Eva Cassidy with The London Symphony Orchestra: I Can only be me (Blix Street)

 

Da jeg var en ung knægt i firserne købte jeg ofte magasinet Hi-fi & Elektronik. Her var der udover al grejet også musikanmeldelser. Man brugte 13 skalaen som karakter. Her havde man delt det op i Musik, fremførelse, teknik og omslag. Jeg kunne fristes til at tilføje kvalitet på det færdige produkt. Det bliver aktuelt når jeg sidder med det nye album med Eva Cassidy. Jeg har fået fingrene i deluxe udgaven, der er på 2 plader og skal afspilles på 45 omdrejninger. Vinylkvaliteten er i top og helt rolig når der afspilles. Det er i samme liga som det kendes fra det danske presseri Nordsø Records eller de tyske genudgivelses-connoisseurs Speakers Corner. Vi befinder os i klassen lige under MoFi og Analogue Productions. Kendere ved at de koster kassen. Det gør Eva Cassidy pladen ikke. Den sælges i normalt prisleje. Fedt, at der er nogen der holder kvalitetsfanen højt uden at tage ekstra for det.

Musikken er perfekt til en stille aften med partneren eller til en hi-fi anlægs blæresession med vennerne. Det står rasende skarpt.

Der er efterhånden gået 27 år siden sangerinden Eva Cassidy døde i en alder af 33 år. Så det er ikke nyt - men halvnyt materiale som er på pladen. Hun opnåede gigantisk succes med opsamlingen Songbird, der kom 2 år efter hendes død. Pladeselskabet tænkte mange år senere over hvad Eva Cassidy ville have gjort i dag. Der er valgt 9 numre fra hendes repertoire, hvor man har arrangeret musikken for symfoniorkester. Den spilles af London Symphony Orchestra - der suppleres med hendes originale vokalspor og enkelte instrumenter fra originalindspilningerne. Det kunne lyde som gravrøveri. Det gør det ikke. 

Det er gjort nænsomt og resultatet er storladen musik med inspiration fra jazz, folk, blues, soul, pop og country. Det fungerer rigtigt godt med jazzstandards som Autumn Leaves og You’ve Changes og soul-klassikere som People Get ready og Ain’t Sunshine. 

Mine karakterer i bedste Hi-fi & Elektronik stil med tilføjelse af kvalitet på produkt:

Musik: 9

Fremførelse: 10

Teknik: 11

Omslag: 5 (med pil ned)

Kvalitet: 11

Blix Street

Nana Rashid: Music for Betty (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er seksogethalvt år siden, at jeg stillede spørgsmålet “Er det virkeligt muligt, at der findes et så stort uopdaget talent i jazzen?”. Det var i forbindelse med at sangerinden Nana Rashid havde lavet EP’en Sorrow in Sunlight. Siden er der ikke sket så meget, udover nogle sporadiske liveoptrædender hist og her. Det er der endelig mulighed for at ændre på nu. Hun har lavet et helt album, hvor hun er sammen med trioen Little North.

Nana Rashid har skrevet flere af pladens numre, bla. den umådeligt stærke åbner Poor Blue Betty, som Cecilie Strange i sine linernotes beskriver som et nummer der hensætter lytteren i en trancelignende tilstand. Det emmer af Nina Simone stemning. 

Det er et album, hvor drama, store følelser og melankoli er i højsædet. Nana Rashid er tilstede i numrene. Hun kan mærkes. Hun er i kontakt med teksterne. Det er en lille genistreg at hun er sammen med Little North, der skaber et perfekt bagtæppe for Nana Rashid stemme og sange. Deres dynamiske og vedholdende nutidige triospil, som det bla. kan høres i Mother, Father er med til, at løfte albummet, der ikke er tilbageskuende i stemning og stil.

Der er også blevet plads til et par stærke numre, af andre end Nana Rashid. Peggy Lee’s Johnny Guitar og Sade’s Pearls fra 1992-albummet Love Deluxe er med til at give det sidste til et meget vellykket album. Det er en plade der i al sin vælde, er noget af det bedste jeg har hørt fra en dansk jazzsangerinde meget længe. Det er både klassisk og nutidigt. Stor stor anbefaling herfra.

Bandcamp

Torbjörn Righard and The Silent Room: Touch the music (Deliberate Music) LP/DL/stream

 

Den svenske tenorsaxofonist Torbjörn Righard lavede den første plade med The Silent Room for 10 år siden - efter 5 år kom der en toer - og nu er den tredje plade klar med Lund-saxofonisten. Helt grundlæggende er det en plade der hylder den gode stemning - og i den grad er med til, at skabe den.

Han har holdt sammen på det samme band i 15 år. Det er Johan Ohlsson på klaver og akkordion, Mats Ingvarsson på bas og Bo Håkansson på trommer. Desuden spiller Svante Lodén congas på tre numre. De starter stille ud med The Ladder og fortsætter med Dream Thing, der ligeledes tager den med ro. Ubatuba er egentlig også ganske rolig - til gengæld har bandet skiftet til reggaerytmer og det fungerer som solskin på sjælen. 

Det er derfor jeg lige så stille er blevet gladere og gladere for pladen. Torbjörn Righard har lavet en plade, hvor der sker flere forskellige ting undervejs. Han har ikke travlt eller vil forcere noget. Der er også skønne elementer af svensk folkemusik, standardjazz, pop og det der ligner. Kort fortalt, så er det en rigtig hyggelig jazzplade.

Deliberate Music

Marijke Florien: Anætomy (Marijke Florien/No Technique) LP/DL/stream

 

Belgieren Marijke Florien, der bor i København, hvor hun lige har fuldført en kandidatgrad fra det Rytmiske Musikkonservatorium, har tidligere udgivet musik under aliasset Audri. Hun følte sig fastlåst af det musikalske udtryk - og har derfor valgt at udgive albummet Anætomy under eget navn. 

Hun kalder det for en personlig abstrakt rejse gennem kroppen. Med titler som Thunder (Brain) og Violence (Hands) henleder hun opmærksomheden på kroppens enkeltdele og hvad der sker eller kan ske med delene. Hun fortæller: “Jeg tror, det er noget, vi alle døjer med. De emner, jeg berører, er personlige og individuelle, men adresserer samtidig vores samfund. Fra angst, rastløshed, søvnløshed og uretfærdighed til kvindelighed, depression og selvudfoldelse. Jeg udforsker dualiteten, som ofte ligger i os. Det er en rejse gennem glæde og smerte med et mål om forhåbentlig at kunne finde ro inde i sig selv.”

Musikalsk er det et enkelt udtryk, der kan minde om 80’ernes avantgarde pop og elektroniske musik med enkelte jazzelementer. Jeg kommer umiddelbart til, at tænke på noget af den musik som Laurie Anderson lavede. Marijke Florien synger i stedet for at tale ligesom Laurie Anderson. Marijke Florien spiller de fleste instrumenter og suppleres af lidt saxofoner og trommer. Det er ikke en plade der ligner ret meget andet, der kan høres på dagens musikscene.

Bandcamp

Spejderrobot & Emil de Waal: Brugt (Unit Shifter/Minimum Recordings) LP/DL/stream

 

De har spillet sammen de seneste 15 år - hvor særligt Kalaha har fået megen opmærksomhed. Men samarbejdet mellem electronicamusikeren Spejderrobot og trommeslageren Emil de Waal går længere tilbage end Kalaha og er fortsat efter at Spejderrobot ikke længere er med i den groovy crossover gruppe. De er aktuelle med deres fjerde fuldlængde album sammen.

Brugt fokuserer som udgangspunkt på musikken der opstår mellem numrene. Det burde give et rastløst og rodet udtryk, som den erfarne duo ret hurtigt får sendt i retning af hooks, melodier, akkorder, percussion og sci-fi synthesizere. Det der skulle blive kaotisk, bliver i stedet et effektivt og intenst udtryk, hvor de vender det hele lidt på hovedet.

Det er boblende, spontant, omskifteligt, udadvendt, inkluderende og fyldt med en masse humor. Særligt har numrene Frotteret og Higet hjemsøgt mig efter, at jeg har haft den på pladespilleren. Det er højt tempo sammen med skønne og skøre synths. Duoen har skabt deres egen vej indenfor den elektroniske musik. Det er sprudlende originalt.

Bandcamp

Tineke Noordhoek: Sangvinsk/Kolerisk (Tineke Noordhoek/Gateway) LP/DL/stream

Hun udsendte i slutningen af 2020 albummet Flegmatisk/Melankolsk. Nu kommer anden del af Tineke Noordhoeks projekt med musikalske fortolkninger af de fire temperamenter som Hippokrates allerede satte i system i antikkens Grækenland.

