Frue Plads d. 2. juli
The Orchestra har øvet intensivt op til dagens koncert og vejrguderne har ligesom jeg glædet sig til koncerten. For den regn der har væltet ind over København hele formiddagen er nu afløst af en sol der prøver at bryde i gennem skyerne over Frue Plads. The Orchestra præsenterer ved koncerten deres nye CD Episodes med musik af Lars Møller. Vi hører blandt andet Lars Møllers geniale fordrejning af Marken er mejet der hedder Folk song no. 1. The Orchestra er et stærkt besat big band, hvor vi undervejs for lov til at høre flere af dem spille solo. Bla. trompetisten Gerard Presencer, saxofonisterne Hans Ulrik og Kasper Wagner og guitaristen Per Gade.
Grunden til at big bandet har øvet så voldsomt er at de skal spille ny musik af trommeslageren og komponisten John Hollenback, der er kendt fra Claudia Quintet. Jonas Johansen forlader trommerne - og enter John Hollenbeck, der får hjælp af Sissel Vera Pettersen på effektladet vokal.
Første nummer indledes med Sissels fuglefløjt, hvorefter hele big bandet på betagende vis skaber et musikalsk fugleunivers. Herefter afløses eksperimenterne med en rimelig straight udgave af Kraftwerk's The Model. Hvis man da betegne det som straight, når John Hollenbeck på trommerne nærmest spiller en funky New Orleans shuffle i stedet for den monotone rytmeboks der normalt er i nummeret. Det er en sand crowdpleaser sådan en solbeskinnet lørdag i midten af København.
Herefter spiller big bandet musik af Hollenbeck der undervejs demonstrerer, hvorfor han er blevet et navn på dagens jazzscene. Ukonventionelle tilgange til big band musikken i en stemningsmæssigt atmosfære. Det demonstreres bla. med suiten Joys and desires, der fortæller historierne om musikere der spiller melodien og dem der ville ønske at de gjorde det. Historien om mødet mellem Gil Evans og Tim Berne, to musikere der har haft stor betydning for Hollenbeck.
Koncerten på Frue Plads er en triumf for The Orchestra. Lars Møllers og John Hollenbecks musik støder også sammen og mødes med de numre, de hver har valgt at afslutte deres afdeling med. Lars Møllers hyldest til Brasilien Suite Brazil med en storsmilende Jonas Johansen ved trommerne og John Hollenbecks Guarana, der ligeledes hylder det brasilianske, komplementerer hinanden og koncerten.
På vejen fra Frue Plads gik jeg forbi Kafcafeen, hvor jeg hørte det sidste nummer med Kresten Osgood og Goodiepal. Eller nummer er måske så meget sagt. Goodiepal lagde lutten til side og begyndte at presse stemmen med gutturale udgydelser, der lød som en lille gris der havde det skidt. Kresten Osgood istemte og brølede med så godt han kunne. Man skulle vist have været der.
Homemade Records d. 2. juli
På Nørrebro ligger den lille pladebutik Homemade Records. Meget passende ligger den overfor Coffee Collective, hvor man kan tanke op med damn god coffee. I Homemade Records kan man tanke op med musikoplevelser og få en plade med hjem. I den lille butik, der består af to rum spillede Niels Lyhne Løkkegaard på altsax, Anders Provis på trommer og Klaus Nørgaard på bas. Der var meget passende entré for alle - også hangarounds. Der er af gode grunde ikke plads til mange i butikken. Så selv når alle havde sluppet en halvtredser var der ikke en tarif hjemme. Men der var også noget andet på spil. Glæden ved at spille. Jeg sad under en meter fra Løkkegaard, der meget passende ikke blæste os omkuld men afpassede lydniveauet til det lille lokale. De spillede nyt og gammelt af Løkkegaard og en enkelt standard blev der også plads til.
Det var en intens og varm oplevelse der oste af spilleglæde. Jeg vil på det kraftigste opfordre jer læsere til at kigge på forbi på Nørrebro. Men sig det ikke til andre, der er nemlig kun plads til en tyve stykker.
www.homemaderecords.dk
Skybrud
Københavns indre by d. 2. juli
Jeg havde set frem til at høre det sydafrikanske jazzikon Abdullah Ibrahim. Så meget at jeg trodsede skybruddet og begav mig hen mod Politikens Hus efter at jeg havde besøgt Matas på Hovedbanegården og købt en paraply - de havde desværre ikke gummistøvler. Det gik i højt tempo forbi Tivoli og hen til Pressen, koncertstedet. Folk stod i kø udenfor i porten. Der var ikke lukket nogen ind og klokken var henad otte. Brandalarmen gik igang med en infernalsk larm. En sikkerhedsvagt rendte forvirret rundt - han manglede tilsyneladende kurset der omhandlede håndtering af jazzpublikum der ville høre musik og gerne ville have noget information.
Koncerten blev desværre aflyst. Gulvet stod under vand og med fare for folks sikkerhed pga. elektricitet kom der ingen sydafrikansk pianolegende på scenen denne aften. Jeg løb ned til Huset i Magstræde for jazz ville jeg høre. Da jeg står der, tænkte jeg at der ikke er langt til Jazzhouse. Så afsted til Jazzhouse, hvor den finske saxofonlegende Juhani Aaltonen skulle spille. Men finsk jazz skulle jeg ikke høre, da Jazzhouse selvfølgelig også havde vandproblemer og havde aflyst koncerten - jeg fandt senere ud af at de havde flyttet koncerten til den lille scene ovenpå. Men da havde jeg indfundet mig på Kafcafeen hvor August Rosenbaum Trio skulle spille - det stod der i hvertfald i programmet. Men lidt i ni stod der kun et klaver på scenen og intet indikerede at der skulle være koncert om få minutter. Kort efter dukkede Rosenbaum heldigvis op og fortalte at de var blevet forsinket. Trommeslageren Rasmus Lund bor på Islands Brygge og kunne ikke køre i bil derfra, så han havde taget cyklen med det mest nødvendige trommeudstyr.
Kafcafeen d. 2. juli
Med godt en times forsinkelse gik trioen på scenen. På grund af omstændighederne er der fri entré. Rasmus Lund har endda lånt Mikkel Hess' trommer der stod i lokalet fra en koncert tidligere på dagen.
Lige pludselig var der linet op til en vaskeægte fuldfed triokoncert jeg sent vil glemme. August Rosenbaum viste med debutalbummet Beholder sidste år at han var gjort af noget helt specielt. Hans lyriske og undersøgende leg med melodierne kendte jeg. Men i selskab med den danske trio med Jesper Thorn på bas og førnævnte Lund på trommer havde jeg ikke hørt hans musik. Der kommer et album til september med trioen som Rosenbaum har haft i adskillige år. Det kunne høres! De havde en helt speciel intuitiv fornemmelse for hinanden. Sammespillet og tæt. Kompleksiteten i musikken blev behandlet nænsomt. Den nordiske tone var ikke langt væk og alligevel fornemmes der også noget andet i Rosenbaums tilgang til musikken. Fortællende og beroligende.
Trioen kan høres flere gange endnu under Copenhagen Jazz Festival. Gør dig selv en tjeneste. Gå til koncert med August Rosenbaum Trio.
augustrosenbaum.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar