeg kan godt lide CD'er og har væggen i stuen plastret til med CD-hylder. Jeg ved godt at jeg er en sjælden race. Der er ikke mange unge (dem der er yngre end mig og jeg er 42 år) der gider at have CD-plader. Endnu mindre indenfor en kort årrække. Derfor bortfalder værdien af lokkemaden fuldstændigt overfor et nyt og yngre publikum. I den anden ende af aldersskalaen kommer der jo ikke så mange til.

Hvordan fanger man så nye læsere?

Det kunne være på en hjemmeside med aktuelle smånyheder og anmeldelser af feks. koncerter. Noget som mange læsere og jazzmusikere savner i det fysiske blad, men som også bliver hamrende uaktuelt, når bladet kun udkommer hver anden måned. Her er nettet jo en oplagt mulighed for aktuelle anmeldelser.

Man kunne feks. kigge norske Jazznytt over skulderen. Her er der en aktuel hjemmeside, hvor hele bladet også kan læses gratis. Hvad ville der ske, hvis Jazzspecial gjorde det samme? Ligeledes har de svenske blade Lira og Orkesterjournalen aktuelle nyhedssider på nettet.

Der lægges en hulens masse kræfter i, at udgive Jazzspecial hver anden måned. Økonomi, artikler og alt hvad der hører til, når et godt blad skal skrues sammen. For det er et godt blad. Der er artikler jeg kunne undvære, men dem glemmer jeg fuldstændigt, når jeg læser et godt interview med en dansk jazzmusiker.

Når energien er brugt til at skrive bladet er der tilsyneladende ikke flere kræfter tilbage, til f.eks. at udfolde sig på nettet.

Jeg synes at det er en skam at man ikke benytter nogle oplagte muligheder for fortsat at promovere et godt jazzmagasin med et kendt navn. Det er noget der har en høj værdi. Jazzhus Montmartre er den tredje største danske kulturinstitution på Facebook. De har lige fra starten bevidst udnyttet de sociale medier på en intelligent måde. Hvilket jeg også som jazzblog-bestyrer har mærket. Både i form af invitationer til koncerter og billetter til konkurrencer på min blog. Ugentligt er der nyheder om kommende koncerter på Montmartre og andre spændende historier om det lille spillested - med det kendte navn - på Facebook.

Jeg har meget svært ved at se at, hvorfor Jazzspecial ikke også kunne få noget ud af, at være på Facebook, nettet eller andre sociale medier. Det kunne gøre bladet levende og eksisterende hele tiden - og ikke kun de seks dage om året hvor det dumper ind ad brevsprækken. Man kunne medinddrage læserne i debatter og give dem mulighed for at kommentere anmeldelser og lignende. Ligeledes er det en oplagt mulighed for, at promovere et godt magasin overfor kommende læsere (og købere) af bladet.

Hvad synes du?

KortJazzNyt Uge 4 2011

Vi kender Søren Møller som pianist. Det afholder ham dog ikke fra at indtage orgelet en gang i mellem. Det får man mulighed for at høre, når han tager på tur sammen med saxofonisten - den i USA bosatte dansker Kim Bock - der leder trioen Flow, hvor trommerne betjenes af Peter Retzlaff.

Turen starter i Ribe d. 29. januar og løber frem til 6. februar, hvor de spiller i Århus. Anledningen for turen er den nye CD-udgivelse, som Steeplechase står bag.

www.trioflow.com/

Love La Fontaine er navnet på den fest der fyres af d. 1. februar på det legendariske jazzspillested i København. Fyrre musikere stiller op - ikke på samme tid, men spredt ud over aftenen og natten. Kjeld Lauritsen, Kendra Lou, Six City Stompers, Jazzkamikaze og Astro Buddha Agogo er blandt de optrædende.

www.lafontaine.dk/

Bassisten Peter Skibsted spillede sidste år en enkelt koncert med saxofonisten Andrew D'Angelo mens D'Angelo var her i landet som Artist in Residence. Det gik så godt at de genoptager samarbejdet, hvor Jakob Buchanan også var med. Denne gang har de tilføjet trommeslageren Anders Holm.

