Jacob D’s Tukaan (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Da saxofonisten Jacob Rønne Danielsen fik, den ærefulde aarhusianske Gaffelpris i 2017, satte det gang i en rejse mod at finde og forfine sin stemme og lyd som komponist og musiker.

Nu er han klar med sin første plade i eget navn efter, at have huseret på den aarhusianske jazzscene i mange år og i mange forskellige sammenhænge. Han har samlet et band med Frederik Sakham Lomborg på bas, Dan Hjort Jensen på Würlitzer og piano og John Riddell på trommer. 

Stilen er noget pænere end jeg havde forventet - særligt med tanke på de eksperimenterende ting han spillede, da han var yngre. Jacob D supplerer tenorsaxen med basklarinet og kontrabasklarinet. De dybe klarinetter mestrer han til fulde og mere end det, hvilket han demonstrerer på Dreaming in The comfy chair. 

Der er en legende og overskudsfyldt iscenesættelse af musikken. Albumåbneren er den skønne skæve samba, It’s not a samba. 

Jacob D tager den med ro og lader musikken tale. Han giver også slip og har mere fart på i numre som Blue Monster og Like a river. 

Den rejse som Jacob Rønne Danielsen har været på for, at finde stemmen og lyden, er en af den slags rejser, hvor man gerne vil se ly(s)dbillederne. Der er smukke landskaber og nye vinkler. Rejsekammeraterne gør det ikke mindre spændende. 

Jaeger Community

Uffe Steen Trio & Vestbo Trio: Grooves (Dog Hound Records) LP/CD/DL/stream

 

Min lokalpatriotisme påvirker sjældent mine jazzskriverier, da Herning ikke indtager en særligt stor plads i dansk jazz. Derfor er glæden dobbeltstor (og lidt ærgerlig) når Uffe Steen Trio & Vestbo Trio har indspillet den ene side af deres nye album på Fermaten - det spillested der har formet mig og betydet allermest i forhold til mit velformede musikøre.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke overværede koncerten som de spillede. Det var der iøvrigt ingen der gjorde. Den blev indspillet under en af corona-nedlukningerne. 

Guitaristerne Uffe Steen og Michael Vestbo står i spidsen for hver deres trio. Det er Thomas Sejthen på bas og Jesper Bo Knudsen på trommer i Steen’s Trio mens det er Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer i Vestbos trio. De har tidligere lavet albummet Doppler Effect, hvor de både spillede med hver sin trio og sammen. Denne gang er alle seks musikere sammen hele tiden. Hvis man kender Uffe Steen og Vestbo, så ved man godt at det ikke betyder ekstra meget larm. Det man i stedet får, er en masse lækre detaljer.

Begge trioer dyrker den gode melodi, hvor der som regel kan fløjtes med. Enkelheden i melodien giver dem mulighed for, at åbne op for finesser og teknik. De er ikke blærerøvsguitarister, det er de alt for gode til. Uffe Steen er troldmanden og selvom Vestbo er en erfaren herre, bliver han lærlingen. De spiller sammen og op til hinanden. Side B er en liveindspilning fra Musikhuset i Aarhus (med publikum). Her er Uffe Steens komposition Signs et godt eksempel på mødet mellem trioerne.

Er du til tilbagelænet og grounded bluesy, jazzy og folky guitartrio, så er Grooves-pladen et absolut must!

Uffe Steen Bandcamp

Kalaha + Hilal Kaya with Aarhus Jazz Orchestra: Tutku (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er kulminationen på samarbejdet mellem electrojazz bandet Kalaha og sangerinden med de tyrkiske rødder, Hilal Kaya. Efter at have været med som gæst på Kalaha albums i ‘19 og ‘21 træder hun nu ind i en mere fremtrædende rolle. Den rolle tager hun med overskud, elegance og finesse. For at toppe det, så var Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af “Chappe” også med i studiet. 

Du skal forestille dig en blanding af tyrkisk pop og psych, electronica, big band og al den jazz. Det er storslået, festligt og forførende. 

Albummet åbner med introen Tutku, der går over i hittet Cok Küstüm, dyb dansebas, big band messing riffs og Hilal Kayas vokal, der skinner så flot og klart. Hilal Kaya sang står også tydeligt i den tindrende Dinle Dünya, hvor anatolsk røgelse stiger fra pladen mens Niclas Knudsen sender en velplaceret guitarsolo afsted.

Disconummeret Disko Yolu er en højdespringer.  Melodi Grand prix stemning som i 70’erne tilføjet mellemøstlig mystik og sang. Jeg er lykkelig. Blæserarrangementet af Søren Bang Rasmussen er i Allan Botschinsky klasse. Den efterfølgende Ince Ince er et cover af Selda Bagcan’s sang fra 1976. Den er en forrygende hyldest til tyrkisk psych-folk.

Tutku er med alle sine retninger og inspirationer en sammenhængende og meget anbefalelsesværdig plade - ikke mindst i kraft af Hilal Kaya!

Kalaha Bandcamp

The Bob Nova Project: Bob al den ting (Gateway) LP/DL/stream

 

Det parcelhuskvarter jeg bor i, er skudt op i 50’erne. Jeg har en idé om at nogle af de første beboere i kvarteret var solsortene - og de bor her stadig. Om aftenen tager de plads på husenes tagrygge, helt ude ved kanten. Her sidder enkelte af dem alene og synger.

The Bob Nova Project er også ret alene om det de gør. Særligt med det nyeste album, hvor de har valgt at synge på dansk i stedet for engelsk som på de tre foregående albums.

Stilen er inspireret af bossa og samba - og har samtidig tråd til danske viser, pop og børnesange. Det er enkelt og kræver ikke den store tilvænning. 

“Vinteren var lang som en plage

stormen sang mørke dage

Men nu er den væk

lykken lander nu som fugle på træk”

Sverre Stein Nielsen synger og spiller guitar og har sammen med guitaristen i bandet, Thomas Engelhardt Rasmussen skrevet sangene. De får let og lækker rytmebacking fra Lars Møllenberg på trommer og Johannes Liingaard Jørgensen på bas. Solsorten på pladen er saxofonisten Freddy Rasmussen, der kommer forbi og kommenterer sangene ligesom solsorten på taget om aftenen, der gør dagen op.

Det er en drønhyggelig, varm og behagelig plade, der får en stor sommerlig anbefaling herfra.

“Hvis batterierne er flade

og det hele er lidt gråt

så kan min varme chokolade

gøre godt”

The Bob Nova Project

Maria Faust: MOnuMENT (Bush Flash) LP/DL/stream

 

Blandt de mange projekter som saxofonisten,komponisten og Bandleader Maria Faust har stået i spidsen for, har vi endnu ikke hørt et soloprojekt. 

Før nu.

Faust har lavet albummet Monument, hvor inspirationen er mødet mellem arkitektur og musik. Helt konkret tog hun til øen Saaremaa i hjemlandet Estland, hvor hun indspillede musikken på Kuressaare slottet. Fuldstændigt ligesom landsmanden, den verdenskendte arkitekt Louis Kahn lod sig inspirere af slottet i sine arbejder, lader Maria Faust slottets stemning, struktur og arkitektur forme musikken.

Der er enkelte helt rene saxsolonumre, som eks. Ray, hvor Faust ikke efterlader nogen tvivl om hendes store fleksibilitet og evner på saxofonen. Hun bruger loops, effekter og andet godt i det meste af musikken. Det er både insisterende, undrende, pågående, flydende, harmonisk, underfundigt og berigende. Lad dig omkranse af Maria Faust, arkitekturen og musikken. 

Maria Faust Bandcamp

Pimpon: Pozdrawiam (Pointless Geometry) Kassette/DL/stream

 

Prøv at forestille dig, at popmusik er ligesom en Legobil. Man sætter klodserne sammen. Det kan enten blive en kranvogn, en racerbil eller noget helt tredje. Prøv så at forestille dig, at efter at du har samlet bilen, så skiller du den ad og laver noget helt andet end en bil. Hjulene bruges ikke længere til at køre med etc.

Det er sådan jeg har det når jeg lytter til Pimpon's udgivelse Pozdrawiam. Han skiller popmusikken ad og sætter den sammen på nye måder. Pimpon er Szymon Pimpon Gasiorek's soloprojekt. Den polske trommeslager er kendt fra den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene. Udgivelsen er smal og søger ikke et stort publikum. Den er selvfølgelig udgivet på kassettebånd.

Pimpon Bandcamp

Richard Andersson/Per Møllehøj/Jorge Rossy: Inviting (Hobby Horse Records) CD/DL/stream

 

Det er ikke så lang tid siden, at bassisten Richard Andersson udgav soloalbummet Usynlig. Et smukt album med stof til eftertanke. Nu er han atter aktuel - denne gang er materialet jazzens standards og lidt nye kompositioner. Han er sammen med guitaristen Per Møllehøj og den spanske trommeslager Jorge Rossy, der for de fleste jazzfans er kendt fra Brad Mehldaus trio - og iøvrigt også fra et af Jakob Bros nyeste projekter. 

Der er enkelte egne numre skrevet af Andersson og Møllehøj, hvor Uganda Blues ikke er inspireret af landet men af kolonihaveforeningen, hvor Andersson bor sammen med sin familie.

På albummet får vi lov til at høre Møllehøjs klassiske jazzguitarspil der ikke er ulig Jim Hall - og det er en fornøjelse. Elmo Hopes Eyes so beautiful as yours, George Shearings Conception og Sam Rivers Cyclic Episode indikerer at trioen er connoisseurs ud i standards. De vælger jazzens velkendte veje og kommer afsted på en måde, hvor man har lyst til, at stige på. Det er intimt, behageligt og velspillet.

Richard Andersson

Jakob Dinesen: Unconditional Love (Stunt) CD/DL/stream

 

Det er ikke første gang, at den danske tenorist Jakob Dinesen har en amerikansk stjernetrommeslager med på et album. Det blev til nogle stykker med afdøde Paul Motian og en med Nasheet Waits. Denne gang er det Jeff Tain Watts. Dinesen drog til USA, nærmere bestemt til Watts’ hjem, der er en nedlagt kirke, hvor akustikken er fantastisk og Dinesen kunne indspille albummet. 

For nylig talte jeg med min far om Dinesen og han refererede til de gange, hvor han have oplevet Dinesen sammen med Hugo Rasmussen, der med sit All Starz hold havde samlet nogle yngre musikere omkring sig. Dinesen fører arven videre og gør noget lignende ved at have de 30 år yngre musikere, Jacob Artved på guitar og Felix Moseholm på bas med sig. Det er et klogt træk. De spiller med et uimponeret overskud og en frisk ligefremhed, der sætter ild til Dinesen og Watts. Artved og Moseholm er stadig på eventyr og ved at finde sig selv i den jazzverden, hvor Dinesen med sin afklarede, sikre og følsomme tone ved hvad han kan og vil. Det passer godt sammen.

Jeff Tain Watts er ikke uden grund en af de helt store trommeslagere i jazzen i dag. Han er træfsikker og præcis, hvilket giver de tre danskere et solidt grundlag. Det bruger de, når de spiller Dinesens musik, suppleret med Geri Allens Unconditional Love og Ellington’s Melancholia. Det er et rigtigt stærkt album som Dino giver os denne gang. Status er, at han stadig er en af mine største tenorhelte herhjemme.

http://www.sundance.dk/artrel.php?art=32&go=3&view=539

Tobias Wiklund Quartet & Brass Band: Silver Needle (Stunt) CD/DL/stream

 

Så er Tobias Wiklund klar med opfølgeren til Where spirits eat fra 2019, der helt selvfølgeligt røg med på min liste over de bedste plader det år. På Silver Needle er det stadig med fokus på kornetten, der ifølge Tobias Wiklund passer godt til de mindre ensembler som her. Da da indspillede musikken stod de overfor hinanden uden hovedtelefoner. Wiklund har et ideal om at spille uden forstærkning, hvor det kræver at musikerne lytter til hinanden. Hvor det kræver at de justerer og fornemmer hinanden. 

Der er flere ligheder med Snorre Kirk Kvintet, hvor Wiklund har været med i mange år. Han er sammen med Lasse Mørck på bas, Daniel Fredriksson på trommer og Simon Toldam på piano. Det er overvejende musik skrevet af Wiklund som de spiller. Der er også blevet plads til nogle skønne klassikere som Comes Love og That Lucky Old Sun. Det swinger som bare.

Som en skøn bonus har han inviteret fire blæsere med, der medvirker på flere numre. Rummet udvides og fyldes så smukt. Tobias Wiklund er en unik jazzkunstner, der favner jazzens fortid med rødder 100 år tilbage på nutidig vis.

