Kaleiido: Voyage (ExoPAC Recordings) LP/DL/stream

 

Bag navnet Kaleiido gemmer guitaristen Anna Roemer og saxofonisten Cecilie Strange sig. De har skabt et improvisatorisk univers med et filmisk, spirituelt, flydende og stærkt jazzet udtryk. Musikken vokser stille frem. Den er som en timelapse video med en plante, der bryder gennem jordens overflade og med lange forvitrede grene snor sig rundt i luften.

De er sammen med Anders AC Christensen på bas og Jakob Høyer på trommer. Desuden gæster Kasper Tranberg på trompet og Stine Steendorph på vokal undervejs. Det er et ambitiøst og stærkt setup omkring musikken. Åbningsnummeret er en kalejdoskopisk rundtur. En lydrejse gennem forskellige isotoper. Der er lydenes indbyrdes møde. Rummet hvor de mødes. Betydningen af at de mødes. Stine Steendorphs smukke ordløse vokal omkranses af Tranbergs trompet. Nummeret hedder Voyage Part I. 

Anna Roemer lægger smukt ud på Part II, hvor hun sammen med AC og Høyer svæver gennem landskabet mens Cecilie Strange langsomt kryber ind under musikken og huden. Det er en af den slags plader, der fungerer bedst med koncentreret lytning. Det er her, hvor du løftes sammen med musikken. Den spirituelle rejse er i gang.

Voyage er en vanvittigt stærk debut - en af den slags plader der kommer til at stå længe. I en tid, hvor der er så megen fokus på alt det vi ikke kan, bla. at rejse. Så sæt dig til rette i stuen og vær klar til at begive dig steder hen, hvor du aldrig har været før. Roemer og Strange er fantastiske rejseførere.

Kaleiido på Facebook

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra featuring Stephen Riley: Bluu Afroo (Steeplechase) CD/DL/stream

 

Som så mange andre koncerter, blev Pierre Dørge & New Jungle Orchestra’s koncert i Den Sorte Diamant under Copenhagen Jazz Festival 2020 aflyst. Festivalen fandt ikke sted pga. corona pandemien. Plader kan heldigvis stadig udgives og blive lyttet til på trods af aflysninger, virus, lockdowns etc. 

Nu er den her så. Det 27. album og første i fire år fra Pierre Dørge & New Jungle Orchestra. De er i den trygge og skønne ramme der hedder Duke Ellington-inspiration og afro med amerikanske Stephen Riley på gæstesaxofon. Rileys saxofonspil er formfuldendt oplevelse, der fint blender ind med jungleorkestret. Hør feks. det meget vellykkede afslutningsnummer Fulani, hvor de smelter sammen i en fantastisk helhedsoplevelse.

Pladen byder på abstrakte og farverige fortællinger som Elefante Imposante, tight swingjazz som Rocking at Planet Pluto (med Riley on the loose) og vidunderlig afro med krøllet Dørge-guitar som Dancing in the jungle. 

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra er stadig en kæmpefornøjelse at lytte til. De spiller en vis legemsdel ud af bukserne med virtuositet og humor.

New Jungle Orchestra

Mark Solborg: Tungemål I-II (ILK) bog+CD/DL

 

To bøger og næsten to og en halv times musik udgør guitaristen og komponisten Mark Solborgs nyeste værk Tungemål. Det er i den sammenhæng vigtigt at tilføje, at Solborg også er grafiker og har lavet pladecovers til alle sine foregående udgivelser, så han har selvfølgelig selv stået for bogens formmæssigt smagfulde grafiske udtryk.

I indledningen til den første bog skriver Solborg bla: “ …I find that automation and predictability, regardless of genre, holds a boring, in worst case scenario dangerous, lack of consciousness: Less presence, dynamics and authenticity between beings.” Det er en meget beskrivende sætning for det som man ikke finder på denne udgivelse. Der udforskes og afprøves nye steder i musikken - det bliver ikke kedeligt eller forudsigeligt. 

Solborg har inddelt musikken i nogle kategorier med tilhørende piktogrammer. Han forsøger at indramme den abstrakte og ellers utæmmelige musik. Han sætter ord på musik, der ikke findes ord for. Det er en blanding af det undersøgende og det pædagogiske med et vist opdragende element. Mark Solborg er på mission for musikken og for lytteren. 