DRIVE feat. Andrew D'Angelo spiller. på Atlas i Århus d. 4. februar, Sønderborghus d. 6. februar og Huset i København d. 8. februar.

Den tidligere mangeårige teaterdirektør for Folketeatret og stadig aktive skuespiller Preben Harris fortæller munternt og slagfærdigt om et langt liv i teatrets og kulturens tjeneste, akkompagneret af Lennart Richards jazzkvartet med Lennart Ricard, Nulle, Morten Hinze  og Ole Givskov på Hofteatret i København d. 6. februar.

www.teatermuseet.dk/main.asp?id=876

26. februar er der eksklusiv koncert med sangerinden Indra på Århus Teaters store scene. Sammen med Benjamin Trærup (sax), Thomas Sejthen (bas) og Uffe Steen (guitar). Der er lagt op til en unik oplevelse i det århusianske.

www.aarhusteater.dk/indra.asp

Barefoot Records og FISK - Folkekirkens Nødhjælps butik i det indre København samarbejder over 3 dage i februar. Der bliver mulighed for at høre noget af det hotteste på den danske jazzscene lige nu.

Pistol nr. 9 - med altsax, trombone, keyboards og trommer, Morten Pedersen JapGaf, Berre/Friis Nielsen/Greve, The Mighty Mouse og Angel feat. Sture Ericson.

www.myspace.com/klubfisk/blog/541643303

Maiken Ingvordsen har iøvrigt lavet en lille video om Morten Pedersens JapGaf projekt:

vimeo.com/18849355

Surf in Stereo har indgået et samarbejde med trompetisten Kasper Tranberg. Han medvirker på deres kommende turné, hvor de er på vejen i starten af marts. Desuden er han med på det kommende album med den vilde trio.

www.myspace.com/surfinstereo

Emergency: Live in Copenhagen (Jvtlandt)

Feedback Fest
 En koncertoptagelse med en japansk kvartet med to guitarer i front, optaget på det gode skib Stubnitz i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival i 2006 får mig (fordomsfuldt) sporet i retning af noget urovækkende larm inden jeg overhovedet har hørt en lyd.
Men! Det sker ikke...lige med det samme. Pladen indledes med underspillede, kontrollerede feedbacktoner fra guitarer der væver sig sammen, hvor man i lang tid tænker at nu må der komme et heavy-riff, men så simpelt griber de det selvfølgelig ikke an, de to guitarister Otomo Yoshihide og Ryoichi Saito. Yoshihide er en legende indenfor noise-genren, hvor han bla. har lavet en soloplade med pladespillere uden vinyl, hvor han ved hjælp af feedback og hyletoner fik lavet albummet Turntable Solo. Sidste år spillede han sammen med den norske trio The Thing i Danmark, desuden har han samarbejdet med John Zorn. Hvilket ikke er uden betydning i tilfældet Emergency. Der er mange paralleller til Zorn's Naked City. Støj i opløsning veksles med heftige rytmer. Overstyrede heavyriffs veksles med groovy bund. Hiroaki Mizutani tager sig af bassen og Yasuhiro Yoshigaki tager sig af trommerne.
På de fire numre, der hver varer næsten et kvarter kastes vi ind i energiske udladninger fra en kvartet, der langt hen ad vejen spiller sammen i nogle ret så arrangerede numre. Louis Prima's udødelige klassiker Sing Sing Sing og Mingus' ligeså kendte Fables of Faubus bliver behandlet med løsagtig respekt. Mens Rahsaan Roland Kirks The inflated tear er en studie i fragmentarisk opløste rytmer og lyde. Det er imponerende.
Sjældent, om nogensinde har jeg hørt så meget feedback, brugt så elegant og sammenhængende som Emergency gør. Det er besættende smukt.
Bonusinfo:
Pladen er udgivet af det danske pladeselskab JVTLANDT, der ledes af Martin Vognsen, der sidste år udgav plader under navnet State Changes According To A Wind, hvor Yasuhiro Yoshigaki medvirker på den ene.
jvtlandt.com

Lars Fiil Quartet: Reconsideration (Fiil Free Records/Gateway)

