Peter Rosendal/Old man’s kitchen: Love for snail (Stunt)

Hvis man på nogen måde har bildt sig selv ind, at man ved hvor man har Peter Rosendal. Så er det på tide at revurdere den opfattelse godt og grundigt! Det er ti år siden, at nærværende blog havde Peter Rosendal Trio’s Wondering med på listen over årets bedste plader. Han markerede sig fra starten som et markant  bud på, hvordan en dansk pianotrio kunne lyde. Noget han fortsatte med i rosendal.earle.templeton, der lavede et par rigtigt gode albums. Sideløbende med det var han medlem af Six City Stompers, hvor han udover piano også spillede på flugabone - det gør han stadigvæk. Han lavede i 2007 det eksperimenterende soloalbum Solo sammen med Mads B.B. Krog, hvor han udover at spille på et opretstående og forslået Hornung & Møller også spillede på diverse hjemmelavede instrumenter. I 2012 lavede han Old Mans Kitchen og det nye album er en fortsættelse til den. 

På Love for Snail har han udstyret en række stærke danske jazzmusikere med nogle kompositioner og idéer fra den skæve skuffe. Skuffen hvor der ikke er en bund. Der kan fyldes i og der er plads til meget. Rummeligheden er flydende Kristian Jørgensen på violin, Peter Fuglsang på basklarinet og klarinet, Peter Jensen på trombone, Kasper Vadsholt på den alt for sjældent hørte båndløse elbas og Jeppe Gram på trommer er i selskab med komponisten der både spiller på piano, wurlitzer, melodica og flugabone. Rosendals musik former sig som en collage (hvilket også pryder coveret). Her er både tegneseriebilleder, madbilleder, mennesker, dyr og hverdag og fest. Love for Snail er et kalejdoskopisk værk, der tager mange farver undervejs. Det er swing og kammermusik på en og samme gang - uden at det vel at mærke bliver rodet. Peter Rosendal har begået et af sine mest ambitiøse albums til dato. Det er en plade der forlanger at blive lyttet til. Det er ikke muligt bare at lade den passere som lydtapet. Det er fornøjeligt og givende på en gang.

sundance.dk

Various Artists: Kev Beadle presents Private Collection Vol.2 (BBE)

Sidste år udkom den første opsamling med jazz fra 70’erne og 80’erne udvalgt af DJ’en Kev Beadle. Der var flere uimodståelige dansable jazznumre på det album. Nu er nr. 2 så kommet og hvor jeg ved etteren var ustyrligt begejstret, er jeg nok en kende mere lunken med toeren.

Beadle har gravet en stribe vinylperler frem, der stort set alle befinder sig i “rare”-kassen og som følge deraf er de både uopdrivelige, ukendte og dyre i originaludgivelserne på vinyl. Altså en meget god grund til at sætte fokus numrene. Beadle sværmer for afro, latin, funk og jazz. Der er Stanley Cowell’s I’m trying to find a way, der svimler afsted i en rus af samba og funk. Nummeret er fra 1981 men lyder outdated for det tidspunkt og burde havde været udsendt i 70’erne. Men med nutidens ører gør det ikke så meget. Det er ganske enkelt en ret sikker dansegulvsvrider. Fløjtenisten Kathryn Moses’ Music in my heart fra 1979 går også Brazil-vejen. Mindre heldigt og noget mere anstrengt. Saxofonisten Chico Freeman’s Wilpan’s Walk fra 1981 er skrevet af bassisten Cecil McBee, der også medvirker på nummeret, ligesom han gjorde på Cowell’s nummer. McBee kan spille en sejt gyngende funky kontrabas. Undervejs er der en særdeles skarp trompetsolo fra en meget ung Wynton Marsalis.

Vinyludgaven er delt over fire pladesider, hvor fokus på god lyd, har betydet at man ikke klemt rillerne alt for meget. Derfor er alle numrene ikke med på LP’erne, nogle af numrene kun inkluderet på den medfølgende CD. Det gælder bl.a. Cortijo and his Time Machine’s salsafest Carnaval fra 1973. Vil man have den på vinyl i originaludgaven, skal man spare sammen. Idéen med opsamlingsplader er god. Specielt når der sættes fokus på musik, der ellers er uopdrivelig. Kev Beadle har god næse for udvælgelsen af numre. F.eks er Archie Shepp’s Song for Mozambique fra 1975 med jazz’n’poetry, spacede vibes og sang i skøn forening en sand fest. Konklusionen er at etteren er bedre end toeren, der er nogle numre på toeren der ikke skulle have været med. Dog er trefjerdedele af numrene stadig interessante.

bbemusic.com

Bonusinfo

Opsamlingsplader med sjældne og obskure numre kan ofte være til, at åbne øjne og ører mod kunstnere, som har lavet musik i mange år. Kunstnere der ikke befundet sig i dine ørers rampelys. Her er en stribe anbefalelsesværdige skandinaviske compilations/opsamlingsplader med dansevenlig jazz.

The Roots of Scandinavia - soul, jazzfunk and boogie (Viva Nordica 2007) compilation lavet af Katrine Ring og Tony M. Björn J:son Lindh, Tomas Ledin, Nikolaj Bentzon Brotherhood, Heavy Joker, Cox Orange, Debbie Cameron & Richard Boone, Kjell Karlsen's Norwegian Big Band etc. Findes kun på CD!

Copenhagen Dancefloor Classics (Murena 2000) compilation lavet af DJ Wunderbaum og Master Fatman. Heavy Joker, Finn Savery Trio, Birgit Lystager & Poul Freiber, Debbie Cameron & Richard Boone, Shit & Chanel, Louis Hjulmand, Sahib Shihab etc.

Findes kun på LP - den kan til gengæld købes ret billigt second hand til omkring 50 kr.

Copenhagen Dancefloor Classics II (Murena 2002) compilation lavet af DJ Wunderbaum & Master Fatman. Karin Krog, Bjarne Rostvold & Perry Knudsen, Buki Yamaz, Fini Høstrup, Jens Winther Quintet etc. Findes både på CD, 2LP og streaming. På LP kan den købes second hand til omkring 75 kr.

Rickard Masip Presents Scandinavian Funk Experience (Nascente 2012) compilation med undertitlen 60's & 70's rare grooves from the vaults of EMI Scandinavia. Staffan Abeleen Quintet, Bob Azzam, Tommy Seebach, Bernt Rosengren Big Band, Max Leth etc. Findes kun på CD!

On The Spot - A Peek At The 1960's Nordic Jazz Scene (Ricky Tick 2006) finsk compilation. Staffan Abeleen Quintet, Sahib Shihab & The Danish Radio Jazz Group, Jazz Quintet 60, Brew Moore etc. Findes både på CD og 2LP. Forvent en rimeligt pebret pris på LP versionen.

On The Spot Vol. 2 - A Peek At The 60s Danish Jazz Scene (Ricky Tick 2008) finsk udgivet compilation samlet af Anders-Peter Andreasen (formerly known as DJ Wunderbaum). Jazz Kvintet 60, Finn Mickelborg's Quintet, Finn Savery, Louis Hjulmand, Bent Jædig, Pedro Biker etc. Findes både på CD og LP. Kan sandsynligvis erhverves for omkring 100 kr. på LP.

