Jacob Roved Quintet: Dawn (AMP Records) CD/DL/stream

 

Der hviler en grundlæggende musikalsk ordentlighed over trommeslageren Jacob Roveds andet album med sin kvintet. På den første fra 2015 hyldede de Billy Strayhorn. Denne gang er det den tidlige morgen. Tidspunktet hvor dagen endnu ikke er startet, hvor man kortvarigt kan falde i søvn igen og drømme intenst. Her vågner man måske med resterne af drømmen siddende i kroppen. Det er den stemning som Roved forsøger at skildre.

Kvintetten består af amerikanske John Ruocco på saxofon og klarinet, Rasmus Ehlers på piano, Thomas Fryland på trompet og flygelhorn og Jesper Bodilsen på bas. Det er den rolige jazz som de fem fænomenale musikere sætter i stemning. Der er klare rødder i den amerikanske jazz tradition. Undervejs er der fine solopræstationer fra musikerne. Mest af alt efterlader Dawn en sammenhængende følelse i mig. Jacob Roved har ikke travlt med at overbevise nogen om noget som helst. Han hviler i sig selv og musikken. Det er her ordentligheden viser sig. De gennembearbejdede kompositioner med en klar retning og vision lykkedes til fylde. Trænger du til et nutidigt og roligt jazzalbum, der har styr på traditionerne, så behøver du ikke at lede længere. Dawn får en stor anbefaling herfra.

Jacob Roved

Niclas Knudsen: Le Funk Mystique (NK Music) LP/CD/DL/stream

 

Det er 25 år siden, at han indspillede sit første album, Human Beat Boxer, i eget navn. Han havde allerede dengang slået sit navn fast som guitarist i When Granny Sleeps. Niclas Knudsen er også manden der er med i mine to favoritbands, Ibrahim Electric og Kalaha. Det er i øvrigt lidt svært at finde en rød tråd i Niclas Knudsens solokarriere - ikke at der er noget forkert i det. Alene i år har han lavet tre albums i eget navn. Udbryderkonge, hvor han ligesom på 2019-albummet Alt er Ego synger på dansk. Divine Beasts, hvor han med sine Jazz Seekers spiller jazz standards i klassisk jazzstil.

Og så er der den her: Den mystiske funk - Le Funk Mystique. Hvis du kan huske Niclas Knudsens Guitar Inferno fra 2016 og Radio Timbuktu fra 2014, så er du på rette vej. Han gør det han er en af de bedste til herhjemme. Han spiller særegen funk rundet af jazz, afro, rock og blues. Der er noget Ibrahim Electric over det. Nu er der Niclas’ guitar ud over det hele og hans personlige og afvekslende spil er en fornøjelse. Han er sammen med Frederik Damsgaard på bas og Mads Andersen på trommer. Der er så mange dansevenlige og udadvendte numre På Le Funk Mystique, at den får partypladepræg. Start med titelnummeret - gå videre til Hip Shabaz og slut af med at hoppe i sofaen til Blue Tornado, hvor han har fundet Talk Boxen frem. Du kan tørre sveden af panden til den rolige Sweet Solitude. God fornøjelse.

https://NiclasKnudsen.lnk.to/LeFunkMystique

Carsten Dahl: A beautiful blue moment (Storyville) CD/DL/stream

 

Man ved aldrig hvor man har Carsten Dahl. Selv om han i de senere år har brugt meget tid som kunstmaler, så svigter han ikke jazzen. Det er den nyeste udgivelse et fremragende eksempel på. Han havde aldrig tidligere spillet sammen med den amerikanske trompetist Tim Hagans, den svenske bassist Johnny Åman eller den finske trommeslager Jukkis Uotila. Det kom han til henover 3 udsolgte aftener på Jazzhus Montmartre i august 2021. Herefter gik de seks timer i studiet, hvor de spillede frit og spontant. Det er ikke free jazz i klassisk forstand. Det er fire mere end almindeligt dygtige jazzmusikere der kigger hinanden i øjnene og sætter ild til musikken.

De åbner med Dahls Old Voyage, hvor jeg kommer til, at tænke på Miles Davis i 60’erne. Højt tempo uden barmhjertighed. Sådan fortsætter det ikke kun. De vælger andre veje og udforsker jazzens muligheder sammen. Hagans er ikke ydmyg og holder sig ikke tilbage. Derfor passer han så godt sammen med Dahl, der heller ikke er kendt for at holde på noget. Det er følelsesmættet og spræller uden at gå i opløsning. Det er den frie komposition The Starring Tim et glimrende eksempel på. Lyt forundrende med - det er turen værd.

Storyville Bandcamp

Barre Phillips & György Kurtág jr. Face à face (ECM) >> Enrico Rava & Fred Hersch: The Song is You (ECM) >> Lubos Sokoup & Christian Pabst: Levitas (Animal Music) >> Anders Koppel & Henrik Dam Thomsen: Gently (Cowbell Music)

Der skal tango til to eller noget i den retning. Her har jeg sat fokus på fire nye plader med to mennesker der mødes med hver sit instrument.  Nogle er mere traditionsbundne i jazzen end andre, der kun har lidt med jazz at gøre. 

På den første møder vi en legende ud i improjazz. Den 88 årige bassist Barre Phillips krydser klinger med den langt yngre ungarer György Kurtág jr. der er søn af komponisten af samme navn. Sønnen bruger elektronikken. Han er også improviserende. Det er i et labyrintisk samspil at gnisterne opstår. Det er fascinerende underfundigt.

Italienske Enrico Rava hører vi i et mestermøde med den amerikanske pianist Fred Hersch. Rava spiller på flugelhorn. Den varme og rolige tone besvares af et dybt empatisk klaverspil fra Hersch. De er tro mod jazzens traditioner og har en masse at fortælle. De spiller både standards og spontane improvisationer. En stærk og anbefalelsesværdig plade. 

Den herboende tjekkiske saxofonist Lubos Sokoup har lavet en plade sammen med den tyske pianist Christian Pabst. Han har spillet i Sokoups kvartet i mange år. Her er det kammerjazz i både lyd og stil. Nærværende og vellydende som stod de i stuen overfor dig. Der er elementer af noget klassisk musik - ellers er det primært jazzens energi og dynamik der driver dem. 