Denne gang er det de sangvinske og koleriske temperamenter der fortolkes. Det koleriske temperament er med Karen Humle på violin, Tomasz Dabrowski på trompet, Jakob Munck på trombone og tuba, Signe Østlund Jacobsen på klaver, Johannes Østlund Jacobsen på trommer og Tineke Noordhoek på percussion. Det koleriske temperament forbindes med elementet ild og gul galde. Det er højdramatisk og ikke uden en vis form for ubehag. 

På den Sangvinske pladeside er Tineke Noordhoek sammen med Randi Pontoppidan, Anna Mose og Johanna Sulkunen på vokal. Noordhoek spiller på marimba og klokker. Sangvinsk er det optimistiske temperament og er forbundet med blodet. Den åbner med Nynnen, hvor der Noordhoek i højt tempo gentager den samme figur på marimbaen mens de tre sangere, nynner sig gennem nummeret. Herefter skrues der ned for tempoet og det lyse træder mere frem. Der tages lidt lettere på det hele, hvilket både kan høres på Teselskab hos Gahu og Flagren.

Tineke Noordhoeks projekt med musikalsk tolkning af de fire temperamenter er udover at være dybt originalt - også et samlet værk der sætter gang i eftertanken hos lytteren. Jeg kan ikke undsige mig for at have funderet over, hvilket temperament jeg selv og mennesker tæt på mig besidder. Her er Tineke Noordhoeks musik en god guide, hvor jeg tager mig selv i at tænke på flere jeg kender undervejs i lytningen af den koleriske side - og retfærdighedsvis også under lytningen af den sangvinske side.

Tineke Noordhoek

 

Niclas Knudsen Trio: Migrating songs (Niclas Knudsen/Gateway) CD/DL/stream

 

Guitaristen Niclas Knudsen har lavet et nyt album med høj likeability allerede fra det første lyt. Han har selv skrevet de otte numre på albummet. Hårdt ramt af udlængsel under corona-nedlukningerne har han ladet sig inspirere af sydlige himmelstrøg, Katalonien og Småland. 

Han er sammen med to forskellige trioer, Andreas Møllerhøj (bas) og Henrik Holst Hansen (trommer) på den ene halvdel og Mathias Petri (bas) og Andreas Svendsen (trommer) på den anden halvdel.

Det er rolige melodier med høj nynne-med-faktor. Et meget anbefalelsesværdigt album til en rolig og eftertænksom stund sammen med den du elsker... at rejse med.

Gateway

Haftor Medbøe & Konrad Wiszniewski: Poiesis (Subcontinental/Copperfly) kassettebånd/DL/stream

 

Det er ikke ualmindeligt at støde på elementer af genren ambient i nutidens jazz. Det er til gengæld ikke så ofte at jazzmusikere går hele vejen og laver et ambient jazz album. Ligesom der heller ikke er almindeligt at skotske jazzmusikere udkommer på kassettebånd via et indisk pladeselskab. 

De to skotter, jazzguitaristen Haftor Medbøe og Konrad Wiszniewski på sopran- og tenorsax har netop udsendt albummet Poiesis på kassettebånd med hjælp fra et indisk pladeselskab. Det er frit-improviseret musik, hvor Medbøe med en Fender Telecaster og en bunke effekter skaber og væver et klangfuldt tæppe, der lægges ud under Konrad Wiszniewskis saxofon. 

Det er en blanding af nedtonet og poetisk hvæsende støj og feedback. Enkelte gange kan man høre noget der kan identificeres som en guitar. Ellers er det de lange toner og lydflader der hersker. Wiszniewski kan besvare Medbøes guitar på en rolig og afdæmpet måde. De klæder hinanden og får dermed lavet et overraskende og unikt album, der er helt sit eget.

Bandcamp

Girls in Airports: How it is now (Kaja) LP/DL/stream

 

Der er sket meget i Girls in Airports siden det forrige regulære album Dive fra slutningen af 2020. Lars Greve har forladt gruppen for at hellige sig sit Resonerende Rum projekt. Girls in Airports har også lavet en plade sammen med Aarhus Jazz Orchestra, Leap i 2021 og står nu som kvartet med det nye album. 

How it is now fremstår som helstøbt og spændstigt album. De er i topform. De lyder som Girls in Airports og har samtidig udviklet sig. 

Der er en masse plads til Mathias Holms keyboards - åbningsnummeret Kabul er endda helt uden blæsermedvirken, hvilket de også gentager på Plants hvor bandets saxofonist Martin Stender spiller på et Weltmeister Claviset keyboard. Det er en fed tilføjelse til Girls in Airports universet. De bevarer deres lyd og udtryk. 

Saxofonen er der stadig. På Sachette, der er opkaldt efter den ulykkelige mor i Klokkeren fra Notre Dame, er det Stenders let støvede tenorsax der står stærkt. På den dystre og eksperimenterende 18 er der masser af plads til Victor Dybbro og Anders Vestergaards percussion og trommer. Det er en plade hvor Girls in Airports har givet sig selv plads til at lege. Som på Cabin, hvor Mathias Holm spiller på trædeorgel og skifter over til klaveret, hvor Victor Dybbro tilføjer et par bum på gulvtammen til sidst i nummeret. 

How it is now er lyden af et vitalt Girls in Airports, der stadig indtager en helt særligt plads i dansk jazz. 

Girls in Airports Bandcamp

Johannes Gammelgaards Orkester: Ting tager tid (Jaeger Community) CD/DL/stream

 

En Klovborg ost ta’r den tid en Klovborg Ost skal ta’ lyder et gammelt reklameslogan.  Johannes Gammelgaard går et skridt videre med sit nye album, hvor han i titlen konstaterer at Ting tager tid. Et lille budskab der er under voldsomt pres i vores samtid, hvor der er uendeligt meget fart på. Det handler ikke om at reflektere eller undre sig. Det handler om at komme videre i en fart.

Gammelgaard har samlet et otte-mands orkester med fokus på blæserne, hvor der er sat musik til syv Piet Hein tekster som Rikke Nybo synger. 

“Du skal ikke ville det hele.

Du er kun en enkelt del.


Du ejer en verden i verden.


Dén skal du gøre hel.


Een eneste vej skal du vælge,


og være identisk med dén.


De andre veje må vente.


Vi kommer altid igen.”

Med Piet Heins beroligende ord kan vi med ro i sindet sætte farten ned og være tilstede i nuet.

Johannes Gammelgaards musik er lige dele Højskolesangbog, free jazz og uhøjtidelig humor. Det passer så godt til de enkle og kloge tekster der indeholder så meget.

Ting tager tid fortjener din tid. Lyt med og bliv klogere på dig selv og verden omkring dig.

Den rigtige Klovborg osts tid var i øvrigt ovre i 2012, hvor mejeriet i den lille jyske by lukkede. Nu kommer den til verden på et shiny optimeret mejeri, så den kan blive næste uges tilbud i Rema 1000. Reklameslogans forgår - mens Piet Heins tekster består. Tak til Johannes Gammelgaard Orkesters vinkel på Heins tekster.

Jaeger Community

Claudia Campagnol: Right now (Giant Sheep) LP/CD/DL/stream

 

Hun er en sjælden (sang)fugl på nutidens musikscene. Debutpladen I’m Strong fra 2019 indeholdt klare referencer til fusionsjazzen og med elementer af pop og r’n’b. Nu er det vendt rundt. Hun er født i Ungarn, vokset i Sverige og bor nu i Danmark, hvor pladeselskabet Giant Sheep har taget hende under deres vinger. Det er luksuriøs musik, med skarpe arrangementer, flot vokal og superflot lyd og produktion. Det er håndspillet musik, hvor jeg kommer til, at tænke på en L.A. popproduktion som den kunne tage sig ud for 40 år siden. 

Claudia Campagnol har skrevet og arrangeret det hele. Jeg er vild med hendes stilsikre udtryk. Der er keyboardsoli, spillet af Campagnol, funky elbas - spillet af Andreas Hatholdt og nogle vilde korarrangementer, der lyder af en verden. Lyt feks. på afslutningsnummeret The only one, hvor det stikker helt af - altså på den gode måde - og i øvrigt toppes med Mathias Heises mundharmonika. 

Right Now er sin egen. Det er pop, hvor barren er sat meget højt.

Claudia Campagnol Bandcamp

Andorra: Current (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Den fynske kvintet Andorra opstod under corona-nedlukningerme. Fem erfarne og travle musikere, kendt fra mange forskellige sammenhænge, lige fra DR Big Band til Søren Huss, fandt sammen og udsendte et album i slutningen af 2021. Det var heldigvis et projekt der kunne holde til et album mere. Med det ny album Current fremstår de mere fokuserede og klare i udtrykket. De ved hvad de vil. 