Wolfgang Muthspiel: Driftwood (ECM) >> Jacob Young: Forever Young (ECM)

Østrigske Wolfgang Muthspiel er ikke en uerfare herre. Driftwood er alligevel hans debut på ECM Records. Og hvilken debut! Sammen med to af jazzens mest eftertragtede sidemen, Larry Grenadier på bas og Brian Blade er Wolfgang Muthspiel i topklasse. Han skifter mellem akustisk og elektrisk guitar, hvor den akustiske får lov til at fylde meget. Han har i de senere år, arbejdet en del med klassisk musik, hvilket også kan høres på pladen. På Cambiata spiller han en solointro, der netop er mere klassisk end decideret jazz. Når Grenadier’s bas sætter ind, begynder der at ske ting og sager, der får det til at gå jazzvejen. Muthspiel er en bredt funderet guitarist og sammen med Grenadier og Blade har han skabt en plade, der anbefales jazzguitarfreaks.

Norske Jacob Young har huseret på ECM Records i over 10 år. Han har lavet flere succesfulde plader. På den nye plade, Forever Young er han sat sammen med polske Marcin Wasilewski’s trio og den norske saxofonist Trygve Seim. Seim’s smukke saxofonspil - der har en vis gæld til Jan Garbarek, Young’s primært rolige akustiske guitar og nogle enkle melodier med et strejf af Norges friske luft er i selskab med Wasilewski’s støttende og diskrete pianospil opskriften på en ECM Records classic anno 2014, hvor der sigtes på bred appeal. Slet ikke tosset. Men der er flere af den slags plader og her er jeg tvivl om denne holder distancen. Dog med forbehold for Seim’s saxofonspil - det er altså rigtigt godt! 

ecmrecords.com

Zawadzki/Prasniewski/Wosko: Tåge (Multikulti Project) >> Tomasz Licak/Radek Wosko Quartet: Entrails United (Recart)

Konservatoriet i Odense har haft nogle markante polske studerende i de senere år. Saxofonisten Tomasz Licak, pianisten Sebastian Zawadzki og trommeslageren Radek Wosko er tre af dem. Wosko er bl.a. medlem af kvartetten Entropy hvor de andre medlemmer er danske. De debuterede sidste år med albummet Well, what do you know, it was fear after all… Den plade havde de indspillet i Polen. Det samme er ikke tilfældet med albummet med trioen som Wosko også er med i. Sammen med pianisten Sebastian Zawadzki og bassisten Mariusz Prasniewski var de i studiet i Odense, hvor de indspillede albummet Tåge. Selv om der er sneget sig en vis inspiration fra Danmark og norden ind i musikken, er deres polske tydeligere. Nogle gange skal man rejse ud for at forstå hvad man kommer fra. Det har trioen gjort. Det er blevet til en ekspressionistisk triojazzsag, der uden problemer hænger sammen hele vejen. De kan godt minde om landsmanden Marcin Wasilewski internationalt berømmede trio.

Licak og Wosko’s fælles kvartet, hvor bassisten Johannes Buhl fra Entropy og pianisten Carl Winther også er medlem, har lige udsendt albummet Entrails united. Det er noget andet end trioen. Det er teknisk set meget skarpt. Det er jazz, hvor der lægges op til et tempofyldt og hektisk flow. Det er ikke jazz for den uøvede. Der er et højt teknisk niveau hele pladen igennem. Licak slipper sit indre storbydyr løs via saxofonen. Carl Winther sparer heller ikke på krudtet. Entrails United er flot statement fra en kvartet, der har et højt teknisk niveau. Hvad kunne man ønske mere? Når det tekniske niveau nu er så højt, måtte der gerne have sluppet lidt mere personlighed ud mellem sprækkerne. Kvartetten er til november på tur i Polen. Jeg kunne godt forestille mig, at der sker et og andet i kvartetten, der er værd at opleve live.

radekwosko.com

Jazznyt Playlist 2014 vol. 3

Det er nogle måneder siden, at jeg sidst lavede en playliste med hot og aktuel jazz. Nu er der atter en frisk liste klar. Denne gang med hele 31 numre. Når du hører hele listen, er du mere end almindeligt opdateret på interessant aktuel jazz, end de fleste. Jeg har kun lavet listen til Spotify. Hvis du savner en til Wimp, så skriv til mig, så laver jeg den.

1. Ned Ferm: Irene

2. Jakob Dinesen: Yasmin

3. Alex Puddu: Boys and girls and danish hot dogs

4. Toco: Mané

5. The Bob Nova Project: Simple Things

6. Elektrojazz: 911T Cruise Blues

7. I Think You’re Awesome: Be kond to your neurosis

8. DoktorDoktor: Wunderkind

9. Ewé Ensemble: Sihuetter

10. Rasmus Ehlers Trio: Blue Pearl

11. European Jazz Orchestra 2013: In Your Garden, part VIII

12. Johan Bylling Lang Organ Quintet: Doin’ my thing

13. Jenno Struck: Golem Theme

14. Henry Butler & Steven Bernstein: Viper’s drag

15. Rune Kjeldsen: Western Skies

16. Jeppe Zeeberg: A regular guy

17. Bobby Hutcherson: Hey Harold

18. Peter Rosendal: Night Potier

19. Carsten Dahl Trio: Love for sale

20. Mark Solborg: Misterioso

21. Pilots on Dope: Que isso menina

22. The Sticks: Skjærtorsdagsraggare

23. Pierrick Pedron: The Caterpillar

24. Otis Brown III: The very thought of you

25. Tony Bennett & Lady Gaga: I can’t give you anything but love

26. Andreas Varady: Do it again

27. The Bad Plus: Gold prisms incorporated

28. Hakon Stene: Blue Blue Blue

29. Tuesday Night Brass Band: The way you make me feel

30. Per Møllehøj: A brother and a sister

31. Stanley Cowell: I’m trying to find a way

Klökkeblömst: Romatiker/Romanticist (ILK)

Der er en beslutsomhed i Anders Bankes tenorsax. Der er ikke den samme tvivlende - og alligevel sikre - tone som John Tchicai kunne præstere. Tchicai har uden tvivl farvet og inspireret Anders Banke. Den store saxofonmester popper op i min bevidsthed, når jeg hører Banke. Det er dog kapelmesteren Peter Danstrup der har hentet størst direkte inspiration hos Tchicai. Danstrup spillede sammen med Strange Brothers og Tchicai i midten af 70’erne. De dyrkede et frit udtryk, der også mødes i Klökkeblömst. Men Klökkeblömst er så meget andet. Der er det vidunderligt fjollede navn, der altid får folk til at bremse op, når man taler om dem. Der er sangtitlerne, der er som hentet med et blink i øjet i Højskolesangbogen. Blidt kysser vinden (som en kærlighedssang), I den blå lanternes skær, For tiden er jeg frisk og frejdig og Stolt står den danske mand (i læ for storm og regn) er nogle eksempler. 

Klökkeblömst er ikke freejazz. Danstrups kompositioner og akustiske basguitar danner grobund for Anders Bankes altid formidable saxspil, men også Anders Provis’ trommespil, der ikke står tilbage for Danstrup og Banke. Musikken er meget dansk, meget jazzet og særdeles unik. Klökkeblömsts andet album Romantiker er en god fortsættelse af debutalbummet fra sidste år. 

peterdanstrup.com

Ornithopter: Ornithopter (Ornithopter)

Den århusianske kvartet Ornithopter deler navn med flyvemaskinen, der tror at den er en fugl - den blafrer med vingerne. Scott Westh på trompet, Jens Kristian Bang på trombone, Jakob Retz på bas og Daniel Sommer på trommer har også kastet sig ud i et blafrende projekt. Det messingladede band tager afsæt i den del af jazzen, hvor Ornette Coleman er godfather. I et sammenstød mellem swing, New Orleans, free og et fordomsfrit syn på jazzen får Ornithopter et godt afsæt, når de skal blafre med vingerne. 