Tobias Wiklund på Facebook

DOMi & JD Beck: NOT TiGHT (Apeshit/Blue Note) stream

 

For et par år siden, dukkede den festligt klædte og farverige duo, DOMi & JD Beck op på Facebook og Youtube med nogle vilde videoer. Uptempo trommer med skarpe lilletrommeslag og crazy breaks fra den 19 årige texaner JD Beck og spacet keyboardspil fra den 22 årige franskmand DOMi. Det udgør kernen i det intense sammenspil, der befinder sig et sted mellem jazz og hip hop. 

Nu er deres debutalbum endelig udkommet. De er landet hos Andersson .Paak og Apeshit, et nyt underselskab til Blue Note. Han har produceret og medvirker også på et par numre. I det hele taget er der flere stjerner der skinner på pladen. Herbie Hancock er med på Moon, hvor han supplerer med, den fra 70’erne så velkendte elektroniske vocoder-vokal og en klaversolo. Guitaristen Kurt Rosenwinkel er med på Whoa, hvor han soloimponerer ovenpå et drum’n’bass lignende nummer.

Mac DeMarco synger på Two Shrimps. Det fungerer allerbedst med Thundercat, hvor de nærmest smelter sammen. Han synger på Bowling og giver den vildt meget bas på titelnummeret Not Tight. Hip hop legenderne Busta Rhymes og Snoop Dogg er sammen med Andersson .Paak på Pilot - et nedtonet nummer med 90’er vibes.

Når alle de gamle stjerner er nævnt, så er det stadig DOMi og JD Beck der efterlader det allerstørste indtryk. DOMi’s uforudsigelige keyboardspil med virtuos teknik og det uortodokse valg af lyde er fantasirigt besættende. JD Beck fremstår som trommenørden, der har øvet sig selv ihjel og er genopstået som et geni der spiser lilletrommegrooves til morgenmad. Lyt feks. til Sniff, hvis du skal overbevises.

DOMi & JD Beck er jazz til den generation, der har hip hop i sjælen og J Dilla som Gud.
Den kommer til november på vinyl.

DOMi & JD Beck

Jeppe Zeeberg: Conventional (Jeppe Zeeberg) stream

Han er bedst kendt som jazzmusiker - og det jeg tænker ikke på, når jeg hører Jeppe Zeebergs nyeste opus. Det er garagerock, surf, punk og Frank Zappa i allerbedste cut up teknik. Det er altså ikke jazz og så alligevel.

Der er smæk på lige fra starten, hvor han er sammen med kvartetten The Absolute Pinnacle of Human Achievement. De spiller numre som Zeebergs Casper Nyvang Rask -The Musical, Aqua’s Barbie Girl og Zeeberg/Lars Greve kompositionen Hittet (From Dannevirke). Det er fedt, fornøjeligt, aldrig kedeligt og meget sjovt.

Udgivelsen er i to dele, hvor Zeeberg, efter at have fundet et nodehæfte Joseph Haydn Arietta, gav sig i kast med at lave solovariationer over kompositionen. Jeg kommer ikke i samme glædesliga som jeg gør med første del af pladen. Det er i udpræget grad en tofløjet udgivelse fra en musiker, der gang på gang ikke gør det forventede. Tak.

Jeppe Zeeberg

 

Kenneth Dahl Knudsen: Atlas (Kenneth Dahl Knudsen) CD/DL/stream

Det er ikke tilfældigt, at den aalborgensiske bassist, komponist og bandleader Kenneth Dahl Knudsen kalder sin plade for Atlas. Han er en verdensmusiker. Han henter musikalsk inspiration overalt og samarbejder med et hold internationale musikere. På det forrige album var det Grønland. Denne gang er det en hyldest til de mange steder hvor han har hentet inspiration. 

Han er sammen med Wassim Mukdad på oud fra Syrien, Ertan Tekin fra Tyrkiet på duduk/zurna, Eyal Lovett på piano fra Israel, Ganna Gryniva fra Ukraine på vokal og Marius Ungureanu fra Rumænien på bratsch mens han selv spiller bas og holder styr på musikerne.

Kenneth Dahl Knudsen tager os med rundt til Polen, Libanon, Argentina, Litauen, Israel, Skotland, Grønland, Marokko og hjembyen Arden i det jyske. Han bruger elementer fra de enkelte landes musikalske kulturer i kompositionerne. Han er også bevidst om at bruge den unikke besætning og deres individuelle evner. 

Det er kalejdoskopisk og sammenhængende rundrejse. Kenneth Dahl Knudsen har skabt et grundudtryk, så Atlas blive en sammenhængende plade. Det kræver mod ud over det sædvanlige, at lave sådan en plade. Kenneth Dahl Knudsen har modet, evnerne og overblikket.

Kenneth Dahl Knudsen

 

IKI: Terror/is/me - original theatre soundtrack (IKI Music) LP/DL/stream

 

Hvad er lyden af terror? Hvad er lyden af en kollapsende bygning? Og hvad er lyden af håb? Under de overskrifter har IKI skabt musk til forestillingen Terror/is/me, hvor de selv medvirkede i efteråret 2021 på Odense Teater. Jeg forholder mig udelukkende til forestillingens soundtrack, da jeg ikke har set forestillingen. Musikken er udkommet på LP. De fem vokalister Anna Mose, Guro Tveitnes, Kamilla Kovacs, Johanna Sulkunen og Randi Pontoppidan supplerer stemmerne med elektroniske instrumenter. 

Albummet åbner med nedtonet udgave af Frank Sinatra-klassikeren New York, New York og sender uværgerligt tankerne i retning af 9/11 og World Trade Center. Stemningen er sat. En handling der har sat dagsordenen for den tid vi lever i. De tager os med gennem handlingerne via ordløs sang og elektroniske klangflader. Det er musik og lyde der skaber billeder i sindet og sjælen. Selv om jeg ikke har den visuelle del med, så giver de enkelte numres titler mig en idé om hvor vi er. Lige fra Falling til Nuke them all. 

Terror/is/me er lyden af terrorismens anatomi og dens væsen. Handlingen er modbydelig. IKI’s musikalske fremstilling er tankevækkende smuk og fuld af håb.

https://ikivocal.bandcamp.com/album/terror-is-me-original-theatre-soundtrack 

SVIN: Introducing SVIN (Tonzonen Records) LP/DL/stream

Det bruser intenst i mine blodårer, når avantgarderock trioen SVIN er på pladespilleren med deres nyeste epos, Introducing SVIN. Det er en heftig omgang af den fede slags. 