Det er filmisk indie-jazz - og skal jeg forklare den kategorisering, bliver det noget i retning af nogle musikere, der har hørt Radiohead i deres yngre dage mens de spillede jazz og nu er blevet modne og forsøger at skabe ro med lækre klangflader mellem de ekspressive dele.

Andorra er et kollektiv, hvor Mads la Cour på flygelhorn er stjernen for mig, fordi jeg er et jazzhoved. Men han er, i denne sammenhæng, ingenting uden de andre. Mads la Cour spiller lange svævende toner. Det suppleres af Simon Krebs’ alsidige guitarspil, Peter Kohlmetz Møllers Rhodes og Keys, og rytmegruppen der kan sin rock.

Åbningsnummeret Mother Tongue bygger op til en kosmisk eksplosion. Current er en rolig og tung sag med slideguitar. Happy men er uptempo og lange flygelhorntoner. Kuriosa er sælsomt omskiftelig. Where's the any key? er det rolige nummer med hitpotentiale. Forecast er afslutteren der siger på gensyn. 

Andorra Bandcamp

Roved Linna Kontrafouris: Our groove Your move (AMP) LP/DL/stream

 

Det er en sjælefyldt og tilbagelænet stemning der strømmer mig i møde, når jeg sætter trommeslageren Jacob Roveds nye LP på pladespilleren. Han er sammen med to erfarne musikere fra den finske jazzscene, Sami Linna på guitar og George Kontrafouris på Hammond-orgel. Sidstnævnte har spillet fast med min finske favoritsaxofonist Timo Lassy siden midten af nullerne.

Jacob Roved orienterer sig mod de amerikanske jazztraditioner, hvilket også kan høres albummet Dawn, der kun er et halvt år gammelt. I orgeltrioen er det roen og den intime jazzstemning der er i fokus. Roved har skrevet en enkelt af af pladens numre. Ellers er numrene hentet i hardboppen/soul jazzen fra starten af 60’erne. Vi får to numre fra den store amerikanske tenorsaxofonist Hank Mobley. Det er fra nogle af de vigtigste Blue Note plader, Soul Station og Roll Call. This I dig of you og nummeret som Roved, har valgt som pladens titelnummer My Groove Your move er et par veloplagte fortolkninger af nogle af jazzens guldklumper. Trioen kommer ind under huden af materialet og giver os et sikkert personligt bud på nyfortolkning af orgeljazz som den kendes fra Freddie Roach og Don Patterson.

Det er meget let for mig at anbefale pladen. Jeg elsker orgel-trioer og synes at det er en ekstra fornøjelse, at lytte til en trio der, selv om de dyrker jazzens traditioner så intenst, ikke lader sig hæmme eller eller tøjle af dem. Jacob Roved har lavet et skønt album der kan lyttes til på alle tidspunkter af døgnet.

AMP Music Records

Kiosk: Drift (Kiosk) LP/CD/DL/stream

 

Fuck, at vi kører en Berlingo… 

…Jeg har ikke noget at sige om himlen i november…

…Jeg har noget at sige om os to…

Maj Ørskovs ord i November er en vidunderligt relatérbar og humoristisk kærlighedserklæring. 

Hendes vokal efterlader mig forelsket og fortvivlet. Hun kommer tæt på og rammer lige der, hvor hverdagen banker på og lyden fra ungdommens fester er en fjern og alligevel mærkbar torden. Gennem sit nærvær og evne til at placere sig midt i musikken er Maj Ørskov helt unik. Hun er med i bandet Kiosk, som jeg nok ville have kaldt jazz’n’poetry i mangel af bedre, men hvor de kommer mig til undsætning og kalder det de laver, for audiopoesi. 

Det er ikke påklistrede ord eller recitation til jazzede toner. Det er ord der smelter sammen med musikken, der udover det jazzede har mange skønne popelementer og spacede ophobninger af musikalsk desperation.

Læg dig her

Mens mit sortsyn eksploderer

Ud over nattehimlens funklende kulisse

Der er ingen andre som kan trøste mig nu 

For inden andre aer mig så blidt som du

- fra Søvnløs

Kiosk fortsætter på deres album nr. 2 med at udvikle og dyrke det univers de har skabt. De balancerer elegant mellem humor og alvor, hvor det både kan handle om krigen i Ukraine eller Aula beskeder der skal tjekkes. Drift er en stærk opfølger. Når jeg hører pladen har jeg et stort ønske om, at mange flere lytter til dem. Jeg starter her og skriver om dem. Du følger op og finder dem på Spotify eller et andet sted. Eller endnu bedre, du går ud og oplever dem live.

For mor var ret vild

Før hun blev kedelig

- fra Dans

Kiosk på Facebook

Lasse Mørck: Imagining places no one’s probably ever been (Lasse Mørck) LP/CD/DL/stream

 

Det var I 2017 at Lasse Mørck debuterede med Imagining places I’ve never been. En plade jeg var så begejstret for, at Lasse fik Jazznytprisen. Nu er toeren kommet. Nu handler det om steder hvor ingen sandsynligvis nogensinde har været. Han har atter trommeslageren og læremesteren Snorre Kirk med. Nye folk i kvartetten er trompetisten Jonas Due, som Lasse har spillet en del med gennem årene. Jonas har fået stor succes med bandet Otooto. Sidste mand er en ung Malmømusiker, Ludvig Samuelsson på alt- og barytonsax.

Det er mytiske steder som man ikke finder på Google Maps. Den gyldne by, sølvbjergene, Atlantis, underverdenen (ikke den kriminelle) og Månen - det sidste sted er jeg nu ret sikker på, at jeg har set for nylig - men på stor afstand - jeg har ikke været der.  Måske, har der heller ikke været nogen der - det er der nogen der mener.

Lasse Mørck har sans for myter og legender og det går igen i musikken. Det er jazz af en anden verden. Der er direkte forbindelse til tidlig swing og 50’ernes smågrupper i jazzen. Det fornægter sig ikke at Lasse har spillet meget med Snorre Kirk og med Tobias Wiklund, der på hver deres måde henter inspiration i jazzen fra den periode. På det nye album er Snorres klædelige trommespil et grundfjeld. Jonas Due spiller med en skøn jazzromantisk åre. Ludvig Samuelssons svenske ophav fornægter sig ikke, når han spiller barytonsax, hvor Lars Gullin inspirationen bla. kan høres på The Silver Mountains og Underwolrd Rendez-Vous.

Det er uden forbehold, et meget anbefalelsesværdigt album til jazzlytteren, der trænger til at få masseret sjælen med fantasirejser.

Bandcamp Lasse Mørck

Maria Faust: Mass of Mary (Estonian Record Productions) LP/CD/DL/stream

 

Mass of Mary er dedikeret til alle ofre for vold i hjemmet. Det handler ikke om at pege fingre, oplyse eller finde løsninger. Det er en konstatering og det mindste som komponisten og musikeren Maria Faust mener, at hun kan give tilbage til samfundet. Hun kombinerer middelaldermusik, jazz, estisk folkemusik og det hun kalder sonoristic comtemporary music, der kort fortalt - ifølge jazzbloggeren - handler om at skabe nye lyde og udtryk med eksisterende instrumenter.

Sammen med det estiske kammerkor Collegium Musicale og klassiske musikere indspillede hun musikken i Estland for et år siden. Resultatet foreligger på rød vinyl og er en uafrystelig stærk lytteoplevelse. Værket er bygget op omkring en den katolske kirkemesses vanlige struktur. Det er kirkens latin og græsk, der står som skelettet der skal holde virkeligheden oprejst. De omkranses af tekster på estisk om volden og det der sker. Om barnet der kalder på mor. 

Mass of Mary er endnu et højdepunkt i Maria Fausts karriere. Det er et album der kommer til, at stå som hovedværk. Alvoren, dramaet og skønheden er i forening på et album der uden problemer bevæger sig mellem genrerne

Bandcamp Maria Faust

Calum Builder: Murmuration (Barefoot Records) Cassette/CD/DL/stream

Australske Calum Builder blev nomineret til en dansk DMA Jazz pris sidste i år for udgivelsen Messe. Han bor i København og er atter aktuel med en udgivelse. Han kalder det selv for en eklektisk blanding af ambient jazz og moderne komposition. På Murmuration har han involveret 11 musikere fra det eksperimenterende Københavnske musikmiljø - både klassisk og jazz. Bla. Erik Kimestad og Kristian Tangvik fra Horse Orchestra og Carolyn Goodwin. Her er bratsch, violin, cello, fagot, tenorsaxofon, trompeter, tuba, bas, slagtøj og Builder selv på altsax.