Rent og undersøgende
 Der er noget enkelt, rent og purt over dynamikken og udtrykket i kvartettens musik. Der er en stringens i det musikalske udtryk. Stringensen er interessant fordi Lars Fiil Quartet bevæger sig ubundet mellem det frit eksperimenterende og det smukt melodiske. Det er en anden og ikke nedkørt vej i jazzen han har valgt, hvor man ellers ofte holder sig til den ene eller den anden vej. Årsagen kan jo være den indlysende at det er svært at gøre. Det kræver en stor sikkerhed - for Lars Fiil hersker der ikke nogen usikkerhed.
Pianisten Lars Fiil vandt i 2010 Ung Jazz konkurrencen i Danmark, sammen med tre andre yngre jazzmusikere. Altsaxofonisten Lis Kruse er ofte i front med følsom sikkerhed. Mens Jens Mikkel Madsen på bas og Andreas Skamby på trommer leverer et flot og indlevende medspil. Lars Fiils kompositioner vidner om en mand der ikke er færdig med at undersøge. Han er ikke kommet frem til det endelige mål. Det virker ikke famlende, mere nysgerrigt. Det sker balndt andet i kraft af, at han i sit klaverspil er så ren og enkel i udtrykket.
My Space: myspace.com/larsfiilkvartet

JazzNord Ensemble feat. Dick Oatts: Canopus (Jazznord)

Nordjysk åbenhed
Denne udgivelse markerer både slutningen og begyndelsen. JazzNord Ensemblet er et projektsammensat orkester, hvor 2010-udgaven er dem vi hører på denne CD. Saxofonisten Dick Oatts er den helt store fornøjelse. Han har mange års erfaring fra New Yorks jazzscene, hvor han hver mandag spiller med big bandet på Village Vanguard, så JazzNord Ensemblet har her at gøre med en erfaren ræv. Bandlederen og saxofonisten Peter Brem er heller ingen vårhare, med tidligere erfaring som big bandleder. Pianisten Søren Møller der ofte har spillet med Dick Oatts er en anden af de erfarne folk. JazzNord Ensemblet har nemlig også en række nordjyske og mindre erfarne musikere med. Fløjte, violin og cello er føjet ind i ensemblet, desuden spiller trompetisten Hans Chr. Erbs en central rolle med flere gode soli. Brem og Møller har stået for kompositionerne, mens bagmanden for JazzNord, trommeslageren Thomas A. Jakobsen står for de sidste.
Musikken er mange steder spændende. Der hersker en luftig, åben og dynamisk klang over ensemblet, der får en masse ud af materialet. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en god idé med et ensemble der kommer ud og spiller for mennesker, hvor jazzen ikke er dagligdag. Pladen er eksempelvis indspillet foran elever fra Vesthimmerlands Gymnasium. JazzNord Ensemble spiller med tilpas tilgængelighed i musikken. De lukker sig ikke om sig selv, men åbner op for jazzen.
Bonusinfo:
Det nye ensemble ledes af basunisten Peter Jensen, hvor også bassisten Graig Earle er medlem.
JazzNord Ensemble: jazznord.org

Robin Taylor/Taylor's Free Universe: Two-pack (Marvel of Beauty)

Det Frie Univers
Han går egne veje i en grad, hvor man ikke er i stand til, at finde andre danske musikere der bare minder en smule om ham. Han udsender plader i en lind strøm, hvor den eneste røde tråd næsten er at han medvirker på pladerne. Pladerne er af meget forskellig stilmæssig art. Men han har en forkærlighed for musik der bevæger sig i områderne omkring jazzrock, fusion og progrock. Guitaristen med mere Robin Taylor har denne gang lavet en Two-Pack, to små CD'er (3½ tommer) med hvert sit tema. Her er to'eren min favorit. En hilsen til elektriske Miles i tiden efter 1969. Med titlerne Dark City og Don't you Miles me! råspilles, jammes og improviseres der løst i ånden fra den mørke prins. Bassisten Assi Roar kommer med et funky groove, Karsten Vogel slipper hæmningerne på sax'en og Pierre Tassone på den elektriske violin gør det ikke kedeligt - hold da op, hvor han kan spille en spacy violin!
På den første CD er det mere konstrueret. 3 instrumentalnumre, der er sat sammen af forskellige studieindspilninger. Her er saxofonisten Jakob Mygind sammen med Robin Taylors mange forskellige instrumenttilføjelser medvirkende årsag til, at CD'en ikke blegner helt ved siden af CD 2 - men 2'eren er altså osse i en klasse for sig.
Robin Taylor: www.progressor.net/robin-taylor/