Det er ikke en debut, som titlen ellers kunne indikere, det er deres syvende album, hvor den seneste, Elegi - i samarbejde med Aarhus Sinfonietta, kom for et halvt år siden. Pladen er udgivet på tyske Tonzonen Records, efter at SVIN tidligere selv har udgivet deres musik.

Introducing SVIN er et nyt kapitel i den musikalske fortælling om trioen. Der er mange velkendte SVIN-elementer på pladen. Der er Lars Bech Pilgaards rebelske guitar, de lange saxofonudladninger fra Henrik Pultz Melbye og Thomas Eilers umiskendelige buldrende rytmer. De får selskab af et elektronisk industrielt univers, der udvider trioens musikalske udtryk i en fed retning. Der er helt rene elektroniske numre, som Deadweight, hvor analoge lyde sender dem i retning af 70’erne. Ellers er den elektroniske med hele vejen sammen med de andre instrumenter. Lars Bech Pilgaard har været fast mand i Bisses band i mange år. Nu medvirker Bisse på et enkelt nummer på SVINs album. For Bisse fans, der elsker når han går et skridt videre, er det en fest. 

SVIN bevæger sig mellem grimme, pompøse og filmiske landskaber. Et stærkt album, der har internationale kvaliteter.

SVIN Bandcamp

Emil de Waal: Handmade in Denmark (April Records) LP/DL/stream

 

April Records udgav for et år siden LP’en Vente, hvor Emil de Waal var sammen med Nulle. Det var en umanerligt skøn plade - og måske grunden til at April Records begyndte at kigge i Emil de Waals omfattende bagkatalog, hvor der var yderligere fire plader, hvor Elith Nulle Nykjær var med. 

April Records har genudgivet Handmade in Denmark - som jeg skrev om på bloggen for syvogethalvt år siden. Den kom på CD i simpelt papcover, hvor titlen var skrevet med sprittusch. April Records har selvfølgelig genudgivet den på vinyl med cover i samme stil som på Vente. Politikens Henrik Palle har skrevet nogle veloplagte linernotes.

Selv om musikken er modnet er den stadig pivfrisk. 

Da den kom skrev jeg bla: 

“Der er inkluderet 3 kompositioner fra Nulle. Der er bl.a. titelnummeret som han lavede til Tv-serien I sandhedens tjeneste, hvor han var sammen med Poul Nesgaard og Christoffer Barnekow. Et skævt, lettere surrealistisk opdagelses/rejseprogram fra en tid, hvor seer-tal ikke havde den store betydning.”

“Handmade in Denmark er heller ikke lavet ud fra nogen bekymring om lyttertal. Det er musik der er opstået i en meget særegen kvartet, hvor alle fire musikere har noget meget forskelligt med i bagagen - og det bruges og høres. Emil de Waal er kapelmesteren bag trommerne, der også har komponeret et par numre, bl.a. den meget smukke titelmelodi Handmade in Denmark - der kunne være en titelmelodi til en ny Danmarksfilm, lavet af en opdateret version af PH. Nulles tone på klarinetten har en skøn beroligende virkning. Kvartettens livtag på Simon & Garfunkel-traveren Sound of Silence kunne være endt i en cheesy klistret sag. Men det er lige præcis det, de kan styre udenom. Respekten for melodien er intakt, Nulle spiller det Nulle kan og Søren Kjærgaard supplerer med en lækker beskidt Wurlitzer-solo. Gustaf Ljunggren har udover guitar og tenorsax, banjoen fremme flere gange, bl.a. på hans egen Gräns. Pladen lukker ned med et medley over melodier af nyligt afdøde Hans-Henrik Ley. Cirkeline har fødselsdag og andre lækre melodier lukker en fantastisk plade ned. Den er gennemsyret af musikalsk nærvær og intimitet. Handmade in Denmark er et originalt og godt bud på nutidig dansk jazz, der kan nå bredt ud.”

Emil de Waal Bandcamp

Anders Koppel: Mulberry Street Symphony (Cowbell/Unit) LP/CD/DL/stream

 

En af de bedste museumsoplevelser, jeg nogensinde har haft, var besøget på Tenement Museum på Lower East Side i New York City for nogle år siden. Her kan man træde ind i en lejlighed som blev beboet af en italiensk immigrant familie, som den så ud i 1880’erne. Det var fattigt, beskidt og mørkt med en snert af håb. Det er den verden som Anders Koppel har sat musik til på dobbelt-albummet Mulberry Street Symphony. Han har ladet sig inspirere af den danske fotograf Jacob  Riis’ sort/hvid billeder fra bagsiden af 1880’ernes New York. Han har taget udgangspunkt i syv billeder. Symfonien er i syv dele, til hvert billede.

Odense Symfoniorkester under ledelse af Martin Yates spiller Anders Koppels nedskrevne musik. Trioen med sønnen Benjamin Koppel på altsaxofon, Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer har en improviserende rolle. De har ikke fået en stak noder de skal spille, de skal forholde sig til det som symfoniorkestret spiller og ud fra det komme med deres musikalske bud.

Det lyder måske rodet. Det er det ikke. Det er tre jazzvirtuoser, der indtager musikken og drysser jazzen ud over den klassiske musik. Det fungerer rigtigt godt. Her er drama og spænding i en grad, så jeg kommer til at tænke på filmmusik, Gershwin, Ellington, Gil Evans eller Claus Ogerman. 

Mulberry Street Symphony er en monumental diamant i rækken af Anders Koppels symfoniske værker. Et mesterstykke, der er gavmildt givende til mange lytninger. Kan klart anbefales til klassiske lyttere med nysgerrighed overfor jazz eller omvendt og nysgerrige lyttere i det hele taget. 

Den er udgivet på dobbelt LP i et flot gatefold cover - og når det er Koppel, så er den selvfølgelig presset hos Nordsø Records.

Turn it over Records

OTOOTO: Dosage (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er kun et år siden, at jeg rendte rundt foran pladespilleren i stuen, med armene over hovedet af ren glæde. Den første plade med OTOOTO var kommet.

Nu gælder det nr. 2 og de holder fast i stilen og flytter sig tilpas meget, så der er en smule - men ikke for meget - udvikling. Mest markant er, at der er inkluderet vokal på tre numre. Her tager den svenske alt-pop sanger Lucky Lo’s medvirken på Take a Little time rent ud sagt røven på mig. Det er Rhodes, elbas, soulet stemning og en stemme der komplementerer OTOOTO’s lækre blæserarrangementer. Det er blødt, venligt og omfavnende. Supervellykket - ligesom resten af albummet.

