Maniscalco Bigoni Solborg: Foil (ILK) LP/CD/DL/stream

Der er gået 3 år siden de udsendte debutalbummet, som Jazznyt var så begejstret for, at den kom med på listen over de 10 bedste danske jazzudgivelser i 2015. Den danske guitarist Mark Solborg er sammen med italienerne Francesco Bigoni på klarinet og sax og Emanuele Maniscalco på piano, aktuel med albummet Foil. Det er musik af den slags, hvor verden står stille. De bevæger sig utvunget mellem det intenst koncentrerede og kammermusikalske sammenspil, der tager afsæt i nedskrevne kompositioner over til det frie og flydende musikalske sprog, hvor tilstedeværelsen i øjeblikket stiller krav.

Musikken er indspillet i det gamle renæssanceteater Teatro Grande i Brescia, Italien og indeholder originale værker af de medvirkende. Der hersker en meditativ stemning i musikken. En stemning fyldt med en detaljerigdom af krummelurer og andet snurrigt, der giver dybde og fylde til den ellers enkle kammerjazzmusik. Trioen har atter begået et stærkt album, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at de er på en musikalsk ekspedition, hvor der opstår nye muligheder og idéer i dybden, der forfølges og udvides.

Statistisk bonusinfo:

Det er syvende år i streg at Mark Solborg er albumaktuel lige før Copenhagen Jazz Festival. Jeg kan ikke komme på andre kunstnere, der har gjort det samme. Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl.

Bonusinfo:

Trioen spiller på 5e i Kødbyen d. 10. juli kl. 23.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Her medbringer de Maria Faust som special guest.

Solborg.dk

Fusk: The jig is up (WhyPlayJazz) LP/CD/DL/stream

Saxofonisten Philipp Gropper er ikke med længere i trommeslageren Kasper Tom Christiansens kvartet Fusk. Han er den eneste udskiftning i forhold til pladerne fra 2011 og 2013. Nu er det i stedet trompetisten Tomasz Dabrowski, der står ved siden af tyske Rudi Mahall på basklarinet og danske Andreas Lang på bas. Stilen er rendyrket og uforfalsket jazz med lige dele swing og svaj. De er nede for at tage fat om jazzens rødder, hvor et kollektivt, organisk og vidtvoksende udtryk skaber grunden som Fusk står på.

Det stærke kompositoriske afsæt passer godt kvartettens lidt tørre akustiske lyd og melodiske frihed. Fusk er et samlet hele, hvor det ikke vil give mening at fremhæve en musiker fremfor en anden. Det giver mening at fremhæve Kasper Tom som en jazzmusiker og bandleader, der som en anden økologisk landmand dyrker jorden, uden brug af sprøjtemidler eller andre miljøskadelige midler.

Bonusinfo:

Fusk spiller d. 11. juli kl. 23.00 på H15 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

Whyplayjazz.com

Night Repair: 1st Album (Mawi Music) DL/stream

Der er gået 9 år siden saxofonisten og komponisten Martin Stender dannede Girls in Airports. Han har kun optrådt ganske lidt udenfor Girls in Airports rammerne. Nu er han aktuel med et helt nyt projekt, Night Repair, hvor han har håndplukket et eksklusivt hold til, at omsætte musikken. Guitaristen Henrik Olsson, der havde to Girls in Airports medlemmer med i sit Penumbra Ensemble projekt i 2014 og bassisten Jeppe Skovbakke og trommeslageren Sean Carpio, der bla. spillede sammen i Mikkel Plougs gruppe med Mark Turner, er det helt særlige team.

Martin Stender har forladt det velkendte afro inspirerede og rytmefyldte G.I.A. univers til fordel for et mere rytmisk nedtonet og filmisk præget univers. Sean Carpios trommer har en fri rolle. Jeppe Skovbakke indtager pladsen som timekeeper. Henrik Olsson er altmuligmanden, der kan eksperimentere som man ikke troede, at det var muligt. Ovenover det hele svæver Martin Stender på tenorsax (og altsax på et enkelt nummer) i en langt mere fri rolle end den man kender fra G.I.A., hvor duospillet med Lars Greve er en af gruppens hjørnestene.