Det er samarbejdet mellem Westh og Bang der giver denne plade karakter. De spiller sig ind på hinanden. Giver modspil. Mens Retz og Sommer på bas og trommer har et tilpas skramlende tight rytmisk sammenspil der giver Ornithopter det sidste. En god plade, hvor specielt Scott Westh’s trompetspil efterlader et godt og varigt indtryk.

facebook.com/pages/Ornithopter/610044095719541?fref=ts

KortJazzNyt Uge 35 2014

I februar måned var saxofonisten Michael Blicher og hammondorganisten Dan Hemmer på turné med trommelegenden Steve Gadd. De spillede 16 udsolgte koncerter i Danmark, Norge og Sverige. Alle koncerterne blev optaget. D. 15. september udkommer et album med udvalgte indspilninger fra turnéen. Den udkommer både på vinyl og CD. Jeg oplevede koncerten på Fermaten i Herning, hvor trioen leverede en tight og vanvittigt velspillet koncert. Pladen præsenteres ved en releasefest på La Fontaine d. 15. september, hvor alle tre medlemmer er tilstede. Her er et lille interview med Steve Gadd, der havde spillet en gang tidligere i Herning. Det var dog med Eric Clapton i Boxen.

Q: How was it to tour with this trio project?

Steve Gadd: “It was our debut tour and I had a ball playing with these guys, it was a lot of fun and I think that this could become a really unique trio. Often all the travelling can be a bit rough, but we had so many laughs together and also Michael brought so much great music on the tour bus for me to listen to and it inspired me a lot.”

Q: How was it playing a club tour like this in a trio format and how did the audience receive the music you played?

Steve Gadd: “I truly enjoyed it! The crowds were so receptive and they really loved Michael’s music and us as a band. They made us all feel very appreciated – that was really something!”

Q: You recorded most of the shows you played on the 2014 tour and this turned in to an album. How would you describe the music?

Steve Gadd: “The music that Michael wrote for this band is just very unique and it fits  perfectly to his and Dan’s way of playing. I grew up listening to organ bands - I love that kind of music. I know Michael has been listening to a lot of great New Orleans drummers. Inspired by that kind of laid-back way of playing and lot´s of other great soulful music, I think he has come up with his own unique thing and the crowds loved it.

michaelblicher.dk

5. september er der UJAZZ på Atlas i Aarhus. Allerede fra kl. 15.00 er der ujazzet jazz. Frem mod midnat kan man opleve koncerter med blandt andre Bro/Knak, Gustaf Ljunggren & Skuli Sverrisson, Girls in Airports feat. Jens Blendstrup, Alasnoaxis og ikke mindst Goran Kajfes Subtropic Arkestra (som jeg glæder mig barnligt meget til at opleve live!). Du kan læse mere om dagen her: fondenvoxhall.dk/koncerter/ujazz/

DR’s P8 JAZZ søger freelance jazzværter. Kunne du tænke dig at formidle Jazz på radioen og har du en radiovært gemt i dig, som du har lyst til at prøve kræfter med, så send en mail til jmar@dr.dk og skriv "radiovært" i emnefeltet. Så får du sendt en mail med ansøgningskrav. Mon ikke et ansøgningskravene er at du godt kan lide jazz?

Har du besøgt min anden blog jazzogvinyl.blogspot.dk? Der er ikke så meget fart på blogindlæggene som her. Det er der til gengæld på facebookgruppen jazzogvinyl, hvor jazzfreaks og andet godtfolk lægger billeder op af deres jazzskiver på pladespilleren derhjemme. Efterfølgende kommenteres der lystigt løs. Lennart Ginman lagde den første plade op. Charles Mingus presents Charles Mingus, som han præsenterede som en af sine absolutte favoritter ever. Det var der mange, der var enige med ham i. Henrik Wolsgaard-Iversen toppede dog debatten, da han skrev at han havde et signeret eksemplar. Ellers har der været opslag med bl.a. Simon Toldam Trio, Entrance, Albert Ayler, John Coltrane, Stan Getz og mange andre. Gå ind og bliv medlem. Det er ofte ganske underholdende (og lærerigt) at læse.

jazzogvinyl på Facebook

Karen Mantler: Business is bad (Xtra WATT/ECM)

Der er gået fjorten år siden hendes sidste soloplade. Sangerinden og pianisten Karen Mantler er nu aktuel med hendes femte album. Denne gang er det blandt andet med fokus på at Business is bad og her skal det ikke kun forstås som, at forretningen er blevet dårligere. næh, det handler om at business er noget hø. Om at der er hjemløse der bor i parken og leder efter mad om natten. Det handler om ikke at kunne betale til den første. But hey! What’s the hurry? Karen Mantler er ikke dum eller naiv, som den liberale jazzlytter sandsynligvis vill påpege. Mantler vælger i stedet at anskue verden fra et mere enkelt perspektiv, hvor nærvær er vigtigere end penge og økonomisk overskud. 

På pladen sekunderes Karen Mantler af Doug Wieselman (guitar, basklarinet) og Kato Hideki (bas). Hun spiller også harmonika, hvilket hun synger om i det naivistiske nummer My solo, hvor hun synger at det er svært at improvisere, hvorefter der kommer en improviseret harmonikasolo. Mantler er datter af Carla Bley, som hun også har arbejdet for og med gennem årene - på pladecoveret antyder billedet også at de har den samme frisør. Ellers er Mantler sin egen. Det er helt bogstavligt at hun er sin egen. Der er ikke på dagens jazzscenen, der med lignende enkelhed i musik og tekst tør sige det højt, som Mantler gør. Hun er som den lille dreng i Kejserens nye klæder. “Han har ikke noget tøj på!”. Mantler siger: “Business is bad!”. 

wattxtrawatt.com

José James: While you were sleeping (Blue Note/Universal)

Der er altid numre på hans plader, der får mig helt op ad stolen. Numre der sparker benene væk. Der er også numre, der er så dårlige, at de irriterer mig. Hvorfor José James, kan du da ikke bare gøre som jeg vil? På det nye album er der den fuldstændigt fantastiske ballade Simply beautiful af Al Green, hvor han er sammen med den japanske trompetist Takuya Kuroda. Så er der den fuldstændigt rædselsfulde Every Little Thing, der lyder som noget der blev tabt på gulvet i studiet. Efterfølgende blev det samlet op af rengøringsdamen der i sin ivrige effektivitet stillede affaldet på plads blandt de andre numre på hylden, for det var der hun troede den skulle stå - men den skulle altså have været i skraldespanden.

José James er sammen med den vidunderlige sangerinde Becca Stevens på hendes nummer Dragon. Her får de vinger og flyver rundt om hinanden mens de synger. Rundt regnet er halvdelen af numrene rigtigt gode, nogle enkelte er dårlige og andre er hverken eller. José James er både jazz og r’n’b sanger. Der er elementer af nutidige stjerner som Miguel og Frank Ocean i hans musik. Han er inspireret af noget af det samme som dem. Der har også sneget sig  inspiration fra både Jimi Hendrix og Marvin Gaye ind i musikken. Lige her er streaming-tjenesten Spotify sgu’ meget fedt. Så går det altså hurtigt med at hoppe fra de dårlige numre - som så heller aldrig får en ordentlig chance. Men det synes jeg ikke er det værd, når han nu laver nogle andre fede sager.

josejames.com

Jazz at Berlin Philharmonic II - Norwegian Woods (ACT) >> Christof Lauer & NDR Bigband: Play Sidney Bechet - Petite Fleur (ACT)

Idéen er for så vidt meget god. Norske jazzmusikere der overvejende spiller norsk musik ved en koncert i koncertsalen Berlin Philharmonie. Musikerne er næsten alle tilknyttet det tyske pladeselskab ACT Music. På pladen møder vi sangerinden Solveig Slettahjell og trioen In The Country - med pianisten Morten Qvenild, som Slettahjell ofte har samarbejdet med, pianisten Bugge Wesseltoft - der startede solokarrieren hos ACT og bluesguitaristen Knut Reiersrud, der herhjemme er kendt for sit samarbejde med Povl Dissing. Kortene er blandet godt og som sådan fremstår pladen også. Jeg har ikke svært ved at forestille mig, at koncerten kan have været en stor oplevelse. Det fungerer bare ikke så godt på pladen hjemme i stuen, hvor det stritter alt for meget og bliver noget karakterløst. Der er dog nogle enkeltpræstationer på pladen, der holder. Bugge Wesseltofts solopiano præsentation af Steve Kuhns Chicken Feathers er fantastisk. Solveig Slettahjells version af Tom Waits-klasssikeren Take it with me holder ligeledes hele vejen.