Jonas Due på trompet og Oilly Wallace på sax svæver rundt og drysser messingstøv på numrene. Calle Brickman er både spacet og sovset på synth’en - intet er helligt. Han balancerer elegant mellem det skæve og det søde. Mathias Petri på bassen og Andreas Svendsen er The Funk Brothers i OTOOTO.

Der er tilbagelænede natradio-bangers, Cherry Icecream, Everything Matters to me med E. Brown på rap og Spruce. Der er åben sportsvogn på Strandvejen numrene, Bakabaka og Dish. Dosage er en skøn plade der skinner om kap med både sol og måne.

Otooto Bandcamp

Human Being Human: Equals (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Her på bloggen er bassisten Torben Bjørnskov dukket op med jævne mellemrum gennem årene. Særligt pladen i eget navn, Love Child fra 2009 og de to plader med Phil Parnell 3 fra 2007 og 2008 har været skyld i min opmærksomhed på Torben Bjørnskov.

Nu har han samlet en trio, Human Being Human, med pianisten Esben Tjalve, der tidligere boede i London og bla. har bandet Red Kite og trommeslageren Frederik Bülow fra Abekejser. Trioen er aldersmæssigt en uens størrelse. Temperamentsmæssigt ud i det musikalske har de samme ståsted og har ikke problemer med at samles om Bjørnskovs kompositioner, hvor melodien er solid og spændende.

Frederik Bülows kærlighed til de skæve taktarter er der skruet lidt for. Men kun lidt, han kan stadig male et rytmisk landskabsbillede, hvor de andre tilføjer dyr og mennesker i Bjørnskovs billedrige musikalske univers. Her er fugle der flyver, heste der løber over engen og køer der mediterer i middagssolen. 

Det er mennesker der er mennesker. Det er musikere der som på Place Unfound, taler ind i min sjæl. Det er overvejende rolige numre, hvor Lovolution og Sun er afvigerne der passer godt ind i albummets musikalske fortælling. Esben Tjalve er måske ikke så kendt udenfor Aarhus og London’s jazzmiljøer, det kunne denne plade være med til, at lave om på.

Har du en forkærlighed for Niels Henning Ørsted Pedersen og vil høre, hvordan hans musikalske arv forvaltes i jazzen i 2022, så finder du ikke et bedre bud. Torben Bjørnskov har lavet et nutidigt trioalbum, der bør finde et stort publikum.

Human Being Human Bandcamp

Arbenz X Postma/Jerjen/Barradas: Conversation #5 Elemental (Florian Arbenz) LP/CD/DL/stream

 

Så er den schweiziske trommeslager Florian Arbenz nået til femte kapitel i Conversation serien. Denne gang er han sammen med den hollandske altsaxofonist Tineke Postma, den portugisiske accodionspiller Jõao Barradas og den schweizisk/australske bassist Rafael Jerjen. Postma er et solidt navn fra den hollandske jazzscene og har i øvrigt det til fælles med Arbenz, at hun har lavet en plade sammen med Greg Osby. Barradas er trods sin unge alder veletableret indenfor både jazz og klassisk på accordion.

De fire musikere mødes i undersøgende improvisation, der befinder sig et sted mellem jazz og klassisk kammermusik. Det er alt andet end knastør improsnobberi. Det er et udadvendt og levende møde, hvor saft og kraft flyver om ørene. Det er fire musikere, der i koncentreret og ren form præsenterer Florian Arbenz’ musik på berigende vis. De spiller også Dino Saluzzi’s Luna Volver og får sendt en fin hilsen til en af tangojazzens fornemste repræsentanter. Trænger du til improviseret jazz af en karakter, der placerer sig et andet sted end den nordiske, så er Florian Arbenz’ projekt et godt farvand, at sejle rundt i.

Florian Arbenz Bandcamp

Fauna 5: Haptics (Jaeger Community) LP/CD/DL/stream

 

Bandet der ledes af trommeslageren fra I Think You’re Awesome, Andreas Skamby har eksisteret siden 2018. Han er sammen med et hold seje Aarhus-musikere; Jens Mikkel på bas, Mathias Jæger på klaver og keys, Scott Westh på trompet og Jonas Andreasen på saxofon og klarinet. 

Haptics er følesansen - det vi mærker og sanser og omsætter til reaktioner i hjerne og krop. Indledningen nummeret Fauna på albummet lyder henad et Ellington-nummer. Meget klassisk jazzet. Det drejer hurtigt i en lidt anden retning - dog hele tiden med en kobling til jazzen. 

Skamby har skrevet musikken ud fra personlige erfaringer og oplevelser. “Med en enkelt afvigelse, tager syv ud af det otte numre på Haptics afsæt i dyrelivet og de oplevelser og observationer, der har vant begejstring, forundring og nysgerrighed hus mig.” fortæller Andreas Skamby.

Sammenspillet mellem Wesths trompet og Andreasens saxofon er et umiddelbart og ligefremt plus i musikken. Fauna 5 har et samlet og kollektivt udtryk og kan på den måde sammenlignes med andre fede bands med udspring i Aarhus, eks. I Think You’re Awesome eller Bagland - dog ikke direkte musikalsk. Det er også Skambys projekt, så trommerne og de deraf afledte rytmiske stemninger der skaber grobund for bandet. Han spiller det komplekse og serverer det på den lækreste måde. Hør feks. Frogeye. Endnu en skøn Aarhus plade.

Der er releasekoncert på Headquarter i Aarhus d. 9. juli.

Jaeger Community

Gustaf Ljunggren with Skuli Sverisson: Floreana (April Records) LP/CD/DL/stream

 

“Jeg lyttede indad og det lød sådan her.” Sådan siger den herboende svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren om sit nye album Floreana, hvor han er sammen med den islandske stjernebassist Skuli Sverrisson, det har et musikalsk CV på øverste hylde. Laurie Anderson, Allan Holdsworth, Jim Black er blandt de folk han har spillet fast med. Sverrisson er en bassist i samme ånd som Charlie Haden. Det er en myndig og steady bas, der aldrig spiller for meget eller for lidt - men lige præcis det der er brug for. Gustaf Ljunggren spiller primært på diverse guitarer suppleret med piano og keyboards.

Ljunggren og Sverrisson har kendt hinanden siden de begge var undervisere på Engelsholm Stævnet i 2013. De har efter flere års tilløb endelig fået tid til, at mødes over musik, som vi kan få lov til at høre. De er på bølgelængde med hinanden på et dybere plan. Det er rolig musik, der flyder fra de to. Der er en substans i musikken, hvor den nordiske tone har en betydning.