Musikken er komponeret under corona nedlukningen, hvor Calum Builder fantaserede om Australien. Om vilde brande, skypumper og oversvømmelser. Om fugleflokke der skygger for himlen over et voldsomt hvirvlende vidtstrakt hav. Det er på gang, en snurrende og struktureret musikalsk oplevelse. Det er nedskrevet musik, der spræller og slår sig i tøjret i kraft af de medvirkende musikeres personlige aftryk. Improvisationerne der flyder rundt i det australske hav. 

Det er en imponerende stærk udgivelse fra grænselandet mellem jazz, klassisk, improvisation og eksperimenterende musik.

Bandcamp Murmuration

 

MASS: shitpigeon (MASS) stream

 

Bag det vidunderlige pladetitel lorteduer gemmer sig en historie om nogle unge musikeres møde med duerne i Aarhus. Saxofonisten Lasse Damsgaard, der er manden bag musikken i MASS fortæller: 

“Albummets titel kommer ud af en samtale om duer, som vi havde i bandets opstartsperiode. Vi bor i dag alle i Aarhus, og vi kunne, den gang vi lige var flyttet til, ikke undgå at lægge mærke til og ærgres over duernes tilstedeværelse i bybilledet. Alligevel, indså vi, har de en plads i byen, og denne umiddelbare reaktion overfor duerne kom for os til at symbolisere en tendens til at se ned på eksistenser, vi ikke forstår. “Lorteduer” sagde vi dengang. Siden har ordet for mig dog været en lille påmindelse om, at det for alle en gang i mellem kan glippe at forholde sig åbent til alt det, som vi ikke forstår at værdsætte. Så en slags ode til duerne i Aarhus og alle andre steder. “

De to sidste medlemmer af trioen er brødrene Harald Hagelskjær på bas og Gustav Hagelskjær på trommer. De spiller bla. i Kosmos Trio og Harald spiller også med Lasse i kammerjazztrioen Nordlys. MASS spiller intens og pågående triojazz. Lasse Damsgaards powerfyldte altsax går i clinch med brødrenes heftige og tunge backing, der er langt fra det man kender fra Kosmos Trio. Lyt feks. til rockende Sjette eller åbningsnummeret KIA. Trioens sammenspil er formidabelt. De finder også hinanden i de mere rolige numre som Siv eller den mere komplekse shitpigeon.

MASS efterlader et ambitiøst udtryk. Jeg har allerede sagt at du skal holde øje med Hagelskjær-brødrene og kan nu tilføje Lasse Damsgaard til den liste. Han er iøvrigt begyndt at spille med Baryl og spiller desuden med afrobandet Total Hip Replacement.

Jeg kan ikke finde et link til trioen, men du kan finde dem på Spotify og andre streamingtjenester.

Tigeroak: Living and Living (April Records) LP/CD/DL/stream

Det er ikke et musikalsk univers som vi er vant til, at høre danske musikere i. Rolig neosoul/R'n'b med inspiration fra Londons jazzundergrund, hip hop og en sjat cool nordic. Tigeroak består af Laurits Steen Møberg og Anna Prinds, der begge kommer fra det sprudlende jazzmiljø i Kolding. På trods af deres unge alder har de været musikalsk aktive i en del år og har skabt deres eget udtryk. 

Anna Prinds’ elegante vokal med mystik, sensualitet og en let vibrato er perfekt sammen med Laurits Steen Møbergs musik. Han spiller både guitar, bas, synth og har programmeret trommer og lign. Der er enkelte gæster undervejs, hvor trompetisten Peter Marott er den eneste etablerede musiker, ellers er det bla. et andet Kolding-talent Martine Bak Toldam på piano og Rhodes.

Beatsene er med skarp lilletromme og indrammer et rummeligt og sfærisk elektronisk lydbillede, hvor klaver, Rhodes eller lignende støtter melodien. Der er flere numre med hitkvalitet. Åbningsnummeret Living and Living (med Marott), People (med gæstefløjte) og Eyes finding eyes (med lækker klaversolo) er alle numre, der med deres stærke stemninger, er gode partnere til de stille stunder i natten.

Living and Living er en god og vital debut - hvor April Records skal have stor ros for at løfte den unge duo ud i verden.

Bandcamp - Tigeroak

 

Claes Janson & Christina von Bülow: Det regnar i min stad (Stunt) CD/DL/stream

 

“Sitter här och lyssnar på nå’t gammalt regn

Sliter ut en gråtlåt ur mitt hår

Det är som om allting omkring mig

Var stämplat - “från igår.””

Det er svensk viseblues af den triste og opbyggeligt terapeutiske slags. Teksten er skrevet af finlandssvenske Åke Grandell. Musikken er skrevet og arrangeret af Christina von Bülow og det synges af svenske Claes Jansson. Jeg kan næsten ikke være i mig selv af begejstring. Det er et rigtigt godt album som altsaxofonisten Christina von Bülow har lavet. Claes Jansons svenske sang er fortrolig og intim som sad han i stuen og sang for mig.

Den musikalske backing er i hænderne på Christinas søn Pelle von Bülow på guitar, Steen Rasmussen på klaver og Rhodes, Daniel Franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Desuden gæster den svenske sangerinde Emily McEwan på fire numre. Hun er et godt supplement til Claes Jansons rustne stemme. 

Teksterne er stærke og går ind og rører ved sjælen. Det handler om livet der går på hæld og alligevel stadig rummer så megen skønhed. Det handler om naturen og den mentale ro. En regnvejrsdag i byen iklædes brasilianske toner. Selvom det var en dag, hvor der var en masse der skulle laves, så sidder Åke Grandell stadig ved morgenbordet og lytter og nyder - og leger med ord.

Det er meget let at anbefale albummet til svenskofile lyttere. Ordene og måden de fremføres på. Musikken står rislende klart som en elv i en regnvåd forårsskov. 

Tack!

Christina von Bülow - Bandcamp

Nice Chair: World in Motion (Waidtlow Music) stream

 

Da de var unge i 90'erne, havde de deres faste tjans som nattejamværter på legendariske La Fontaine i indre København. Det er de musikalske bånd og et venskab der har ført til, at de i dag har lavet trioen Nice Chair, hvor de er aktuelle med andet album. 

Claus Waidtløw på saxofon, som jeg tidligere har udråbt til kongen indenfor streaming af dansk jazz, hvor han hitter på de digtale platforme med ballader i et klassisk jazz-setup. Kasper Vadsholdt på bas, kender vi bedst fra DR Big Band, hvor han har været fast mand i snart 20 år. På det aktuelle album spiller han både på elbas og kontrabas. Trommeslageren Martin Maretti Andersen har spillet i Pierre Dørge New Jungle Orchestra i 23 år. Det er med andre ord, tre erfarne jazmusikere, der kan deres standards og samtidig spiller mange forskellige typer jazz.

Selvom det var standards de spillede i deres unge dage, så er det noget helt andet i dag. Nice Chair virker som et musikalsk helle. Et fristed, hvor de sammen går på opdagelse i jazzen. De har fundet et enkelt og luftigt udtryk, hvor Waidtløw tager den med ro på saxofonen. Trioen befinder sig i et roligt balladeunivers og fortrolige med det og hinanden.

Nice Chair - Streaming

Christian Houman: Favourite work of art (Christian Houman) DL/stream

 

Der er en vibe over den her plade, der lugter af senfirserne og halvfemsernes jazz. Man har løsrevet sig fra den på det tidspunkt, fortabte fusionsjazz' digitale svøbe og bevaret en oprigtig glæde for melodi, improvisation og det teknisk krævende spil. Der hvor tenorsaxen skinner ekstra meget af overskud. Trommerne er fyldt med halsbrækkende øvelser og klaveret sprudler. Bassen er med fem strenge og elektrisk.

Det er bassisten Christian Houman der er ophavsmand for projektet og pladen som han kalder for Favourite work of art. Han er sammen med Michael Bladt (saxofon), Carsten Kær (piano) og Martin Kollerup (trommer). At de inspiratorisk befinder sig i jazzens nære fortid er kun et plus. De er trygge ved stilen og når man er tryg, tør man også at presse sig selv til det yderste. Det løser de ved, at gøre det komplicerede lækkert at høre på. Det kunne være den vuggende Spring Dance, hvor de allesammen bidrager med musikalsk glæde der forplanter sig i lytteren. Herefter kunne man kaste sig over Everybody move der heller ikke sparer på energien. Ind i mellem dem kommer Moment so close, der er rolig nordisk jazz, som jeg ikke har hørt den spillet længe. Det er rigtigt lækkert.

Bandcamp - Christian Houman

Cort Lunde: Flora Electronica (Cort Lunde) LP/stream

 

Duoen Cort Lunde har lavet en hyldest til nogle blomster fra Flora Danica - og en enkelt farisær, solsikken, der ikke er med i Flora Danica. Stilen er jazzet eletronica eller jaazztronica, som det blev kaldt en gang. Erik Lunde Michaelsen på trompet, flygelhorn og elektronik og Thomas Cortes Thorup på guitar og elektronik. Det er et elektronisk take på det organiske. 

