Niels Wilhelm Knudsen Quartet: Impulse (NWK/Gateway) LP/DL/stream

Det har ligesom ligget i luften. Niels Wilhelm Knudsen spiller jazz, der er født og opvokset i tiden, hvor den sorte vinyl herskede. Så med Niels Wilhelm Knudsens fjerde udspil og første med kvartet, er han endelig rykket over på vinyl. Pladen hedder endda Impulse, ligesom det legendariske selskab der udgav en lang række klassiske John Coltrane plader i 60’erne. Han har endda fået coveret lavet i en gatefold-version, der på indersiden prydes af et fedt bandbillede. Men hvad så med musikken? 

Musikken har ingen problemer med at følge det flotte cover. Det er mildest talt en kæmpe fornøjelse atter at høre saxofonisten Thomas Hass. I de senere år er der gået langt mellem de muligheder. Han behandler saxofonen som stod han i New York City i start 60’erne. Niels Wilhelm Knudsen har givet kvartetten 7 kompositioner, som de sultent fortolker. Hass spiller godt op til pianisten Kathrine Windfeld, der griber mulighederne og sender bolden tilbage til Thomas Hass. De har et inspirerende skønt sammenspil. Det er både i en ballade som Third Eye og det tilrøgede åbningsnummer Unreliable. 

At det overhovedet lykkedes så godt er Niels Wilhelm Knudsen stærkt medvirkende til. Hen tager styringen og giver plads til at de to personligheder Hass og Windfeld kan folde sig ud. Bag trommerne sidder Michael Dalgas, der giver en levende bund, hvor der vokser jazzrødder. Hør f.eks. Mojito eller Sweet Spot. Impulse er særdeles vellykket og elegant jazzjazz plade, der kan tilfredstille den kvalitetsbevidste jazzlytter.

Bonusinfo: Niels Wilhelm Knudsen Quartet spiller 2 gange på Copenhagen Jazz Festival. D. 6. juli på Studenterhuset og d. 11. juli på Huset.

Nielswilhelmknudsen.dk

Arild Andersen: In-House Science (ECM) CD/DL/stream >> Bobo Stenson Trio: Contra la indecisión (ECM) CD/DL/stream

Det er næsten 10 år siden at den norske bassist Arild Andersen udgav Live at Belleville, der af flere franske jazzmagasiner blev udråbt til, at være årets album. Andersen var sammen med skotten Tommy Smith på saxofon og italieneren Paolo Vinaccia på trommer. Det er han også på det nye album In-House Science, der optaget af østrigsk radio ved en koncert i 2016 i Bad Ischl.

Det er intenst sammenspillet trio, der dyrker de heftige udladninger. Vinaccia skåner ikke trommerne og Tommy Smith sender tirader af saxofonistiske lækkerier ind i trioen, hvor Arild Andersen myndigt og sikkert leder dem godt på vej.

Arild Andersen spillede i 70'erne sammen med Bobo Stenson, der også er aktuel med et album udgivet af ECM records. Stenson har de sidste tre årtier arbejdet ret fast med den svenske bassist Anders Jormin. På trommer er det Jon Fält der kom med i trioen i 2012. Pladen åbner med titelnummeret Cancion contra la indecision der er skrevet af cubaneren Silvio Rodriguez, en poetisk og smuk åbning der sætter stemningen på albummet. Bobo Stenson bevæger sig drevent mellem klassisk musik, som eks. Debussy og triojazz, der næres af Bill Evans skolen. Triojazz i verdensklasse.

Ecmrecords.com

Johanna Sulkunen Sonority: Koan (ILK) LP/DL/stream

For kort siden anmeldte jeg vokal gruppen IKI’s nye album, hvor Johanna Sulkunen er medlem. Nu er hun aktuel i eget navn. Hun er oprindeligt fra Finland og har boet i Danmark siden 2009. Det er hendes tredje album. Den forrige Belonging fra 2016 blev nomineret til en Danish Music Awards Jazz i vokalkategorien. Dengang var der et band med på pladen. Nu er hun helt alene. Forskellen påpeger hun bl.a. ved at kalde sit projekt for Johanna Sulkunen Sonority.

Sonority er en blanding af stemme og electronics. Lydene på albummet stammer fra field recordings, lavet i japanske buddhist templer. Hun har frigjort sig fra sproget, hvor lyde og stemninger starter historier, der ikke skal give mening og det er meningen. 

Albummets titel Koan er et japansk ord for de gådespørgsmål, der bruges i den religiøse praksis inden for buddhismen. Læreren stiller eleven over for en ulogisk sætning eller et paradoksalt spørgsmål, eller læreren besvarer elevens spørgsmål med tilsyneladende nonsens. Elevens opgave er så, efter ofte langvarig meditation over et koan, at nå frem til den store indsigt. Gennem paradokset fjernes den normale bevidsthedstilstand, og der åbnes for oplevelser af ren væren, af "virkeligheden, som den er".

Johanna Sulkunen har lavet et album, der er gådefuldt og mystisk. Der er en dragende stemning, hvor Sulkunen formår at fange os ind som lyttere. Ude fra set er det måske bare en omgang avantgardistisk vokaleksperimenteren. Bruger du tiden på projektet og kommer ind i det, så er det her, der sker noget. Et “noget” der ikke kan eller vil eller skal forklares. 

Bonusinfo:

Johanna Sulkunen Sonority kan opleves på Litteraturhaus d. 11. juli i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

johannaelinasulkunen.com

Addisabababand: Alive (Addisababand) LP/DL/stream

Sommerens jazzfestivaler er lige om hjørnet. En god måde at varme op på er, at høre Addisabababands nye live album, der er optaget på Bispetorv under sidste års Aarhus Jazz Festival. 

Efter at vi har haft en maj måned i år, der næsten er på højde med dem der er i Ethiopien, så er jeg endnu mere blød overfor Addisabababands kropsligt medrivende og afroinspirerede univers. Det 12 mand store orkester har et par gæster med på scenen på albummet, hvor vi bl.a. hører begge numre fra singlen der udkom sidste år; Laika Laika Interstellar og Rainbow War. Zion og White Man er også med fra 2015 debutalbummet.

Albummet åbner med den nye Space Pants som er ganske fed. Det er dog med albummets side 2, at jeg tager pladespilleren med ud i haven og skruer højt op. Den åbner med Zion, hvor Ali Diarra er med på gæstefløjte. Det er en fest, der kan høres langt væk. Den følges op af Addisabababands koklokkemanifest, der kommer som et kort ideologisk indslag fremsagt på østjysk, midt i festen. Alvor med et glimt i øjet. 

Addisabababand er et musikalsk kollektiv, der fungerer helt suverænt live. Derfor er et livealbum et meget velkomment dokument. 

Bonusinfo:

De spiller selvfølgelig på Aarhus Jazz festival på Radar d. 14. juli.

addisabababand.bandcamp.com

Jan Kaspersen Octet: Electric Extension (Olufsen Records) CD/DL/stream

Han er lige blevet 70 år og har faktisk været aktiv lige så længe som jeg har levet. I min jazzlyttertilværelse har han altid eksisteret og er en af de vigtigste grunde til, at jeg er blevet så vild med Thelonious Monk, som det er tilfældet.

Jan Kaspersen har atter lavet et album, jeg har ikke styr på hvor mange han har lavet, til gengæld har jeg styr på, at det nyeste album ikke er en gentagelse af noget han har lavet tidligere. Det er forfriskende og imponerende at Jan Kaspersen endnu en gang skaber nyt. Han har samlet en suveræn oktet omkring sig.  Der er de gamle kumpaner Ole Rømer (trommer), Peter Danstrup (bas) og Simon Spang-Hanssen (sax), der er suppleret med Anders Provis (trommer), Nils “Bosse” Davidsen (bas), Jakob Dinesen (sax) og Fredrik Lundin (sax). 

Der er dobbelt op på trommer og bas. Specielt på trommerne giver det en helt unik effekt, da de er enige om rytmen og for så vidt også tempoet, de er bare ikke enige om, at være foran eller efter beatet. Lilletrommeslaget får en suveræn skæv ekkoeffekt. Der er meget tydelige referencer i keyboardspillet, som den spillet blev i starten af den elektriske MIles-periode. 

Jan Kaspersen næres af oktettens glorværdige groove, hvor Danstrup og Bosse i den grad for sat deres aftryk. De tre saxofonister kommer godt omkring i saxofon universet. Lundin spiller på mezzosopran og baryton sax, Spang-Hanssen spiler på sopran og altsax, mens Jakob Dinesen holder sig til tenorsaxofonen. 

Electric Extension er et album der bevæger sig bredt fra det syrede og spirituelle til den sejt swingende jazz. Det er en oktet som Kaspersen meget gerne må holde sammen på.

jankaspersen.dk

Hank Jones: In Copenhagen Live at Jazzhus Slukefter 1983 (Storyville) CD/DL/stream

Han ville være fyldt 100 år i år. Den amerikanske pianist Hank Jones' karriere spændte over 65 år frem til hans død i 2010. Gennem mange år havde han den danske bassist Mads Vinding ved sin side i trioformatet, hvor de ofte spillede sammen med Billy Hart. Materialet var altid jazzstandards. De er også på repertoiret på denne indspilning fra 1983, hvor Jones og Vinding er på scenen sammen med trommeslageren Shelly Manne på Jazzhus Slukefter.

Jones kom fra stridepiano traditionen og røg direkte ind i bebop revolutionen i New York, hvor han bl.a. spillede med Charlie Parker. Vi får Au Privave og Scrapple from the apple fra Parkers hånd, suppleret med Bud Powells Budo og Benny Golson's Stablemates. Det er jazz med stort J. Mads Vinding får masser af plads og udnytter den til fulde. Shelly Manne serverer et superelegant tromespil, hvor uptempo udgaven af It could happen to you er favoritten. En skøn udgivelse.

storyvillerecords.com

Magnus Thuelund: Angel from the south (Fresh Sound New Talent) CD/DL/stream

Det er ikke overraskende at saxofonisten Magnus Thuelund laver et album i denne klasse. Hans karriere har allerede meget tydeligt indikeret, at han er båret frem af en ukuelighed og en insisteren på at holde et højt kunstnerisk niveau. Han går ikke den lette vej, da musikken oftest stiller store krav til medmusikanterne. 

Han har fået opfyldt en stor drøm ved, at indspille sit nye album i New York i Systems Two studiet, der ligger på Ditmas Ave. i Brooklyn. Det betyder bl.a. at Thuelund har haft mulighed for, at invitere et NYC A-klasse hold med i studiet. Trompetisten Ralph Alessi, trommeslageren Nasheet Waits, saxofonisten Marc Mommaas, Bassisten Graig Earle og pianisten Nikolaj Hess er holdet der omsætter musikken. 

ECM-kunstneren Ralph Alessi kommer af flere grunde til, at stjæle rampelyset. For det første får han masser af plads til at spille. Men nok så vigtigt er det som kommer ud af trompeten. Der er meget fælles spil mellem blæserne, hvor Alessi meget præcist og træfsikkert topper samspillet med et distingveret og spændende trompetspil. 

Magnus Thuelund består den store NYC-jazz eksamen. Han har hermed fået dokumenteret sit store talent på en stærk jazzplade, der i øvrigt udgives af det spanske pladeselskab Fresh Sound New Talent.

magnusthuelund.bandcamp.com/album/angel-from-the-south

Peter Bruun’s All Too Human: Vernacular Avant-Garde (Ayler Records) CD/DL/stream

Han leder os på vej inde i coveret. Ved at definere tre begreber, har han drejet vores opmærksomhed i en bestemt retning. Han forklarer begreberne i albumtitlen Vernacular Avant-Garde og laver en definition på paradoks-begrebet. 

I avantgarden eksperimenteres der og det vernakulære sprog er sproget der tales af folk i et land, så det forstås af andre. Måske er der et paradoks gemt i det. Jeg ser eller hører det ikke. Det tror jeg heller ikke at Peter Bruun gør - og måske er det paradokset.

Med hjælp fra den franske guitarist Marc Ducret, keyboardspilleren Simon Toldam og trompetisten Kasper Tranberg har trommeslageren Peter Bruun lavet et album der taler det almindeligt kendte avantgarde sprog.

Det er de mange delelementer der samlet giver et stærkt album. Marc Ducrets innovative og direkte guitarspil, Simon Toldams analoge keyboards, Kasper Tranbergs trompet der både kan være sfærisk og in-your-face og Peter Bruun’s trommespil og kompositioner, der ikke vil følge en lige vej. Vi får et album der står på skuldrene af avantgardejazzen, hvor frie idéer indfanges og omsættes til eksperimenter der spræller og sprudler. Det gør Peter Bruun’s All To Human og det er fedt. 

Savner du f.eks. 90’ernes When Granny Sleeps og andre viltre skæverter, så er du godt på vej. Det er et album, som den nysgerrige og eventyrlystne jazzlytter kan bruge kvalitetstid på, at hygge sig med. Der er gode oplevelser i vente.

https://ayler-records.bandcamp.com/album/vernacular-avant-garde

Benita Haastrup: Mørkefjell (Gateway) CD/DL/stream

Det er anden del i Benita Haastrups musikalske trilogi, der henter inspiration i den norske natur. Første del var et imponerede album, der også fortjent udløste nomineringer til 2 DMA Jazz Awards. 

Trioen er den samme. Kaare Munkholm på vibrafon og Jens Skou Olsen på bas sammen med Benita Haastrup på trommer og percussion. Pladens åbningsnummer der også er titelnummer, har hentet titlen fra kunstneren Karin Grünbergers akvarel Mørkefjell, der også pryder CD’ens cover. For Haastrup minder det om dengang i ungdommen, hvor hun læste Tolkiens Ringenes Herre. Sådan er det muligt at læse om albummets andre numre og hvor inspirationen er kommet fra, inde i CD coveret der er lavet som en hard back bog.