Det er pladeselskabet ACT Records’ chef Siggi Loch der har kurateret Jazz at Berlin Philharmonic. Der er (selvfølgelig) et tydeligt spor af Loch’s indflydelse gennem ACT Records’ bagkatalog, hvor han ofte har sammensat forskellige, overraskende og nye konstellationer. Det samme gør sig gældende med saxofonisten Christof Lauer der sammen med NDR Big Band hylder sopransaxofonisten og ham der startede Loch’s jazzinteresse, Sidney Bechet. Lauer har klogeligt ladet være med at kopiere Bechet, selv om han spiller på sopransax på flere af numrene, inklusive monsterhittet Petite Fleur. Arrangementerne af Rainer Tempel er værd at fremhæve. Han får løftet Bechet’s musik og viser nye sider af f.eks. Fats Wallers Honeysuckle Rose og Dans Les Rues D’Antibes.

actmusic.com

Caffeine Patrol: Nosejob (Just for the records) >> Null: Null (Just for the records) >> The Sticks: The Sticks (Just for the records)

Disse tre udgivelser markerer starten for det norske jazzpladeselskab Just for the records. Alle tre plader er i øvrigt trioplader. De to første er guitar-bas-trommer, mens den sidste er en klavertrioplade. Caffeine Patrol med guitaristen Gudmund Bolstad Skjær og Fredrik Gundersen på bas og Martin Sandvik på trommer hviler på en sund blanding af Marc Ribot, Bill Frisell, The Tortoise, Deerhoff og The Ventures. Guitaren vil både surfe og spille dirty. Gudmund Bolstad Skjær veksler fint i stilarterne. 

Null er en psykedelisk guitartrio med Viktor Wilhelmsen i front på en guitar, der ikke er bange for at trække på inspiration fra både Jimi Hendrix og Miles Davis. De tre musikere er funderede i rocken, men har hentet inspiration i 70’ernes jazzrock og fusion, hvor landsmanden Terje Rypdal var en af de fremtrædende kunstnere.  Null er tungt og kunne godt være en forfinet og jazzet udgave af Motorpsycho. De har såmænd også indspillet deres plade i studiet Das Boot ved Håkon Gebhardt, der er kendt fra Motorpsycho.

På den sidste plade med The Sticks, går bassisten Aksel Jensen igen fra Null. Ellers er der nu ikke mange paralleller mellem de to trioer. The Sticks er nordisk triojazz, der befinder sig i et krydsfelt mellem Jan Johansson, Keith Jarrett og Paul Bley. De er ikke de første der har befundet sig der. Men der er plads til dem. Pianisten Oscar Grönberg og bassisten Aksel Jensen er gået sammen med den mere erfarne trommeslager Håkon Mjåset Johansen i forbindelse med et masterprojekt på jazzlinjen på Konservatoriet i Trondheim. Det er blevet til stærk krydret nordisk jazzplade. De er ikke bange for at afprøve hinanden og lytteren i en vekslen mellem melodi og metoder.

soundcloud.com/jfrlabel

Pilots on Dope: Udopeia (Verve)

Med en sommer, hvor temperaturerne har været tropiske, er det nærliggende at vælge et soundtrack til den sved der stille løber fra panden, på trods af at man sidder helt stille. Hvorfor så ikke lytte til noget brasiliansk inspireret musik fra Østrig? Pilots on Dope er et projekt der er opfundet af de to DJ's Gerald Tomez og Gerhard Gigler fra Wien. De spiller med andre ord ikke selv på pladen. I stedet har de kurateret pladen. De har sammensat bandet og ikke mindst valgt den musik der skal spilles. Det er musik af eksempelvis Jorge Ben, Carlos Lee, Wilson Das Neves og Marcos Valle. Stilen er luksuriøs og matcher en kølig drink indtaget ved poolkanten.

Det kan mindelser om noget af det samme som svenske Koop, lavede i starten af nullerne. Det virker en tand for fortænkt. Bevares det er meget fedt, når musikken spiller - men også hurtigt væk fra hukommelsen, når det er slut. De har brugt fire forskellige vokalister og et hav af musikere, hvor pianisten (og Rhodes) Gerald Schuller går igen sammen med Rainer Gutternigg, der har arrangeret blæsere og strygere. 

pilotsondope.com

Ned Ferm: Spent all the money (Stunt)

Det er altid dejligt med overraskelser. Specielt de positive. Den amerikanske saxofonist Ned Ferm har opholdt sig i Danmark siden starten af nullerne. Her har han bl.a. spillet fast med Nicolai Munch Hansen, Mads Hyhne og Anderskov Accident. Han har også optrådt som gæsteindslag ovre i rocken. Men det er jazzen han er mest kendt for herhjemme. Når alt det er sagt, er det meget overraskende at Ned Ferm's første soloplade henter så stor inspiration fra country, folk og blues som det er tilfældet. Hjemme i staterne har han et countryband, hvor han synger og spiller banjo, så det er måske ganske lige til for Ned Ferm.

Afslappet jazz, roots, country og blues i behagelig balance. Bob Dylan er ikke langt væk. Ned Ferm er ligesom Dylan heller ikke nogen stor sanger i gængs forstand. Der er til gengæld nerve og indlevelse i stemmen. Han synger ikke med den samme rustne brægen som Dylan. Ned Ferm synger mere tæt op ad sit eget saxspil. Wedding Song er et formidabelt eksempel. Her synger han duet med Marie Fisker, der også er med på Can’t believe You just did it again, hvor hun synger duet med Kira Skov. De medvirkende musikere på Ned Ferms plade er med til at løfte den væsentligt. Den vanvittigt smukke Hymn to her har en forrygende intens bassolo fra Nicolai Munch-Hansen, der sammen med Rune Kjeldsens slideguitar og Jakob Høyers bækkenspil skaber et helle midt i nummeret. Emanuele Maniscalco medvirker på piano, pumporgan og Wurlitzer og Mads Hyhne er med på trombone. Spent all the money er selvfølgelig et anbefalelsesværdigt album, der godt kunne løbe med en Danish Music Award i crossoverkategorien.