De har valgt otte blomster og ladet sig inspirere af blomstens udseende, farve, størrelse og lignende, eksempelvis blomstens habitat. Det er trompeten og flygelhornet, både som sig selv, muted eller tilsat effekter der står i centrum. Herunder har de to musikere lagt et organisk lydende lag af knistrende beats, lyde, stemninger og alt muligt andet godt fra elektronik-kassen. De har styr på virkemidlerne og overlæsser aldrig. Der er behageligt og roligt drive i numrene. Selv om det ikke er decideret ambient - er der masser af klangflader. 

Cort Lundes projekt lykkedes fordi de holder sig til det enkle og tager den med ro. De går i et med blomsterne, der heller ikke forcerer noget - men tager sig tid til at vokse frem. I det medfølgende skrift til albummet, har de beskrevet de enkelte planter; ukrudtsplanten Knuder Pileurt eller Sump Hullæbe, der selv om den indgår i Flora Danica kan findes i både Nordafrika, Asien og Europa. De har ladet sig inspirere af både Mulatu Astatke og Albert Ayler i det nummer.

Flora Electronica er en meget anbefalelsesværdig plade, hvis interessen går i retning af jazz og electronica. Den er nærmest et must have, hvis du også er i besiddelse af en pladespiller - så kan du få den på grøn vinyl.

Cort Lunde på Facebook

Rosa Passos: Samba sem voce - Live in Copenhagen (Storyville) >> Clarice Assad: Window to the world - a tribute to Milton Nascimento (Vectordisc Records >> Torben Westergaard: Jazz Brazil (Torben Westergaard)

I Danmark har jazz med inspiration fra Brasilien haft det godt i mange år. Her er tre aktuelle og ret forskellige udgivelser, der enten har har rod i Brasilien eller har hentet inspiration derfra.

Den brasilianske sangerinde Rosa Passos gav koncert på Copenhagen Jazzhouse i 2001 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Storyville har allerede udgivet første sæt fra koncerten i 2021. Nu får vi andet sæt med Rosa Passos. Hun tilhører samme generation som Milton Nascimento og Joyce, der alle etablerede sig i og udenfor Brasilien fra starten af 70'erne. Stilen er MPB, bossa og latinjazz. Rosa Passos spiller også guitar og har en sej brasiliansk trio med på scenen. Copenhagen Jazzhouses legendariske chef Lars Thorborg skriver i pladens linernotes, at hun kaldes for Brasiliens Ella Fitzgerald.


Den brasilianske sangerinde Clarice Assad har sammen med den danske trommeslager Johan Dynnesen lavet et hyldest album til singer/songwriter Milton Nascimento. Titlen Window to the world kommer fra sangen Janela para o mundo, som er et nummer fra albummet Nascimento der kom i 1997. Assad finder også musik tidligere i Nascimentos karriere med Clube da Esquina no. 2 (og 1) som han lavede i 1973 sammen med Lo Borges. Clarice Assad synger nogle flotte duetter med broderen Rodrigo Assad på to numre, ligesom hun også gør med Muato. Dynnesen har samlet Jesper Bodilsen på bas og Francesco Cali på accordion til indspilningerne. En god hyldest til en af Brasiliens helt store.

Jazz og brasiliansk musik er en særdeles god kombination. Det understreger bassisten Torben Westergaard med udgivelsen Jazz Brazil, hvor han har komponeret 9 stykker, der har hentet inspiration i det brasilianske. Han har allieret sig med den erfarne brasilianske pianist Helio Alves - der i øvrigt også har spillet med førnævnte Rosa Passos. Herudover er den altid velspillende Hans Ulrik på tenorsax og trommeslageren Jonas Johansen, der kan sætte en rytme så let og præcist, at musikken letter. Percussionisten Rogério Boccato er med på halvdelen af pladen. Han giver  numre som Sambartido og Samba Optimisma autencitet. Jazz Brazil er et vellykket og sammenhængende album.

Rosa Passos - Bandcamp

Clarice Assad

Torben Westergaard - Bandcamp

 

Nissen Mosh: Precious (Enja Yellowbird) CD/DL/stream

 

I 2017 flyttede den unge altsaxofonist Asger Nissen til Berlin for, at studere på konservatoriet Jazz Institut Berlin. Han har etableret sig som musiker i Berlin og er nu aktuel med første album i eget navn. Han har tidligere været medlem af Alawari og har i Tyskland samarbejdet med flere store navne. Han er lige nu aktuel på den amerikanske trommeslager Jim Blacks album Ain’t no saint som medlem af Jim & The Schrimps.

I Nissen Mosh er han sammen med danske Thorbjørn Stefansson på bas og tyskerne Velentin Gerhardus på piano og Marius Wankel på trommer.

Musikken er stramtstruktureret og improviseret. Inspirationen er hentet i nutidens jazz, tysk avantgarde og ny musik. Ambitionsniveauet er højt.  Kvartetten er i kraft af deres fænomenale interplay i stand til, at indfri høje forventninger. Det er kompliceret og afvekslende musik, hvor der sker meget undervejs. Asger Nissen har overblikket og lader aldrig kvartetten forfalde til ligegyldigheder. Han er uden tvivl en musiker som der skal holdes øje med i fremtiden.

Asger Nissen

Bill Laurance & Michael League: Where You wish you were (ACT) LP/CD/DL/stream

 

På den ene side er det en overraskende udgivelse. På den anden side passer den meget godt ind i Michael Leagues uforudsigelige og ukonventionelle tilgang til jazzen, hvor inspiration fra verden udenfor USA sniger sig med. Vi kender ham selvfølgelig som frontmand i Snarky Puppy. På dette album er han sammen med Bill Laurance der har spillet keyboard i Snarky Puppy samtidig med en seriøs karriere i eget navn.

Michael League spiller overvejende på det persiske strengeinstrument oud som bedst kendes fra arabisk musik. Det suppleres med diverse båndløse guitarer, bas og den vestafrikanske guitar ngoni. Bill Laurance holder sig til klaveret. 

Duoen har fokus på det nære og intime, nærmest kammermusik lignende udtryk. Det er ikke en world fusion jazz plade. Det er to musikeres personlige bud på musik, der ikke lader sig afgrænse. De har fundet deres eget sprog. Michael League har spillet oud siden han var ung. I de seneste 10 år har han modtaget undervisning fra en oudmester, der mener at der er blues i Leagues spil. Under alle omstændigheder er Where you wish you were er befriende skønt album.

Bandcamp - League/Laurance

Peter Bruun - Søren Kjærgaard - Jonas Westergaard: THĒSAURÓS (ILK) LP/CD/DL/stream

 

I trioen med trommeslageren Peter Bruun, pianisten Søren Kjærgaard og bassisten Jonas Westergaard skiftes de til at lave musik til et helt album. I 2021 var Westergaards musik på Positioner/Positions. Nu er det Bruuns musik og snart kommer der en med Kjærgaards musik. Peter Bruun har skrevet kompliceret musik til en trio, der er fortrolig med Bruuns idéer og tanker. Det er et modigt greb på den klassiske jazztrio med klaver-bas-trommer. De balancerer mellem at spille nogle delelementer af noget trygt genkendeligt og så det indviklede, der graver i sjælen.

De begyndte med at spille sammen for snart 25 år siden, hvor de kaldte sig Fuchsia. Her lagde de grunden for det sammenspil der er i trioen, hvor det er kollektivet der står frem. Det er en af styrkerne ved musikken, der gennemkomponeret af Peter Bruun. Han har skrevet lange forløb som trioen omsætter med plads til improvisation og friheder. Det er ikke tvivlende eller leflende. Det er til gengæld mentalt hvirvlende og udvider lytterummet mellem ørerne. Hvis du bare investerer en lille smule af dig selv i lytteoplevelsen. Det kræver det. På den anden side forgyldes du med en trioplade fra fremtiden. En jazztrio, der står ekstremt stærkt på den europæiske jazzscene.

Bandcamp - Thesauros

Tabloid: Open Mind (Sony) LP/DL/stream

Det er ikke fordi den har været væk. Spørgsmålet er mere om den nogensinde har været der. Dansk Pop-Jazz. Tabloid er ikke bange for at spille popjazz. Det er ikke smooth jazz de spiller. Så glat er det ikke. Det er tydeligt at flere af musikerne har stor erfaring fra poppen og det bruges i fuld udstrækning. 