Det er en plade fyldt med beroligende hits; Kongens Mark, Codimar og Vi overlever. Det er en stor plade, der passer godt til de små intime stunder.

Gustaf Ljunggren Bandcamp

Benjamin Koppel: Annas sang (Gyldendal) bog >> Benjamin Koppel: Anna’s Dollhouse (Cowbell/Turn it over Records) LP/DL/stream

 

Der er en medrivende fart over Benjamin Koppels debut-roman. Mange personer bringes i spil - og jeg får følelsen af, at være med i den jødiske skrædderfamilie i 30’ernes København, hvor mor Bruche forsøger at holde fast i traditionerne. Jeg sidder og sprutter af grin, når jeg læser om de dramatiske optrin i familien, når den fjerde søn, ligesom de tre foregående, annoncerer at han skal giftes med en dansk pige. Stemningen ændres til det mere alvorlige undervejs. Krigen kommer og familien må flygte fra nazisterne til Sverige. Traumer og et arrangeret ægteskab kommer efter krigen. 

Det er Benjamin Koppels historie om grandtanten Anna, der flyttede til Paris efter krigen og som den eneste af de fem søskende levede i et arrangeret jødisk ægteskab. Han fortæller om jødiske traditioner, kulturer og mad med sans for detaljen, så man som læser næsten kan smage og lugte maden. Det er en sand - fiktionaliseret - historie. En familiesaga, der er så levende fortalt at den virker som en film.

Benjamin Koppel er fortælleren der skriver med en glødende passion. En passion han bla. er blevet smittet af fra grandtanten. Musikken var en væsentlig del af Anna’s liv. Hun var pianist og havde drøm om at blive koncertpianist. Der er flere indsigtsfulde og sanselige beskrivelser af den musik der betyder mest for Anna undervejs i bogen. 

Allerede inden Koppel var gået i gang med bogen, havde han lavet musik til kvinden, der var Benjamins farfar, Herman D. Koppels lillesøster. Det er den musik som kan høres på albummet Anna’s Dollhouse. Her har Cæcilie Norby skrevet tekster ud fra Benjamins fortællinger om Anna. Det er selvfølgelig også Cæcilie der synger teksterne, der i en passende stemning ledsager den vilde historie om Anna. 

Musikerne er, udover den danske percussionist Jacob Andersen, hentet i udlandet; Kenny Werner på piano, Peter Erskine på trommer og Johannes Weidenmueller på bas - Benjamin Koppel spiller på altsax. Desuden suppleres der med strygere. 

Det er en dramatisk fortælling, hvor livet ikke altid er let og samtidig leves med en stædig vedholdenhed. Det besvares og bevares i musikken. Benjamin Koppel har ikke begået et mesterværk - han har begået to. Hør  musikken, læs bogen, hør musikken igen. 

Benjamin Koppel skrev bogen under coronanedlukningen, hvor koncerter blev aflyst og der pludselig var en masse tid til at skrive. Den tid brugte han godt. Jeg er sikker på, at den Anna jeg har lært, at kende og elske gennem Benjamins fortælling og musik ville være stolt.

Benjamin Koppel

Annisette & DR Big Band: Tale of time (South Harbour Records) LP/DL/stream

 

De har begge eksisteret i deres egen musikalske liga i al den tid jeg har levet - og da det er nogle år siden, at jeg passerede 50 år, så fortæller det noget om, at det her er et topmøde af den sjældne slags.

Annisette og DR Big Band spillede nogle koncerter sammen i 2019 og begge parter blev så glade for det, at de i 2020 gik i studiet sammen. 

Annisette har valgt 7 numre, der på fineste vis repræsenterer det hun står for. Hun lægger ud med James Browns It’s a man’s man’s World og overtager den fuldstændigt og giver den en nyt udtryk. Annisettes soulcry og intensitet transformerer Brown’s maskuline 60’er soul til en nutidig feministisk kampsang - i øvrigt med en solid Hans Ulrik saxsolo.

Herefter følger to Bob Dylan sange, I shall be released og Masters of war, hvor der ikke efterlades nogen tvivl om, at Annisette forsat er glødende forkæmper for borgerrettigheder og fred. Hendes ild kan ikke slukkes. Første side på vinylen lukker ned med Instrumentalklassikeren fra Savage Rose repertoiret, Byen Vågner, hvor det plejer at være Hammond orgelet der ulmer og syder. Det gør big bandet, under nænsom ledelse fra Peter Jensen i stedet. De støttes godt af Eliel Lazo’s ekstatiske congasspil og en vild fløjtesolo fra Nicolai Schultz.

B-siden åbnes med The Messenger Speaks fra Savage Rose’s 1972-plade Babylon - en eviggyldig klassiker, der med DR Big Bandet får nyt liv. Det flyder med soul. Charlie Chaplin’s melankolske Smile er i Annisettes insisterende fortolkning magisk. 

Tale of time er et musikalsk eventyr. Det er nutidigt og friskt. Det er ikke et nostalgitrip. Stor anbefaling til et skønt album.

South Harbour Records på Facebook

Blood Sweat Drum + Bass & Randers Kammerorkester & Palle Mikkelborg: Suite til Vesterhavet (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Det er lige imponerende hver gang. Der er gået fire siden der sidst kom noget fra det store århusianske big band Blood Sweat Drum + Bass. Dengang handlede det om 1001 nats eventyr. Nu er manden bag big bandet, arrangementerne og musikken, Jens Chr. “Chappe” Jensen rykket til hjemstavnen. Han kommer fra Ringkøbing og har lavet en suite til Vesterhavet. 

Chappe har indåndet tilpas meget saltholdig havluft ude i det vestjyske i barn- og ungdomsårene til denne suite, hvor han supplerer det i forvejen store big band Blood Sweat Drum + Bass med Randers Kammerorkesters strygere og blæsere samt Palle Mikkelborgs trompet.

Pia Juul har skrevet teksten til tre dele i suiten. Dødemandsbjerget handler om forliset, juleaften 1811, af to engelske skibe ud for Thorsminde, hvor 1391 mand omkom. Jacob Rønne Danielsen skærer igennem med en smertelig saxsolo. 

Palle Mikkelborg har ellers lige indledt albummet med en trompetsolo, der leder tanken på smult vand og solskin - den følges op med en dramatisk opbygning, der er en film værdig. Chappe favner i kompositionen den vilde og utæmmede dualitet som Vesterhavet byder på.  Det er rart og det er farligt. 