Stunt Records sidder på et kunstnerisk guldæg lige nu. Det startede med Kira Skov og den meget roste When we were gentle. Ned Ferm’s plade fortsætter i det spor. Lige om hjørnet venter Marie Fisker og Kira Skov’s album The Cabin Project, hvor Ned Ferm også har ydet en væsentlig indflydelse. Det kan kun blive godt.

sundance.dk

The Bureau of Atomic Tourism: Spinning Jenny (Rat Records) >> The Bureau of Atomic Tourism: Arco Idaho (Rat Records) LP >> The Bureau of Atomic Tourism: Scintigraphy (Rat Records) LP

Bandet med det forrygende navn The Bureau of Atomic Tourism ledes af den belgiske trommeslager Teun Verbruggen. På disse tre udgivelser i forbilledligt smukke indpakninger præsenteres vi for free jazz i international topklasse.  Sekstetten har kun eksisteret siden 2011, hvor de blev dannet i forbindelse med festivalen Follow The Sound i den belgiske by Antwerpen. Med Andrew d’Angelo (sax og basklarinet), Nate Wooley (trompet) og Trevor Dunn (bas) har sekstetten tre stærke og fremtrædende repræsentanter fra Brooklyn’s avant-scene. Den franske guitarist Marc Ducret, som vi ofte har hørt i Danmark er sammen med den belgisk fødte - men i Frankrig bosatte - Jozef Dumoulin på Fender Rhodes, de sidste medlemmer. 

Der arbejdes med en åben og fordomsfri tilgang til freejazzen. Teun Verbruggen inkoorporerer legetøj og elektronik i musikken. Det er med til at løfte den bredt ud. 

Det er mildest talt imponerende hvad Verbruggen har nået med sekstetten. De to LP’er er med udvalgt musik fra debutCD’en Second Law of Thermodynamics. Det er to selvstændige og meget flotte vinyl-produktioner. Den ene Scintigraphy er kommet i et oplag på 250 eksemplarer og er med et coverbillede lavet af den belgiske kunstner Pierre Alechinsky. Den anden Arco Idaho er kommet i 500 eksemplarer. Musikken er kompromisløs. Der er elementer af elektriske Miles Davis - hvilket Nate Wooley ikke er uden skyld. Der er hints til No Wave, med heftige abrupte breaks. Der er elektronisk støj. Det er improviseret og støjende jazz.

Styrken ved Teun Verbruggens The Bureau of ATomic Tourism er den bredde, de repræsenterer. Det er afvekslende og fantasifuldt. Det står ikke stille og dvæler ved en enkelt god idé. Der er fart på og idéerne står i kø.

CD-udgivelsen Spinning Jenny er en koncertoptagelse fra april 2013. Her spiller de musik af både Ducret (3 numre), d’Angelo, Dumoulin og Wooley. Jasper Stadhouders er med på bas i stedet for Dunn. Har man indtaget rigelige mængder af Miles Davis’ elektriske musik fra 70’erne er man klædt på til denne opdaterede udgave. Det er mindre funky - der fornemmes alligevel et groove. Det er meget afvekslende og skiftende i stemninger. 

teunverbruggen.com

Pierrick Pédron: Kubic’s Cure (ACT)

I 80’erne var jazzen ikke nær så fremtrædende i mit liv, som rocken var. Den rock jeg hørte måtte gerne være af den britiske slags. Echo & The Bunnymen, The Smiths og The Cure var blandt dem der ofte landede i konfirmationsanlægget. Der er gået mange år siden da og jeg skal ærligt indrømme at det ikke er så ofte, at jeg hører dem længere. Alligevel var det med stor nysgerrighed og glæde jeg fik denne plade. Den franske altsaxofonist Pierrick Pédron har kastet sig over 9 numre fra The Cure’s bagkatalog. Han har tidligere lavet et album med musik af Thelonious Monk på albummet Kubic’s Monk sammen med Thomas Bramerie på bas og Franck Agulhon på trommer. Det er de samme musikere der er med på det aktuelle album.

Det er primært materiale fra The Cure’s tidlige år, hvor de med baggrund i punken skabte et originalt og skævt melodiøst univers, hvor ikke mindst Robert Smith’s karakteristiske stemme var en vigtig del. Stemningen var dyster, tøjet sort, makeuppen kikset og musikken var megacool. Numre som A Forest, The Caterpillar, Killing an arab , Boy’s don’t cry, Lullaby og Close to me var soundtrack til mange unge menneskers “livslede” i firserne. I Pédron’s saxtrio-aftapning 30 år senere får numrene et jazzet spark i bollerne i de stramme sorte jeans. Pédron gør det godt. Pladen kan klart anbefales til dem der lyttede til The Cure i 80’erne og hvis liv i dag har taget en jazzdrejning. De vil kunne lide Pédron musikalsk skæve "take" på The Cure.

actmusic.com

Mark Solborg/Anders Banke: Song (ILK)

Når Copenhagen Jazzfestival står for døren har guitaristen Mark Solborg nærmest for vane at udsende et nyt album. 2014 var ikke nogen undtagelse. Sammen med saxofonisten Anders Banke har Solborg lavet et album der er indspillet over et par aftener på den hyggelige café Kind of Blue på Nørrebro. Lyden er nærværende stuetør. Det lyder næsten som om de står i din stue. Materialet er for en enkelt gangs skyld ikke nykomponeret musik, som Solborg ellers har for vane at beskæftige sig med.

Klassiske perler fra Ellington som (In my) Solitude og Fleurette Africaine, Monkkræs som Misterioso og Ugly Beauty og gamle sange som I’m confessin’ that I love you og I’m so lonesome I could cry spilles af Solborg og Banke. Det er stærke sager! Balladerne spilles med så megen ro og indlevelse, at de får tiden til at stå stille. Der er en behagelig kant af fyldig enkelhed. Mark Solborg spiller guitar, der får mig til at tænke på Monk. Det både danser og stopper op. Anders Banke spiller afdæmpet og sikkert. På John Tchicai nummeret A chaos with som kind of order, bruser Tchicai’s indflydelse uden at tage over. Det mest interessante og det der får denne plade til, at stråle og fremstå så flot. Det er Banke og Solborgs imponerende kommunikation med hinanden og med instrumenterne. De spiller i allerhøjeste grad sammen og bliver et samlet hele. Den plade fortjener at blive lyttet til!

solborg.dk

Ewé Ensemble: EP (Gateway)

Bevægende bevægelse. Dynamisk dynamik. Groovy grooves. Den unge trompetist Tim Ewé Jensen har lavet en EP med fire numre, hvor han præsenterer sin musik. Ewé Ensemble består af en række unge jazzmusikere, der er godt på vej. Musikken bygger på den nordiske folkemusiktradition. Tim Ewé bruger hele bandet, hvor han med basklarinet, trombone, tenorsax og sin egen trompet/flygelhorn breder sig ud. Det er ensemblespillet, hvor kollektivet og arrangementerne er en stor del af forklaringen på, at det lykkes.