Trommeslageren Felix Ewert spiller både med Nik & Jay og Drew Sycamore, Malthe Rostrup på keyboards er bla. producer for Jada. Den anden del af gruppen er fra jazzen. Oilly Wallace på sax, Jonathan Bremer på bas og ikke mindst guitaristen Johannes Wamberg der har skrevet musikken.

Det bobler af glæde og god stemning. “Det hele er et produkt af en åbenhed, som jeg håber smitter. Dem der vil danse, kan danse. Dem der vil høre en virtuos solo, kan høre det.” har Johannes Wamberg sagt i forbindelse med udgivelsen. Der er glitter og neon i den gode firserstil. 90’er r’n’b, disco, jazz og folk i en god blanding. 

Jonathan Bremer når både at spille synth-bas på discobangeren og båndløs bas (juhu!) på den  rolige Shimmer. Vi er med andre ord meget langt fra det som han spiller i Bremer/McCoy. I det hele taget er vi langt fra mangt og meget. Malthe Rostrup er ikke en fusionsjazz keyboard spiller. Han smider den ene afsporede (jeg er vild med det) keyboardlyd efter den anden i hovedet på os - hvor der er en tråd til nutidens sunde tendens i poppen til, at eksperimentere.

Der nævnes noget om Donald Fagen og John Coltrane i pressematerialet. Dem tænker jeg ikke på. Ikke en eneste gang. Til gengæld smittes jeg af Tabloids uimodståelige og letsindige omgang med jazzen.

Tabloid på Facebook

 

Thomas Sejthen Trio: This is our year (Gateway) LP/DL/stream

 

Der er smæk på århusianske Thomas Sejthen Trio. Kapelmesteren har på det andet album med trioen lavet nogle familiære hyldester. Der er feks. den skønne og vilde Maggy til den ældste af sønnerne. De to andre og konen har også fået deres hyldest på albummet med den vidunderlige titel This is our year, som Thomas Sejthen i øvrigt mener at hvert år er.

Nummeret Kind of blues er en intim (jazz)klub-banger. Der er masser af plads til alle tre medlemmer. Tenorsaxofonisten Mads Ole Erhardsen og trommeslageren Jesper Bo Knudsen står skarpt.

På Minor Idea Part II medvirker sangeren Lilly Hertzman, der flyttede til Århus sidste år. Trioen og Hertzman får noget fint frem i hinanden og bør lave noget mere sammen. På titelnummeret medvirker Søren Bigum på pedal steel og tilføjer lige den sidste del positiv stemning.  

Thomas Sejthen Trio har lavet en god opfølger til det tre år gamle album. De har en evne til at placere sig midt i stuen, når vinylen er på pladespilleren.

Gateway Music Shop

Nausia: Good Intentions (Plader uden grænser) LP/DL/stream

 

Der er gået præcis to år siden debutpladen kom - og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har set frem til opfølgeren. Nausia blev bla. DMA nomineret for den første.

Der er ikke sket ændringer i kvintetten der består af Isak Schiødt (saxofoner, klarinet), Oskar Faye (altsaxofon), Christoffer Beese (guitar), Milo Aurvig (bas) og Laurits Schmidt Eriksen (trommer). Bandets intentioner med det nye album har været, at lave et album som ingen andre har lavet før.

Nausia er inspireret af krautrock, free jazz, minimalisme og ambient. De har helt sikkert skabt deres eget sted i dansk jazz - og måske endda også internationalt. De kan spille bevægende spirituelt og højstemt som på The Celebration Song, hvor saxofonerne svæver afsted i en smuk melodisk stemning - mens guitar og trommer lægger en heftig rockbund. Det er et af den slags numre - ligesom resten af pladen iøvrigt - der fortjener at blive spillet højt. Nausia har et sammenspillet og intenst udtryk, der finder energi og groove i rocken. Free jazzen bidrager med det ubundne og løse. Det er stærkt dragende. Lyt bare til Sufi eller Tidligt mørkt. 

Det er ikke store ord, at kalde Good Intenstions for en ny dansk jazzklassiker. Så det gør jeg. Og ja, de har lavet et album som ingen andre har lavet før.

Bandcamp - Nausia

Little North: Wide Open (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Der er ikke gået tre år siden jeg skrev om deres første plade som Little North. Det var i foråret 2020. Nu er de aktuelle med fjerde album, det er ligesom alle de forrige er udgivet af April Records og selvfølgelig på vinyl. 

Little North med Martin Brunbjerg Rasmussen på bas, Benjamin Nørholm Jacobsen på piano og Lasse Jacobsen på trommer holder fast i deres nordisk inspirerede jazz som Kim Skotte fra Politiken kalder for Nordic Cool i pladens linernotes.

De dyrker den gode og enkle melodi, omkring det bygger deres lydhøre sammenspil, der lever i kraft af kollektivet. De skriver al musikken sammen. Det er den rolige jazz, hvor lyset stille kigger frem fra sprækkerne.

Little North er modnet og fundet en plads på den danske jazzscene. Hvad kommer der nu til at skete dem? Er udlandet klar til en dansk jazz trio, der har melodi og stemning med i bagagen?

Bandcamp

Karmen Rõivassepp & Aarhus Jazz Orchestra: Ambivalence (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Hun har allerede etableret sig solidt som sanger og komponist. Estiske Karmen Rõivassepp, der har boet i Danmark i en årrække, udvider nu CV’et med big band arrangør. Sammen med Aarhus Jazz Orchestra, under ledelse af Nikolai Bøgelund, har hun lavet pladen Ambivalence. Her har hun komponeret og arrangeret musikken. Der er også nogle stykker hvor hun synger. Ligesom på hendes foregående to plader, er der blevet plads til et par sange på hendes modersmål.

Det er den dynamiske side af den nordiske jazz der er i centrum på albummet, hvor særligt et nummer, uden vokal, Metropol står centralt. Hun bruger den store big band lyd. Den skinnende messing syder sammen en veloplagt rytmesektion med Fredrik Sakham på bas og John Riddell på trommer. Det er en anden side af Karmen Rõivassepp der kommer frem på Ambivalence, end den vi kender fra vokalpladerne. Det er ambivalensen. Mellem vokaljazz traditioner og storladen instrumental big band musik. Mellem et estisk ophav, dansk  kultur og en amerikansk musiktradition. Det virker naturligt for Karmen Rõivassepp at bevæge sig mellem de forskellige områder. Spørgsmålet er måske nærmere om hun overhovedet bevæger sig. Det behøver hun ikke. Hun er det hele og bruger det til, at lave et formidabelt big band album.

Jaeger Community

Jamhunters: Climate (Jamhouse) stream

 

De bevæger sig rundt i den mere usynlige del af den danske jazzscene - smooth jazzen - hvis man da overhovedet kan påstå at der er en scene for den slags herhjemme. Jamhunters er aktuelle med deres sjette album siden 2006 og er et af Danmarks eneste bands i smooth jazzen. Det har siden starten, fast været Peter Michael på keyboards og Lars Fabiansen på guitar der har udgjort bandet. De får hjælp af bla. Mikkel Villingshøj på trommer og Pelle Fridell på saxofon på det aktuelle album.

Pladen har hentet inspiration i klimakrisen og lander som en eftertænksom pause i en verden, hvor vi ikke ved hvad morgendagen bringer.

Jamhunters har smooth jazzen helt inde i hjertet. Det er behagelig og venlig musik. Jeg kan høre noget der minder om George Duke, Earl Klugh, Bob James og Mezzoforte undervejs. Jeg tror ikke at de er direkte inspireret af de nævnte, det er nok mere et udtryk for min vinkel på smooth jazz. Der er noget dejligt old school over musikken, der er håndspillet og stramt arrangeret. Det er god lyd som man kunne kunne høre i 80'erne. På den måde opfylder Jamhunters til fulde det de skal - og de er rigtigt gode til det.

Jamhunters

Thorbjørn Risager & The Black Tornado: Navigation Blues (Provogue) LP/CD/DL/stream

 

Gennem årene har bluessangeren og guitaristen Thorbjørn Risager sammen med bandet The Black Tornado opbygget et stort og stabilt i Danmark, Sverige og i særdeleshed Tyskland. De tager på lange turnéer og udsender med jævne mellemrum et nyt album. Der er gået to år siden den sidste med ny musik - sidste år gav de os i stedet et Best of album.

Navigation Blues er måske deres bedste. Helstøbt i lyden og stilen. De er både inspireret af funk, soul, gospel og rock’n’roll i deres skramlede og støvede bluesverden. Risagers syvmandsgruppe med både blæs og fylde er tighte og sammenspillede. På pladecoveret står der en mand ved the crossroads. Hvilken vej skal han vælge? Risager har ikke mistet sin indre GPS. Han ved godt hvilken vej han skal vælge. Der er både Fire Inside og Something to hold on to inden man kan Watch The Sun go Down.