Novox: Hollywood is on fire (Z Production)

Jazzhipster appeal
Det er givetvis helt ude af sync med tidens toneklang. Men blandingen af hip hop og jazz er altså fed. Jeg var fuldstændigt ekset med den første plade med Guru og Jazzmatazz fra 1994 og BlachmanThomas (remember?) rykkede også godt i mit swinglegeme. Tiden er en helt anden i dag. Hip hoppen står efter sigende rallende på kanten af døden. Jazzen (min hjemmebane) er sprællevende sund og stritter i alle mulige retninger. Franske Novox er på deres nye album Hollywood is on fire også sprællevende. En blanding af akustisk hardbop, scratch, funkblæs og -guitar og rap er hovedelementerne på Novox's andet album. Den første fra 2008 var mere inspireret af 90'ernes acidjazz end det nye album.

Rhodes og en beskidt el-spade på nummeret Hub's tone er meget betegnende for de mange elementer der tages ind på pladen, der også byder på spoken word på det fascinerende titelnummer Hollywood is fire. En meget blandet plade fra syvmandsbandet, der bør få det til at rykke i jazzede hipsters med hang til det dansable
My Space: www.myspace.com/novoxmusic

Dane TS Hawk 3: 3 of a kind (ILK)

Raw Jazz
Raw food er det hotte lige nu på madfronten, hvis man da kan sige det om noget der maks. må varmes op til 42 grader. De 42 grader er fordi, at der ellers er vigtige næringsstoffer der går tabt. Raw food består af enkle, gode og ikke alt for forarbejdede råvarer.
Dane TS Hawk 3 må være det tætteste jazzen kommer på raw food. Enkelt, rent og sundt og med et minimum af overflødig forarbejdning. Om ikke sundt for kroppen, så for sjælen. Udrensende godt. Altsaxofonisten TS Høeg har udtalt at han bæres i kongestol af sine to kumpaner, Bosse og Kresten. Nils Bosse Davidsen på bas og Kresten Osgood på trommer er ganske rigtigt kongelige i deres opbakning af saxofonisten, der med jazzhistorien i baggagen har skabt et nutidigt jazzalbum.

TS Høeg har en personlig tone på sax'en. Den er ikke tøvende eller skrøbelig. På den anden side er den heller ikke kraftfyldt eller overlæsset. Inderlig følsomhed der transponeres ud i et sikkert og vedkommende flow af korte toner. Det fungerer simpelthen forrygende godt sammen med Kresten Osgood der er i flydende rytmisk form som en anden Elvin Jones. Mens Nils Bosse Davidsen tager sig nogle velkomne friheder og spiller med et fyldigt groove, der passer elegant til denne trio.
Trioen spiller kompositioner af Strayhorn/Ellington, Monk og Lars Gullin, mens Høeg har taget sig af resten. På sidste nummer At the end of the trail, byder alle tre ind frimusikalsk og løssluppent. Det kan de nemlig også.
Bonusinfo:
Linernotes eller linerdigtet er skrevet af Lars Skinnebach

Kortjazznyt Uge 2 2011

Den århusianske trio Admiral Awesome med Jacob Danielsen (sax), Thomas Sejthen (bas) og Christian Windfeld (trommer) har indledt et samarbejde med den svenske sax-helt Fredrik Ljungkvist, der kendes fra Atomic og Yunkan. De kan opleves på Musikcafeen i Århus d. 2. februar - sammen med supertrioen Berre/Greve/Friis.
I dagene hvor Fredrik Ljungkvist er i Danmark (han har kun spillet ganske lidt i DK før) underviser han på konservatorierne i Århus og København. Admiral Awesome går i studiet med den eftertragtede saxofonist. Det bliver spændende at høre resultatet.
myspace.com/iamyourlocalhero

