Ask Kjærgaard: Store træers grønne mørke (Giant Birch) LP/digital

 

Naja Marie Aidts novelle Store træers grønne mørke fra 2006-novellesamlingen Bavian, har fået nyt liv i Ask Kjærgaards musikalske iscenesættelse af ordene. Sammen med stryger-trioen LiveStrings har Ask Kjærgaard på guitar og synth lavet musik til novellen, der læses op af Jens Albinus. Det hele er udgivet på vinyl, der lægger op til genlytninger på stereoanlægget mens man sidder i lænestolen og nærmest smelter sammen med den bevægende og berusende novelle.

Jeg’et eller fortælleren er en mand, der bevæger sig rundt i en have. Der er både angstanfald og depressive symptomer. Han er ved at melde sig ud af livet. Han møder en ung kvinde, som han drikker kaffe med i haven. Der er ansatser til at et forhold kan begynde eller aldrig blive til noget.

Musikken er filmisk. Der opstår billeder skabt af fortællingen og musikken. Sindsstemninger forstærkes og foldes ud. Ask Kjærgaard overdramatiserer ikke. Han løfter sig fri af banaliteter. Alle lydene, klangene, harmonierne og støjen forplanter sig i fortællingen. 

Det er en intenst beskrivende fortælling, hvor Naja Maria Aidts ord får liv af Jens Albinus. Hans rolige, varme og tilstedeværende stemme står rent og nøgternt. Det er i god forening med Ask Kjærgaards musik.

Det er en stor og anbefalelsesværdig oplevelse, der holder høj kvalitet hele vejen. 

Det er den anden litterære udgivelse fra Ask Kjærgaard, der udsendte Svend Aage Madsens At fortælle menneskene i 2015 - i øvrigt også med Jens Albinus i fortællerrollen.

Giant Birch på Facebook

Indra Rios-Moore: Where do we go from here? (Vamana) LP/CD/digital

 

Den amerikanske sanger Indra Rios-Moore, der er gift med den danske saxofonist Benjamin Trærup har lavet albummet Where do we go from here? sammen med guitaristen og komponisten Søren Bigum, der bl.a. spiller med Jonah Blacksmith, The Mukherjee Development og Peter Sommers Tiggerne.

Albummet er dedikeret til alle, der har brug for det, men især dem, der har været en del af fællesskabet på et hospice; personale og pårørende. Dem der skal leve videre efter at de har sagt farvel til deres kære og nære. De kommer i fokus gennem sangene og gennem nogle små klip, hvor efterladte sætter ord på den sidste tid på hospice.

Forfatteren Carsten Jensen skriver i pladens indlagte teksthæfte: “Døden er så brat som et smæk med en dør, og dog er det, som om de døde bliver stående på dørtærsklen med en invitation til en samtale på læberne.”

Pladen er lavet til Hospice Djursland. Som et værk til efterladte, hvor de finder ord og musik til sorgen og de mange stunder, hvor man kan føle sig så alene - og gennem musikken og ordene kommer ind i et fællesskab. Vi får et kig ind i små personlige historier. Mange der har stået i en lignende situation kan måske genkende noget fra historierne.

Musikken er inspireret af folk og jazz, bl.a. medvirker den amerikanske folkmusiker Sam Amidon på violin på flere numre. Indra Rios-Moore og Søren Bigum har lavet et stærkt og langtidsholdbart udspil, der kan bruges af mange - alle der har prøvet at miste og hvem har ikke det?

https://www.indrariosmoore.com/store

Anke Helfrich: We’ll Rise (Enja Yellowbird) CD/digital

 

Den er nomineret i kategorien Album of the year til Deutscher Jazz Preis, der finder sted til april. Jeg har af mange - nogle bedre end andre - grunde ikke hørt alle tyske jazzalbums - men tror at den har en god chance.

Pianisten Anke Helfrich har lavet et album der er er gennemsyret af jazz sammen med sine vanlige musikere, Dietmar Fuhr på bas og Jens Düppe på trommer. Der hvor albummet skiller sig ud fra den store flok, er det budskab som Anke Helfrich vil ud med. Op gennem historien har bemærkelsesværdige kvinder præget verden med deres bidrag og præstationer. Nogle er blevet kendte mens andre uretmæssigt er glemt. Det er fokus for Anke Helfrich, der meget passende lægger ud med at hylde den amerikanske jazzpianist Geri Allen, der døde kort efter sin 60 års fødselsdag i 2017. Nummeret indledes med Terri Lyne Carrington, der fortæller om Geri Allens betydning for hende, for andre og for musikken. Geri Allen er en rollemodel for Anke Helfrich og mange andre. 