Jeg har gemt det bedste til sidst. Det er kun to år siden deres første duoplade kom. Anders Koppel på Hammond B3 og Henrik Dam Thomsen på cello har spillet sammen i over 25 år - og har dyrket duoformatet mere intenst i de senere år, hvilket giver god mening, når man hører Gently. Det er musikalsk magi, når Koppels malende Hammond og Dam Thomsens flydende cello mødes. Det er filmisk, levende og en stor lytteoplevelse.

Azur Azur: Noget blåt (Azur Azur) LP/CD/DL/stream

 

Som vanligt satte jeg bare musikken på uden, at have læst den medfølgende pressetekst. Klaver, kontrabas og violin synes jeg at det lød som. Efter at have hyggehørt musikken adskillige gange - i bilen på vej til arbejde og i køkkenet ved madlavningen - satte jeg hovedtelefonerne på mine ører til koncentreret lytning og fandt presseteksten frem. 

Det var ganske rigtigt klaver - spillet af Hvalfugls Jonathan Fjord Bredholt og kontrabas ved Fredrik Mensink - men det var ikke violin. Det var en nyckelharpa, et svensk folkemusikinstrument, som jeg bedst kender fra den svenske folkemusikduo Väsen. Den lyder meget som en violin - men ved nærlytning kan forskellene høres. Det er i sagens natur en svensker, Rasmus Brinck der spiller på Nyckelharpa i Azur Azur.

Frederik Mensink har skrevet musikken og han fortæller: ”Den nordiske folkemusik indeholder ’blå toner’, ligesom man kender fra blues. De blå toner kaldes også kvarttoner og findes i folkemusik fra hele verden, fx arabisk musik. Azur Azur handler om vores fascination af folkemusikken, med dens blå toner og mystiske rytmer.” Det er nordiske - særligt de svenske - traditioner, der flyder gennem Azur Azur, der har fundet inspiration hos Jan Johansson og nyere svenske folkemusikbands som Bazar Blå og førnævnte Väsen.

Det er meget let at holde af Azur Azur. Der er en dragende ro og tryghed i musikken. Det er ved at blive mørkere og koldere udenfor. Vi rykker sammen, tænder et stearinlys og sparer på strømmen. Azur Azur giver varme og overskud til klare mange af hverdagens genvordigheder.

Azur Azur Bandcamp

Erladi: Laid Back (Thomas Andersen) DL/stream

Titlen på albummet er også stemningen som du ledes ind i, når du hører Erladi’s første album, Laid Back. 

Det er guitaristen Thomas Andersen der er i spidsen for trioen der også tæller Christian Kronborg Højen på bas og Jonas Muff Rytz Jørgensen på trommer. Trioen har på besynderligste vis taget navn fra fænomenet Erfurt Latrinen Disaster - og det kan anbefales at google noget om den grotesk morsomme hændelse.

Der står noget om neosoul i pressemeddelelsen. Det har jeg meget svært ved at høre. Der er hverken skarpe lilletrommeslag, Pino Palladino inspireret bas-spil eller lignende. Det er forvirrende med den besked. Særligt når trioen åbner op med den behagelige Arriving, hvor tankerne mere går i retning af Vestbo Trio. 

Når der er ro på, som i afslutningsnummeret Hva’ så nu? hvor bassen er trukket godt frem i lydbilledet og Thomas Andersen tager den med ro og lader melodien vokse langsomt frem, så rammer de plet. 

Værtshusblues-nummeret Mario kunne jeg godt have undværet. Der er ikke tyngde nok i trioen til ZZ Top lignende eskapader - og godt det samme. De er meget bedre til det der fylder mest på pladen. Det er feks. de småfunky sager Halvt funky og Five is enough. Her stråler trioens musikalske glæde ud gennem højtalerne. 

Erladi Bandcamp

 

Emil Otto: Ain’t love a beautiful thing (HQ Rec) CD/DL/stream

 

For et år siden spillede jeg et DJ job, hvor der skulle spille en sanger/pianist lige efter. Da jeg havde spillet 8 timer blev bilen hurtigt pakket og jeg rullede hjem - så jeg hørte aldrig ham der kom bagefter. Få dage efter skrev baslegenden fra Åbyhøj, Jens Jefsen på Facebook at han var i studiet med en ung sanger ved navn Emil Otto - Jeg kunne se, at det var ham jeg havde hilst på, få dage før - nu her, et år efter synes jeg, at det er træls at jeg ikke fik hørt ham. Han synger charmerende godt!

Udover Jens Jefsen medvirker Andreas Svendsen på trommer, Casper Hejlesen på guitar og Jonathan Bruun Meyer på trombone. De suppleres af flere blæsere på de fleste numre. Emil Otto spiller klaver udover at han synger. Det er jazz der swinger og lander blødt og venligt midt i dagligstuen. Stemningen bliver straks god og man får lyst til at synge - eller det der ligner - sammen med Emil Otto. Det er croonerjazz, der får livet til at føles som en lang weekend, hvor de eneste bekymringer går i retning af kærlighedslivet. 

Emil Otto har skrevet de fleste numre og ladet dem få følgeskab af enkelte standards. Han synger sammen med Martina DaSilva på den smukke If you could see me now og med Karmen Rõivassepp på den skønne Anything for you. 

Det er selvfølgelig nærliggende at nævne en anden dansk klasse-crooner, Mads Mathias, i denne sammenhæng. Det er udelukkende for at indikere, at debutanten Emil Otto starter ud i høj klasse. Det er en vellykket crooner-plade om mislykket kærlighed og om håb. 

Emil Otto

Morten Schantz Trio: Passenger (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Har du fulgt med i mange år på min blog, så er pianisten Morten Schantz ikke ukendt for dig. De to seneste plader som jeg har skrevet om med Schantz, var rene fusionsplader med fokus på analoge keyboards - jeg var begejstret. Skruer vi tiden lidt længere tilbage til 2011 og 2014, så var det klaveret han havde i fokus - og min begejstring var også tilstede.

Nu er han atter aktuel i klavertrioformatet, hvor han som altid er sammen med Morten Ankarfeldt på bas og Janus Templeton på trommer. Percussionisten Ayi Solomon kigger også forbi, ligesom på forrige album. Alt er ved det gamle - bortset fra at der er gået 8 år.