Thorbjørn Risager

Mads la Cour’s Almugi: Stout (WhyPlayJazz) >> FUSK: Absurd Enthusiasm (WhyPlayJazz)

 

Her er to fynske musikere der begge udgiver deres musik på det tyske selskab WhyPlayJazz. De deler bassist og spillede sammen i kvartetten Quartz, hvis debut album fra 2007 So ein Ding… holder forbavsende godt, her 16 år senere. 

Mads la Cour - kendt fra DR Big Band stiller op med en ny besætning i hans Almugi projekt. Det er den her i landet bosiddende spanske saxofonist Cesar Joaniquet, bassisten Andreas Lang og trommeslageren Kasper Tom Christensen der sammen med la Cour på flygelhorn er med til at spille  musikken. 

Det er blevet er meget vellydende album med en stor lyd. Det passer godt till kvartetten der spiller imødekommende og kompliceret jazz. Jazz af den slags der bliver ved med at give når der lyttes. Der er den skønne Folk Song, hvor folkemusikken er et eller andet sted ude i horisonten. Der er Nuet #2, hvor freejazzen syder og bobler. Der er den rolige Rimi, hvor kvartetten rammes ind og skaber et smukt organisk univers. Der er høj standard hele vejen.

Andreas Lang er også med i Kasper Toms kvartet FUSK, der er aktuel med fjerde album siden 2011. De to andre er den tyske klarinettist Rudi Mahall og polske Tomasz Dabrowski på trompet. Det er intereuropæisk kontemporær jazz af den fineste slags. De spiller ekspressiv jazz, hvor Kasper Tom som trommeslager både kan spille flagrende som på The Noise of Time og tight swingende so på Rondo a la Roder. Der er befriende meget energi og temperament i FUSK. 

Why Play Jazz

Music For Black Pigeons - en film af Jørgen Leth og Andreas Kofoed

 

foto: Adam Jandrup

 Det lyder måske højpandet. For mig handler det om at komme nærmere jazzens inderste væsen, når jeg lytter. Der hvor der ikke længere tales om jazz. Derinde hvor det handler om være, fornemme og mærke. Det er min - lytterens - opmærksomhed og nærvær der er grundlaget. Det tror jeg ikke at der er lavet en film om. 

Der er lavet en film om afsenderne - musikerne - dem der spiller jazz - uden at der tales ret meget om jazz i filmen. Det er instruktørerne Andreas Kofoed og Jørgen Leth der over en 15 år lang periode har fulgt Jakob Bro og ikke mindst de musikere som han har arbejdet sammen med. 

Det er en film bygget op om Jakob Bro - og fuldstændigt ligesom med Jakob Bros musik, så handler den lige så meget om de musikere han omgiver sig med. 

Vi er med som en flue på væggen i studiet, lige fra Balladeering der blev indspillet i New York 2008 over Time i New York i 2011 og Uma Elmo  i Lugano i 2020 helt op til den nyeste Once around The Room, der blev indspillet i København i The Village Recording Studio i 2021. Vi er med når Jakob Bro spiller koncert med Lee Konitz og Bill Frisell i Sisimut og på den legendariske jazzklub The Village Vanguard i New York med Mark Turner og Andrew Cyrille. Som det nyeste er vi med, når Bro spiller sammen med den japanske multiinstrumentalist Midori Takada i Berlin i maj 2022. 

Mellem al musikken er vi hjemme hos Jakob Bro der får besøg af Palle Mikkelborg. Vi møder Bro liggende på gulvet med en ukulele mellem ham og datteren, der er baby, som reagerer på Jakobs nynnen og synger med. En meget rørende scene. Vi er hjemme hos Lee Konitz, der udover at stå for flere af filmens morsomste indslag, roder rundt i skuffen efter et saxofonmundstykke.

Der er interviews med mange af musikerne undervejs. Der er hardcore Jazz-wisdom fra Joe Lovano og sanselighed fra Palle Mikkelborg.

Hjemme hos bassisten Thomas Morgan, som Bro har haft med i mange af sine projekter, får vi indblik i en morgenrutine med musiklytning og fysiske øvelser. Thomas Morgan leverer et af filmens højdepunkter. Jørgen Leth spørger om hvad der foregår i Thomas Morgan når han giver sig hen til musikken. En meget - meget - lang pause opstår. Morgan tænker. Leth forsøger at omformulere spørgsmålet og får aldrig et svar, udover pausen. Det er en meget fin beskrivelse af Morgan, der ikke omgiver sig med alle mulige floromvundne og bevingede ord. Når han siger noget eller ikke siger noget, er det værd at lytte. Det samme gør han med bassen, hvor han lige præcis spiller det, der er nødvendigt for at musikken kan vokse frem. 

Instruktøren Andreas Kofoed inviterede Jørgen Leth i studiet i 2008 i New York, hvor han lavede dokumentaren Weightless om indspilningen af Balladeering albummet. Det var første gang, at Leth mødte Bro. I Weightless er der en forrygende scene, da Leth som forfjamsket fan møder sit gamle idol Lee Konitz. Ud af det voksede et samarbejde mellem Kofoed og Leth. Det er 60 år siden, at Leth debuterede med jazzfilmen Stopforbud. Nu er han tilbage ved jazz og udgangspunktet - han var jazzskribent lang tid før, han gjorde tjeneste som cykelkommentator. 

Music for Black Pigeons er en poetisk og nærværende film om musik og dem der skaber det. Vi har fået en stor film, der bruger jazzen og Jakob Bro til, at fortælle en smuk og vedkommede historie om venskaber og hvordan musik opstår.

Afslutningsvis er der kun en ting, at sige: “Skynd dig i biffen.”

Trailer: Youtube

Snorre Kirk: Top Dog (Stunt) >> Jan Harbeck: Balanced (Stunt)

 

Det er som at have besøg af to meget gode venner. Der er gået lidt tid siden vi sidst var sammen. Der er noget der skal indhentes, nyt der skal fortælles. Fortællingen går en vej. Jeg lytter - de fortæller eller spiller om man vil. Det er nye plader med to musikere jeg holder meget af. Den ene har endda været fast mand hos den anden. Det er selvfølgelig Snorre Kirk og Jan Harbeck det drejer sig om. 

Jan Harbeck Quartet består af de samme folk som på debuten fra 2008, udover trommeslageren Anders Holm der kom med i 2011. Det er en unikt lydende og stemningsmættet kvartet. De har deres sound og udtryk. Henrik Gundes elegante og melodifyldte klaverspil, Eske Nørrelykke underspillede basspil og Anders Holms præcise swing er perfekte partnere for Jan Harbecks støvede saxofon. For første gang spiller kvartetten udelukkende Harbeck kompositioner på et helt album. Der er søvnig nattestemning hos den stilbevidste æstetiker. Jeg falder i med det samme og flyder med. Iøvrigt er Eliel Lazo på congas med som gæst på halvdelen af pladen.

Snorre Kirk fortsætter samarbejdet med den amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley på sit syvende album og det tredje med Riley. Stephen Riley er alene i blæserfronten denne gang udover tenorsaxofonisten Michael Blicher, som han spiller sammen med på åbningsnummeret Working the night shift. Blicher er i øvrigt alene i front på de tre numre hvor Riley ikke er med. Som noget nyt i Kirks musikalske univers introduceres vi for en guitar, der spilles stilsikkert af Mads Kjølby. Magnus Hjorth sidder ved pianoet ligesom han har gjort på alle Kirks plader og Anders Fjeldsted har et sikkert greb om bassen. Snorre Kirk er forrygende komponist. Basie og Ellington er i nærheden. Denne gang har han skruet lidt ned for fylden og lavet en mere intim plade.

Besøget af mine to gamle venner var ikke kun behageligt og hyggeligt. Det var givende og et af den slags besøg som man kan gøre om og om igen. Jazzmusikken vil altid være her - og skal det være af den tidløse klassiske slags, gøres det ikke bedre end med Kirk og Harbeck. Stor tak til Stunt for de flotte plader og musikerne fordi de bliver ved med at være på toppen.

Jan Harbeck

Snorre Kirk

Mydtskov/Nordal: Frasens Identitet (New Vehicle) LP/stream

 

Det musikalske lixtal er højt inden jeg overhovedet har hørt noget som helst. Frasens Identitet er en del af et kunstnerisk udviklingsprojekt på konservatoriet i Odense. Det er saxofonisten Hans Mydtskov og guitaristen Morten Nordal der er ophavsmænd. Som Mydtskov så venligt skriver i det medfølgende brev: “Det har vi lavet et forskningspapir på og det er ret nørdet.” 