Der er numre der hylder maleren Frida Kahlo, den italienske skuespiller Giulietta Masina og den franske instruktør Alice Guy-Blanché. Sprinteren Cathy Freeman hyldes på ‘Cos I’m free, hvor Adrian Mears gæster på didgeridooo og senere skifter over til trombone. Det er et forrygende dynamisk nummer, der vitterligt lyder af svævende frihed. Thelonious Monk er en af Anke Helfrichs store forebilleder. På The Nell-Nica sætter hun fokus på to vigtige kvinder i Monk’s liv. Hans hustru Nellie Mona, der sørgede for at kradse Monk's hyre ind og Nica de Koenigswarter, den britiske baronesse som Monk mødte i Paris i 1954 og som siden hjælp ham på mange måder. Monk hylder dem i øvrigt selv, på henholdsvis Crepscule with Nellie og Pannonica. Helfrich går ind i Monks musik og kommer ud med et frisk take på traditionerne. 

Albummet lukkes ned med en soloklaverudgave af Duke Ellingtons Sophisticated Lady, som Helfrich dedikerer til sin moder. En passende afslutning på et meget personligt album, der giver noget til lytteren. We’ll Rise er ikke et traditionelt tribute-album, det er meget mere end det.

Anke Helfrich

Pernille Bévort: Småt brændbart (Pernille Bévort) LP

 

“Uarbejdsdygtig

Driftløs

I stykker

Itu”

Pernille Bévort har lavet solo album nr. 2, hvor det var Gopler og andre Urovækkende Fænomener på første album, sætter saxofonisten denne gang fokus på Småt Brændbart.

Det er en blanding af spoken word, saxofon, effekter og beats. Pernille Bévort har stået for det hele udover enkelte co-medvirkende. Hun har skrevet teksterne der er filosoferende tanker om forfald og forgængelighed. Saxofoner, klarinetter og fløjter blandes med reallyde - og er i givende samklang med teksterne. Musikken har ligeledes et filosoferende udtryk. Tankerne om det mistede og tabte gennem det levede liv får lyd, tekst og musik. Det er med til, at sætte tankerne i gang om vores eget forfald eller det omkring os.

Det er et omfattende og sammenhængende værk, hvor pladecoverets flotte fotos med forfald også er taget af Pernille Bévort. Det er udenfor jazzens trygge og velkendte rammer, at Bévort med hjælp fra jazzen har skabt et dybt originalt værk der ikke lefler for fortid eller nutid men er sin egen.

https://www.gatewaymusicshop.dk/index.php?route=product/product&product_id=1894

døssing: All inclusive (Blik Flak) streaming

 

Bare fordi man er søskende og medlem af fremtrædende grupper indenfor jazz og moderne folk og ens forældre stod bag 90’ernes folktronica succes Sorten Muld, så betyder det ikke at man kan lave et fedt band sammen. 

Men det kan trioen døssing med Aske (trommer, producer og kendt fra Aysay), Jon (keys, synthbas og kendt fra Abekejser) og lillesøster Mathilde (trombone, vokal). De får endda lidt supplerende hjælp fra deres søster Annestine, der har indtalt de speaks der undervejs er med til, at danne historien om All Inclusive hotellet som døssing holdet tager os med på.

Her er ro til at slappe af fra hverdagens stress og jag. De har bla. ladet sig inspirere David Lynch’s Twin Peaks og Wes Anderson’s Grand Budapest Hotel, da de lavede musikken. Der er er med andre ord noget subtilt på spil i historien. 