Bøgerne beskriver i konkrete detaljer det tekniske setup i studiet. Der er noder og der er ord der står som manisfest eller grundlag for selve grunden til at Mark Solborg gør det han gør. Det er bøger man kan til og fra, kan læse sammen med musikken - vende tilbage til. Det er en helt særlig æstetisk oplevelse. Musikken er en blanding af solo, duo og nogle enkelte trioting. Solborg er sammen med Lars Greve, Simon Toldam og Francesco Bigoni. Tre musikere, som han kender indgående - og det er en af grundene til, at Solborg kan kaste sig ud i eksperimenter, der aldrig klasker sammen. Der er liv og intensitet hele vejen. Jeg kan forestille mig, at Solborg har tømt sig selv med udgivelsen af dette vigtige værk. For os som lytter og læser, er der materiale til mange tanker og timer fremover.

Mark Solborg Tungemål

Oilly Wallace & Johannes Wamberg: Mosaïque (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Trods deres unge alder er der gået fire år siden vi hørte dem sammen på plade for første gang. Altsaxofonisten Oilly Wallace og guitaristen Johannes Wamberg har fundet sammen i et musikalsk parforhold, hvor tiden har modnet den musikalske dialog mellem de to - de er nu kommet til tidspunktet i parforholdet, hvor der skal laves babyer - de laver endnu en plade.

Der er jazz i blodet, nerverne, sjælen og sandsynligvis også i tåneglene på de to fantastiske musikere. Det er det som de bruger når de spiller deres klassisk lydende jazz, hvor indlevelse er en nødvendighed for at kunne spille det. De spiller en blanding af egne kompositioner, standards og det der ligner. Der er Christina, den smukke hyldest til altsaxofonisten Christina von Bülow, der har inspireret duoen. Der er nummeret Brother, som de har skrevet til bassisten Anders Fjeldsted - og hvor de suppleres af Daniel Franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer. På Brigitte Bardot hittet fra 1964, Une histoire de plage tager Oilly Wallace fløjten frem  og minder om Lew Tabackin, som Kresten Osgood skriver i de meget veloplagte liner notes.

Er du ikke hoppet på Wallace/Wamberg toget endnu, så er Mosaïque er oplagt sted at starte.

Bandcamp

Thor De Force: The Build (Mansion Music) LP/CD/DL/stream

 

Det er fedt når en musiker som guitaristen Thor Madsen kan bruge sit brede og solide kunstneriske grundlag til, at skabe original og fed musik, som det er tilfældet med albummet The Build. Han startede i acidjazzen i 90’erne og tog til New York, hvor han blev en del af klubben Nublu. Herhjemme har det i de senere år, særligt været samarbejdet med Lars Møller og Jonas Johansen omkring ragajazz, der har tiltrukket opmærksomhed.

Han kalder projektet Thor De Force og han spiller næsten alle instrumenter på pladen. Det er jazzet futurisme, fusionisme og funk’isme. Thor Madsen lægger nogle gode grooves ud og bygger en melodi ovenpå. Det organiske udtryk peger tilbage på 70’ernes eventyrlystne jazz, hvor grænserne ikke blev skabt af musikerne. Thor Madsens løsslupne og ubundne måde, at anskue musikken på er opløftende.

The Build er et særdeles anbefalelsesværdigt album til dem, der skal høre en jazzguitarist, der også kan sin rock, funk og meget andet.

Bandcamp

Night Repair: Slow Stone (Gateway) CD/DL/stream

 

Saxofonisten Martin Stender er mest kendt for Girls in Airports, et band som han i over 10 år har stået i spidsen for og skabt musik til. For nogle få år siden søsatte han bandet Night Repair, hvor han også skriver hovedparten af musikken. Bandet består udover Stender, af guitaristen Henrik Olsson, bassisten Jeppe Skovbakke og trommeslageren Sean Carpio.

Det mest tydelige bånd til Girls in Airports er bandet som et kollektiv, hvor Stender leverer melodier, der omsættes af bandet i fællesskab. Her er de enkeltes personligheder meget betydningsfulde. Henrik Olssons ukonventionelle guitarspil med effekter og vovemod er en fornøjelse. Her er et nummer som White Sails i særklasse. Olssons støjguitar finder sammen med Stenders smukke fløjtespil, Skovbakkes steady basspil og Carpios distinkte trommer. 

