onsdag, august 10, 2011

På Højskole med jazzen

- den første dag
Det er ved at være middagstid. Det vil sige at det er først på dagen på Vallekilde Højskole, hvor 60 jazzmusikere lige nu er samlet og undervises af 7 udenlandske jazzmusikere. Stemningen er afslappet, der flyder saxtoner fra et rum nedenfor. Om lidt begynder undervisningen på de syv hold. Når jeg kigger ned over listen, er det ikke let at træffe et valg. Hvem skal jeg lytte til? Der er så mange seje danske musikere der er sat sammen på holdene. Men valget er truffet efter at have spist morgenmad sammen med Jakob Buchanan, der mandag aften spillede koncert med Kenny Wheeler. Buchanan fortæller at det er en af de største oplevelser i hans liv, at spille og få undervisning af Wheeler. En musiker der har sat så dybe spor i Buchanans musik.
Da jeg ankom tirsdag skulle alle musikerne spille sammen i festsalen under ledelse af Butch Lacy. Han havde skrevet stykket Three Oasis til lejligheden. Musikerne var blevet bedt om at tage deres instrumenter med, hvilket var forholdsvis let for blæserne og bassisterne. Mens hovedparten af trommeslagerne og pianisterne fandt nogle alternativer. Der var melodi, groove og sammenhæng i den første del, hvorefter det hele blev frit. Det blev en imponerende oplevelse at høre så mange spille frit med afsæt i Lacy's musik. Det blev ikke den kakofoni, jeg havde frygtet.
Tirsdag aften var festaften, hvor Kresten Osgood var DJ med en lille Philips rejsegrammofon. Han spillede obskure skiver - bla. en soloskive med Sal Mosca, der lød supergodt. Et af de tilbagevendende højdepunkter på Vallekilde er bordtennisturneringen, hvor Jakob Bro tidligere har triumferet. Men som stævneleder havde han i år valgt at være dommer. Men de århusianske jazzmusikere kan åbenbart noget med battet. Guitaristen Søren Dahl udmanøvrerede knebent bassisten Jens Kristian Andersen i finalen.

Natten var endnu ung og lidt nattejam blev der også plads til. Ole Mathiessen viste gamle guldklumper fra Montmartre i den lille biograf, hvor jeg så Dexter Gordon i selskab med en 18 årig NHØP spille en dødsforagtende virtuos solo. Imens jammede saxofonisten Pelle Fridell, trommeslageren Jesper Bo Knudsen, den islandske trompetist Snorri Sigurdsson og flere andre sammen med bassisten Jonathan Bremer, der fejrede 20 års fødselsdag.
Da jeg gik i seng en gang efter kl. 3 i nat var det med Stefan Pasborgs vilde afrobeat siddende i kroppen. Han havde ført an i en jam der talte jazzmusikere, der ikke var i stand til at køre bil.
Onsdag startede med brunch i selskab med musikere, der har været med til at give mit liv et soundtrack - nu skulle jeg opleve dem på en helt anden måde...

1 kommentar:

Vagn Flemming Pedersen sagde ...

Det lyder herligt.
Sal Mosca? Er det ikke Tristano musik?
Hilsen og fortsat god fornøjelse
Vagn