Det er rolige numre, hvor Mathilde Døssings trombone får lov til at shine. Jon - der gerne spacer ud på analoge synths i Abekejser - sidder mere roligt ved klaveret når han er sammen med sine søskende. Det er en dejlig musikalsk historie, der hænger sammen og fungerer på flere planer. Det er smooth med behagelige overraskelser undervejs.

døssing på Facebook

Woetmann/Almholt: Og ørkner i rasende udenfor (Woetmann/Almholt) LP/DL

Nedslag i en meget nær fortid, der grundet den seneste tids altoverskyggende Corona, næsten er glemt. Den betyder ikke at de er borte. At Danmark har været krigsførende nation og at mange mennesker har mistet livet som flygtninge. 

Pianisten mm. Mikkel Almholt der også kendes som Ghost Flute and Dice er sammen med digteren og dramatikeren Peter-Clement Woetmann på spoken word albummet Og ørkner i rasende udenfor. Her sætter de fokus på soldaterne og flygtningene - og det trygge liv, som det kendes af den almindeligt dødelige dansker. 

Vinylformatet er som skabt til fortællingen og digtene. På Side A hører vi om den danske soldat med adrenalinen som en del af udrustningen. Om tiden før, under og efter krig. Og der er en bagside af soldatens medalje - den soldat der på hektisk vis har været gennem sit livs maaaad minute - det vilde øjeblik, hvor han er i krig. 

Bagsiden er vinylens B side, der starter med at fortælle om den danske krop, korngule marker, hvid hud og blå øjne. Kroppen er ikke fattig, har ikke en orange redningsvest, der sidder tæt på en krop der sidder tæt på en krop. Kroppen er ikke en flygtning der er skyllet i land på Grækenlands kyst. Min krop er bakkerne. Det er den danske krop.

Det er en uafrystelig fortælling som de to fortæller. Peter-Clement Woetmanns rytmiske oplæsning og Mikkel Almholts eksperimenterende klaverspil supplerer hinanden på bedste vis. Udvider stemninger og følelser. Gennem ord og lyd møder vi krig og krise. 

Ghost Flute and Dice på Facebook

Magpie: Six feet on solid ground (The Bodily Press) CD/DL/stream

Den amerikanske pianist og digter Eliot Cardinaux er sammen med danske Asger Thomsen på bas og Jeppe Høi Justesen på trommer i trioen Magpie. Cardinaux har tidligere arbejdet sammen med Asger Thomsen og har også lavet et forrygende kassettebånd sammen med Kresten Osgood.

Magpie er beat poetry der er faldet ned gennem et beskidt kakkelovnsrør. Tilsodet freejazz med løse klistrede kanter. De beskriver det selv som Captain Beefheart der møder Morton Feldman.

Cardinaux’ digte er free form, hvor ord, bogstaver og artefakter blandes sammen. Frie sammenhænge og meninger popper op. Der er elementer af samling og forståelse. Der er elementer af vanvid og opløsning.

Magpie er en flimrende blanding af noir, slam og...

Magpie er en skarp blanding af time, looseness og...

Bandcamp Magpie

Peter Jensen & DR Big Band: Stand on your feet and fight - Voices of the Danish West Indies (ILK) LP/DL/stream

Der er valg til Folketinget og højst usædvanligt er der samtidigt udkommet nogle udgivelser, hvor politkere ufrivilligt spiller en central rolle. Den ene er V for sejr, hvor youtube sludder fra Stram Kurs-paddehatten tilsættes et dansebeat, der tiltaler et meget ungt publikum. Genren hedder dakke dak eller bare dak. Jeg blev megaforarget og hidsede mig op, da jeg hørte nummeret. Min 16 årige datter beroligede mig med, at det bare er for sjov. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg på ingen måde tilhører ADHD’s målgruppe -  så det vel fint nok, at jeg ikke fatter en skid?

Hvor brugen af Fascimus Paludan er for sjov, så er det helt ikke sikkert ikke for sjov, at “The Prime Minister’s Speech” dukker op på albummet Stand on your feet and fight. Det pinlig alvor når Lars Løkke Rasmussen holder en tale på skoleengelsk i en youtube optagelse. Her forsøger han, at festligholde, at det er 100 år siden at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Da Lars Løkke kommer til punktet, hvor hylder danske konge som en “True Pioneer of Humanity” fordi kongen ophæver slaveriet, afbrydes han dybt og alvorligt af Jakob Munck, der synger på vegne af slaverne og andre der ikke længere kan bære, at høre mere vrøvl fra Lars Løkke. Slaverne var ikke længere nogen god forretning. Det står meget klart at Peter Jensen har lavet et dybt politisk album, der ikke bare forholder sig til det lort, som den danske stat stod for i fortiden. 