Hos Night Repair er hjørnestenen det nordiske natteunivers. Der hvor tankerne samles op. Der er den skønne ballade C/B, hvor Olssons nylonguitar og Skovbakkes tørre bas danner grobund for Stenders saxofonistiske sjælespil. Der er den urolige Jump Shot med et skarpt guitarriff. Der er det smukke åbningsnummer Tilulli. Pladen lukker uafklaret ned med Heto Dwell, hvor Henrik Olsson flænser guitaren og Skovbakkes synthbas buldrer. Det ulmer og vil ikke slutte. Med titlen 1st Album mere end antyder Stender, at vi kun har hørt starten.

Martin Stender har med Night Repair lavet et nyt band, der stråler stærkt. Det er både originalt, stemningsmættet og medrivende. Der skal lyde en stor anbefaling herfra.

Bonusinfo:

Kvartetten spiller i Skuespilhusets Foyer d. 9. juli kl. 15.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festivals 21st Century Jazz koncerter.

Blicher Hemmer Gadd: Omara (c-nut) LP/CD/DL/stream

I forbindelse med udgivelsen af dette album, var trioen på turné i Asien og Australien. De har tidligere turneret i flere omgange herhjemme og rundt i Europa. Denne gang skulle det være endnu længere væk, hvor trioens trommeslager også er et kæmpenavn. Det er han for så vidt ligegyldigt hvor han optræder i verden. Steve Gadd er en levende legende. Allerede inden man har hørt en lyd fra manden er man imponeret. Hans trommespil har inspireret trommeslagere indenfor både rock og jazz. Nå, men når så begejstringen over legenden har lagt sig. Hvad er det så han kan sammen med danskerne Michael Blicher på sax og Dan Hemmer på Hammondorgel? 

Omara er trioens andet album og de kan noget særligt sammen. De dyrker groovy souljazz, hvor laid back funk, shuffle og boogaloo doseres i de rette mængder. Lige fra åbningsnummeret Omara’s suveræne whiskers-spil over balladen The colour red til den sejt swingende funksag og albumafslutter Korean BBQ viser trioen oprigtig og ægte spilleglæde. De er i øjenhøjde med lytterne og vi bydes indenfor i et Hammond-trio univers der er i klasse med Jimmy Smith og Brother Jack McDuff. Albummet får seks ubeherskede Oh yeah’s herfra.

blicherhemmergadd.com 

James Martin: Something’s gotta give (James Martin) CD/DL/stream

I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival har Johan Bylling Lang atter samlet et overflødighedshorn (en sousafon, måske?) af jazz, der har hentet inspiration i og omkring New Orleans. Med op til 3 daglige koncerter giver Fringe Jazz Fest et godt indtryk af hvordan New Orleans lyder. Blandt de optrædende er der blandt andet mulighed for at høre den unge saxofonist og sanger James Martin, der udgav dette album sidste år. 

Han startede med at spille med Trombone Shorty helt tilbage i 2001 og har været omkring mange forskellige samarbejder i New Orleans.

På det aktuelle album har han selv skrevet musikken og bevæger sig mellem funk og r’n’b med et jazzet twist. Bandet med Walt Lundy på trommer, Devon Taylor på tuba og John Marcey på guitar skaber et festligt og medrivende grundlag for James Martins numre. Han har også inkluderet to cover-numre, hvor den ene, Allen Toussaint’s Southern Nights er en af mine all time favourites. Et nummer som jeg har hørt multimange gange. James Martin går ind i nummeret med sjæl og indlevelse og skaber en forrygende og absolut godkendt Southern Nights stemning. James Martin har en lækker saxtone, der er fuld af sumpet soul og jazz. Et navn der er værd at tjekke ud for den saxofonglade jazzlytter.

Bonusinfo 1:

Tjek denne forrygende video med James Martin, hvor nyligt afdøde Anthony Bourdain interviewer instrumentmageren Steve Goodson og James Martin spiller på en Goodson sax.

https://youtu.be/CWERXEBPntc

Bonusinfo 2:

Der bliver rig mulighed for at høre James Martin i i mange forskellige sammenhænge i København under jazzfestivalen. Se datoerne på hans website.