Global Units er navnet på August Engkilde nye projekt, hvor han første gang d. 2. februar åbner dørene op for en aften med genre clash og delvist improviserede sessions. Der er live audio-streaming på facebook af begivenheden, hvor musikere, komponister, VJs, remixere og andre kunstnere får lov til at byde ind på arrangementet der gerne skulle indeholde 4 sessions af 30 minutter.
Eksempelvis spillede Engkilde i Kina under Expo med 2 kinesere, Yan Jun: Feedback Noise artist og Tao Yi: Freejazztrommeslager, der aldrig før havde spillet er "steady" beat i sit liv, samt Casper Øbro: VJ. De havde aldrig mødt hinanden før og havde meget forskelllige baggrund. De fik lavet en koncert der for alle var en positiv øjenåbner. Det har nu resulteret i et venskab, nogle spændende kontakter, nogle uvurderlige oplevelser, samt planer om flere koncerter i fremtiden.
Læs mere om projektet, hvor man også kan deltage som publikum: www.globalunits.net

Niels Lan Doky holder som musikchef på Montmartre. Han afløses af en sekstet bestående af Montmartre-veteranerne Alex Riel, Bo Stief og Mads Vinding, musikerne Benjamin Koppel og Gerard Presencer samt Christian Brorsen, der bla. står bag pladeselskabet Bro Recordings.
jazzhusmontmartre.dk

På musikeren.dk er der et tema om international karriere. Pop, rock og klassisk musik afdækkes. Selvfølgelig også jazz. Tre meget forskellige jazzmusikere har alle brugt New York som afsæt for en international. Jakob Bro, Søren Møller og Chris Minh Doky. Læs om deres erfaringer og oplevelser:
www.musikeren.dk/artikler/internationalkarriere

Kan du lide John Coltrane? Så er her en herlig overspringshandling med guf til øjet: www.digjazz.se/KlassiskaSkivomslag.JohnColtrane.html

Kommende Jazzudgivelser

JANUAR

Lars Fiil Quartet: Reconsideration (Gateway)
-debut album fra Ung jazz vinderen 2010

Benjamin Koppel/Thommy Andersson: Duo (Cowbell)

Martin Lutz Group: It's swing - not rocketscience (Calibrated)
-opfølger til DMA-prisvinderen fra 2007 Where are the trumpets

Flow: Flow (Steeplechase)
-med Kim Bock og Søren Møller

Anders Jormin: Songs in meantone (Footprint)

Verneri Pohjola: Aurora (ACT)

Ketil Bjørnstad & Svante Henryson: Night song (ECM)

Phaedra: The sea (Rune Grammofon)

Markku Ounaskari/Mikkonen/Per Jørgensen: Kuara (ECM)

Colin Vallon: Rruga (ECM)

John Zorn: Interzone (Tzadik)

Fred Frith: Eye to ear 3 (Tzadik)

Jessica Pilnäs: Bitter and sweet (ACT)

Amos Lee: Mission bell (Blue note)

Joe Lovano: Bird songs (Blue Note)

Corea, Clarke & White: Forever (Concorde)

Bill Frisell & Vinicius Cantuaria: Lacrimas Mexicanas (Naive)

Jeremy Pelt: The talented mr. Pelt

Mary Halvorson/Peter Evans/Weasel Walter: Electric fruit (Thirsty ear)

Oliver Lake: For a little dancin' (Intakt Records)

Paolo Fresu & Daniele di Bonaventura: Mistico mediterraneo (ECM)

Christian Muthspiel Trio: Dancing dowland (Universal)

Intuit: Voyage no. 2 (In&Out)

Lisa Bassenge Trio: Nur fort

Brad Mehldau: Live in Marciac CD+DVD (Nonesuch)

Donny McCaslin: Perpetual Motion (Greenleaf records)

Novox: Holly wood is on fire (Z Production)

Billy Hart: Sixty-Eight (Steeplechase)

Marcus Printup: A time for love (Steeplechase)