Musikken bevæger sig mellem postrock, postjazz og postaltmuligtandet. De er i nutidens store genreløse instrumentale virvar, hvor lyd, klang og melodi skabes i overbevisende og idérig samhørighed. 

Night Repair

Uffe Steen: Retroscope (Uffe Steen) CD/DL/stream

 

Han er en legende. En guitarist i sin egen klasse. Det aarhusianske guitar-es Uffe Steen har været en del af den danske musikscene i over 50 år. Han debuterede på plade med folkrock bandet Vestenvinden i 1971 og har nu atter udgivet en plade med sin egen trio, hvor Thomas Sejthen spiller bas og Jesper Bo Knudsen spiller trommer. 

Uffe Steen har et omfangsrigt bagkatalog af finesser og idéer som han kaster ind i sine improviserede guitarsoli. Det er derfor at Retroscope er så vellykket. Ret hurtigt står det klart, at kompositionerne der alle er skrevet af Uffe Steen, pånær Darn that dream af Jimmy van Heusen, er en undskyldning for, at kunne folde sig ud på guitaren. 

Sejthen og Knudsen giver solid og levende backing til Uffe Steens fantasifulde guitarspil. Det er betagende, at nærlytte når Uffe Steen gnidningsfrit og melodiøst serverer den ene perle efter den anden. Pladen byder både på ballader, tilbagelænede stemninger, reggae og jazz. Pladen kan anbefales til alle yndere af sindssygt velspillet og jazzet guitarspil.

Uffe Steen

BERG: A.A.P. (10 Fingers) LP/DL/stream

 

Det er en af den slags plader, der rammer godt ned i den virus-ramte danske vinter, hvor solen kæmper for, at titte frem mellem skyerne. Melankolien i musikken er som et blidt vindpust, der rammer sjælen og maner til ro og eftertanke. Det er den herboende islandske saxofonist Snæbjörn Gauti Snæbjörnsson der har skrevet musikken på albummet A.A.P. der står for Always A Possibility. Han fremfører musikken sammen med kvartetten BERG, der også består af Mathias Ditlev på piano, Benjamin Kirketerp på el-bas og Chris Falkenberg på trommer.

Det er jazz rundet af nordiske traditioner og skrevet med Island i blodet. Luftige og behagelige melodier fremføres med ro og overskud. De smukke og forførende melodier står nærmest i kø på LP'ens side 1. Flæmi, A.A.P. og 3 er alle eksempler på hvorfor albummet med BERG er så vellykket. Det handler ikke kun om melodiernes ligefremhed og umiddelbare tilgængelighed. Det handler om dybden, tyngden og nerven som de fremføres med. Der er rigeligt med stof til intens meditativ lytning eller behagelig lækker musik til hverdagslivet.

10 Fingers

Helle Henning: As long as we both know (Storyville) CD/DL/stream

 

Helle Henning har en fin fornemmelse for at spænde mellem jazzens vokaltekniske krav og poppens imødekommende stil - det er en blandt mange grunde til, at flere burde lytte til hende.

Sammen med pianisten Nikolaj Hess har hun været i New York for indspille albummet, der består af musik, som Helle Henning har skrevet. Hun lavede også sit forrige album Lyden af ensomhed i New York i 2014, dengang var det på dansk, nu er det på engelsk.

De er sammen med Tony Scherr på bas og Kenny Wollesen på trommer, der er mest kendt for deres medvirken på Norah Jones-albummet Come away with me, men også for deres mangeårige samarbejde med Bill Frisell og ikke mindst for at spille på Nikolaj Hess' stratosfærisk geniale trioplade fra 2013.

As Long as We both know er et fortættet og intenst album. Det er sjælefyldt vokaljazz, hvor titelnummeret får besøg af Mathias Heise på klædelig mundharpe. Der er meget godt at finde for yndere af vokaljazz, i samme stil som eks. Cæcilie Norby.