Jamesmartinmusic.com

Goh Lee Kwang & Christian Meaas Svendsen: Gibberish, balderdash and drive! (Nakama) LP/CD/DL/stream

Pladecoveret er helt hvidt, som var det The White Album med The Beatles. Det er det ikke. For der følger også en blyant med pladen. Så kan man ellers grifle og hygge sig med blyant og papir - altså coveret, samtidig med at man hører albummet der er indspillet i Kuala Lumpur på et kunstgalleri. Her mødtes den norske bassist Christian Meaas Svendsen med den malaysiske guitarist Goh Lee Kwang og splllede free improv, øjeblikkets kunst.

Det kan de til fulde. Christian Meaas Svendsen har et afstemt basspil der ikke overrumpler God Lee Kwang’s mere spinkle nylonguitar. Det er et møde, hvor der udveksles musikalske kruseduller, nonsens og mumleri. Lyden af bassen og nylonguitaren parres godt i den spontane musik, der ikke er rodet eller uskøn. Det er et godt øjeblik som de har indkapslet. På pladens andet nummer Balderdash har de endda fået indfanget lyden af en mobiltelefon der ikke bliver taget, men bliver ved med at ringe pinligt længe.

Bonusinfo:

Pladecoveret på billedet er skabt af jazzbloggeren og blev til, da jeg hørte musikken for femte gang.

Nakamarecords.no

Yngel: Indonesia (Insula Jazz/Abstract Tits) Kassettebånd

Den danske duo Yngel med guitaristerne Emil Palme og Taus Bregnhøj har været på Java i Indonesien. Det er der kommet et højst særegent kassettebånd ud af. På båndets 14 numre arbejder de sammen med forskellige kunstnere fra det eksperimenterende musik-miljø i Indonesien. Det bringer lytteren omkring noisepunk, når spiller sammen med HMMM, insiterende fløjte når de er sammen med Kiat Istiqamah, berusende trommetrance sammen med Ramberto “Obet” Agozalie og eksperimenterende takes på traditionel javanesisk musik, når de er sammen med gamelan-spillerne Putu Septa og Pande Ganha.

Verden bliver så lille, når man lytter til Yngels bånd. Emil Palme og Taus Bregnhøj er ikke musikantropologer. De er musikere, der blander deres egne elementer sammen med den eksperimenterende javanesiske musik. Det er et berigende møde, der med den lydmæssige lo-fi æstetik også giver et stemningsmættet indtryk af en anden verden.

http://passiveaggressive.dk/sound/yngel-indonesia-insula-abstract-tits-2018/

Mezquida Bodilsen Andersen: Pieris (Stunt) LP/CD/DL/stream

Da Jesper Bodilsen udgav albummet Mi ritorni in mente i 2003 under navnet Jesper Bodilsen Trio, gik der ikke så længe inden trioen ændrede navn til Bollani Bodilsen Lund. Pianisten i trioen var simpelthen gået hen og blevet et verdensnavn og selv om vi nok synes at Jesper Bodilsen er et verdensnavn herhjemme, så var Stefano Bollani blevet til et kæmpenavn. Hvilket vi kun kan være ekstrastolte af, på Bodilsen og den danske jazz’s vegne. 

Nu har Jesper Bodilsen indledt et samarbejde med den catalanske pianist Marco Mezquida. De spillede sammen under sidste års Copenhagen Jazz Festival og benyttede lejligheden til, at gå i studiet sammen. Her medbragte Jesper Bodilsen en gammel ven fra Silkeborg, New Jungle Orchestra trommeslageren Martin Andersen. 

Albummet Pieris er blevet til et følsomt, poetisk, elegant og lidenskabeligt album, hvor de spiller numre komponeret af Bodilsen, Mezquida og så nogle udgaver af andre kunstnere, som feks. Horace Silvers Peace. Stemningen er som skabt til sommernætter i Spanien eller Norden. De omfavner det og inddrager lytterne i et smukt melodisk univers. Det er blevet en meget vellykket plade, hvor man kan håbe for dem, at de kan lov til at spille meget mere sammen og udvikle og udvide det univers som de allerede har skabt.