FEBRUAR

GinmanBlachman!: Let's call Stephen Riley (Steeplechase)
-Heine Hansen afløser Carsten Dahl ved pianoet

Sarah Elgeti Quartet: Into the Open (Your Favourite Jazz)

Alberte Winding: Fjerde Til Venstre (Cowbell)

Magnus Öström:  Thread of life (ACT)

Seval: I know you (482 Records)

Brian Charette: Learning to count (Steeplechase)

Joachim Kühn: Chalaba (ACT)

Vijay Iyer: Tirtha (ACT)

Matthew Shipp: Art of the improviser (Thirsty Ear)

Cuong Vu 4-tet: Leaps of faith (Orgi)

Julia Hülsman Trio: Imprint (ECM)

Kurt Elling: The gate (Concord)

Harry Connick jr: In concert on Broadway (Sony)

Avishai Cohen: Seven Seas (Blue Note)

Lynne Arriale: Convergence (Motema)
-med Bill McHenry

MARTS

Lars Winther: Big Band Remixed (Your Favourite Jazz)
-vinyl only udgivelse

Daniel Humair/Benjamin Koppel/Thommy Andersson/Jacob Anderskov: Quatre, Trois, Deux, Un (Cowbell)

Helen Sung: (Re)Conception (Steeplechase)
-med Peter Washington og Lewis Nash

APRIL

Rasmus Ehlers/Kasper Tagel/Morten Hæsum: Blue Pearl (Your Favourite Jazz)

Tammi Øst/Jesper Mechlenburg/Benjamin Koppel: Uden titel (Cowbell)

Leo Mathisen: Vol. 6 (1944-46) (Little Beat Records)

Hans Knudsen Jump Band: Jubilæum (Little Beat Records)

The Cookers: Cast the first stone (Plus Loin Music)
-med Billy Hart, Billy Harper, Eddie Henderson, Cecil McBee etc.

Steve LaSpina: Destiny (Steeplechase)

Peter Zak: Down east (Steeplechase)

MAJ

Marie Carmen Koppel/Benjamin Koppel/Kenny Werner/Scott Colley/Johnathan Blake: Uden titel (Cowbell)

Stephen Riley: Lucky seven (Steeplechase)

Kirk Knuffke: Orange was the color (Steeplechase)

Eliel Lazo: El Conguero (Stunt)

Fra Cuba til Danmark
Cubanske Elial Lazo har lavet et album der præsenterer en knalddygtig percussionist. Det er samtidig også en charmerende rodebutik, hvor gode venner kigger forbi. Lazo kom til Danmark første gang i 2004, hvor han spillede sammen med DR Big Band. I 2007 slog han sig ned i Danmark og bor her nu med familie, cpr.nr. og hvad dertil hører. 

Titlen på pladen El Conguero betyder congasspilleren. Allerede som 19 årig i 2003 vandt han den prestigefyldte Percuba International Percussion Prize. Den åbnede døren for ham og der var hurtigt stor efterspørgsel efter det unge talent. Bla. pianisten Chucho Valdes, der betaler tilbage ved at medvirke på et par af denne plades højdepunkter. F.eks. balladen Martha, hvor Mads la Cour topper det hele med flygelhorn er en favorit med det samme. Pladen er indspillet i København, Havana og Madrid.
Den åbner med festfyrværkeriet Habana, hvorefter jeg bliver forvirret. Næste nummer lyder som et kultursammenstød mellem Gipsy Kings og et cubansk orkester. Titlen lyder Un gallego en la Habana - en sigøjner i Havana. Kuriøst.