Tim Ewé brænder stærkt igennem i trompetsoloen på nummeret Skrig på ski, mens Kristoffer Nybye på basklarinet tager stikket hjem med en herlig solo på nummeret Vandring. Tim Ewé har arbejdet grundigt med arrangementerne og de fire numre fremstår gennembearbejdede. Det er en god beslutning, at han holder sig til kun at præsentere fire numre. For så til gengæld, at være sikker på, at det færdige produkt fremstår mere fuldendt. Er du til melodisk jazz med tydelig nordisk inspiration spillet af en septet, der har en tydelig rytmisk dagsorden og spiller med den store brede pensel. Så er Ewé Ensemble et interessant bekendtskab. Efter denne præsentation af Tim Ewé, kan jeg heller ikke slippe tanken om, at der nok kommer et big band udspil fra manden en dag. Han er i hvertfald ikke bange for at tænke stort.

eweensemble.bandcamp.com

Free Jazz and Improvisation on Vinyl 1965-1985 af Johannes Rød (Rune Grammofon) BOG

Grib en LP-plade. Luk øjnene. Mærk coverets pap mellem hænderne. Inderposen der glider ud mellem fingrene. Fingre der erfarent tager fat om den sorte vinyl uden at røre rillerne. Det er kun label og kant der berøres. Hele den taktile oplevelse omkring dette er en særskilt fornøjelse, der forstås af alle vinylfreaks. Det samme kan man også gøre med en bog. En indbundet bog i kraftigt lærred med titlen præget på forsiden. En bog der ligner og føles som noget der er lavet for 50 år siden. Det er sjældent at man får den slags bøger mellem hænderne. Med mindre den er antikvarisk. Er du til gengæld interesseret i free og impro jazz, så skal du have fingrene i denne nye bog - der lige præcis giver den skønne fornemmelse som en gammel bog giver. Det er pladesamleren og kunsthistorikeren Johannes Røds diskografi over Free jazz og improvisational music on vinyl 1965-1985, der er udgivet af pladeselskabet Rune Grammofon. Rune Grammofon ledes af Rune Kristoffersen, der mødte Johannes Rød på vej hjem fra en af Europas vigtigste plademesser i Utrecht. Her fandt de ud af, at de havde en fælles passion. Rød havde også en bog han gerne ville have udgivet. Det kunne Rune.

Bogen er intet mindre end genial. Eller det vil sige, det er den sådan set ikke. Den indeholder “bare” en masse lister over vinylplader med en beskrivelse af pladeselskaberne bag udgivelserne. Det er set før. Diskografier har altid været en klassisk disciplin indenfor jazzen. Der findes adskillige af slagsen rundt omkring i bogantikvariaterne. Oftest er de dateret 60-70 år tilbage i tiden og handler om swing og lignende. Senere blev det populært med diskografier over enkeltkunstnere. Den aktuelle bog er genial fordi den kun beskæftiger sig med vinyl - et modigt modtræk til tidens streamede “alt-er-tilgængeligt-mentalitet”. Her er fokus på en undergenre, der i øvrigt næsten ikke er tilgængelig på Spotify og andre streamingstjenester. 

Jeg kan på ganske kort tid finde endnu flere oplysninger på nettet end der er i bogen . Ved hjælp af sider som discogs.com, allmusic.com etc. er der allerede en masse hjælp at hente som pladesamler. Men bogen er alligevel noget mere og andet end nettet. Det er en bog med 60 særligt udvalgte uafhængige pladeselskaber, der holder til i jazzens afkroge. Det bliver altså en guide, en indføring til at gå i dybden med en helt særlig genre. Johannnes Røds kuraterede udvalg af pladeselskaber indeholder kendinge som ESP-Disk’ (Albert Ayler, Paul Bley, Sun Ra), FMP (Peter Brötzmann), Strata-East (Pharoah Sanders), El Saturn (Sun Ra) etc. Men også - for mig - mange helt ukendte selskaber.

Johannes Rød har fået hjælp af den svenske saxofonist Mats Gustafsson (der altid selv er aktuel med en ny obskur vinyludgivelse) til et par af afsnittene. Han har bl.a. skrevet afsnittet om det svenske pladeselskab Bird Note, hvor alene oplag på helt ned til 15 eksemplarer, gør dem til højt eftertragtede samlereksemplarer. Men også interessant fordi pladeselskabet var det første, der udgav Albert Ayler i 1963, altså før den danske Debut Records udgivelse. Med danske øjne er der også interessante ting. John Tchicai var f.eks. med på flere af free jazzens højt eftertragtede plader i 60'erne. Til sidst i bogen er der en opsamling af selskaber der ikke kom med i bogen, blandt andet en interessant historie om århusianske Tom Prehns Kvartet fra 1967.

Det bliver en bog jeg ofte kommer til, at bruge som udgangspunkt og inspiration til mit evige pladesamleri. Den er god at starte med, hvorefter f.eks. discogs.com bruges til, at finde at ud af, at den der New York Contemporary Five plade med Tchicai, Archie Shepp og Don Cherry fra 1966, altså koster 159 €! Nå, men der er jo heller ikke så længe til den første...

Er du pladesamler? Kan du lide free jazz? Er du bare en af delene, er bogen anbefalelsesværdig. Er du begge dele er den et must have!

runegrammofon.com

The Way Out: We Are You (The Way Out) LP

Bum! En to tre og altsax og bas og trommer. Ikke så meget pis her! The Way Out er et fornøjeligt bekendtskab fra undergrundsjazzen. Den vilde, men også dannede jazzdaner TS Høeg alias TS Hawk er sammen med Jonathan Aardestrup på bas og Jens Lopes på trommer i en trio, der ikke forsøger at gøre det alt for besværligt. De vil spille jazz uden alt for mange dikkedarer, der så i stedet opvejes af energi og gåpåmod. Der er en flabet, nærmest punket tilgang til jazzen. Det er freejazz og avantgarde som snydt ud af hornet på Ornette Coleman.

Musikken deler sig i to. Den er indspillet ved to forskellige lejligheder. Den ene gang var fokus på instant composing mens der ved den anden indspilning blev indspillet to kompositioner fra hver af de tre medlemmer. Med tanke på, at TS Høeg har været med siden en gang i 70’erne, er det imponerende som han stadig kan spille med den samme ubundne og ungdommelige tilgang til altsaxofonen. Der er så meget spark i den sax. Lopes og Aardestrup er perfekte partnere, når der skal sættes ild til musikken. Det er free, swing og røvseje grooves. Efter indspilningen af albummet er der kommet endnu en saxofonist med i The Way Out. Tenorsaxofonisten Mads Egetoft er nyeste medlem. Den næste LP skulle efter sigende allerede være indspillet. Det fungerer godt og råt i trioformatet. Hvordan mon det bliver i kvartetformatet?

https://www.facebook.com/pages/The-Way-Out/413004548763268?ref=stream

Bergur Nielsen Trio: West of somewhere (Gateway) >> Andres Thor: Nordic Quartet (Dimma)

Nordisk jazz er et nedslidt begreb - som mange inklusive denne blog bruger om jazz med en særlig lyd og stemning. Geografisk inddelt jazz. Med disse to plader giver det ret god mening og så alligevel ikke. Begge plader har guitarister i hovedrollen. Den ene er med den færøske Bergur Nielsen der har lavet sin plade i Danmark og med danske musikere. Den anden er med islandske Andrés Thor, der har indspillet sin plade i Norge med skandinaviske musikere.

Sammen med bassisten Tobias Lyng og trommeslageren Kristoffer Tophøj har Bergur Nielsen lavet en trioplade, der henter henter inspiration i jazz, blues og country. Vi er i den natsorte del af musikken. Der hvor det lange lys er på. Lyskeglen skærer sig gennem mørket. Den lader os kun se det nødvendige. Musikken dvæler også kun ved det nødvendige. I et tæt sammenspil opstår den stemningsmættede musik. Bergur Nielsen er i et americana hjørne, hvor der er plads til twang og Neil Young-depri stemning. Et sted hvor jazzen er fundament og americanaen er krydderiet.

Andrés Thor er et helt andet sted. Han henter inspiration i den omkringliggende natur. Det er nordisk jazz i mere gængs forstand, endda sammen med en nordmand, en dansker og en svensker; Anders Lønne Grønseth (sax og basklarinet), Andreas Dreier (bas) og Erik Nylander (trommer) er Andrés Thor. Her er Thor i sikre musikalske omgivelser. Der er melankoli i passende doser. Melankoli der matcher eftermiddage med udlængsel. Saxofonisten Grønseth har en fremtrædende rolle. Hans flotte spil på både tenor- og sopransax samt basklarinet er et fint supplement til Andres Thors afstemte guitarspil. Et guitarspil der befinder sig i den rolige zone. Andrés Thors plade er ganske vellykket og sammenhængende.

bergurnielsen.com

andresthor.com

Besøg min nye blog jazzogvinyl!