Peter Jensen har brugt gamle lydoptagelser med slaver fra Det Kgl. Bibliotek, som forlæg for kompositionerne, der omkranser fortællingerne. Der er ingen referencer til musikken fra Caraibien. Der er til gengæld en flov smag i munden. Musikken er tænkt som en lydskulptur, der kunne være det manglende monument over Danmarks deltagelse i international slavehandel gennem mere end 200 år.

Det er ikke nogen overdrivelse, at kalde albummet der udkommer på plettet klar vinyl, for et kunstnerisk højdepunkt for DR Big Band og Peter Jensen i særdeleshed. Et holdningsladet album med farlig jazz. 

ILK Records

Papa Rocketship: Inner Space Expedition (Papa Rocketship) digital

Emil Savery sendte en besked til mig om, at jeg skulle lytte til hans seneste udgivelse med Papa Rocketship på Youtube. Det gik lidt langsomt for mig. Jeg har det fint nok det digitale univers, men et youtube-link er lidt fesent. Jeg fik så tilsendt hele albummet i et langt nummer på 65 minutter. Igen rimeligt bøvlet. Men bøvl og musik er ofte en god kombination. Hvem har sagt at det skal være let at være jazzblogger? 

Nu har jeg begivet mig ud på Emil Saverys indre rumekspedition flere gange - og det er så fed en oplevelse, at jeg bliver nødt til, at dele den med dig.

Det er for det første en gevaldigt syret omgang. De 65 minutter er delt op i 10 dele. Her indtager den amerikanske trommeslager Victor Jones en central rolle. Både på trommer og med sin karakteristiske voice-over. Emil Savery spiller både på Hammond, trompet og synth. Mads Egetoft tager sig af saxofonen, mens det er den svenske bassist Olle Häggberg der er sidste gennemgående musiker. Herudover medvirker diverse gæster undervejs på guitar, vokal etc. Blandt de mere prominente gæster er Uffe Savery og Morten Friis.

Halvvejs inde i seancen kommer The Cosmic Song, der også findes på Spotify. Her synger Sunniva Brynnel på et nummer der er båret af klubrytmer. Det er stort skifte efter indledningen, der ellers har været ganske spacet. Bla. kan man genfinde noget der kan minde om progrock. Emil Savery hænger sig dog ikke i et eller andet retrotrip. Han befinder sig i en tid, hvor man kan tillade sig mere end det tilladelige. Efter albummets poppede indslag skifter han over i en orgelrocket afdeling, Blankozoid Attack, der sovses godt ind i effekter og herligt freespacet Mads Egetoft på saxofonen.

I den sidste del af albummet kommer vi ind i en syrefreejazzfunket zone. Her bevæger Papa Rocketship sig fra det helt løse og ustrukturerede på The Funk System henover den freefunkede Planet Funk til den forrygende deepbass partyfunker Turn it around. Det er iøvrigt også i denne del, at vi støder på trompetisten Jonas Due, med nogle lækre soloindsatser. Albummet lukker ned med Homecoming, der er skrevet af guitaristen Benjamin Hedengren. En god afslutning på 65 fuldgode minutter i selskab med Emil Saveys Papa Rocketship.

patreon.com/PapaRocketship

Jan Kaspersen & Claus Høxbroe: Fiol Sessions (Fiol) 10”vinyl

København er en vidunderlig kælling, der med årene er blevet pænere og pænere. Mindre røg, møg og fulderikker. Flere cykler, gourmetrestauranter og 12-tals piger. Jeg er en romantiker der savner sliddet og det skæve. Hvor er det henne? Det har de to ærkekøbenhavnere, beatpoeten Claus Høxbroe og tangentekvilibristen Jan Kaspersen ikke problemer med at finde frem på denne smukke 10”vinyl. Det er det lille pladeselskab Fiol, der hører til hos Fiol Optik der har udgivet pladen i den nye Master Sessions serie. Det var den nu lukkede afdeling på Frederiksberg, der var ramme om en session med Høxbroe og Kaspersen. Høxbroe er en dreven herre ud i kombinationen af digte og musik. Kaspersen har også begået sig i genren sammen med bl.a. Suzanne Brøgger og Dan Turell. Glem for en stund, det du kender med dem. 