Hanne Boel er med på Rythm Song og er udfordret i en grad - uden at falde igennem - hvor jeg næsten ikke kan høre at det er hende. Selvfølgelig kan professoren også klare den cubanske musik. Lazo har spillet med mange forskellige danske musikere i perioden hvor han har boet her og mange af dem medvirker på pladen. Mikkel Nordsø har produceret, mens fine folk som Ben Besiakov, Jens Søndergaard og Samuel Hejslet er inde over.
Der er nogle højdere på denne plade der alene gør, at nydere af cubansk skal have pladen. På numrene hvor de cubanske musikere medvirker er der ikke plads til kolde fodsåler.
My Space: www.myspace.com/eliellazo

Acoustic Sense: Absorption (Gateway)

Det giver mening
Akustisk guitar, cello, kontrabas og percusssion er besætningen i guitaristen John Sunds gruppe Acoustic Sense der har eksisteret siden 2001. De udgav i 2003 pladen New Gems der blev nomineret som årets plade ved Danish World Awards.
Hvad er det der gør at Acoustic Sense er værd at høre på? Nysgerrigheden vækkes hurtigt. Jeg kan f.eks. ikke umiddelbart sætte en genrebetegnelse på musikken. John Ehdes cello er i en så fremtrædende rolle, at den giver mindelser om en strygerkvartet. Ayi Solomons percussion, der er farverig og afvekslende trækker det i retning af world, mens John Sund på den akustiske guitar er et sted mellem spansk inspireret musik og jazz. Morten Lundsby er den groovy og swingende base der samler kvartetten.
John Ehde på cello indtager i mine ører og bevidsthed en fremtrædende rolle. Den klasssisk uddannede cellist, der i jazzkredse kendes fra samarbejdet med Pierre Dørge og i de seneste år med Jakob Davidsen Mangfoldighed, har i Acoustic Sense en markant plads. Sammen med John Sunds virtuose guitarspil er han med til, at skabe et rigt facetteret musikalsk landskab på en anbefalelsesværdig og original plade.
John Sund: johnsund.dk
Acoustic Sense: acousticsense.com

Silje Holtan: Unlimited colours (Gateway) >> Parsley Music: Faster than stain (Calibrated)

Potentielt svært 

Singer-songwriterpop spillet af rigtige musikere med et stænk af jazz er en svær kunst. Jeg har fået to plader der er forskellige af herkomst - men alligevel ret ens.
Silje Holtan er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Her lavede hun to 12-taller i sommers for pladen og en præsentationskoncert. Det tekniske har hun fuldstændigt styr på. Hun synger tilmed også godt. Tydeligheden og styringen af stemmen er med til at skabe fundamentet for, at hun kan kaste sig ud i en genre, der har et stort publikum. Men hvor der også er en hård kamp om publikums gunst. Hun bevæger sig i samme musikalske univers som Katie Melua. Rolige ballader med en svag duft af country. Holtan's melodier har en tendens til, at blive noget anonyme. Som et lille kuriosum kan nævnes at trommeslageren er Casper Mikkelsen fra Magnus Fra Gaarden - uden sammenligninger i øvrigt.

Parsley Music er sangerinden Cecilie Svendsens projekt. Hun er uddannet på London School of Music og er hjemme i Danmark igen efter 11 år i den engelske hovedstad. Cecilie Svendsen bevæger sig i roligt tempo med inspiration fra både Norah Jones og Tom Waits. Hun suppleres på flere numre af sangeren Nicolai Elsberg, der med sin dybe røst både er en modsætning og fin partner. Der er ikke tvivl om at Cecilie har arbejdet meget med musikken, at den betyder meget. Der er også nogle ordrige tekster, der fremstår personlige og gennemtænkte.
For både Silje og Cecilie bliver det ikke svært at finde en plads på dagens musikscene - den er nemlig stor og der er altid plads til en til, der kan synge. De er begge dygtige og har personlighed. Men konkurrencen er også ubarmhjertigt hård. Der er for lidt der stikker ud i deres musik og gør at de ikke glemmes lidt for hurtigt.
Silje Holtan: siljeholtan.dk
Parsley Music: myspace.com/ceciliesvendsen

Synnjadrag: Alltid en ny oktober (Barefoot Records)

Norsk oktober
Der synges på norsk - hvilket kan forklares med at tre af medlemmerne af Synnjadrag er norske mens den sidste bassisten Jesper Dyhre Nielsen er dansk. Susanne Arnesen er vokalen i front og med til at sikre den norske stemning. Hun har skrevet musikken, der er inspireret af den nordiske visetradition. Der er elementer af jazz, blues, folkemusik, tango og mere teatralske elementer i musikken. 