Bonusinfo:

Trioen kan selvfølgelig opleves på årets Copenhagen Jazz festival, hvor de spiller i Prøvehallen d. 9. juli kl. 20.00 og på Café den blå hund d. 10. juli kl. 21.15

Sundance.dk

Toft-Olsen: Four (Toft-Olsen) CD/DL/stream

Jazz, sang og luksus. Champagne, kærligheden og en hel nat forude. Her kommer kunstneren med advokatfirma-navnet Toft-Olsen ind i billedet. Han skaber lydtapetet til de indledende øvelser til parringsritualet. Der hvor der kigges dybt i øjnene. Der hvor alt opsluges i kærlighedens sorte hul. Mens lyden af vokaljazz summer gennem kroppen i selskab med hormoner og kærlighed.

Der er udvalgt 11 numre fra jazzens overflødighedshorn. Mange af dem er sange, hvor der siden er sat tekst på, som feks. Miles Davis’ Four, som Jon Hendricks har sat ord på eller Thelonious Monk’s *Round Midnight som Bernie Hangmen har sat ord på. Det er med andre ord et dejligt velkendt terræn, som jazzlytteren bevæger sig ind på. Musikken spilles erfarent og stilsikkert af Heine Hansen på piano, Thomas Vang på bas og Morten Lund på trommer. 

Toft-Olsen har ikke tidligere optrådt med denne musik offentligt. Han har skrevet flere bøger om sangteknik og undervist sangere fra konservatorier og skuespilskoler. Hyggen er sikret og hjemme med albummet, hvor en altmodisch stemning emmer ud af højtalerne.

Bonusinfo:

Toft-Olsen spiller på Bispetorv i Aarhus d. 17. Juli kl. 12.30 i forbindelse med jazzfestivalen.

Toftolsen.com

Anders Lauge Meldgaard: At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid (År & Dag) LP/DL/stream

På trods af at han har taget en ny retning og lagt kunstnernavnet Frisk Frugt i graven, så kan det høres med det samme, at det er Anders Lauge Meldgaard. 

At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid er et værk i 8 dele spillet af et klassisk ensemble bestående af klarinet, tværfløjte, fagot, violin, bratsch, cello, harpe og klaver. Transformationen fra Frisk Frugt albummene Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite fra 2010 over Den europæiske spejlbue fra 2015 og frem til nu virker logisk og forståelig.

På kompositionens fjerde del medvirker Anders Lauge Meldgaard på EWI. Det er det eneste nummer, hvor han spiller med. Musikken hører hjemme i moderne kompositionsmusik, hvor elementer fra den elektroniske musiks opbygning, romantikke, minimalismen og improvisation er delene der giver Lauge Meldgaards musik det klare udtryk. Her er feks. sjette del på albummet, hvor musikerne spiller i forskellige tempi dybt fascinerende. 

Musikken er udgivet af kunstnerkollektivet År & Dag som Anders Lauge Meldgaards startede sidste år sammen med Michael Mørkholt, Mads Forsbye og Andreas Pallisgaard.

Bonusinfo: 

År & Dag giver fælles koncert på Karen Mindes Kulturhus d. 13. Juli kl. 15.00-22.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival

https://www.facebook.com/aarogdag

Cassius Lambert: Symmetri (Kaprifol Records) CD/DL/stream

Hvis nu det intelligente fænomen Thundercat alias Stephen Bruner kom fra en lille svensk by i stedet for Los Angeles, så ville han have heddet Cassius Lambert alias Pelle Lindsjö. Cassius Lambert er bassist ligesom Thundercat. Det musikalske udgangspunkt er hip hop, funk og fusionsjazz med mange friheder. Lighederne er mange. Den mest slående lighed er dog evnen til, at bevare overblikket i nogle komplicerede arrangementer, hvor genkendeligheden får lov til, at råde side om side med det ukendte. Cassius Lambert holder mange bolde i luften og smider også gerne jongløren op i luften. Det lyder vildt på skrift. Det er det også, når der skal lyttes.

Efter at han debuterede som 19 årig i 2015 med albummet Quote, der også kan anbefales, hvor han lavede et overbevisende moderne fusionsjazz album er turen kommet til et album, hvor han tør satse mere. Komplekse arrangementsmæssige strukturer, som det kendes fra den klassiske musik anvendes sammen med den rytmiske musiks mere direkte tiltaleform. Her er minisymfonierne Hav i 3 dele og Kontraster i 2 dele albummets højdepunkter. Der er blevet plads til masser af lækre detaljer, hvilket gør at det er et album, man ikke bliver færdig med foreløbig. Han har samlet en flok unge musikere omkring sig, hvor både guitaristen Charlotte Andersson og altsaxofonisten Ludvig Samuelsson imponerer i særlig grad.