Kaspersen har medbragt sine keyboards, hvor han disker op med let afsporede toner og klange, som han også har gjort det i trioen Jungle Money sammen med Claus Bøje og Peter Friis Nielsen. Han spiller det grimme og er ikke bange for at gå ad snoede veje. Han lader sig ikke forføre af muligheden for, at diske op med forudsigelige almindeligheder. Her kommer den gode Høxbroe på hårdt arbejde. Og tak skæbne da! Han slår sig på Kaspersens musik og lader smerten skinne om kap med digtene. Han drøner afsted i et associationsgalopdigt der handler om Hubertusjagten. Det gøres med vildskab og timet ildhu. Vi kommer omkring villavejene og baggårdene. Det er helt ude i rummet. Savner du det skæve i dagens København? Så er Høxbroe og Kaspersen gode til at finde det og fremhæve det.

fioloptik.dk

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter: Power (Gyldendal)

Da de fik en Danish Music Award for årets bedste vokaljazz udgivelse i 2013, var det en overraskelse for mange. En spoken word plade eller jazz’n’poetry plade, hvor den eneste vokal, var digteren Søren Ulrik Thomsens stemme, der på trods af fortiden i et tidligt punkband ikke sang, men kun talte. Det var altså ikke Caroline Henderson eller en anden sangerinde der vandt prisen, som det ellers var for vane. 

Det er ikke kun 3 år der er gået siden de fik prisen. Der er også sket nogle ændringer i bandet Det Glemte Kvarter, der skaber musikken under, omkring og ved Søren Ulrik Thomsens stemme. Jazzmusikerne Terkel Nørgaard og Jesper Thorn er f.eks. ikke med længere. Men det er ikke den eneste grund til, at Power er blevet et helt andet album end forgængeren Rystet Spejl. 

Power er ikke jazz. Power henter bl.a. musikalsk inspiration fra 80’ernes synthesizerblå klange. Det skyldes at flere af teksterne er hentet i 80'erne fra Søren Ulrik Thomsens mest kendte digtsamling City Slang, som Lars H.U.G. løftede ud til et endnu større publikum med albummet af samme navn. Desuden er der også digte med fra de andre digtsamlinger fra firserne, Under samme måne, Mit lys brænder og Nye digte. 

Power er ikke isnende postpunktoner som hos H.U.G. Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter tager sammen digtene tilbage og gør dem til deres. Musikken er sine steder det rene synthpop, hvor et navn som Pet Shop Boys ikke er langt væk. Det er et modigt træk som Det Glemte Kvarters primære komponist Mikkel Grevsen har taget. Han har arbejdet med musikken i et par år. Præsenteret den på scener og er efterfølgende gået i studiet, hvor der igen er arbejdet indgående med indspilningerne. Det er en blanding af sang og spoken word. Enkelte gange går det ikke så godt, som på Kun 1 dag, der lyder som et dansk poprock nummer fra 1985, Rocazino er ikke langt væk.

Den store attraktion er som altid, Søren Ulrik Thomsens nærværende, altomfavnende og meningsgivende stemme. Kompleksiteten får vinger i digterens mund og svæver ligefremt ind i mit hjerte. Hjernen forstår og opfatter digtene på nye måder, når der sættes musik på og Søren Ulrik Thomsen fortæller at Jeg er så træt af rockmusikken. Der er også kommet tre tekster med fra den helt nye essay-samling En hårnål klemt inde bag panelet. Her er han Ikke blot i sand særklasse. Søren Ulrik Thomsens skarpe vid og iagtagerevne er spændt til det yderste i teksterne. Og det bruges.