Morten Schantz har melodien som drivmiddel.  Den dynamiske slags. Han passer godt sammen med Ankarfeldt og Templeton. De finder sammen med det samme. Trioen er et fyrværkeri. Det er den udadvendte jazz, der kravler ind i kroppen på lytteren. Ayi Solomons dansende percussionspil som vi bla. hører på Mountaineer og Ankarhelten er en fest. 

Det er en af den slags plader, der er meget let at anbefale til mange jazzlyttere - og er man som jeg, afhængig af jazzens klavertrioer, så får den en stor anbefaling. Sidste nummer på pladen er titelnummeret, hvor Schantz går i minisuite-mode. Der bygges op og foldes ud. En værdig finale på en vellykket plade.

Morten Schantz Bandcamp

Anders Bast & The Bast’ards: Look back to go ahead (Bastsax) >> Hass Blachman: The Shortlist (Gateway) >> Håkan Broström meets Carl Winther Trio: The Copenhagen Session (AMM) >> Karl Martin Almqvist meets The Modern Jazz Trio: Believe (AMM) >> Jesper Hertz 4: Mild (Jesper Hertz) >> Niels Wilhelm Knudsen Quintet: OpportUnity (Mohawk Music)

 

Her er et aktuelt overblik over seks jazzplader, hvor saxofonen er i centrum. Pladerne har det til fælles, at sjælen i musikken overvejende er fra 60’ernes jazz. Nogen ville kalde det postbop.

Hjerteblodet flyder i stride strømme på Anders Basts andet album med gruppen The Bast'ards. Hvor det på forrige album var original musik, har saxofonisten Anders Bast valgt at fortolke 8 klassikere fra jazzen. Det er tydeligt allerede fra første nummer at Anders Bast har et nært og kært forhold til numrene. Bye Bye Blackbird får en ordentlig vitaminindsprøjtning, Joe Henderson klassikeren Recordame serveres lækkert og sanseligt. Guitaristen Thor Madsen gør en masse godt undervejs på en dejlig saxofonplade.

Saxofonisten Thomas Hass og trommeslageren Thomas Blachman’s fælles kærlighed til et af jazzens største navne, Wayne Shorter, har mundet ud i albummet The Shortlist. Artur Tuzniks medvirken på piano er et klædeligt plus til musikken. De fokuserer på Shorters musik i årene ’64-’68. Er man jazzfan er det grundpensum. Footprints, Nefertiti, Prince of Darkness er fra de vigtige år med Miles Davis. Hass har materialet i hjertet og Blachman har det i pulsen. Dejlig genforening af de to Page One-musikere.

Den svenske altsaxofonist Håkan Brostrøm er sammen med pianisten Carl Winthers trio. Musikken er skrevet af Broström og Winther, pånær Gershwins I loves you, Porgy. Det er kraftfyldt jazz, hvor Broström står helt fremme på kanten med en saftig trio bag sig, der skubber godt på. Her tages ingen gidsler. Det er velkomment og befriende jazzet.

Den ligeledes svenske Karl Martin Almqvist, dog på tenorsax er i selskab med den samme trio. Nu hedder den blot The Modern Jazz Trio og består iøvrigt af Johnny Åman på bas og Anders Mogensen på trommer. Det er Anders Mogensen der via sit pladeselskab AMM står for begge udgivelser, der kun findes på streamingtjenesterne. Almqvist fik også drysset amerikansk jazz på sin välling som barn. Han har en velformet tone, der sine steder kan minde om John Coltrane. Det er Almqvist der har skrevet musikken, suppleret med et par stykker af Carl Winther. En hyggelig og varm udgivelse.

Jesper Hertz er pianist og har Andreas Bøttiger på saxofonpladsen i sin kvartet. Det er opfølgeren til det næsten to år gamle debutalbum. Kvartetten er ifølge Hertz blevet mere sammenspillet og det kan jeg kun tilslutte mig. De mødes i et afstemt kollektivt udtryk, hvor de venligt skiftes til, at være i fokus. Det er rolig jazz, der står på et fundament af skandinavisk og amerikansk indflydelse. Lyt feks. til Godnat Otto eller Mild og din dag bliver straks en smule bedre.

Her er plade nr. 2 med Thomas Hass på saxofonpladsen. Denne gang er det som medlem af bassisten Niels Wilhelm Knudsens kvintet. Det er samme besætning som på 2018-pladen Impulse med Kathrine Windfeld på piano, Michael Dalgas på trommer udover de to førnævnte. Den store forskel er at trompetisten Tomasz Dabrowski er kommet med - op selv om min begejstring for Hass er stor, så stjæler Dabrowski opmærksomheden, på den gode måde. Her i den sidste saxofonistanmeldelse er det en trompetist der kommer i fokus. Dabrowski er en bredspektret trompetist - og her får man mulighed for at høre ham i en klassisk amerikansk inspireret jazzkvintet. Det holder hele vejen.

Gard Nilssen Acoustic Unity: Elastic Wave (ECM) CD/DL/stream

 

Den norske trommeslager Gard Nilssen er aktuel med fjerde album med sit Acoustic Unity. Det er deres første, der udkommer på det store tyske pladeselskab ECM Records. Her er Gard Nilssen iøvrigt også sammen med anerkendte Maciej Obara Quartet. 

Gard Nilssen har bassisten Petter Eldh og saxofonisten André Roligheten i sin trio. Det er dynamisk og intens jazz, der har rødder i 60’ernes amerikanske jazz, hvor Archie Shepp, John Coltrane og Ornette Coleman var husguder. Rolighetens store alsidighed på både saxofon og klarinet er et drivmiddel for trioen. Der er en fremdrift og opfindsomhed i trioen. Det kan både swinge som på Boogie, syde som på Influx delight og bevæge sig ind under huden, som på Cercle 85.

Det nordiske take på en moderne saxtrio er forrygende. Det står så flot på hyldesten til et par af Nilssens store helte, Jon Christensen og Paul Motian, Lokket til Jon, og skjerfet til Paul. Gard Nilsson brugte iøvrigt en af Jon Christensens gamle bækkener under indspilningerne af pladen.