Pianisten Ole Jonas Storli og trommeslageren Haakon Berre er ikke uden skyld i at det lykkes så flot. Deres organiske evner og levende triosammenspil med Dyhre Nielsen er afvekslende og aldrig kedeligt.
Melodi og tekst går flot hånd i hånd på pladen der kommer fra Barefoot-kollektivet. Endnu en gang står de bag en plade af høj kvalitet og originalitet.
Bonusinfo:
Pladecoveret er en fin lille pakke i pap, med indlagte kort med sangteksterne på, som downloadere snydes for.
My space: www.myspace.com/synnjadrag
www.barefoot-records.com

KortJazzNyt uge 1 2011

Bor man i Svendborg eller deromkring ser jazzforåret 2011 særdeles spændende ud. Svendborgs jazzklub Giant Steps holder til på Arne B. Her præsenterer de frem til sommerferien bla. turnéstarten med August Rosenbaum og holdet fra Beholder-pladen; Jakob Bro og Thomas Morgan + Peter Danemo. Der er flere af den slags godbidder på programmet. Kran med den polske saxofonist Tomas Licak og danske Richard Andersson. Den i Frankrig bosatte violinist Line Kruse kommer med danske musikere; Henrik Gunde, Joans Johansen og Thomas Ovesen. Simon Spang Hanssen kommer i selskab med det nimand store Alisio Ensemble. Sangerinderne Cathrine Legardh og Mette Juul kommer hver især med stjernebesætninger. Mens Thomas Clausen Sxtet og Astro Buddah Agogo sender hjerte og fødder nogle hilsner.
Se hele programmet på www.giantsteps.dk

Den hotteste svenske jazzplade lige nu er uopdrivelig. Goran Kajfes dobbelt-album i smagfuld indpakning X/Y udkom kun i 500 eksemplarer. De er væk på trods af prisen på 390 svenske kroner. Noget som helt sikkert har hjulpet på det er, at pladen er at finde på flere svenske års-bedste lister og desuden er nomineret til en svensk Grammis. Pladen har ikke været tilgængelig som download.
Noget tyder dog på, at pladen snart udkommer i en almindelig udgave.
myspace.com/gorankajfes

Benjamin Koppel og Kenny Werner er på turné fra 27. til 30. januar. Her besøger de Gourmet Garagen i Århus, Dexter i Odense og til sidst to dage på Jazzhus Montmartre.
cowbellmusic.dk

Stefan Pasborg er udvalgt til at være Artist in Residence 2011 på Copenhagen Jazzhouse. Det betyder at han skal spille flere gange på Jazzhouse i løbet af året. Det bliver i vidt forskellige besætninger og stilarter at han udfolder sig. Stravinsky, Booker T & The MG's, Ornette Coleman, Per Nørgaard og King Crimson er bla. noget af det han vil spille.
Det kan man læse om i det nyeste nummer af Jazzhouse Magasinet, hvor en anden trommeslager Laust Sonne i øvrigt er på forsiden.
issuu.com/jazzhouse/docs/jhm3_a3_issuu

All About Jazz's danske skribent Jakob Bækgaard har offentliggjort sin liste med årets bedste danske jazzplader. Af hans 10 udvalgte plader finder man 6 gengangere fra denne blogs årsliste – han har god smag, ham Bækgaard.
www.allaboutjazz.com/php/article.php?id=38379

To studerende fra CBS, København er ved at lave en undersøgelse af jazzelskere og deres koncert- og pladevaner. Du kan deltage her www.surveymonkey.com/s/YBVY3H2

Den amerikanske sanger Kurt Elling er tilbage hos Klüvers Big Band. For tredje gang tager Grammy-vinderen på turné sammen med big bandet. Repertoiret består af udvalgte numre fra Kurt Ellings mange cd'er i arrangementer skrevet specielt til Klüvers Big Band. Turnéen starter i Helsingør d. 25. januar og slutter i Århus d. 1. februar. Undervejs kommer de også forbi Trollhättan, Stockholm, Oslo og København.
www.kluversbigband.dk/koncert-kalender-laes-mere.php?id=314