Power er ikke den logiske overbygning til Rystet spejl. Det er til gengæld en modig satsning, der giver Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter nyt liv.

facebook.com/detglemtekvarter

MC Einar & Kuntakt: Åben dine læber (Longlife) LP

Der er gået næsten fem år siden den første plade med den danske rap legende MC Einar og jazztrioen Kuntakt udkom. Der var mange gode “takter” på den plade. Det er dem de har samlet op og har brugt på den nye plade Åben dine læber. Det er blevet til en mere sammenhængende plade, hvilket er klædeligt i denne sammenhæng. Det er jazz’n’poetry i den smukkeste indpakning. Einar Enemarks rytmiske fremførsel og leg med ordene i digte skrevet af Rune T. Kidde og Mark Hebsgaard er både rap, recitering og sang. Enemarks entertainer-gen er en gevinst for projektet. Han er inde teksterne og lader krop og hoved komme i kontakt med betydningen af teksterne. Den kompromisløst ærlige og ægte tilstedeværelse i musikken er i særklasse. Det er Mark Hebsgaards digt Åben dine læber, der har givet titlen til pladen. Han har også skrevet teksten til Gud er stor. Ellers er det Rune T. Kidde der har skrevet resten af teksterne. 

Kuntakt er en trio med Anders Bast på sax og diverse, Thomas Præstegaard på trommer og Jens Kristian Andersen på bas og div. De suppleres undervejs af lidt ekstra blæs og vokal. Bast har skrevet en stor del af musikken. Her er Historien om de kæmpestore bryster en sand perle. Teksten er liderligt morsom, hvor Basts musik er sødmefyldt støttende. Det lækre groove får et ekstra kick af Jens Kristian Andersen sejt dansende bas. Noget som også er i centrum på Skrot er hot, der er en sand floorfiller i sit funky setup og MC Einars ordflow. Åben dine læber er tilbagelænet og loose, hvilket understøttes af en meget gennemført produktion. Det er så absolut godkendt og i orden. MC Einar er en voksen og moden mand med noget på hjerte. En meget anbefalelsesværdig plade til de groovy ordnysgerrige og de gamle MC Einar fans der har været i kontakt med det levede liv.  

pladekisten.dk

facebook.com/mceinarogkuntakt

Claus Høxbroe & Oscar Gilbert: Tusmørkets censur (Exlibris)

For et par år siden lavede de deres første plade sammen. Pianisten Oscar Gilbert og beatpoeten Claus Høxbroe. Nu er de atter aktuelle sammen. Denne gang har Oscar Gilbert taget flere musikere med. Strygere og blæsere giver et langt større musikalsk råderum, hvilket også afspejles i albummets stemning.

Høxbroe er storbydigteren. Høxbroe er historiefortælleren. Høxbroe beretter om mennesker. Han fortæller om det levede liv, ser tilbage, bremser op og fikserer et øjeblik. Når han er allerbedst som i improdigtet Madrassen, fænger han dybt og sætter følelserne i gang. Gilberts musikalske orkestrering er genial. Den er med til udvide og underbygge det billedrige univers som Høxbroe inddrager os i. 

Knippelsbro er genkendelighed. Vi får et indblik i Høxbroes udsigt. Der er melankoli, håb og stemninger. Det er dragende. Det er inkluderende. Vi lukkes ind i Høxbroe og Gilberts vidunderlige verden af ord og musik. Det er nutidig dansk jazz’n’poetry fra øverste hattehylde.

claushoxbroe.dk

oscargilbert.dk

Jakob Bro: Hymnotic/Salmodisk (Loveland Records)

Da Jakob Bro atter havde samlet sin tentet i forbindelse med sommerens jazzfestivaler udgav han dette album. Ved koncerterne i København og Århus kunne den købes på vinyl. Var man ikke der, kan man i stedet downloade albummet ganske gratis fra Bros hjemmeside. Tre bassister: AC, Nicolai Munch Hansen og Thomas Morgan. To trommeslagere: Kresten Osgood og Jakob Høyer. Tre saxofonister: Jesper Zeuthen, Andrew D’Angelo og Chris Speed. En keyboardspiller: Nikolaj Torp Larsen. En digter: Peter Laugesen. En komponist og guitarist: Jakob Bro. Det er en gruppe som Bro har arbejdet med gennem flere år - pånær nogle enkelte udskiftninger er det de samme musikere som er med på albummet White Rainbow fra 2008.