Helle Henning på Facebook

Kathrine Windfeld Big Band: Orca (Stunt) LP/CD/DL/stream

 

Hun har haft big bandet siden 2014 og på udgivelserne, der er kommet siden den første Aircraft i 2015, bliver det mere og mere tydeligt at Kathrine Windfeld bruger big bandet som et instrument. Hun skaber musikken med big bandet i tankerne. Ligesom når hun sidder ved klaveret, så spiller hun big bandet. Musikken er komponeret og tænkt af Kathrine Windfeld. Hun kender klangen - hun ved hvor de enkelte musikere skal trækkes frem til en solo. Hun ved hvornår de enkelte sektioner i big bandet skal sættes i fokus.

Det nye album Orca er en veltilrettelagt nydelse over en time, hvor melodi, fart, temperament, det uforudsigelige, stemninger og følelser går i spænd. Som lytter er det en fornøjelse, at kunne læne sig tilbage og betragte et big band folde sig ud. Kathrine Windfeld sidder selv ved klaveret, mens dansk/svenske Claus Sørensen tager sig af dirigentstokken. 

Orca er en sand big band fejring med suveræne soli undervejs, som eks. Gabor Bolla på The Lifting eller Aske Drasbæk og Rolf Thofte Løkke på titelnummeret. Jeg elsker kraftfyldt og dynamisk big band jazz, hvor blæserne er helt fremme i arrangementerne. Alt det og meget mere får vi på Orca. Hurra for Kathrine Windfeld Big Band.

Kathrine Windfeld

Hej Jazz: Jazzen på genvisit (Jaevn) stream

 

Den erfarne jazzpædagog, komponist og sanger Morten Mosgaard, der tidligere har lavet børnejazzplader under navnet Morten Musik, har samlet et velspillende og historiefortællende jazzband i projektet Hej Jazz. De spiller jazz der rammer børnehavefolket lige midt i maven, benene, ørene og øjnene - ja hele kroppen. Det er jazz, der er i respektfuld øjenhøjde med sine lyttere - der både kan høres og mærkes af børn og deres forældre.

Der er hittet En dag i børnehaven, der handler om at børnehaven har købt et jazzorkester, der både spiller til frugtspisning, når man skal have flyverdragten på eller ude på legepladsen. Der er nummeret om tælleturen til Tanzania, hvor børnene både får lov til at være flyvemaskine, jetjager og andet godt. Den følges op af instrumentalfesten Fela, der med sine afrorytmer sætter gang i børnehavens dansegulv.

Hej Jazz består af Morten Mosgaard på vokal og en række fremtrædende yngre danske jazzmusikere; Maria Dybbroe på altsax, Jonathan Schou på tenorsax, Nikolaj Bugge på guitar, Frederik Sakham på bas og Frej Lesner på trommer. Det er en sand fornøjelse at lytte til ens favoritgenre, som den kan serveres for småfolk, når det gøres på så medrivende vis.

Åh, bare man var fire år igen...

Hej Jazz

Richard Andersson: Pocket Music (Hobby Horse Records) DL/stream

 

Den blinde bassist Richard Andersson har i en del år haft et højt output med hensyn til udgivelser. Der er kommet en eller flere udgivelser med ham årligt siden 2010. Det var lige ved at 2020 skulle være uden en Andersson udgivelse. Nu kom den. Han har været i arkiverne og fundet denne fantastiske optagelse fra 2011 frem. 

Andersson havde vundet Silkeborg Frokostjazz’s Talentpris og fik mulighed for at sammensætte en drømmekvartet. Sammen med stjerneholdet, Kasper Tranberg på trompet, Ben Besiakov på piano og Kresten Osgood på trommer var Andersson et smut i The Village Recording Studio. Af årsager jeg ikke kender har musikken trukket støv i alle de år. Det har Andersson heldigvis indset, at den var alt for god til.

De spiller musik af Andersson og Tranberg og et par standards. Det er jazz med knaster. Jazz hvor det flyder ligefremt og naturligt, hvor der er masser af plads til afstikkere og genialiteter.

Bandcamp

Kjetil Jerve: The Soundtrack of my home (Dugnad Rec) >> Marc Copland: John Piano Solo (Illusions Mirage) >> Henrik Lindstrand: Nordhem (One Little Independent Records)

 

Tre vidt forskellige soloklaverplader er havnet på mit jazzanmelderbord indenfor kort tid. Norske Kjetil Jerve har lavet en hyldest til de mennesker, som han omgiver sig med - lydsporet til mit hjem. Han fik trillinger i 2019 - hvilket har givet tre numre; Turid, Iben og Eivor. Der er numre til konen, broderen, faderen etc. Det er indspillet i hjemmet i Holmlia i Norge. Det er forførende melodisk og må gerne være soundtrack i mit hjem.