ECM Records

Randi Pontoppidan & Sissel Vera Pettersen: Inner Lift (Chant Records) LP/DL/stream >> Randi Pontoppidan & Povl Kristian: Life in life (Chant Records) LP/DL/stream

Den eksperimenterende vokalist Randi Pontoppidan har indenfor de senere år lavet duo-plader med Greg Cohen, Thomas Buckner og Christian Rønn. Her er et par stykker mere.

På den første er hun sammen med norske Sissel Vera Pettersen. De har ofte arbejdet sammen. De bruger begge deres stemmer og supplerer med elektronik og effekter. De løfter hinanden op i et sfærisk og meget smukt klangunivers, hvor tid og rum synes uendeligt. Det er sanseligt og meditativt bombardement.

På den anden er hun sammen med Povl Kristian, der er bedst kendt for sit samarbejde med Lars H.U.G. Han spiller her udelukkende på et Steinway D flygel. Randi Pontoppidan supplerer stemmen med elektronik, hvor hun med loops og effekter påvirker lyden af stemmen med det samme. De har indspillet albummet uden brug af overdubs. Musikken er komponeret i øjeblikket af Povl Kristian og Randi Pontoppidan. 

Det har et anstrøg af avantgarde - og kan sine steder også minde om et møde mellem Keith Jarretts soloklaver og en ordløs Laurie Anderson i et roligt øjeblik. 

Randi Pontoppidan

 

Pernille Bévort: Småt brændbart (Pernille Bévort) LP

 

“Uarbejdsdygtig

Driftløs

I stykker

Itu”

Pernille Bévort har lavet solo album nr. 2, hvor det var Gopler og andre Urovækkende Fænomener på første album, sætter saxofonisten denne gang fokus på Småt Brændbart.

Det er en blanding af spoken word, saxofon, effekter og beats. Pernille Bévort har stået for det hele udover enkelte co-medvirkende. Hun har skrevet teksterne der er filosoferende tanker om forfald og forgængelighed. Saxofoner, klarinetter og fløjter blandes med reallyde - og er i givende samklang med teksterne. Musikken har ligeledes et filosoferende udtryk. Tankerne om det mistede og tabte gennem det levede liv får lyd, tekst og musik. Det er med til, at sætte tankerne i gang om vores eget forfald eller det omkring os.

Det er et omfattende og sammenhængende værk, hvor pladecoverets flotte fotos med forfald også er taget af Pernille Bévort. Det er udenfor jazzens trygge og velkendte rammer, at Bévort med hjælp fra jazzen har skabt et dybt originalt værk der ikke lefler for fortid eller nutid men er sin egen.

https://www.gatewaymusicshop.dk/index.php?route=product/product&product_id=1894

Jacob D’s Tukaan (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Da saxofonisten Jacob Rønne Danielsen fik, den ærefulde aarhusianske Gaffelpris i 2017, satte det gang i en rejse mod at finde og forfine sin stemme og lyd som komponist og musiker.

Nu er han klar med sin første plade i eget navn efter, at have huseret på den aarhusianske jazzscene i mange år og i mange forskellige sammenhænge. Han har samlet et band med Frederik Sakham Lomborg på bas, Dan Hjort Jensen på Würlitzer og piano og John Riddell på trommer. 

Stilen er noget pænere end jeg havde forventet - særligt med tanke på de eksperimenterende ting han spillede, da han var yngre. Jacob D supplerer tenorsaxen med basklarinet og kontrabasklarinet. De dybe klarinetter mestrer han til fulde og mere end det, hvilket han demonstrerer på Dreaming in The comfy chair. 

Der er en legende og overskudsfyldt iscenesættelse af musikken. Albumåbneren er den skønne skæve samba, It’s not a samba. 

Jacob D tager den med ro og lader musikken tale. Han giver også slip og har mere fart på i numre som Blue Monster og Like a river. 

Den rejse som Jacob Rønne Danielsen har været på for, at finde stemmen og lyden, er en af den slags rejser, hvor man gerne vil se ly(s)dbillederne. Der er smukke landskaber og nye vinkler. Rejsekammeraterne gør det ikke mindre spændende. 

Jaeger Community

Uffe Steen Trio & Vestbo Trio: Grooves (Dog Hound Records) LP/CD/DL/stream

 

Min lokalpatriotisme påvirker sjældent mine jazzskriverier, da Herning ikke indtager en særligt stor plads i dansk jazz. Derfor er glæden dobbeltstor (og lidt ærgerlig) når Uffe Steen Trio & Vestbo Trio har indspillet den ene side af deres nye album på Fermaten - det spillested der har formet mig og betydet allermest i forhold til mit velformede musikøre.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke overværede koncerten som de spillede. Det var der iøvrigt ingen der gjorde. Den blev indspillet under en af corona-nedlukningerne. 

Guitaristerne Uffe Steen og Michael Vestbo står i spidsen for hver deres trio. Det er Thomas Sejthen på bas og Jesper Bo Knudsen på trommer i Steen’s Trio mens det er Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer i Vestbos trio. De har tidligere lavet albummet Doppler Effect, hvor de både spillede med hver sin trio og sammen. Denne gang er alle seks musikere sammen hele tiden. Hvis man kender Uffe Steen og Vestbo, så ved man godt at det ikke betyder ekstra meget larm. Det man i stedet får, er en masse lækre detaljer.

Begge trioer dyrker den gode melodi, hvor der som regel kan fløjtes med. Enkelheden i melodien giver dem mulighed for, at åbne op for finesser og teknik. De er ikke blærerøvsguitarister, det er de alt for gode til. Uffe Steen er troldmanden og selvom Vestbo er en erfaren herre, bliver han lærlingen. De spiller sammen og op til hinanden. Side B er en liveindspilning fra Musikhuset i Aarhus (med publikum). Her er Uffe Steens komposition Signs et godt eksempel på mødet mellem trioerne.

Er du til tilbagelænet og grounded bluesy, jazzy og folky guitartrio, så er Grooves-pladen et absolut must!