Med nummeret Tunnel har hun helt konkret hentet inspiration fra den 24.5 km lange Lærdalstunnel, som hun har passeret flere gange i forbindelse med turnéer i nord-Norge. Mørkefjell opsamler og indfanger stemninger fra veje der hører op, snestorme i nattemørket og Ludvig Holberg, der meget passende er født i Bergen. 

Benita Haastrup har sammen med trioen endnu en gang lavet et stærkt album der holder et højt musikalsk niveau. Det er måske ret dystert, men det er ikke uhyggeligt. Det er kosigt i varmen foran pejsen, mens stormen raser udenfor. Prøv at lægge øre til Sissyfossen, der i fremdrift og glæde, sender dig godt afsted i hverdagen og livet.

Benita.dk

Erik Ørum von Spreckelsen: Softly (Tetragon Music) DL/stream

Der er ikke så meget nyt under solen her. Det handler ikke om at revolutionere noget. Det handler til gengæld om at være umanerligt god til at spille på sit instrument. Det er jazz, hvor det handler om standards. De der numre, som man som "rigtig" jazzmusiker skal have helt inde under huden. Numre man spiller uden at diskutere alt for meget inde man begynder at spille. I stedet har man styr på jazzstandard-reglerne. Her har pianisten Erik Ørum von Spreckelsen sammensat en interessant kvartet. Det er f.eks. første gang at jeg hører saxofonisten Anders Medin, hvilket måske siger mere om mig end Medin. Grunden til at jeg ikke har hørt ham før er, at han ikke tidligere er dokumenteret på en udgivelse. 

Mit første spørgsmål er om det virkelig er muligt, at der kan gå så kvalificeret en saxofonist rundt uden, at det er dokumenteret. Ja det er muligt. Han er rundet af den klassiske jazz og har en meget sikker tone, der kan minde om John Coltrane. Bassisten Mariuz Praniewski og trommeslageren Lasse Funch indtager de sidste pladser i kvartetten, der spiller rolige numre numre som Scarborough Fair, Beatrice og Soultrane. En særdeles behagelig plade.

https://www.facebook.com/erikvonspreckelsen

Sara Futtrup: Himlen falder nu (Sara Futtrup) CD/DL/stream

Det er lidt udenfor jazzrammen det her. Sara Futtrup laver kammerpop i et univers med et musikalsk akkompagnement, der rundet af jazzen. Futtrup har selv lavet de 9 melodier, som hun fremfører på en meget karakteristisk måde.

Diktionen er altmodisch og er ikke noget man hører ret ofte på gaden. Futtrup trækker gerne over mod et teatralsk foredrag, hvor hun til tider kan minde om Kate Bush. 

Musikalsk har hun en baggrund i den klassiske musik og har i mange år fungeret som kirkesanger. Hun synger på dansk og kredser bl.a. om naturen, dens kræfter og mennesker indbyrdes forhold i teksterne. Lars Lundgaard Jensen spiller piano, Johannes Eberl Smed spiller perkussion og guitar og Eva Malling spiller bas.

http://phonofile.link/himlen-falder-nu

Christian Balvig 6-tet: Music for humans (AMP) CD/DL/stream

Pianisten Christian Balvig har tidligere blandet elementer fra den klassiske musik ind i sine projekter. Denne gang tager han det et skridt tættere på den klassiske musik. Han kombinerer en jazztrio med en strygertrio. Jens Mikkel Madsen fra I Think You're Awesome på bas, norske Siv Øyunn Kjenstad på trommer og Balvig møder Louise Gorm på violin, Mikkel Schrieber på bratsch og Maria Edlund på cello. 

Det er er der kommet en særdeles vellykket og poetisk plade ud af. Min helt store favorit er nummeret How many eyes are mirrored in the moon. Den starter ud med en bassolointro med Jens Mikkel, hvorefter strygerne sætter ind. Der er en søgende stemning der går over i, at Jens Mikkel og Siv Øyunn spiller en bølgende rytme, der besvares af Balvigs melodiske jazzklaverspil. Et meget opløftende nummer, der efterfølges af den skønne aftenballade, Human Flow. Det er menneskemusik, spillet af mennesker for mennesker. Efter sidste års vellykkede trioplade, har Balvig ramt et nyt højdepunkt i karrieren.

ampmusicrecords.com

Ask Kjærgaard/Rasmus Kjær: The Book of Moons vol. 1 (Ask Kjærgaard) DL

Det er en helt åbenlyst mærkelig udgivelse, så mærkelig at den kun er til at holde af. Guitaristen Ask Kjærgaard var sidst aktuel i eget navn med spoken word pladen At fortælle menneskene, hvor Svend Aage Madsens bog dannede grundlaget for albummet. Nu er Kjærgaard atter aktuel med en udgivelse, hvor han er gået egne veje. I en form for arbejdsraseri lavede han i en periode på 3 måneder, over 70 kompositioner. I stedet for selv at indspille dem, har han i stedet bedt andre om at gøre det.