Det har ulmet i længere tid - men 2014 må ultimativt betegnes som vinylpladens seriøse comeback. Der rapporteres om salgsmæssig fremgang for det forældede format, der ganske enkelt tænder mange musikelskere.

Derfor har jeg lavet en ny blog jazzogvinyl.blogspot.dk

Her vil den sublime blanding jazz og vinyl blive dyrket intenst. De plader jeg anmelder her på bloggen og som jeg har modtaget på vinyl, får ganske enkelt en supplerende luksus-anmeldelse på jazzogvinyl.blogspot.dk. Her vil jeg gå mere i dybden med selve det færdige produkt, som supplement til det kunstneriske udtryk.

jazzogvinyl bliver ikke kun til aktuelle pladeanmeldelser. Jeg går foreløbig og brygger på blogindlæg om jukeboxvinylformatet Little LP, om at grave i pladekasser, CD'ens dødsdans, pladeselskabet Debut Records, Beginner's guide to jazz on vinyl etc.

Det første indlæg er langt fra færdigt - men nærmere en begyndelse. Det er en samlet diskografi over danske jazzudgivelser på vinyl i perioden 2000-2015. Med tiden kommer der også en lille beskrivelse af de enkelte pladeselskaber som har udgivet danske jazzplader på vinyl i perioden.

Ved du noget om jazz og vinyl som du gerne vil dele med andre, så skriv til mig. Ligeledes har jeg lavet en gruppe på Facebook, hvor interessen kan dyrkes og deles med andre. Det er her links om jazz og vinyl skal deles. Desuden kunne man lade sig inspirere af facebook-gruppen Spinning Vinyl, der blev startet af Tim Christensen. Her uploader medlemmerne et billede af plade og cover, mens den spinner på pladespilleren med en medfølgende tekst. Det må medlemmerne af jazzogvinyl-gruppen meget gerne gøre. Så er det ligegyldigt om det er Ny eller gammel jazz, avantgarde eller traditionelt, tenorsax eller sækkepibe, Danmark eller USA, Gustav Winckler eller Sinne Eeg. Alt er tilladt, så længe det lugter af jazz. Efter at facebookgruppen blev lanceret i går, er der allerede adskillige der har slået billeder af deres favoritplader op. Lennart Ginman har lagt ud med Charles Mingus, Mads la Cour med Anthony Braxton, Terkel Nørgaard med McCoy Tyner og jeg selv med Entrance og Yusuf Lateef. Man skal selvfølgelig ikke være jazzmusiker eller anmelder for at være medlem at gruppen. Man skal såmænd "bare" være vild med jazz og vinyl.

Gå ind på facebook og søg efter gruppen jazzogvinyl. Du skal blot ansøge om at blive medlem, da det er en lukket gruppe.

Velkommen til.

Carsten Dahl Trio: A good time (Storyville)

Det er det gamle territorium som Carsten Dahl er i gang med, at pisse af sammen med kumpanerne fra den gamle Carsten Dahl Trio, som senest kunne høres på plade i 2007 på Bebopish rubbish rabbit, der udelukkende udkom i Japan. Lennart Ginman på bas og Frands Rifbjerg på trommer er sammen med kapelmesteren og pianisten Carsten Dahl på sikker grund, når der skal spilles jazzstandards. Det har de gjort sammen on and off siden midten af 90’erne. 

Her møder vi dem ved en koncert optaget i Byggeriets Hus i 2007. Udgangspunktet er velkendte melodier som Love for sale, When you wish upon a star og Take Five. Melodierne bruges som 3 meter vippen i svømmehallen. Den velkendte lange planke der er placeret 3 meter over vandet. Her kan man så vælge at hoppe nogle ekstra gange og få ekstra megen kraft i benene til et højt udspring med en saltomortale. Man kan lave en bombe etc. Der er mange muligheder - men en ting er sikkert. Man lander altid i vandet. Det samme er gældende for Dahls trio, der altid lander sikkert (de kan alle svømme). Inden da har Carsten Dahls pianistiske og improvisatoriske kreativitet skabt grundlaget for triojazz af høj klasse. Han sender musikalske idéer afsted med raketfart, der lige så hurtigt gribes af Ginman og Rifbjerg.

A Good Time er også pladen til de Carsten Dahl-fans der har det svært med hans mere eksperimenterende projekter. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke selv har haft pladen til rådighed i forbindelse med denne anmeldelse. Jeg havde lige kopieret CD’en over på min harddisk, hvorefter min jazzglade 67 årige far “lånte” pladen. Det er en måned siden og jeg har endnu ikke fået den endnu. Et større kvalitetsstempel kan en triojazzplade ikke få. Min far er kæmpefan af Oscar Peterson og Keith Jarrett…og så behøver jeg vist ikke at sige mere.

Storyvillerecords.com

Andreas Varady: Andreas Varady (Verve/Universal)

Andreas Varady er en 16 årig knægt fra Slovakiet, der lige har udgivet sin internationale pladedebut på Verve. Der var udsolgt til releasefesten for en uge siden på Blue Note i New York City og i øvrigt har Quincy Jones taget drengen under sine beskyttende management-arme. På pladen medvirker prominente gæster som Gregory Porter, Roy Hargrove og så den svenske trio Dirty Loops - der ligesom Varady var kendte på Youtube lang tid før deres pladeudgivelser. Det pudsige er at de spiller den sang, der først blev spillet over 1 mia. gange på Youtube, Justin Bieber's Baby. Varady’s version lyder som et sammenstød mellem George Benson, Stevie Wonder og et popband på ecstasy. 

Som søn af ungarske sigøjnere blev Varady som fire-årig sat til, at spille guitar. Allerede her fornemmer man paralellerne til Django Reinhardt og det er ikke de eneste paraleller der er til sigøjnerjazzkongen. Varady spiller Reinhardt’s Swing 42 i en meget tro swingende gypsyjazz-udgave. Nummeret lukker pladen ned og afmærker tydeligt territoriet, hvis man undervejs har tvivlet på drengens talent. Det er der nu ikke nogen grund til. Talentet er stort. 

Men hvad bruges talentet til? Han kan spille som BB King, på den klassiske Quincy Jones-arrangerede blues Let the good times roll, hvor Gregory Porter serverer en suveræn vokalpræstation. Varady kan spille smooth jazz - som i de glatte firsere, hvilket han beviser med Michael Jackson’s Human Nature og Mama’s & Papa’s California Dreamin’. Først og fremmest er han inspireret af George Benson’s guitarspil. Der hvor det lykkes allerbedst, er på Steely Dan-klassikeren Do it Again med gulvbas og el-piano samt på The Beatles’ nedslidte Come Together, der med Hammond og frække breaks får saftigt liv. Andreas Varady er et mega-talent. Det er ikke svært at drage paraleller til en anden Reinhardt-efterligner Bireli Lagrene, der i teenagealderen også debuterede som multitalent indenfor både sigøjnerjazz og fusion. Men var Lagrene andet end et talent? Hvor er han i dag? Prøv alligevel at lytte til Varady’s plade. Om ikke andet så for Dirty Loops, Gregory Porter og den Bensonlydende guitar.

andreasvarady.com

New Jazz - Kommende Jazzudgivelser Efteråret 2014

Efteråret bringer mange spændende nye udgivelser af meget forskellig karakter. Men en ting en er sikkert. Mange af pladerne bliver anmeldt her på bloggen. Så det er bare med at følge med.