Pelle Lindsjö er fortsat meget ung. Med dette udspil er der åbnet op for store forventninger til karrieren. Jeg er ikke kun imponeret, jeg er også godt underholdt. CD'en er pakket ind i flot cover i vinylsingle størrelse. Jeg fik sammen med udgivelsen også det underligste stykke merchandise ever! En karklud med et billede af Cassius Lambert. Ambitionsniveauet er tårnhøjt, afslappet og det indfries til fulde med albummet Symmetri.

kaprifolrecords.se

Jon Hassell: Listening to pictures - Pentimento volume one (Ndeya) LP/CD/DL/stream

Det er en af mine gamle helte der endelig er albumaktuel igen. Og det med gammel er helt bogstaveligt. Trompetisten Jon Hassell er blevet 81 år. Han har ikke udgivet musik i 9 år. Så det var med en vis skepsis, at jeg satte mig ned og lyttede.

Har han mistet grebet? Kører han rundt i de samme riller som tidligere? Lige så innovativ og nyskabende som han var i 1980, hvor han lavede Fourth World vol. 1 Possible Music sammen med Brian Eno er han ikke. Hvis Hassell/Eno-albummet også at finde blandt dine favoritter, så bliver du alligevel ikke skuffet over det nye album.

Det er fourth world music i en nutidig lyd opsætning. Store varme klangflader, ofte skabt via trompeten, spredes ud i hele lydlandskabet. De kontinuerlige lyde ændres og passerer hinanden undervejs, i et stærkt stemningsmættet univers. Det er electronica med overblik og sammenhæng. Jon Hassell har ikke mistet grebet. Så selv om det måske ikke er nyskabende, så er det til gengæld noget af det bedste electronica jeg har hørt længe.

Jonhassell.com

Mads la Cour’s Almugi: Hule (WhyPlayJazz) CD/DL/stream

Når Mads la Cour (kornet, flugelhorn) er sammen med Lars Greve (klarinet, basklarinet, tenorsax), så sker der noget i musikken, som ikke er hverdagskost på den danske jazzscene. De to musikere har et helt særligt sprog sammen. De er sammen med trommeslageren Kasper Tom Christensen og bassisten Mariusz Praśniewski i Mads la Cour's Almugi på et album, der blev indspillet for et år siden i Tyskland.

Det er musik der er udstyret med en tændt spænding. I sammenspillet mellem la Cour og Greve er der de tilrettelagte områder, der løfter musikerne over i det uforudsigelige, der hvor lyset brænder igennem i en grad så der opstår ild.

Det forstår Kasper Tom og Praśniewski, der skaber et kollektivt ståsted hvorfra musikken kan udspringe.

Der er en kommentar til politik via nummeret Støjland Møgland, hvor la Cour gennem sit horn får sagt sin mening. En mening som Inger Støjberg aldrig kommer til at fatte. Vi er i en verden, hvor det er langt mere værdifuldt at rumme end at ramme.

Pladens titelnummer Hule handler om det sted, hvor der er trygt og rart. Det lyder som om de fire musikere har fundet en hule, hvor de er i tryghed og kan være sammen om musikken. Som lytter er Hulen et spændende og udviklende sted at opholde sig. Det er med andre ord et stærkt anbefalelsesværdigt album.

whyplayjazz.com

Michael Lington: Silver Lining (Copenhagen Music) LP/CD/DL/stream

Det er ved at være mange år siden, at saxofonisten og den danske swinglegende Otto Lingtons barnebarn Michael Lington vendte næsen mod USA og Californien. Han tog konsekvensen af, at han ville leve af at spille smooth jazz. Det er gået godt. Mange koncerter, en sidegeschæft med cigarer og vine og en stribe plader med gæsteartister som f.eks. Randy Crawford, Lee Ritenour, Booker T. Jones, Kenny Lattimore og Michael Bolton er det blevet til. Hans tiende album Silver Lining er ingen undtagelse.