Amerikanske Marc Copland har kun haft en person i tankerne, da han lavede albummet John. Det er guitaristen John Abercrombie der døde i 2017. Copland har on/off spillet med Abercrombie siden 1980. Pladen består af ni Abercrombie kompositioner og starter med den mest kendte, Timeless fra Abercrombies første album i eget navn. Copland flot omkring karrieren, helt op til det sidste album fra 2017, Up and Coming med nummeret Flipside. En smuk, varm og meningsfuld hyldest.

Den sidste plade er med Henrik Lindstrand, der for de fleste er kendt som medlem af Kashmir. Han har lavet sin tredje soloplade siden 2017. Han har lavet en meditativ og brugervenlig plade, der kan agere soundtrack til mangt og meget. Han har udelukkende brugt klaver og flygel, hvor han flere gange spiller med sig selv. Det er musik der bevæger sig mellem pop, klassisk, nordisk coolness og en sjat jazz. Behageligt og venligt.

Jasper Høiby: Planet B (Edition) LP/CD/DL/stream

 

Der er næsten gået et år, hvor Corona-krisen har stjålet alle overskrifter, bortset fra et præsidentvalg i USA og en genopstået metoo debat. Corona-krisen er slem. Det er klima-krisen også - og vi ved også, at den er meget værre for jordens fremtid end en corona-virus. Måske er klima-krisen alt for uoverskuelig. Er vi overhovedet i stand til, at løse den? Bruger vi coronaen som undskyldning for ikke, at komme i gang med det, der betyder noget for kommende generationer.

I skyggen af coronaen udsendte bassisten Jasper Høiby albummet Planet B. Et album der sætter fokus på klimakrisen. Det gøres både gennem musik og tale. Høiby har allieret sig med Josh Arcoleo på saxofon og Marc Michel på trommer. De spiller dynamisk og pågående triojazz, hvor der er masser af plads til alle tre. Høibys store fyldige baslyd matches godt af Arcoleos temperamentsfyldte saxofon. 

Musikken følges ad med ord fra bla. Charles Eisenstein og Grace Lee Boggs, der siger følgende:

“The opportunity that we now have to reimagine everything; to reimagine work, to think of it as productive, not only of things but of well-being, to think of governance in a different way, to think of education in a different way. What an opportunity! What a time to be alive!”

Lad det være en påmindelse om de muligheder som vi står overfor. Tak til Jasper Høiby for at bruge jazzen som afsæt for en politisk debat. Det er der også brug for.

Bandcamp

Freetown Quartet: Christiania - live at Børneteatret (Animal Music) LP/DL/stream

 

Det er den slags jazz der ofte betegnes som skæv. Der er alt for meget swing til at det kan kaldes free jazz og det placerer sig for meget udenfor beboppens rammer. Det er nærliggende at nævne Ornette Coleman i den sammenhæng - det var der ham var mesteren. Her går de skridtet videre.

Pladen åbner dog et lidt andet sted. Vi er på Børneteatret på Christiania, hvor den herboende tjekkiske  saxofonist Lubos Soukop har inviteret landsmanden og pianisten Vojtech Prochazka indenfor. Her er de sammen med bassisten Emil Brun Madsen og trommeslageren Morten Hæsum på scenen under navnet Freetown Quartet. De starter med Emil Brun Madsens hip hop influerede lækkerbisken Sub Nights. Herefter følger tre numre af Soukop og en enkelt af Prochazka. Soukops myndige og fyldige spil breder sig med kant og finesse. Det er både teknisk og emotionelt sikkert. Fuld af spænding og nerve.

Pladen afsluttes meget passende med Ornette Colemans Times Square i en heftig free disco version. Det er mildest talt pissefedt. Pladen udkommer nogenlunde samtidig med at der er kommet et afsnit i podcast serien Farlige Toner, der omhandler Christiania Jazzklub. Både pladen med Freetown Quartet og podcast afsnittet kan anbefales.