Uffe Steen Bandcamp

Kalaha + Hilal Kaya with Aarhus Jazz Orchestra: Tutku (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er kulminationen på samarbejdet mellem electrojazz bandet Kalaha og sangerinden med de tyrkiske rødder, Hilal Kaya. Efter at have været med som gæst på Kalaha albums i ‘19 og ‘21 træder hun nu ind i en mere fremtrædende rolle. Den rolle tager hun med overskud, elegance og finesse. For at toppe det, så var Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af “Chappe” også med i studiet. 

Du skal forestille dig en blanding af tyrkisk pop og psych, electronica, big band og al den jazz. Det er storslået, festligt og forførende. 

Albummet åbner med introen Tutku, der går over i hittet Cok Küstüm, dyb dansebas, big band messing riffs og Hilal Kayas vokal, der skinner så flot og klart. Hilal Kaya sang står også tydeligt i den tindrende Dinle Dünya, hvor anatolsk røgelse stiger fra pladen mens Niclas Knudsen sender en velplaceret guitarsolo afsted.

Disconummeret Disko Yolu er en højdespringer.  Melodi Grand prix stemning som i 70’erne tilføjet mellemøstlig mystik og sang. Jeg er lykkelig. Blæserarrangementet af Søren Bang Rasmussen er i Allan Botschinsky klasse. Den efterfølgende Ince Ince er et cover af Selda Bagcan’s sang fra 1976. Den er en forrygende hyldest til tyrkisk psych-folk.

Tutku er med alle sine retninger og inspirationer en sammenhængende og meget anbefalelsesværdig plade - ikke mindst i kraft af Hilal Kaya!

Kalaha Bandcamp

The Bob Nova Project: Bob al den ting (Gateway) LP/DL/stream

 

Det parcelhuskvarter jeg bor i, er skudt op i 50’erne. Jeg har en idé om at nogle af de første beboere i kvarteret var solsortene - og de bor her stadig. Om aftenen tager de plads på husenes tagrygge, helt ude ved kanten. Her sidder enkelte af dem alene og synger.

The Bob Nova Project er også ret alene om det de gør. Særligt med det nyeste album, hvor de har valgt at synge på dansk i stedet for engelsk som på de tre foregående albums.

Stilen er inspireret af bossa og samba - og har samtidig tråd til danske viser, pop og børnesange. Det er enkelt og kræver ikke den store tilvænning. 

“Vinteren var lang som en plage

stormen sang mørke dage

Men nu er den væk

lykken lander nu som fugle på træk”

Sverre Stein Nielsen synger og spiller guitar og har sammen med guitaristen i bandet, Thomas Engelhardt Rasmussen skrevet sangene. De får let og lækker rytmebacking fra Lars Møllenberg på trommer og Johannes Liingaard Jørgensen på bas. Solsorten på pladen er saxofonisten Freddy Rasmussen, der kommer forbi og kommenterer sangene ligesom solsorten på taget om aftenen, der gør dagen op.

Det er en drønhyggelig, varm og behagelig plade, der får en stor sommerlig anbefaling herfra.

“Hvis batterierne er flade

og det hele er lidt gråt

så kan min varme chokolade

gøre godt”

The Bob Nova Project

Maria Faust: MOnuMENT (Bush Flash) LP/DL/stream

 

Blandt de mange projekter som saxofonisten,komponisten og Bandleader Maria Faust har stået i spidsen for, har vi endnu ikke hørt et soloprojekt. 

Før nu.

Faust har lavet albummet Monument, hvor inspirationen er mødet mellem arkitektur og musik. Helt konkret tog hun til øen Saaremaa i hjemlandet Estland, hvor hun indspillede musikken på Kuressaare slottet. Fuldstændigt ligesom landsmanden, den verdenskendte arkitekt Louis Kahn lod sig inspirere af slottet i sine arbejder, lader Maria Faust slottets stemning, struktur og arkitektur forme musikken.

Der er enkelte helt rene saxsolonumre, som eks. Ray, hvor Faust ikke efterlader nogen tvivl om hendes store fleksibilitet og evner på saxofonen. Hun bruger loops, effekter og andet godt i det meste af musikken. Det er både insisterende, undrende, pågående, flydende, harmonisk, underfundigt og berigende. Lad dig omkranse af Maria Faust, arkitekturen og musikken. 

Maria Faust Bandcamp

Pimpon: Pozdrawiam (Pointless Geometry) Kassette/DL/stream

 

Prøv at forestille dig, at popmusik er ligesom en Legobil. Man sætter klodserne sammen. Det kan enten blive en kranvogn, en racerbil eller noget helt tredje. Prøv så at forestille dig, at efter at du har samlet bilen, så skiller du den ad og laver noget helt andet end en bil. Hjulene bruges ikke længere til at køre med etc.

Det er sådan jeg har det når jeg lytter til Pimpon's udgivelse Pozdrawiam. Han skiller popmusikken ad og sætter den sammen på nye måder. Pimpon er Szymon Pimpon Gasiorek's soloprojekt. Den polske trommeslager er kendt fra den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene. Udgivelsen er smal og søger ikke et stort publikum. Den er selvfølgelig udgivet på kassettebånd.

Pimpon Bandcamp

Richard Andersson/Per Møllehøj/Jorge Rossy: Inviting (Hobby Horse Records) CD/DL/stream

 

Det er ikke så lang tid siden, at bassisten Richard Andersson udgav soloalbummet Usynlig. Et smukt album med stof til eftertanke. Nu er han atter aktuel - denne gang er materialet jazzens standards og lidt nye kompositioner. Han er sammen med guitaristen Per Møllehøj og den spanske trommeslager Jorge Rossy, der for de fleste jazzfans er kendt fra Brad Mehldaus trio - og iøvrigt også fra et af Jakob Bros nyeste projekter. 

Der er enkelte egne numre skrevet af Andersson og Møllehøj, hvor Uganda Blues ikke er inspireret af landet men af kolonihaveforeningen, hvor Andersson bor sammen med sin familie.

På albummet får vi lov til at høre Møllehøjs klassiske jazzguitarspil der ikke er ulig Jim Hall - og det er en fornøjelse. Elmo Hopes Eyes so beautiful as yours, George Shearings Conception og Sam Rivers Cyclic Episode indikerer at trioen er connoisseurs ud i standards. De vælger jazzens velkendte veje og kommer afsted på en måde, hvor man har lyst til, at stige på. Det er intimt, behageligt og velspillet.