På åbningsnummeret City Life medvirker den gamle Eurythmics frontmand Dave Stewart på guitar og leverer en bluespræget guitarsolo. Michael Lington har et stort hjerte for Memphis soul, hvilket bla. høres ved at han selvfølgelig bruger en hornsektion i stedet for synthesizer hornsektion. Smooth jazzen anno 2018 i Michael Lingtons aftapning har det meget bedre end jeg egentlig troede. Det er håndspillet musik med sindssygt velspillende L.A. session musikere som f.eks. percussionisten Lenny Castro og bassisten Freddie Washington. To musikere der har medvirket på et hav af plader siden 70’erne. 

Michael Lington spiller altsax og er placerer sig ikke langt fra lyden af David Sanborn. Lington har lavet pladen sammen med tangentspilleren og produceren Barry Eastmond, der også sammen med Lington har skrevet 9 af pladens 11 numre. Pladens to covernumre er også de eneste med vokal. Her fejer Lington ganske enkelt benene væk under mig med Curtis Mayfields People get ready. Han har fået den gamle Stax-sanger William Bell til at synge nummeret, der midt i den velproducerede creme tilføjer autentisk Memphis-hjerte og soul. Det andet vokalnummer er Tower of Powers So very hard to go sunget af Dorian Holley.

De to guitarister Paul Jackson jr. og Ray Parker jr. skiftes til, at medvirke på de forskellige numre. Her er Ray Parker jr.’s erfarne funkguitar på nummeret M-Funk en udsøgt fornøjelse. Trænger du til en omgang godt skåret smooth jazz med soulet sjæl, så er Michael Lingtons Silver Lining meget anbefalelsesværdig. 

michaellington.com

Koppel Møller Cole: Plugged (Audial) DL/stream

Her på bloggen er det ikke nogen hemmelighed at ørerne bliver ekstra våde og opstemte, når det begynder at lugte af fusion. Det har helt sikkert noget med alderen af gøre. Jazzbloggeren har passeret de 50 år og havde et intenst kærlighedsforhold til synthesizere og keyboards i 80’erne. Det var vist ret almindeligt dengang, for en pubertær knægt der gerne ville lytte til jazz. Miles den elektriske, Weather Report og Return to Forever var kongerne. Søren Møller og Benjamin Koppel er lidt yngre end jeg. Men de har været gennem noget af det samme i puberteten. 

Det udnytter de til fulde på trioalbummet Plugged, som de har lavet sammen med den amerikanske trommeslager Henry Cole, der bl.a. er kendt fra Gary Burton og Miguel Zenon. Søren Møller har trukket hele den analoge synthesizerpark i studiet sammen med Rhodes og Moog bas. Benjamin Koppel spiller på alt- og sopransax. 

Det er blevet til et superfedt album. Her er hilsner til 70’erne og her er småsyrede og spacede klangflader. Her er nogle musikere, der dyrker melodien i sammenspillet. Deres indbyrdes sans for at skabe et groovy og melodisk flow er i topklasse. Når jeg hører Astor Place er jeg solgt. Benjamin Koppels saxofon gløder og Søren Møller svømmer over af fede idéer, som han får brugt. Henry Cole er sikkerheden selv og sprudler af rent overskud bag trommerne.

Hvis du kender Medeski, Martin & Wood og i særdeleshed Joshua Redman Elastic Bands plade Momentums og synes, at de er fede så er du godt på vej. Jeg vil ikke tvivle et sekund med, at anbefale Plugged til alle jazzfans med hang til analoge synthesizere og en toptændt saxofonist. 

Bonusinfo:

Trioen tager på turné med musikken under Vinterjazz 2019, hvor den også udkommer på vinyl.

sorenmoller.com

Niels Wilhelm Knudsen Quartet: Impulse (NWK/Gateway) LP/DL/stream

Det har ligesom ligget i luften. Niels Wilhelm Knudsen spiller jazz, der er født og opvokset i tiden, hvor den sorte vinyl herskede. Så med Niels Wilhelm Knudsens fjerde udspil og første med kvartet, er han endelig rykket over på vinyl. Pladen hedder endda Impulse, ligesom det legendariske selskab der udgav en lang række klassiske John Coltrane plader i 60’erne. Han har endda fået coveret lavet i en gatefold-version, der på indersiden prydes af et fedt bandbillede. Men hvad så med musikken? 