August

Nordisk

Boujeloud: OVNI (Boujeloud) - vinyl

Stefano Bollani: Joy in Spite of Everything (ECM) - Jesper Bodilsen, Morten Lund, Mark Turner, Bill Frisell
Martin Schack: Schack-Bernstein-Lund (Gateway)

Jacob Karlzon 3: Shine (ACT)

Arve Henriksen: Nature of Connections (Rune Grammofon)

International

Various Artists: Kev Beadle presents Private Collection 2 (BBE) - obskure dansevenlige jazztracks fra 70’erne og 80’erne

Benjamin Herman: Trouble (Dox)

Michael Cochrane: Discovery (Steeplechase)

BJU Ensemble: 7x7 (Brooklyn Jazz Underground)

Manu Katche: Touchstone for Manu (ECM) - Garbarek, Stanko, Brunborg, Molvær

Manu Katche: Live in Concert (ACT)

Kan Wakan: Moving on (Verve)

John Coltrane: Sideman: Trane’s Blue Note Sessions (Blue Note)

Andreas Varady: Andreas Varady (Verve) - Gregory Porter, Dirty Loops, Roy Hargrove

Otis Brown III: Thought of You (Blue Note)

The John Lurie National Orchestra: Invention of Animals (Amulet)

Jason Adasiewicz's Sun Rooms: From the Region (Delmark)

Jerry Leonide: Key (ACT)

Chris Byars: Music of Duke Jordan (Steeplechase)

Paul Brusger: Waiting for the Next Trane (Steeplechase)

Cyrus Chestnut: Midnight Melodies (Smoke Sessions)

Orrin Evans: Liberation Blues (Smoke Sessions)

The Bad Plus: Inevitable Western (Okeh)

Brötzmann/Sharrock: Whatthefuckdoyouwant (Trost)

Dr. John: Ske-Dat-De-Dat - The Spirit of Satch (Concord)

Dave Douglas & Uri Caine: Present Joys (Greenleaf)

Yelena Eckemoff Quintet: A Touch of Radiance (L&H) - Joe Locke, Billy Hart, Mark Turner, Georg Mraz

Tom Harrell: Trip (High Note) - Mark Turner

Dave Liebman Big Band: Tribute to Wayne Shorter (Mama)

September

Nordisk

Simon Toldam Trio: Kig op (ILK)

Ibrahim Electric: Rumors from outer space (ILK)

Lotte Anker: What River Is This (ILK) Phil Minton, Chris Cutler, Ikue Mori, Fred Frith

Horse Orchestra: Livin’ in the dream (Brefoot Records) Jeppe Zeeberg

RioJazz4: do. (Calibrated) - Caio Marcio, Morten Ankerfeldt, Christina von Bülow, Cassius Theperson

Jan Lippert: Nocturnes (Calibrated)

Kalaha: Hahaha (Rump) Emil de Waal, Niclas Knudsen, Spejderrobot, Rumpistol

Blicher/Hemmer/Gadd: Live (??) - Michael Blicher, Dan Hemmer, Steve Gadd

Christian Frank & Denniss Pashkevich: Close (??) 

Træben: Looking at the storm (Jarr)

Supersilent: Supersilent 12 (Rune Grammofon)

Rigmor Gustafsson: When You Make Me Smile (ACT)

Erik Honoré: Heliographs (Hubro)

International

Tony Bennett & Lady Gaga: Cheek to cheek (Universal)

Smokey Robinson: Smokey & Friends (Verve)

Chick Corea: Trilogy (Concord)

Kenny Barron & Dave Holland: The Art of conversation (Impulse)

Charlie Haden & Jim Hall: do. (Impulse)

Alexis Cole: A kiss in the dark (Chesky)

Mark Turner: Lathe of heaven (ECM)

Stanley Clarke: Up (Mack Avenue)

Vic Juris: Walking on water (Steeplechase)

Craig Brann: Mark my words (Steeplechase)

Coleman-Ahearn Quartet: Cooper Ridge (Steeplechase)

Till Bronner: Movie Album (Universal)

Anja Lechner: Moderato Cantabile (ECM)

Louis Sclavis Quartet: Silk and Salt Melodies (ECM)

Jason Moran: All Rise - a Joyful Elegy for Fats Waller (Blue Note)

Molly Johnson: Because of Billie (Emarcy)

Sun Ra And his Arkestra: In the orbit of Ra (Strut) - første officielle opsamling med Sun Ra, udvalgt af Marshall Allen

Billy Childs: Map to the Treasure - Reimagining Laura Nyro (Sony)

Medeski, Scofield, Martin & Wood: Juice (Okeh)

Branford Marsalis: In my solitude (Okeh)

Ahmad Jamal featuring Yusuf Lateef: Live at the Olympia - June 27, 2012 (Jazz Village) CD+DVD

Gerardo Frisina: Movement (Schema)

Oktober

Nordisk

Reverse: TBA (??) Terkel Nørgaard, Søren Gemmer, Jesper Thorn

Per Carsten: Solo (ILK)

Jeppe Gram: TBA (ILK)

Mimi Terris: TBA (Calibrated)

Carsten Dahl: Bach Goldberg Variations (Tiger)

Vincent Nilsson & The Danish Radio Big Band: Spirituals (Storyville)

Thomas Hass Trio’s & Beyond: Lotus Energy (Storyville)

Danish Radio Big Band: A Good Time Was Had by All (Storyville) 6-CD box i anledning af DRBB 50 års jubilæum

Mathias Landaeus Trio: TBA (Moserobie)

SPUNK: Adventura Botanica (Rune Grammofon)

Wesseltoft/Schwarz/Berlund: Trialogue (Jazzland/Universal)

Mats Öberg: TBA (Caprice) - soloplade med improvisationer over Bernt Egerbladhs musik

International

Stanley Cowell: Are you real? (Steeplechase)

Peter Zak: The Disciple (Steeplechase)

Mark Minchello: Trinomial (Steeplechase)

Miguel Rodriguez: TBA (Dox)

Diana Krall: Wallflower (Universal)

Bill Frisell: Guitar in the Space Age (Okeh)

November

Nordisk

Snorre Kirk Quintet: TBA (Calibrated)
Marc Bernstein 4: Out of the blue (??) - Marc Ducret, Nils Davidsen, Peter Bruun

Stefan Pasborg/Carsten Dahl: Live at SMK (ILK)

Travelling Tribes: TBA (ILK)

Sidsel Endresen & Stian Westerhus: TBA (Rune Grammofon)

International

Stephen Riley: Baubles, bangles and beeds (Steeplechase)

Marcus Printup: Lost (Steeplechase)

Allegra Levy: Lonely city (Steeplechase)

December

Nordisk

Lotte Anker/Jacob Riis: TBA (ILK)

Jonas Kullhammar: Gentlemen (Original motion picture jazz tracks) (Moserobie)

International

BRUUT!: TBA (Dox)

Januar

Nordisk

Indra: TBA (Impulse Europa, Blue Note USA)

Jakob Bro: TBA (ECM) - Thomas Morgan, Jon Christensen

Sidsel Storm: TBA (Calibrated)

Februar

Nordisk

Sigurdur Flosason & Kjeld Lauritsen: TBA (Storyville) - Kristian Leth, Jacob Fischer

Uden dato

Nordisk

Blood Sweat Drum + Bass med Palle Mikkelborg og David Liebman

Mark Solborg Trio: TBA (ILK)

Simon Toldan Trio: TBA (ILK) - anden del af udgivelsen fra september

International

New Cool Collective: TBA (Dox)