Richard Andersson

Jakob Dinesen: Unconditional Love (Stunt) CD/DL/stream

 

Det er ikke første gang, at den danske tenorist Jakob Dinesen har en amerikansk stjernetrommeslager med på et album. Det blev til nogle stykker med afdøde Paul Motian og en med Nasheet Waits. Denne gang er det Jeff Tain Watts. Dinesen drog til USA, nærmere bestemt til Watts’ hjem, der er en nedlagt kirke, hvor akustikken er fantastisk og Dinesen kunne indspille albummet. 

For nylig talte jeg med min far om Dinesen og han refererede til de gange, hvor han have oplevet Dinesen sammen med Hugo Rasmussen, der med sit All Starz hold havde samlet nogle yngre musikere omkring sig. Dinesen fører arven videre og gør noget lignende ved at have de 30 år yngre musikere, Jacob Artved på guitar og Felix Moseholm på bas med sig. Det er et klogt træk. De spiller med et uimponeret overskud og en frisk ligefremhed, der sætter ild til Dinesen og Watts. Artved og Moseholm er stadig på eventyr og ved at finde sig selv i den jazzverden, hvor Dinesen med sin afklarede, sikre og følsomme tone ved hvad han kan og vil. Det passer godt sammen.

Jeff Tain Watts er ikke uden grund en af de helt store trommeslagere i jazzen i dag. Han er træfsikker og præcis, hvilket giver de tre danskere et solidt grundlag. Det bruger de, når de spiller Dinesens musik, suppleret med Geri Allens Unconditional Love og Ellington’s Melancholia. Det er et rigtigt stærkt album som Dino giver os denne gang. Status er, at han stadig er en af mine største tenorhelte herhjemme.

http://www.sundance.dk/artrel.php?art=32&go=3&view=539

Tobias Wiklund Quartet & Brass Band: Silver Needle (Stunt) CD/DL/stream

 

Så er Tobias Wiklund klar med opfølgeren til Where spirits eat fra 2019, der helt selvfølgeligt røg med på min liste over de bedste plader det år. På Silver Needle er det stadig med fokus på kornetten, der ifølge Tobias Wiklund passer godt til de mindre ensembler som her. Da da indspillede musikken stod de overfor hinanden uden hovedtelefoner. Wiklund har et ideal om at spille uden forstærkning, hvor det kræver at musikerne lytter til hinanden. Hvor det kræver at de justerer og fornemmer hinanden. 

Der er flere ligheder med Snorre Kirk Kvintet, hvor Wiklund har været med i mange år. Han er sammen med Lasse Mørck på bas, Daniel Fredriksson på trommer og Simon Toldam på piano. Det er overvejende musik skrevet af Wiklund som de spiller. Der er også blevet plads til nogle skønne klassikere som Comes Love og That Lucky Old Sun. Det swinger som bare.

Som en skøn bonus har han inviteret fire blæsere med, der medvirker på flere numre. Rummet udvides og fyldes så smukt. Tobias Wiklund er en unik jazzkunstner, der favner jazzens fortid med rødder 100 år tilbage på nutidig vis.

Tobias Wiklund på Facebook

DOMi & JD Beck: NOT TiGHT (Apeshit/Blue Note) stream

 

For et par år siden, dukkede den festligt klædte og farverige duo, DOMi & JD Beck op på Facebook og Youtube med nogle vilde videoer. Uptempo trommer med skarpe lilletrommeslag og crazy breaks fra den 19 årige texaner JD Beck og spacet keyboardspil fra den 22 årige franskmand DOMi. Det udgør kernen i det intense sammenspil, der befinder sig et sted mellem jazz og hip hop. 

Nu er deres debutalbum endelig udkommet. De er landet hos Andersson .Paak og Apeshit, et nyt underselskab til Blue Note. Han har produceret og medvirker også på et par numre. I det hele taget er der flere stjerner der skinner på pladen. Herbie Hancock er med på Moon, hvor han supplerer med, den fra 70’erne så velkendte elektroniske vocoder-vokal og en klaversolo. Guitaristen Kurt Rosenwinkel er med på Whoa, hvor han soloimponerer ovenpå et drum’n’bass lignende nummer.

Mac DeMarco synger på Two Shrimps. Det fungerer allerbedst med Thundercat, hvor de nærmest smelter sammen. Han synger på Bowling og giver den vildt meget bas på titelnummeret Not Tight. Hip hop legenderne Busta Rhymes og Snoop Dogg er sammen med Andersson .Paak på Pilot - et nedtonet nummer med 90’er vibes.

Når alle de gamle stjerner er nævnt, så er det stadig DOMi og JD Beck der efterlader det allerstørste indtryk. DOMi’s uforudsigelige keyboardspil med virtuos teknik og det uortodokse valg af lyde er fantasirigt besættende. JD Beck fremstår som trommenørden, der har øvet sig selv ihjel og er genopstået som et geni der spiser lilletrommegrooves til morgenmad. Lyt feks. til Sniff, hvis du skal overbevises.

DOMi & JD Beck er jazz til den generation, der har hip hop i sjælen og J Dilla som Gud.
Den kommer til november på vinyl.

DOMi & JD Beck

Jeppe Zeeberg: Conventional (Jeppe Zeeberg) stream

Han er bedst kendt som jazzmusiker - og det jeg tænker ikke på, når jeg hører Jeppe Zeebergs nyeste opus. Det er garagerock, surf, punk og Frank Zappa i allerbedste cut up teknik. Det er altså ikke jazz og så alligevel.

Der er smæk på lige fra starten, hvor han er sammen med kvartetten The Absolute Pinnacle of Human Achievement. De spiller numre som Zeebergs Casper Nyvang Rask -The Musical, Aqua’s Barbie Girl og Zeeberg/Lars Greve kompositionen Hittet (From Dannevirke). Det er fedt, fornøjeligt, aldrig kedeligt og meget sjovt.

Udgivelsen er i to dele, hvor Zeeberg, efter at have fundet et nodehæfte Joseph Haydn Arietta, gav sig i kast med at lave solovariationer over kompositionen. Jeg kommer ikke i samme glædesliga som jeg gør med første del af pladen. Det er i udpræget grad en tofløjet udgivelse fra en musiker, der gang på gang ikke gør det forventede. Tak.