Suite til Vesterhavet er endnu et højdepunkt i Chappe og Blood Sweat Drum + Bass’ karrierer. Her mødes stemningsstærke flader med skarpe big band blæsere på tværs af musikalske traditioner. Chappe rummer jazzen, den klassiske musik - og forstår at dosere virkemidlerne undervejs. 

Undervejs i lytningen slår det mig, at jeg trænger til en real life tur til Vesterhavet. Tak til Chappe for en tur, der fik mig at se/høre på Vesterhavet med nye ører og øjne.

Blood Sweat Drum + Bass

I Think You’re Awesome & Aarhus Jazz Orchestra: The Good Fight (Jaeger Community) DL/stream

 

Aarhus Jazz Orchestra er en gave til dansk jazz. Gang på gang er de involveret i projekter, hvor de med et solidt fundament i big band jazzen, stille og roligt udvider reviret. Nu er de aktuelle med andet album sammen med Jens Mikkels band I Think You're Awesome. Det var et projekt der tog form i det herrens corona-år 2020. Fra trio til band til big band. Jeg havde selv fornøjelsen af at høre første optræden med projektet The Good Fight i trioudgaven i starten af 2020, hvor Jens Mikkel sammen med Maria Isabel Edlund og Christian Vuust spillede i forbindelse med, at jeg fik Jazzselskabet Aarhus’ Gaffelprisen for mit arbejde med bloggen og hvad der til hører. 

Det handler om den gode kamp. Den kamp vi kæmper (eller bør kæmpe) hver eneste dag for planeten, jordens overlevelse. Med et stærkt klichéfyldt begreb kan det kaldes klimajazz. Bla. har Jens Mikkel valgt at lade være med at udsende musikken på vinyl (som det første I Think You’re Awesome album nogensinde) og i stedet tilbudt at man kunne få overført musikken på diverse medier i forbindelse med at man var til koncert med I Think You’re Awesome. Musikken er også blevet tilgængelig på streamingtjenesterne.

Det er først og fremmest en udgivelse der lægger mig ned af ren og skær udmattelse. Der sker så meget i løbet af de 39 minutter det varer, at det føles som det dobbelte. Jens Mikkel fortæller at: "det er instrumental musik, der sigter mod, at fange tonerne af håb, angst, forvirring og glæde. Måske kan vi løse klimakrisen? Måske vokser mine børn op i en verden der er værre end den jeg har været i?"

Der er mere håb i Jens Mikkels musik end der undergangsstemning. Melodiernes titler angiver retningen. When do We begin? eller Everybody Wins The good fight giver lyst og overskud. 

Musikken er boblende dynamisk - med velkendte I Think You’re Awesome elementer (bandet er uændret det samme) og alligevel en tendens mod en ny retning for Jens Mikkel og mit yndlingsband. Når de er sammen med Aarhus Jazz Orchestra er der smæk på og det kan jeg godt lide. Undervejs er der nogle Sketches - afbrydelser med stumper af musik. Sketch #1 er en skøn fire minutter lang bassolo. 

The Good Fight må og skal fortsætte. Jens Mikkel giver stof til eftertanke og handling.

I Think You're Awesome Bandcamp

Kresten Osgood: Plays The organ for you (April Records) LP/DL/stream

 

Det er snart 20 år siden at trommeslageren Kresten Osgood lavede albummet Hammond Rens med legendariske Dr. Lonnie Smith ved orglet. Nu har Osgood selv sat sig bag orglet og det er han mere end almindeligt god til. Fridolin Nordsø - der har produceret albummet - og oprindelig er trommeslager gik i gang med at lære spille guitar inden deres første gig. Bag trommerne sidder Ludomir Dietl og Arto Eriksen supplerer med percussion. 

Det er en masse funky stads drysset ud over albummet, der helt ind i hjertet er dansabel souljazz. De står oven på arven fra orgelkonger som Charles Earland, Leon Spencer og førnævnte Dr. Lonnie Smith. Osgood startede sin første orgel-combo, Dr. Jan i midten af 90’erne i Holstebro. Her spillede han Baby let me take you in my arms, ligesom han også gjorde med Dr. Lonnie og nu igen på det aktuelle album. Han købte sit eget orgel i 2015, hvor han også startede trioen.

Jeg har svært ved at holde mig i ro når de spiller Ahmad Jamals klassiske jazzstandard Poinciana. Osgood har samlet nogle musikere uden større jazzmeritter omkring sig. De spiller med en lethed og et overskud der hylder traditionerne og samtidig har et personligt touch. Jeg har ikke tal på alle de gange jeg har hørt deres udgave af Sebastians Når lyset bryder frem. Som Osgood selv skriver i covernoterne: “As we all know anything can be played on an organ and it will sound instantly hip.” Osgood har lavet sommerens jazzhit.

Grand Prix klassikeren Dansevise har også sneget sig med - ligesom den også gjorde på Ibrahim Electrics debutplade. Modsat den virile Ibrahim E. trio, så holder Osgood og vennerne sig på et meget mere jazzet spor. Det er en af de helt store gevinster ved albummet. At de så vælger at lukke ned med Glen Campbells By the time I get to Phoenix - inspireret af Shirley Scott’s version - er ren magi. 

Køber du kun en orgelplade i år, hvilket er alt for lidt, så skal det være den her. Stor anbefaling fra Jazznyt og bloggerens stereoanlæg der syder af glæde, hver gang Kresten Osgood Plays the organ for you kommer på pladespilleren.

Kresten Osgood Bandcamp

Enrico Pieranunzi: Something Tomorrow (Storyville) CD/DL/stream

Den uhyre produktive italienske pianist Enrico Pieranunzi har lavet adskillige plader sammen med danske bassister, Jesper Lundgaard, Mads Vinding og Thomas Fonnesbæk. Med sidstnævnte har nu udgivet en tredje plade, hvor det er den 75 årige franske trommeslager André Ceccarelli der sidder ved trommerne. Han har i øvrigt, apropos danske bassister, både spillet med Niels Henning Ørsted Pedersen og Chris Minh Doky i Birelli Lagrenes trio.

Der sker en masse, der er både tempo og dynamik. Det er som at sætte sig i den dybe lænestol, hvor man omgives af varme og tryghed. Overskuddet som de tre musikere spiller med giver ro. Her er ikke noget der skal forceres eller klemmes igennem i balladerne. Det er naturligt og behageligt. Når triojazz der har rødder i Bill Evans traditionen spilles så elegant og gennemført som her, så siger jeg, ja tak.