Musikken har ingen problemer med at følge det flotte cover. Det er mildest talt en kæmpe fornøjelse atter at høre saxofonisten Thomas Hass. I de senere år er der gået langt mellem de muligheder. Han behandler saxofonen som stod han i New York City i start 60’erne. Niels Wilhelm Knudsen har givet kvartetten 7 kompositioner, som de sultent fortolker. Hass spiller godt op til pianisten Kathrine Windfeld, der griber mulighederne og sender bolden tilbage til Thomas Hass. De har et inspirerende skønt sammenspil. Det er både i en ballade som Third Eye og det tilrøgede åbningsnummer Unreliable. 

At det overhovedet lykkedes så godt er Niels Wilhelm Knudsen stærkt medvirkende til. Hen tager styringen og giver plads til at de to personligheder Hass og Windfeld kan folde sig ud. Bag trommerne sidder Michael Dalgas, der giver en levende bund, hvor der vokser jazzrødder. Hør f.eks. Mojito eller Sweet Spot. Impulse er særdeles vellykket og elegant jazzjazz plade, der kan tilfredstille den kvalitetsbevidste jazzlytter.

Bonusinfo: Niels Wilhelm Knudsen Quartet spiller 2 gange på Copenhagen Jazz Festival. D. 6. juli på Studenterhuset og d. 11. juli på Huset.

Nielswilhelmknudsen.dk

Arild Andersen: In-House Science (ECM) CD/DL/stream >> Bobo Stenson Trio: Contra la indecisión (ECM) CD/DL/stream

Det er næsten 10 år siden at den norske bassist Arild Andersen udgav Live at Belleville, der af flere franske jazzmagasiner blev udråbt til, at være årets album. Andersen var sammen med skotten Tommy Smith på saxofon og italieneren Paolo Vinaccia på trommer. Det er han også på det nye album In-House Science, der optaget af østrigsk radio ved en koncert i 2016 i Bad Ischl.

Det er intenst sammenspillet trio, der dyrker de heftige udladninger. Vinaccia skåner ikke trommerne og Tommy Smith sender tirader af saxofonistiske lækkerier ind i trioen, hvor Arild Andersen myndigt og sikkert leder dem godt på vej.

Arild Andersen spillede i 70'erne sammen med Bobo Stenson, der også er aktuel med et album udgivet af ECM records. Stenson har de sidste tre årtier arbejdet ret fast med den svenske bassist Anders Jormin. På trommer er det Jon Fält der kom med i trioen i 2012. Pladen åbner med titelnummeret Cancion contra la indecision der er skrevet af cubaneren Silvio Rodriguez, en poetisk og smuk åbning der sætter stemningen på albummet. Bobo Stenson bevæger sig drevent mellem klassisk musik, som eks. Debussy og triojazz, der næres af Bill Evans skolen. Triojazz i verdensklasse.

Ecmrecords.com

Johanna Sulkunen Sonority: Koan (ILK) LP/DL/stream

For kort siden anmeldte jeg vokal gruppen IKI’s nye album, hvor Johanna Sulkunen er medlem. Nu er hun aktuel i eget navn. Hun er oprindeligt fra Finland og har boet i Danmark siden 2009. Det er hendes tredje album. Den forrige Belonging fra 2016 blev nomineret til en Danish Music Awards Jazz i vokalkategorien. Dengang var der et band med på pladen. Nu er hun helt alene. Forskellen påpeger hun bl.a. ved at kalde sit projekt for Johanna Sulkunen Sonority.

Sonority er en blanding af stemme og electronics. Lydene på albummet stammer fra field recordings, lavet i japanske buddhist templer. Hun har frigjort sig fra sproget, hvor lyde og stemninger starter historier, der ikke skal give mening og det er meningen. 

Albummets titel Koan er et japansk ord for de gådespørgsmål, der bruges i den religiøse praksis inden for buddhismen. Læreren stiller eleven over for en ulogisk sætning eller et paradoksalt spørgsmål, eller læreren besvarer elevens spørgsmål med tilsyneladende nonsens. Elevens opgave er så, efter ofte langvarig meditation over et koan, at nå frem til den store indsigt. Gennem paradokset fjernes den normale bevidsthedstilstand, og der åbnes for oplevelser af ren væren, af "virkeligheden, som den er".