På den første udgivelse er det keyboardspilleren og pianisten Rasmus Kjær der sætter 10 Kjærgaard kompositioner i scene. Kjær har et meget liberalt forhold til genrer og tangentinstrumneter og med denne udgivelse er al tvivl om det, for evigt dømt ude. Han bruger både cembalo, wurlitzer og analoge synths. Det udløser et univers af synthpop, loungemusik, soundtracks, avantgarde og senklassicistiske venetianske romancer (det sidste er noget jeg selv har fundet på, men jeg synes at det lød så godt at det måtte med i anmeldelsen. I øvrigt kan åbningsnummeret Orthosie, der spilles på cembalo godt lyde som sådan noget).

Planen er at der skal udkomme yderligere 3 udgivelser i The book of moons serien i 2018.

askkjaergaard.bandcamp.com

Fire!: The Hands (Rune Grammofon) LP/CD

Den svenske trio Fire! er aktuel med deres sjette album siden debuten You liked me five minutes ago fra 2009. Mats Gustafsson på tenor, bariton og bassaxofon suppleret med live electronics, Johan Berthling på el og akustisk bas og Andreas Werliin på trommer, percussion og feedback indeholder rockens urkrafter. Der løber en lige linje tilbage til Cream, Jimi Hendrix og Black Sabbath. Hvis nu Albert Ayler havde lavet noget sammen med en af de tre kunstnere i slutningen af 60’erne, så ville det ikke have lydt som Fire! Svenskerne har elementer fra dem alle sammen - og er alligevel sig selv.

Berthlings doom-bas, Werliins skramlede trommer og Gustafsson rå saxofon tager rockens puls og freejazzens grimhed. De blander det i et unikt og tungt berusende output, der giver mig lyst til at kaste mig ud i et blandingsmisbrug af øl, smøger og Fire! Det er frisættende og uhæmmet. Jeg kan selvfølgelig også bare nøjes med kaffen og en småkage. Der er stadig en berusende effekt.

Earthwindand.com

Frans Bak: Sort Symfoni (Unit Shifter) LP/DL/stream

TV-thriller og krimigenren Nordic Noir var ikke klart defineret lige efter årtusindeskiftet. Filmkomponisten og jazzmusikeren Frans Bak havde lavet musik til samtlige film som instruktøren Birger Larsen havde lavet, f.eks Lad isbjørnene danse fra 1990, film der ikke tilhørte krimigenren eller var noir. Selvfølgelig var det Frans Bak der skulle lave musikken til TV krimien Wallander: Den femte kvinde fra 2002. Han lavede musikken før der var billeder at arbejde ud fra. Idéen var at skabe nogle lange dystre sekvenser, der kunne bruges i tv-serien. Frans Bak fik mulighed for, at bruge Sveriges Radios Symfoni Orkester, hvor Ture Larsen havde arrangeret musikken. Han havde to dage med dem; 10. og 11. september 2001. Samme tidspunkt som World Trade Center og USA blev udsat for terrorangrebet. 

Efterfølgende skete der meget med tv-serien og musikken, der ændrede sig. Siden da har Frans Bak lyttet mange gange til musikken fra indspilningerne. Sidste år mødtes han med electronicamusikeren Spejderrobot, der sammen med Frans Bak omarrangerede indspilningerne. De delte den op i fire dele eller movements. Sort Symfoni var skabt. Det er en dyster og dragende omgang, der er et musikalsk svar på nordic noir krimigenren. Der graves dybt, det er mørkt, det regner, rusten tærer på sjælen og først hen mod slutningen fornemmes der en vis lysning. Jeg er flere gange gået direkte til side 2 og 3rd Movement, hvor jeg ikke er blevet direkte bange, men tryg er jeg heller ikke. Sort Symfoni er musik til en tv serie, der ikke findes og så alligevel. Det er meget anbefalelsesværdig og vellydende udgivelse.

unitshifterrecords.bandcamp.com

Makiko Hirabayashi Trio: Where The sea breaks (Yellow Bird/Enja) CD/DL/stream

Det er fjerde album med Makiko Hirabayashi Trio siden 2006. Den er ligesom de foregående udgivet af det tyske pladeselskab Yellowbird/Enja. Den herboende japanske pianist er atter sammen med Klavs Hovman på bas og Marilyn Mazur på percussion. Som noget nyt medvirker Jakob Buchanan på flere numre. Det er ikke ukendt for Hirabayashi at samarbejde med trompetister. Hun har tidligere lavet et duoalbum med Flemming Agerskov. Desuden har hun i de senere år også spillet meget sammen med italieneren Enrico Rava, som hun pt. arbejder på et album sammen med.