Storyville Bandcamp

Bagland: States of Being (Jaeger Community) LP/CD/DL/stream

 

Det er kun nogle få uger siden, hvor jeg hørte Bagland live. Det var en af de sjældne fornøjelser, med helt ny musik fra et band som jeg har fulgt stor glæde siden de startede. Musikken opstod i kølvandet på den turné som de var i gang med, da den første store corona-nedlukning kom i 2020. Der kom til, at gå lidt længere tid end planlagt inden det kom ud og undervejs tog musikken nye drejninger.

Da Bagland startede med at spille sammen var det trompetisten Jakob Sørensens projekt. Sådan er det ikke mere. Der står Bagland på coveret og de andre har været med til at skrive musikken. Det er kollektivet der er i front. Det er en af den slags plader, hvor alle musikerne lyser op. Det gør de i kraft af dem de er og fordi de er sammen. Bagland består, udover Jakob Sørensen, af Alex Jønsson på guitar, Frederik Sakham på bas, Mathias Jæger på keyboards og Frej Lesner på trommer. Desuden er der strygere i nogle gode arrangementer på mange af pladens numre.

Der er et nummer som Amber Blush af Frej Lesner, hvor Mathias Jæger lægger en elektronisk kulisse, Alex Jønsson spiller slideguitar, Frej Lesner og Frederik Sakham skaber en urolig puls, hvorover Jakob Sørensen svæver med lange toner. Jakob Sørensen har kun skrevet et enkelt nummer på pladen, det er titelnummeret der også åbner pladen. Her spiller Frederik Sakham plekterbas og det giver en fed 70’er vibe på et ellers meget nutidigt nummer.

Bagland kan roligt løfte hænderne over hovedet af glæde. Det er et stærkt album, der en gang for alle placerer dem i fronten af dansk jazz lige nu. Coverets billede er iøvrigt taget af den uovertrufne naturfotograf Kirsten Klein.

Bagland

Antonio Dayyani: Herfra kan det kun gå to veje (Antonio Dayyani) LP/DL/stream

 

Det er ofte meget spændende at høre debutplader. Der er en opsparet energi og vilje til at gå hele vejen. For første gang kommer man ud med sin musik og andre kan høre den. Det er nu det gælder og “Herfra kan det kun gå to veje” som den debuterende Antonio Dayyani lettere profetisk har kaldt sin plade.

Han starter rigtigt godt ud. Den vej som han har valgt er en vej som jeg gerne vil følge. Antonio Dayyani er trommeslager og har samlet et fedt band af unge fremadstormende jazzmusikere med Cahlo Heyman Krill på guitar, Viggo Bandholm Jensen på klaver, Harald Hagelskjær på bas og Jon Askjær på trompet og flugelhorn. Det er en unikt lydende besætning, hvor Askjærs lækre trompet stikker ud som noget helt særligt.

Numrene er lyrisk og nordisk inspirerede med en tilbagelænet, organisk, skramlet og tiltalende lyd. Vi inviteres indenfor i Dayyanis hjem med musik og omsluttes af den gode stemning. De spiller Dayyanis egen musik suppleret med C.V. Jørgensen klassikeren Sæsonen er slut. Dayyanis plade er uden tvivl en af årets debutplader.

Antonio Dayyani

Syv nye udgivelser fra ECM Records - forår/sommer 2022

 

Gang på gang har jeg slået fast, at det tyske pladeselskab ECM Records er et af de vigtigste pladeselskaber for jazz. De har en massiv portefølje af kunstnere som de passer og plejer. Her er den nyeste kollektion fra Manfred Eichers pladeselskab.

Mark Turner: Return from the stars

Saxofonisten Mark Turner er på kvarteindspilningen Return From The Stars sammen med trompetisten Jason Palmer. Det er to drevne improvisatorer der i et sammenvævet spil med tætte duoforløb og løse soloudbrud kommer med et skarpt bud på nutidig New Yorker jazz.

Kit Downes/Petter Eldh/James Maddren: Vermillion

Englænderen Kit Downes har allerede et par ECM udgivelser på samvittigheden. Her er han sammen bassisten Petter Eldh og trommeslageren James Maddren på et trioalbum der i allerhøjeste grad hviler på ædle ECM-dyder. Elementer fra klassisk musik og jazzens komplicerede enkelhed danner grundlag for en vellykket plade.

John Scofield: Solo

Han er trods sine 70 år og utallige plader på samvittigheden ikke en ECM-veteran. Det er kun hans andet album på pladeselskabet. Hvor den forrige ikke lød som noget han havde lavet før, gør det samme sig gældende for den nye, der er guitaristen John Scofields første soloplade. Med hjælp fra loop pedal og effekter kaster han sig over egen musik, standards, country & western etc. Endnu en spændende Scofield-plade.

Jon Balke Siwan: Hafla

Jon Balke har med gruppen Siwan skabt et unikt crossover mellem europæisk musik og mellemøstlige toner. På deres tredje album har han tilføjet Bjarte Eikes Barokksolistene. Den algeriske sanger Mona Boutchebak synger 1000 år gamle mellemøstlige tekster i dette unikke møde mellem traditioner og kulturer. Det er sat smukt i scene.

Oded Tzur: Isabela

Den i New York bosatte israeler, tenorsaxofonisten Oded Tzur er aktuel med andet album på ECM. Han fortsætter stilen fra 2020-albummet Here Be dragons og med genvalg til det stærke band med bla. Petros Klampanis på bas og den viltre Johnathan Blake på trommer. Det er et godt 2022-bud på powerfyldt internationalt lydende New Yorker jazz.

Avishai Cohen: Naked Truth

Den israelske trompetist Avishai Cohen lavede for to år siden en rockinspireret plade - meget ulig ECM’s andre udgivelser. Denne gang har han valgt at lave en plade der passer bedre ind i ECM universet. Improviserede numre i en suite på ni dele. Yonathan Avishai sidder ved klaveret. Det er en kammerjazzet plade med elementer af klassisk musik.

Tord Gustavsen Trio: Opening

Den første Tord Gustavsen Trio plade, der kom for 19 år siden var et soundtrack til mit liv i den periode. Det var smuk og melankolsk nordisk jazz. Det kan Tord stadig! Det er selvfølgelig ikke den samme bagovervæltende oplevelse jeg sidder tilbage med, når jeg hører det nye album. Det er til gengæld hverken kedeligt eller blodfattigt. Har du aldrig hørt Tord Gustavsen Trio? Så start her.

ECM Records