Johanna Sulkunen har lavet et album, der er gådefuldt og mystisk. Der er en dragende stemning, hvor Sulkunen formår at fange os ind som lyttere. Ude fra set er det måske bare en omgang avantgardistisk vokaleksperimenteren. Bruger du tiden på projektet og kommer ind i det, så er det her, der sker noget. Et “noget” der ikke kan eller vil eller skal forklares. 

Bonusinfo:

Johanna Sulkunen Sonority kan opleves på Litteraturhaus d. 11. juli i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

johannaelinasulkunen.com

Addisabababand: Alive (Addisababand) LP/DL/stream

Sommerens jazzfestivaler er lige om hjørnet. En god måde at varme op på er, at høre Addisabababands nye live album, der er optaget på Bispetorv under sidste års Aarhus Jazz Festival. 

Efter at vi har haft en maj måned i år, der næsten er på højde med dem der er i Ethiopien, så er jeg endnu mere blød overfor Addisabababands kropsligt medrivende og afroinspirerede univers. Det 12 mand store orkester har et par gæster med på scenen på albummet, hvor vi bl.a. hører begge numre fra singlen der udkom sidste år; Laika Laika Interstellar og Rainbow War. Zion og White Man er også med fra 2015 debutalbummet.

Albummet åbner med den nye Space Pants som er ganske fed. Det er dog med albummets side 2, at jeg tager pladespilleren med ud i haven og skruer højt op. Den åbner med Zion, hvor Ali Diarra er med på gæstefløjte. Det er en fest, der kan høres langt væk. Den følges op af Addisabababands koklokkemanifest, der kommer som et kort ideologisk indslag fremsagt på østjysk, midt i festen. Alvor med et glimt i øjet. 

Addisabababand er et musikalsk kollektiv, der fungerer helt suverænt live. Derfor er et livealbum et meget velkomment dokument. 

Bonusinfo:

De spiller selvfølgelig på Aarhus Jazz festival på Radar d. 14. juli.

addisabababand.bandcamp.com

Jan Kaspersen Octet: Electric Extension (Olufsen Records) CD/DL/stream

Han er lige blevet 70 år og har faktisk været aktiv lige så længe som jeg har levet. I min jazzlyttertilværelse har han altid eksisteret og er en af de vigtigste grunde til, at jeg er blevet så vild med Thelonious Monk, som det er tilfældet.

Jan Kaspersen har atter lavet et album, jeg har ikke styr på hvor mange han har lavet, til gengæld har jeg styr på, at det nyeste album ikke er en gentagelse af noget han har lavet tidligere. Det er forfriskende og imponerende at Jan Kaspersen endnu en gang skaber nyt. Han har samlet en suveræn oktet omkring sig.  Der er de gamle kumpaner Ole Rømer (trommer), Peter Danstrup (bas) og Simon Spang-Hanssen (sax), der er suppleret med Anders Provis (trommer), Nils “Bosse” Davidsen (bas), Jakob Dinesen (sax) og Fredrik Lundin (sax). 

Der er dobbelt op på trommer og bas. Specielt på trommerne giver det en helt unik effekt, da de er enige om rytmen og for så vidt også tempoet, de er bare ikke enige om, at være foran eller efter beatet. Lilletrommeslaget får en suveræn skæv ekkoeffekt. Der er meget tydelige referencer i keyboardspillet, som den spillet blev i starten af den elektriske MIles-periode. 

Jan Kaspersen næres af oktettens glorværdige groove, hvor Danstrup og Bosse i den grad for sat deres aftryk. De tre saxofonister kommer godt omkring i saxofon universet. Lundin spiller på mezzosopran og baryton sax, Spang-Hanssen spiler på sopran og altsax, mens Jakob Dinesen holder sig til tenorsaxofonen. 

Electric Extension er et album der bevæger sig bredt fra det syrede og spirituelle til den sejt swingende jazz. Det er en oktet som Kaspersen meget gerne må holde sammen på.

jankaspersen.dk