Animal Music

Nausia: Prince Kiosk (Plader uden grænser) LP/DL/stream

 

Det er næppe nogen nyhed for bloggens læsere, at jeg elsker vinylplader. Jeg har en særlig forkærlighed for udgivelser, hvor der er gjort noget ekstra ud af den fysiske udgivelse. Det er i allerhøjeste grad tilfældet med bandet Nausia, der ledes af Isak Schiødt. 

Han har udgivet pladen Prince Kiosk i 150 nummererede eksemplarer. Selve pladecoveret er et gammelt pladecover, hvor vrangen er vendt ud, her er der klistret et billede på og titel og bandnavn er skrevet på en Dymo-strimmel. Til vinylen, der er presset hos Nordsø Records, hører et linoleumstryk med info og en lille plakat med et udsnit af pladecoveret. Det er et lille mesterværk i sig selv.

Det giver kun mening med al vinylbesværet, hvis musikken også følger med. Det gør det på fornemste vis hos Nausia. Det er moderne kraut jazz med elementer af noise og minimalisme. Isak Schiødt, der udover at spille saxofon også spiller klarinet, har samlet et ungt band omkring sig; Oskar Faye på saxofon og synth, Christoffer Beese på guitar, Milo Aurvig på bas og William Spanggaard på trommer. 

Han bruger musikerne til at bygge stærke og stemningsfyldte landskaber af lyd. Ovenpå det lægger han sin saxofon og klarinet, som han serverer i minimalistiske rundgange. Musikken er både smuk og beskidt. Isak Schiødt sætter et tydeligt fodaftryk på den danske jazzscene med denne udgivelse. Det er en stærkt anbefalelsesværdig debut. 

Bandcamp

Carsten Dahl Trinity: Mirrors Within (Storyville) LP/CD/DL/stream

 

Han har lavet så mange improviserede soloplader, at jeg ikke har styr på dem længere. Den frie improvisation, hvor musikken skabes i øjeblikket er Carsten Dahls helt store styrke. Når han har spillet sammen med andre har det ofte været med udgangspunkt i jazzens standards, hvor GinmanBlachmanDahl trioen er den mest kendte. 

I trioen Trinity, hvor Dahl er sammen med Nils Davidsen på bas og Stefan Pasborg på trommer, udvider han det spontane solistiske improvisationsunivers til en trio. Musikerne er gået i studiet uden forudgående aftaler - de spiller ikke standards. De spiller musik der er opstået i nuet. 

Det er triojazz der åbner sig lige foran dig. Den trækker dig ind og lader dig transformere til, at være med i musikken. Det er inkluderende triojazz, hvor musikere, musik og lytter bliver til et hele. Det er både messende og sanseligt. Det er jazz, hvor musikernes nordiske ophav mødes med amerikanske traditioner. Selv om de ikke spiller jazzens standards, lyder det flere gange som om de har taget udgangspunkt i dem og det er fedt og alligevel uforudsigeligt. 

Pladen er fuld af stemning og temperament. Den vokser fra gang til gang der bliver lyttet. Nu er jeg nået til sjette eller syvende gennemlytning og vil ikke tøve med spontant, at kalde dem for noget der er større end stort.

Med Nils Davidsen og Stefan Pasborg har Carsten Dahl fundet to musikalske ligemænd. Det intuitive sammenspil og kommunikationen mellem musikerne gennem musikken er fascinerende at følge som lytter. Pladen får en kæmpestor anbefaling her fra bloggen.

Bandcamp

Emil Hess: Evolution Stories (Hess Music/Gateway) CD/DL/stream

 

Det er en jazzet pep-pille der er hældt i tanken på Emil Hess’ album Evolution Stories. 8 kompositioner der spilles af 7 musikere i allerhøjeste klasse. Saxofonisten og komponisten Emil Hess er en mester til at skabe medrivende melodisk jazz der står på traditionerne og samtidig fortæller noget vi ikke vidste.

To trommeslagere Karsten Bagge og Richard Huntley, Graig Earle på bas, Thomas Clausen på flygel og Rhodes, Steen Hansen på trombone og Thomas Fryland på trompet og flygelhorn og så selvfølgelig Emil Hess på tenor- og sopransax og basklarinet skaber det fyldige lydbillede.