Jeppe Zeeberg

 

Kenneth Dahl Knudsen: Atlas (Kenneth Dahl Knudsen) CD/DL/stream

Det er ikke tilfældigt, at den aalborgensiske bassist, komponist og bandleader Kenneth Dahl Knudsen kalder sin plade for Atlas. Han er en verdensmusiker. Han henter musikalsk inspiration overalt og samarbejder med et hold internationale musikere. På det forrige album var det Grønland. Denne gang er det en hyldest til de mange steder hvor han har hentet inspiration. 

Han er sammen med Wassim Mukdad på oud fra Syrien, Ertan Tekin fra Tyrkiet på duduk/zurna, Eyal Lovett på piano fra Israel, Ganna Gryniva fra Ukraine på vokal og Marius Ungureanu fra Rumænien på bratsch mens han selv spiller bas og holder styr på musikerne.

Kenneth Dahl Knudsen tager os med rundt til Polen, Libanon, Argentina, Litauen, Israel, Skotland, Grønland, Marokko og hjembyen Arden i det jyske. Han bruger elementer fra de enkelte landes musikalske kulturer i kompositionerne. Han er også bevidst om at bruge den unikke besætning og deres individuelle evner. 

Det er kalejdoskopisk og sammenhængende rundrejse. Kenneth Dahl Knudsen har skabt et grundudtryk, så Atlas blive en sammenhængende plade. Det kræver mod ud over det sædvanlige, at lave sådan en plade. Kenneth Dahl Knudsen har modet, evnerne og overblikket.

Kenneth Dahl Knudsen

 

IKI: Terror/is/me - original theatre soundtrack (IKI Music) LP/DL/stream

 

Hvad er lyden af terror? Hvad er lyden af en kollapsende bygning? Og hvad er lyden af håb? Under de overskrifter har IKI skabt musk til forestillingen Terror/is/me, hvor de selv medvirkede i efteråret 2021 på Odense Teater. Jeg forholder mig udelukkende til forestillingens soundtrack, da jeg ikke har set forestillingen. Musikken er udkommet på LP. De fem vokalister Anna Mose, Guro Tveitnes, Kamilla Kovacs, Johanna Sulkunen og Randi Pontoppidan supplerer stemmerne med elektroniske instrumenter. 

Albummet åbner med nedtonet udgave af Frank Sinatra-klassikeren New York, New York og sender uværgerligt tankerne i retning af 9/11 og World Trade Center. Stemningen er sat. En handling der har sat dagsordenen for den tid vi lever i. De tager os med gennem handlingerne via ordløs sang og elektroniske klangflader. Det er musik og lyde der skaber billeder i sindet og sjælen. Selv om jeg ikke har den visuelle del med, så giver de enkelte numres titler mig en idé om hvor vi er. Lige fra Falling til Nuke them all. 

Terror/is/me er lyden af terrorismens anatomi og dens væsen. Handlingen er modbydelig. IKI’s musikalske fremstilling er tankevækkende smuk og fuld af håb.

https://ikivocal.bandcamp.com/album/terror-is-me-original-theatre-soundtrack 

SVIN: Introducing SVIN (Tonzonen Records) LP/DL/stream

Det bruser intenst i mine blodårer, når avantgarderock trioen SVIN er på pladespilleren med deres nyeste epos, Introducing SVIN. Det er en heftig omgang af den fede slags. 

Det er ikke en debut, som titlen ellers kunne indikere, det er deres syvende album, hvor den seneste, Elegi - i samarbejde med Aarhus Sinfonietta, kom for et halvt år siden. Pladen er udgivet på tyske Tonzonen Records, efter at SVIN tidligere selv har udgivet deres musik.

Introducing SVIN er et nyt kapitel i den musikalske fortælling om trioen. Der er mange velkendte SVIN-elementer på pladen. Der er Lars Bech Pilgaards rebelske guitar, de lange saxofonudladninger fra Henrik Pultz Melbye og Thomas Eilers umiskendelige buldrende rytmer. De får selskab af et elektronisk industrielt univers, der udvider trioens musikalske udtryk i en fed retning. Der er helt rene elektroniske numre, som Deadweight, hvor analoge lyde sender dem i retning af 70’erne. Ellers er den elektroniske med hele vejen sammen med de andre instrumenter. Lars Bech Pilgaard har været fast mand i Bisses band i mange år. Nu medvirker Bisse på et enkelt nummer på SVINs album. For Bisse fans, der elsker når han går et skridt videre, er det en fest. 

SVIN bevæger sig mellem grimme, pompøse og filmiske landskaber. Et stærkt album, der har internationale kvaliteter.

SVIN Bandcamp

Emil de Waal: Handmade in Denmark (April Records) LP/DL/stream

 

April Records udgav for et år siden LP’en Vente, hvor Emil de Waal var sammen med Nulle. Det var en umanerligt skøn plade - og måske grunden til at April Records begyndte at kigge i Emil de Waals omfattende bagkatalog, hvor der var yderligere fire plader, hvor Elith Nulle Nykjær var med. 

April Records har genudgivet Handmade in Denmark - som jeg skrev om på bloggen for syvogethalvt år siden. Den kom på CD i simpelt papcover, hvor titlen var skrevet med sprittusch. April Records har selvfølgelig genudgivet den på vinyl med cover i samme stil som på Vente. Politikens Henrik Palle har skrevet nogle veloplagte linernotes.

Selv om musikken er modnet er den stadig pivfrisk. 

Da den kom skrev jeg bla: 

“Der er inkluderet 3 kompositioner fra Nulle. Der er bl.a. titelnummeret som han lavede til Tv-serien I sandhedens tjeneste, hvor han var sammen med Poul Nesgaard og Christoffer Barnekow. Et skævt, lettere surrealistisk opdagelses/rejseprogram fra en tid, hvor seer-tal ikke havde den store betydning.”