Projektet går ud på at vise, hvordan forskellige valg af musikalske parametre (dynamik, tempo, udtryk etc.) genererer forskellige identiteter til den enkelte frase. De har skrevet 12 duetter med neutral musik, hvor der ikke er emotionelt betingede valg som baggrund for kompositionerne. 

For at fjerne sig fra det trygge og veldefinerede har de valgt at spille på et andet instrument end deres hovedinstrument. Mydtskov på baritonsaxofon og Nordal på baritonguitar. Desuden har de inviteret to andre duoer til, at spille deres udgaver af kompositionerne. En klassisk klarinetduo og en folkemusikduo med cello og violin. 

Musikken er for så vidt ikke kompliceret at lytte til. Den har et enkelt nærmest knastørt asketisk udtryk. Det der mangler af saft og kraft, kompenseres der for i fremførelsen, hvor de lægger fokus på detaljerne. Det er her, det begynder at blive interessant som lytter. Det kan da godt være at det er neutral musik - men der sker meget mere end det der placerer sig på overfladen. 

Selve den fysiske udgivelse, presset hos Nordsø Records, forsøger også at ligne noget neutralt - og alligevel er det et æstetisk valg, der giver en stemning af laboratoriemusik. Det er meget flot og gennemført.

Syddansk Musikkonservatorium

Margaux Oswald & Kasper Tranberg: Signals (ILK) CD/DL/stream

 

I filmen Suite Dilation fortæller trompetisten Kasper Tranberg om hvordan han bla. har ladet sig inspirere af hornet som signalgiver i de japanske bjerge. Det aktuelle duoalbum med den herboende schweiziske pianist Margaux Oswald hedder ligefrem Signals.

De mødes gennem 11 improviserede stykker. Det er rensende musik, hvor musikerne tømmes. Her er ikke lette løsninger. Her er heller ikke løsninger. Det er skarpe og flagrende øjeblikke. Det er to intelligente musikere, der laver nutidig europæisk improjazz i topklasse. Det er hverken tvivlende eller undrende. De ved hvad de vil og får en masse ud af det. 

ILK Music

Burnin’ Red Ivanhoe: KS!L!07 (Turn it over Records) LP/stream

Det er over 50 år siden Burnin’ Red Ivanhoe huserede på de danske scener ud over hele landet som absolut førende indenfor den psykedeliske rock, progrocken og tildels jazzrocken. Interessen er stadig stor og det er af stor betydning for nye og gamle fans, når Karsten Vogel har gravet dybt i arkiverne og fundet ikke tidligere udgivet materiale frem. 

Vogel har sammen med Kenneth Holme fra Turn it Over Records lavet magi og masteret de gamle indspilninger. 

Albummet præsenterer os eksempelvis for nye udgaver af Burnin’ Red Ivanhoe kendinge fra 1969-albummet M144; Medardus og Kaj der i den engelske udgave som vi her præsenteres for, var blevet til John-of-The-Dreams. Der er to udgaver af Ksilioy, en kort studieversion og en heftig liveudgave fra Ålborg Hallen på over 12 minutter. Det er instrumental vildskab fra fem opfindsomme og nysgerrige musikere. 

Mine favoritter er Canal Trip i en fokuseret stram og mere poppet udgave end den fra 1970-albummet Burnin’ Red Ivanhoe. Karsten Vogel spiller en forrygende altsax på nummeret. Den anden favorit er Meditation on Secret Oyster Service, hvor Kim Menzer har en lang improviseret fløjteintro modsat originalen med sax-intro. Nummeret forbliver mere roligt og ikke som den oprindelige der stikker af i det vilde. 

KS!L!07 er selvfølgelig et must for Burnin’ Red Ivanhoe fans - og der skal lyde stor ros til Turn it over Records for den flotte udgivelse.

Turn it Over Records

 

Cannonball Adderley Quintet: In Concert (Steeplechase) CD/DL/stream

 

Det er samme hold som er med på den uimodståelige live LP At The Lighthouse fra 1960. Nu befinder altsaxofonisten Cannonball Adderley sig på Falkoner Centrets scene en april aften i 1961, sammen med bror Nat på trompet, Sam Jones på bas, Louis Hayes på trommer og ikke mindst den engelske pianist og vibrafonist Victor Feldman, der er i centrum som komponist på 4 ud af de 8 numre. Det er Steeplechase der har fået fingrene i live-indspilningen, der aldrig har været udgivet før.

Det er en vidunderligt velspillende kvintet. Som når de spiller Bobby Timmons’ This Here, hvor de starter høfligt ud sammen. Herefter er bolden givet op til Cannonballs solo på altsaxen. Det flyder elegant afsted med nerve og sjæl. Det er souljazz helt derinde hvor det gælder. De spiller også Feldman’s numre Lisa og New Delhi, der blev indspillet til Plus albummet en måned senere i New York. Randy Westons Hi-Fly og Cannonballs egen Sank ‘o Woe tilføjer kun en masse godt. Det eneste lidt underlige ved albummet er billedet på coveret. Det er et gadebillede fra Dauphine Street i New Orleans. Jeg ved ikke, hvad det har med Cannonball at gøre. Til gengæld ved jeg, at Jan Persson var til koncerten, hvor han tog billeder.

Buddy Tate & White Label: Tate’s delight (Storyville) CD/DL/stream

 

Pianisten Ole Matthiessen har været i arkivet derhjemme og fundet et bånd frem med gruppen White Label som han spillede i. Her har han fundet en optagelse fra den legendariske Jass festival i Holstebro. Vi møder dem i en optagelse fra restauranten Laksen, hvor de spillede sammen med den tidligere Count Basie saxofonist Buddy Tate.

Jeg kan ikke lade være med at blive lidt tidsfilosoferende når jeg lytter til pladen. Optagelsen er fyrre år gammel. Det er ikke så lang tid siden. Jeg husker 1982 ganske klart (jeg blev konfirmeret og fik mit første rigtige stereoanlæg det år). Buddy Tate’s storhedstid lå - lidt brutalt fortalt - fyrre år før optagelsen. Han var et markant medlem af Count Basies orkester fra 1939 til 1948 - efterfølgende sad swingmusikken i ham og han spillede oftest  - ligesom her - med mindre grupper. 

Er tiden løbet fra en optagelse med en bedaget swingmusiker fra en hedengangen jazzfestival i Holstebro? Det er den overhovedet ikke. Buddy Tate er overskudsfyldt og sprudler igennem materialet med gamle jazzklassikere af Ellington, Parker og Basie. Huset koger når de spiller Lester Young’s Lester Leaps in, hvor der går jamsession i den. Jens Søndergaard skærer igennem med en forrygende altsaxsolo. Sammen med den fynske trompetist Poul Valde Petersen medvirker han på de tre sidste skæringer. Ole Matthiessen (piano), Niels Præstholm (bas) og Ove Rex (trommer) er backing hele vejen. Buddy Tate spiller tenorsax, klarinet og synger såmænd også lidt. Det er en skøn indspilning fra en koncert, der ifølge rygtet har en helt særlig plads i hjertet hos dem der var der. 

Storyville Records Bandcamp

Fredrik Lundin & Odense Jazz Orchestra: It takes all kinds to make a world (April Records) LP/CD/DL/stream

For tyve år siden var jeg giga fan af det store orkester Fredrik Lundin Overdrive, hvor særligt albummet Choose Your Boots med et unikt kollektivt udtryk, blæste mig omkuld. Det var bandleaderen, arrangøren og komponisten Frederik Lundin der var i centrum - og ikke så meget tenorsaxofonisten. Nu er han i spidsen for endnu et projekt med stort orkester. Han er sammen med “The big band formerly known as TipToe Big Band”: Odense Jazz Orchestra. Han tager selvfølgelig nogle soli undervejs - 2 på mezzosopran og en enkelt på tenoren - og det er han bare helt grundlæggende god til.

Det er dog mere komponisten og arrangøren Lundin, der er i centrum på albummet Han har lavet en hyldest til diversiteten, der er en forudsætning for bæredygtigheden på den smukke og lidende jordklode, vi kalder vort hjem. Han bruger et Odense Jazz Orchestra i stærkeste opstilling til at sætte lyd på tankerne og idéerne. 

Med den præcise og hæsblæsende Desperate time, desperate measures åbner albummet med uro. Den uro som vi har over en verden med krig, flygtninge, klimakrise og demokratier i forfald. Fredrik Lundin udtrykker sig gennem musikken. Han giver lytteren en intens og meningsfyldt rejse ind i en verden, der ikke har det godt. Det er ikke uden håb. Der er lyspunkter undervejs, som Walk with me, my friend. Den afsluttende It takes all kinds to make a world er et requiem for de uddøde arter, som menneskeheden har udryddet. 

Det er et vedkommende album, der i tanke og handling sætter fingeren på det der gør ondt i verden.

Fredrik Lundin Bandcamp