Det er sanselig triojazz, hvor Mazurs personlige, originale og dansante percussionspil giver pangfarver til det ellers transparente spil, som på nummeret Ilter Fabel. Klavs Hovman giver trioen dybde, hvilket allerede høres på åbningsnummeret Once upon the sea, med en meget smuk solo. Som lytter drages man ind i et univers der vil noget andet end det vi kender fra triojazzen. De harmonisk bølgende bevægelser får et givende supplement af Jakob Buchanan, der med det rumklangsfyldte flygelhorn giver en udvidende atmosfære. Vi er kommet i bøgen blå med Hirabayahi denne gang. Der er ikke nogen der drukner, tværtimod flyder alle ovenpå.

Yellowbird-records.com

Makiko.dk

Espen Eriksen Trio feat. Andy Sheppard: Perfectly unhappy (Rune Grammofon) LP/CD/DL/stream

Tilstedeværelse. At være der nu. Inde i nuet, hvor man lader bevidsthedens bevægelser føre sig på vej. Der hvor følelserne ikke står i vejen for - men er med til at løfte projektet.

Det er her vi finder den norske pianist Espen Eriksen, der tidligere har lavet tre plader med trioen, hvor Lars Tormod Jenset spiller bas og Andreas Bye spiller trommer. Han kalder sit nye album for Perfectly unhappy, hvor han nedsænker sjælen i en døs af opløftende melankoli. Han har inviteret den erfarne engelske saxofonist Andy Sheppard med på pladen. Det giver Espen Eriksen Trio et nyt udtryk, hvor de har bevaret ånden. Det er rolig musik uden overflødige og effektjagende elementer.

Eriksen har skrevet musikken med Sheppard og trioen i tankerne. Det er blevet til et album med lyrisk smukke melodier, fremført med en inderlig rolig stemning. Det er et af den slags albums, der vil blive spillet meget. Lyden på albummet er desuden i særklasse, med en dybde og dynamik der får anlægget til at savle. Perfectly unhappy er stærkt anbefalelsesværdigt til de melankolske jazzlyttere.

runegrammofon.com

Juan Andrés Ospina Big Band: Tramontana (Juan Andrés Ospina) CD/DL/stream

En vellykket moderne big band plade er som et kæmpestort maleri. Der er ikke sparet på farver, former eller strukturer. Det er veldisponeret og sammenhængende. Der er et kongerige af detaljer, hvor der hele tiden dukker noget nyt og spændende op. Noget der måske refererer til en anden del på maleriet. Det er det der sker, når jeg hører albummet Tramontana med Juan Andres Ospina Big Band, der bl.a. er blevet realiseret ved hjælp af en Kickstarter kampagne. Pladen er et kæmpestort big band maleri.

Pianisten Juan Andres Ospina kommer fra Columbia og har tidligere gæstet Danmark sammen med sangerinden Sofia Ribeiro. Big bandet hører hjemme i New York og er bl.a. karakteriseret ved at rumme 10 forskellige nationaliteter, hvilket også er fremhævet på coveret, da den enkelte musikers nationalitet står i parantes sammen med instrumentet. I big bandet finder man bl.a. medlemmer af Banda Magda, der har gæstet Danmark flere gange, mens Magda Giannikou fra Banda Magde er gæst på et enkelt nummer på akkordion. Den cubanske saxofonist Paquito D’Rivera gæster også på et enkelt nummer, ligesom førnævnte Sofia Ribeiro også gør det. 

Ospina har skrevet 4 af pladens 6 numre, hvor der er også blevet plads til standarden Like someone in love i et frisk arrangement af Ospina. Pladens sidste nummer er skrevet af den columbianske sangerinde Lucia Pulido, der også selv synger nummeret. Det afsluttende nummer er med til at bygge broen mellem den ærkeamerikanske big band musik og Ospina's columbianske ophav. Det er både meget rørende og medrivende. Pladens andet nummer Todavia No er bygget over Pasilla rytmen, der kan minde om en vals. Pasilla kommer oprindeligt fra Columbia og betragtes i dag som nabolandet Equadors nationalmusik. Den er for mig et af pladens højdepunkter med en sopransaxsolo af Paquito D'Rivera og en elbas solo fra den ustyrligt suveræne elbassist Andrés Rotmistrovsky.