Åbningsnummeret Drums and cymbals sætter gang i pladen, der med udgangspunkt i inspiration fra Gil Evans, Miles Davis og Charles Mingus kommer omkring stramme melodiske jazznumre, grooves, swing, funk og afro. Det er en særskilt fornøjelse at høre et så velspillende jazzorkester, der hylder traditionerne. Emil Hess kan sin jazz og har samlet et orkester der forstår hvad det drejer sig om.

Emil Hess

Jakob Buchanan: On Rosenhill (Dacapo) LP/CD/DL/stream

 

I Aarhus forstaden Viby findes der et boligområde der hedder Rosenhøj. Her boede Jakob Buchanan som barn i 70’erne, dengang boede der flest danskere. Han prøvede atter at bo der i en periode, hvor hans hus var udlejet. Det var her han skabte musikken til On Rosenhill. I dag er Rosenhøj et multietnisk boligområde - en smeltedigel af nationaliteter.

Noget af musikken blev opført i forbindelse med åbningen af Kulturbyåret i januar 2017 under titlen The Voices of Rosenhill, hvor det var en del af det store optog der gik gennem Aarhus’ gader i den indre by. Desuden udsendte han i 2018 albummet A language of my own, hvor han var sammen med den amerikanske saxofonist Chris Speed og den danske pianist Simon Toldam. Det var skitserne til On Rosenhill som de spillede. 

Musikken på On Rosenhill fremføres af Aarhus Jazz Orchestra og en række musikere, som Buchanan ofte arbejder med. Musikken er suppleret med tekster skrevet af den sydafrikanske digter Iain S. Thomas. De eksistentialistiske tekster fremføres af Indra Rios-Moore, der bevæger sig mellem spoken word og patosfyldt sang med drama, bla. i Part II, hvor hun er i duet med Jakob Buchanans flygelhorn. Det er tydeligt at Buchanan kender sine musikere rigtigt godt. Han trækker de stærke sider frem i deres spil. Flere gange undervejs betager Helge Norbakken med det inderligt sanselige tromme- og percussionspil. Chris Speed får plads til at løfte On Rosenhill sammen med Simon Toldams piano og Fredrik Sakhams stabile basspil. 

Musikken breder sig over fire vinylpladesider og står som samlet historie, hvor boligbebyggelsen Rosenhøj bruges som base for en historie om barndommen, udviklingen og det uforklarlige. Det er en betagende rejse, der slutter med en reference til den ældste nedskrevne danske melodi, Jeg drømte mig en drøm i nat. Det er et stærkt anbefalelsesværdigt værk som Jakob Buchanan har begået. Hvis du er til vinyl, så er der ingen vej uden om gatefold-cover og farvede vinyler.

Jakob Buchanan

Årets bedste danske jazzudgivelser 2020

 

Der bliver ofte joket med, at vi skal glemme 2020 og komme videre. Corona-krisen har gjort sit til, at 2020 har været noget bøvl ud over det sædvanlige. 

2020 kan også huskes for en række rigtigt gode danske jazzudgivelser. Her er de 10 bedste og de 2 som Jazznytprismodtageren har været omkring. 

Giv pladerne et lyt eller køb dem. Det fortjener de og det fortjener du.

Jazznytprisen 2020 går til Signe Bisgaard for

Signe Bisgaard & Aarhus Jazz Orchestra: Danse Macabre (Kørfirs)

I Think You’re Awesome/Aarhus Jazz Orchestra/Signe Bisgaard: The Kiss Your Darlings Suite (Jaeger Community)

Årets Jazznytprismodtager er århusianske Signe Bisgaard. Hun får prisen for albummet Danse Macabre, hvor hun har komponeret og arrangeret musikken. Desuden får hun prisen for de arrangementer hun har lavet af I Think You’re Awesome’s musik til The Kiss Your Darlings Suite.

Det er 10 år siden, at jeg første gang skrev om Signe Bisgaard på bloggen. Det var i forbindelse med trioalbummet Insula, hvor Bisgaard havde skrevet musikken og spillede piano. 

I 2015 havde jeg Signe Bisgaards album Meander med på listen over årets bedste albums. Jeg skrev dengang om albummet, at Signe Bisgaards musik balancerede og evnede at fremstå helstøbt. 