“Handmade in Denmark er heller ikke lavet ud fra nogen bekymring om lyttertal. Det er musik der er opstået i en meget særegen kvartet, hvor alle fire musikere har noget meget forskelligt med i bagagen - og det bruges og høres. Emil de Waal er kapelmesteren bag trommerne, der også har komponeret et par numre, bl.a. den meget smukke titelmelodi Handmade in Denmark - der kunne være en titelmelodi til en ny Danmarksfilm, lavet af en opdateret version af PH. Nulles tone på klarinetten har en skøn beroligende virkning. Kvartettens livtag på Simon & Garfunkel-traveren Sound of Silence kunne være endt i en cheesy klistret sag. Men det er lige præcis det, de kan styre udenom. Respekten for melodien er intakt, Nulle spiller det Nulle kan og Søren Kjærgaard supplerer med en lækker beskidt Wurlitzer-solo. Gustaf Ljunggren har udover guitar og tenorsax, banjoen fremme flere gange, bl.a. på hans egen Gräns. Pladen lukker ned med et medley over melodier af nyligt afdøde Hans-Henrik Ley. Cirkeline har fødselsdag og andre lækre melodier lukker en fantastisk plade ned. Den er gennemsyret af musikalsk nærvær og intimitet. Handmade in Denmark er et originalt og godt bud på nutidig dansk jazz, der kan nå bredt ud.”

Emil de Waal Bandcamp

Anders Koppel: Mulberry Street Symphony (Cowbell/Unit) LP/CD/DL/stream

 

En af de bedste museumsoplevelser, jeg nogensinde har haft, var besøget på Tenement Museum på Lower East Side i New York City for nogle år siden. Her kan man træde ind i en lejlighed som blev beboet af en italiensk immigrant familie, som den så ud i 1880’erne. Det var fattigt, beskidt og mørkt med en snert af håb. Det er den verden som Anders Koppel har sat musik til på dobbelt-albummet Mulberry Street Symphony. Han har ladet sig inspirere af den danske fotograf Jacob  Riis’ sort/hvid billeder fra bagsiden af 1880’ernes New York. Han har taget udgangspunkt i syv billeder. Symfonien er i syv dele, til hvert billede.

Odense Symfoniorkester under ledelse af Martin Yates spiller Anders Koppels nedskrevne musik. Trioen med sønnen Benjamin Koppel på altsaxofon, Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer har en improviserende rolle. De har ikke fået en stak noder de skal spille, de skal forholde sig til det som symfoniorkestret spiller og ud fra det komme med deres musikalske bud.

Det lyder måske rodet. Det er det ikke. Det er tre jazzvirtuoser, der indtager musikken og drysser jazzen ud over den klassiske musik. Det fungerer rigtigt godt. Her er drama og spænding i en grad, så jeg kommer til at tænke på filmmusik, Gershwin, Ellington, Gil Evans eller Claus Ogerman. 

Mulberry Street Symphony er en monumental diamant i rækken af Anders Koppels symfoniske værker. Et mesterstykke, der er gavmildt givende til mange lytninger. Kan klart anbefales til klassiske lyttere med nysgerrighed overfor jazz eller omvendt og nysgerrige lyttere i det hele taget. 

Den er udgivet på dobbelt LP i et flot gatefold cover - og når det er Koppel, så er den selvfølgelig presset hos Nordsø Records.

Turn it over Records

OTOOTO: Dosage (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er kun et år siden, at jeg rendte rundt foran pladespilleren i stuen, med armene over hovedet af ren glæde. Den første plade med OTOOTO var kommet.

Nu gælder det nr. 2 og de holder fast i stilen og flytter sig tilpas meget, så der er en smule - men ikke for meget - udvikling. Mest markant er, at der er inkluderet vokal på tre numre. Her tager den svenske alt-pop sanger Lucky Lo’s medvirken på Take a Little time rent ud sagt røven på mig. Det er Rhodes, elbas, soulet stemning og en stemme der komplementerer OTOOTO’s lækre blæserarrangementer. Det er blødt, venligt og omfavnende. Supervellykket - ligesom resten af albummet.

Jonas Due på trompet og Oilly Wallace på sax svæver rundt og drysser messingstøv på numrene. Calle Brickman er både spacet og sovset på synth’en - intet er helligt. Han balancerer elegant mellem det skæve og det søde. Mathias Petri på bassen og Andreas Svendsen er The Funk Brothers i OTOOTO.

Der er tilbagelænede natradio-bangers, Cherry Icecream, Everything Matters to me med E. Brown på rap og Spruce. Der er åben sportsvogn på Strandvejen numrene, Bakabaka og Dish. Dosage er en skøn plade der skinner om kap med både sol og måne.

Otooto Bandcamp

Human Being Human: Equals (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Her på bloggen er bassisten Torben Bjørnskov dukket op med jævne mellemrum gennem årene. Særligt pladen i eget navn, Love Child fra 2009 og de to plader med Phil Parnell 3 fra 2007 og 2008 har været skyld i min opmærksomhed på Torben Bjørnskov.

Nu har han samlet en trio, Human Being Human, med pianisten Esben Tjalve, der tidligere boede i London og bla. har bandet Red Kite og trommeslageren Frederik Bülow fra Abekejser. Trioen er aldersmæssigt en uens størrelse. Temperamentsmæssigt ud i det musikalske har de samme ståsted og har ikke problemer med at samles om Bjørnskovs kompositioner, hvor melodien er solid og spændende.

Frederik Bülows kærlighed til de skæve taktarter er der skruet lidt for. Men kun lidt, han kan stadig male et rytmisk landskabsbillede, hvor de andre tilføjer dyr og mennesker i Bjørnskovs billedrige musikalske univers. Her er fugle der flyver, heste der løber over engen og køer der mediterer i middagssolen. 

Det er mennesker der er mennesker. Det er musikere der som på Place Unfound, taler ind i min sjæl. Det er overvejende rolige numre, hvor Lovolution og Sun er afvigerne der passer godt ind i albummets musikalske fortælling. Esben Tjalve er måske ikke så kendt udenfor Aarhus og London’s jazzmiljøer, det kunne denne plade være med til, at lave om på.

Har du en forkærlighed for Niels Henning Ørsted Pedersen og vil høre, hvordan hans musikalske arv forvaltes i jazzen i 2022, så finder du ikke et bedre bud. Torben Bjørnskov har lavet et nutidigt trioalbum, der bør finde et stort publikum.

Human Being Human Bandcamp