Der går iøvrigt rygter om at Ospina skal samarbejde med et dansk big band til efteråret.

Jaospina.com

The North (Addo Records) CD/DL/stream

Den sidste dag i marts fik den canadisk-finsk-danske kvartet The North en Juno Award for at have lavet årets bedste jazzalbum. Juno Awarden er det canadiske svar på en Grammy, hvor Diana Krall bl.a. vandt i vokaljazz kategorien. 

I disse dage spilles der VM i ishoceky i Danmark. Her er den absolutte topspiller for Danmark, målmanden Frederik Andersen der til daglig er målmand for hockeyholdet Toronto Maple Leafs, hvor han henter en milliongage. Han kommer oprindeligt fra det vestjyske, nærmere bestemt Herning. Fra en anden vestjysk by, Holstebro kommer trommeslager Anders Mogensen, der spiller i The North, uden at hente en milliongage. Han er sammen med finske Jonny Åman og canadierne Mike Murley på sax og David Braid på piano. De er begge hjemmehørende i Toronto.

Musikken er skrevet af kvartettens canadiske medlemmer, hvor de tager udgangspunkt i det at komme fra den nordlige del af verden. Det er blevet til et jazzalbum, hvor der ikke holdes igen med melodisk dynamik. Der er power i musikken, hvor den største styrke er, at kvartetten spiller jazz som i JAZZ og er vildt dygtige til det. 

Det er the basics, der er brug for her. Her er ikke så megen fikumdik. Det her er musikere, der alle har stor erfaring i undervisning. Her viser de, hvordan det skal gøres, når det er for real. Er det nogen er tvivl om man kan spille rendyrket jazz i 2018? Det kan man og udgivelsen er meget anbefalelsesværdig til yndere af moderne kvartetjazz med saft og kraft.

http://davidbraid.com

Tandaapushi: Borromean Rings (JVTlandt) CD >> Elephant9: Greatest show on earth (Rune Grammofon) LP/CD/DL/stream

En belgisk og en norsk plade, hvor der kun er reminiscenser af jazz. Begge med et “klassisk” triosetup: tangenter, bas og trommer. Belgiske Tandaapushi er aktuelle med deres andet album. De udgives atter af det dansk/japanske selskab Jvtlandt. Trioen dyrker i sit elektriske univers, den pulserende og repeterende musik. Ned over lægger de deres improvisationer. Stilistisk er det et elegant mashup af avantrock, improv, noise og eksperimenter, der skiftevis stikker af og vibrerer. Borromean Rings er en stærkt opfølger til debutpladen. Hvor Tandaapushi holder til i undergrunden er det anderledes med nordmændene.

Elephant9 har fået et overraskende gennembrud i Norge, hvor de nået langt udenfor jazzens kredse. Det er ikke så underligt, når man hører hammond/bas/tromme trioen, der er som snydt ud af de tidlige 70’ere, hvor King Crimson og Yes var hot shit. Hvor danske Ibrahim Electric gerne inddrager afro, så er Elephant9 mere rendyrket i progrockhjørnet. Der er helt sikkert masser af appeal til rockfolket, f.eks. med nummeret Farmer’s Secret.

Jvtlandt.com

Runegrammofon.com

Andy Sheppard Quartet: Romaria (ECM) LP/CD/DL/stream >> Shinya Fukumori Trio: For 2 Akis (ECM) CD/DL/stream >> John Surman: Invisible Threads (ECM) CD/DL/stream

Hvis der er noget som pladeselskabet ECM er mestre i, så er det at skabe plader hvor den stilrene æstetik rådyrkes. Der går en lige linje gennem ECM's udgivelser fra 70'erne og frem til idag. Det skyldes først og fremmest selskabets bagmand og producer på de fleste udgivelser, Manfred Eicher. Jeg har fundet tre aktuelle udgivelser frem, der hver især hører hjemme i ECM-butikken.

Den britiske saxofonist Andy Sheppard er meget snart aktuel på en ny plade sammen med Espen Eriksen Trio. I mellemtiden kan man fornøje sig med denne kvartetudgivelse, der er en opfølger til kvartet udgivelsen Surrounded by sea fra 2015. Han har holdt sammen på kvartetten med nordmanden Eivind Aarset på guitar, Michel Benita på bas og Sebastian Rochford på trommer. Pladen bevæger sig mellem smukke ballader, som titelnummeret Romaria, der er skrevet af brasilianeren Ranato Teixeira til ambient jazz og flagrende sager som They came from the north.