Det nye album Danse Macabre indeholder musik, der blev fremført ved en audiovisuel koncert i 2018. Signe Bisgaard fortæller en historie med musikken. Det er nærmest modsigende når jeg hører musikken som værende fuld af liv og energi. Danse Macabre er en levende fortolkning af Døden som han er blevet portrætteret i kunsthistorien. Signe Bisgaards musikalske fortolkning af historien og hendes tag på musikken er medrivende og billedrig. Det er et farvemættet musikalsk portræt. 

Signe Bisgaards arrangement og fortolkning af I Think You’re Awesomes musik, breder musikken ud. Det bliver storladent og fuld af stærke stemninger. Hun går direkte ind i musikken og understøtter Jens Mikkels fortællinger.

Signe Bisgaard er med til udvikle og flytte jazzens traditioner i nye retninger. Der er et personligt touch og et imponerende mod på at gå nye veje. Det er derfor hun får prisen.

De 10 bedste danske jazzudgivelser 2020

-udgivelserne står i tilfældig rækkefølge

Cecilie Strange: Blue (April Records)

Der er masser af varme og intensitet i Cecilie Stranges dejligt sikre saxofontone. Stemningen er blå og håbefuldt vemodig. Derfor er Blue også en af den slags plader, der ofte vil finde vej til pladespilleren. En plade der byder indenfor til eftertænksomme stunder.

Janne Mark: Kontinent (ACT)

Hvis jeg havde armene langt over hovedet i forbindelse med Pilgrim albummet i 2018, så bliver jeg nødt til at montere armforlængere denne gang. Hun laver nye langtidsholdbare salmer i et smukt jazzet setup med suveræne musikere.

Astrid Engberg: Tulpa (Creak inc. Records)

Tulpa er et originalt og bredtfavnende album, der er med til, at vise Astrid Engbergs sans for, at skære ind til benet og lave en følelsesmættet stemning uden, at musikken læsses til. Det er ret let, at anbefale albummet, da det indeholder original og fængende jazz til nutiden.

Gorm Askjær Trio: Blodmåne og dig (Jaeger Community Records)

Blodmånen og dig er et helstøbt album med dybde og vidde nok til, at holde i meget lang tid. Det er et af den slags albums, der hele tiden fremviser nye sider. Flydende, skarp, kontant, poetisk og åben jazz. Jeg er både (be)rørt og begejstret.

Dane TS Hawk: Can I share this with you (Escho)

TS Høeg begyndte i de tidlige firsere på det som han har fuldført nu. Han fik fire transportable Phillips pladespillere, hvor han placerede gaffatape i rillerne på pladerne - og bruger stadig transportable pladespillere. TS Høeg er jazz og kan jazzen.

Athletic Progression: Athletic Progression (Super Bad Disco/HHV)

Nu rammer Athletic Progression plet med et album, der placerer dem helt fremme med tung instrumental hip hop og jazz inspireret musik. Det er en stramt koncenteret oplevelse. 

Laurits Hyllested: Darling River (AMP)

Laurits Hyllested ved hvordan han vil bruge de enkelte musikere. Han får skabt noget der er stort. Det er mere end meget, der hvor meget ikke betyder mere - men giver mening som noget fuldendt.

Peter Rosendal, The Orchestra & Trio Mio: The Trickster (Stunt)

Peter Rosendal er ligeværdigt hjemme i begge genrer. Han kan sin jazz og sin folkemusik. Det smelter ikke bare sammen på Trickster - genrerne mødes og opretholder deres identiteter. 

Kenneth Dahl Knudsen: Uummat (KDK Music)

Det er musik hvor der er store følelser i spil. Kenneth Dahl Knudsen er ikke bange for at bringe det frem. Der er pompøse og heftige udladninger. Der er skift mellem sarte elementer og stærke kræfter. Det er moderne jazz, der afspejler nutiden, naturen og de sociale aspekter.

Hvalfugl: Øjeblikke vi husker (Hvalfugl)

Hvalfugl er noget af det smukkeste der sket for dansk jazz i mange år. Det bliver bare ved. Nu med tredje album. Musik der bygger bro mellem udspringet, det danske, den nordiske tone, klangen, melodien der er højskolesangbog eller salme, folkemusik og jazzen.