Den japanske trommeslager Shinya Fukumori er taget til Europa, hvor han har fundet sammen med tyskeren Walter Lang på piano og franskmanden Matthieu Bordenave på tenorsax. Selv om vi geografisk befinder os i München, hvor trioen holder til, så er der ikke langt til den nordiske tone i jazzen. Fukumori fremhæver bl.a. Keith Jarretts My Song og Ketil Björnstads The Sea, som inspirationskilder. Det er dog mest det japanske ophav der fylder i de frie og flydende ballader.

Jeg har gemt den bedste plade til sidst. John Surmans Invisible Threads er en af de smukkeste kammerjazzplader, jeg har hørt længe. På sopran- og barytonsax og basklarinet spiller han en række krystalsmukke og rolige melodier sammen med den brasilianske pianist Nelson Ayres og Rob Waring på marimba og vibrafon. Det er musik, hvor der er tid til at lytte. Her er alt af betydning. Køber du kun en kammerjazzplade i år, skal det være den her. Du bliver ikke skuffet.

Ecmrecords.com

Kristian Westergaard: iYield! (Bandcamp) DL >> Ghost Flute and Dice: Kropsbygning (MIKA-C) CD/DL/stream

Lige udenfor jazzens ellers meget vide rammer, sker der mange spændende sager blandt eksperimenterende musikere, hvor de inddrager elementer fra jazzens verden. 

Den første kunstner er Kristian Westergaard, som jeg tidligere har skrevet om. Han bruger den særegne synthesizer Buchla, der har rødder tilbage 60'ernes San Francisco. Westergaard skaber soundscapes af den lækre organisk lydende slags. Det lyder som noget der er skabt før den digitale æra satte ind. Som gammel fan af Tangerine Dream og lignende er det meget let at holde af.

Den anden udgivelse er med Mikkel Almholt, der under pseudonymet Ghost, Flute and Dice skaber musik med klaveret som eneste lydgiver. Han laver om og modulerer med lydene fra klaveret, som han har mangedoblet. Det giver et fascinerende og forunderligt lydbillede. Det kan både være støjende og svævende. Der er minimalistiske opbygninger af numrene, hvor der bygges op til et klimaks. Musikken er ligesom indpakningen af CD'en superoriginal og anbefalelsesværdig.

facebook.com/kristianwestergaardmusic

facebook.com/ghostflutedice

Milder/Ljungkvist/Landin/Cantillo: Trädet (El Dingo Records) CD/DL >> Milder/Ljungkvist/Landæus/Augustson/Rundqvist: The Music of Anders Garstedt (Moserobie) CD/DL

Siden før årtusindeskiftet har den svenske saxofonist Fredrik Ljungkvist tilhørt den absolutte elite indenfor skandinavisk jazz, hvilket han bl.a. har demonstreret ganske ofte i Atomic. Det har den lidt ældre instrumentkollga Joakim Milder også, bare i nogle andre sammenhænge. De har aldrig tidligere spillet sammen på plade, på trods af mange karrieremæssige sammenfald. Indenfor kort tid har jeg modtaget to plader, hvor de spiller sammen.

Trommeslageren Christopher Cantillo har samlet kvartetten på albummet Trädet. Pär-Ola Landin tager sig af bassen. Fredrik Ljungkvist supplerer saxofonspillet med lidt klarinet. Det er ikke jazz der lyder specielt svensk. Det er den rendyrkede jazz, hvor det lugter af midt 60’ernes amerikanske jazz, hvor det er kollektivet der dyrkes. Samspillet mellem Ljungkvist og Milder er helt særligt. Deres interkommunikation støttes og suppleres godt af de to medspillere. Det er sindsygt velspillet med en følsom råhed. 

På den anden plade er Ljungkvist og Milder sammen med pianisten Matthias Landæus, bassisten Filip Augustson og trommeslageren Fredrik Rundkvist. De har alle fem til fælles, at de har været medlem af trompetisten Anders Garstedts kvintet. Garstedt døde i år 2000 af cancer, kun 31 år gammel. Han efterlod sig nogle demoindspilninger og kompositioner, som kvintetten har kastet sig over på pladen The music of Anders Garstedt. Det er blevet til en fin hyldest til en musiker og komponist, der på trods af den korte karriere, nåede langt indenfor både jazz, pop og rock. Når man hører jazzmusikerne fra samme generation spille Garstedts musik, er det med vemod. Det er også med glæde over, at Anders Garstedts eftermæle hyldes så stærkt.

eldingorecords.com

moserobie.com