Numene falder i to halvdele. Den ene halvdel er rent instrumental. På den anden halvdel er digteren Peter Laugesen i front med sin karakteristiske østjyske stemme. Det er salvelsesfulde hymner der får taget til at lette. I et kakofonisk sammensurium af intenst og nærværende sammenspil, fører Jakob Bro lytterne gennem et fortællende og tætvævet ocean af jazzet vellyd. Med Bros karakteriske enkelte anvisninger følger tentetten en vej mod højder der befinder sig over højderne. Det er opbyggeligt. Det er en stærk oplevelse. Peter Laugesens digte og Jesper Zeuthens saxofon står i centrum på en jazzudgivelse, der i væsen og sind er dansk som en regnvejrsdag i september. 

jakobbro.com

Ask Kjærgaard: At fortælle menneske (Target) 2LP

I 1989 udkom romanen At fortælle menneskene, skrevet af Svend Åge Madsen. En roman der i handling og historie har gjort stort indtryk på mange læsere. En af dem er musikeren Ask Kjærgaard, der ligesom Svend Åge Madsen er fra Århus. Ask Kjærgaard har taget dele ud af bogen og lavet et soundtrack til romanen. Jens Albinus læser op fra bogen mens Ask Kjærgaards musik tilføjer endnu en dimension til den i forvejen omfangsrige fortælling. Ask Kjærgaard har taget centrale dele ud af romanen og fremhæver dem på pladen. Tøgers Gudsbevis er med sit syn på ateismen og religion til alle tider aktuel. Ask Kjærgaard indrammer det med veloplagte skæve blæsere fra Jacob Danielsen på sax, Scott Westh på trompet og Jens Bang på trombone. De dukker op flere gange på pladen.

Blæserne er med til at give det afvekslende lydbillede, der overvejende præges af Ask Kjærgaard der ud over at spille på diverse guitarer og spiller på forskellige keyboards. Ask Kjærgaard har en grundnerve i eksperimenterende og nysgerrig musik. Det har han bl.a. tidligere vist med pladen The Curse of Harry Dean og i gruppen Acid Plutonium. Det er musik der inddrager elementer fra eksperimenterende musik, rock, country og jazz. Han lader det smelte sammen i et stemningsmættet og betagende univers, der godt kan minde om Rune Funchs Picture Music. Hvor Funch skaber musik til billeder, skaber Ask Kjærgaard musikbilleder til en roman. Det er blevet et overbevisende stærkt værk, der i sin form som dobbelt-LP i gatefoldcover lægger op til at man sætter sig ned og lytter. 

targetgroup.dk

Jakob Høgsbro Kvintet: Modstykker (Hawkbridge/Gateway)

Som udgangspunkt skal der en hel del vovemod til for at lave en jazzet spoken word-plade. Sidste år fik Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter en Danish Music Award for deres spoken word plade, hvor teksterne blev hentet i Søren Ulrik Thomsens digte. Denne plade er saxofonisten Jakob Høgsbros andet album, hvor han lader en række præster komme til orde. Det er ikke decideret kristne tekster. Det er tekster der handler om livet, om det levede liv. Den musikalske opbakning hjælper Kjeld Lauritsen på Hammond, Jesper Nordal på guitar, Eseb Eyermann på bas, og Jesper Uno Kofoed på percussion med.

Otte forskellige præster læser deres tekster op til Høgsbros musik og de er forbløffende rytmiske. Jakob Ulrik Hansen tager sig af Søren Kierkegaards Gift dig - Gift dig ikke i en rap opsætning. Den kommer lige efter Mette Grosbølls fantastiske tekst Den gamle dame, der er livsbekræftende og vis. Det er en stærk og velsplaceret åbning på pladen. Karen-Lisbeth Gøricke tager udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens Det værste og det bedste, hvor hun fortæller at “Det værste er deadlines og søvnløshed - Det bedste er, når det akkurat lykkes. Og det lykkes godt for Høgsbro med denne plade. Præster er vant til at kommunikere og arbejde med ord. De prøver på, at hjælpe os med at finde en mening med livet og det der befinder sig rundt om det. Høgsbros Modstykker er en overraskende spoken word plade, der fungerer og leverer masser af stof til tanke - både før og efter.

jakobhogsbro.dk

Claus Høxbroe & Oscar Gilbert: Nøgne som nyfødte (Exlibris)

Finanskriselyrik og old school "asfalt og røde læber i neonlys"-poesi. Claus Høxbroe kan begge dele. Sammen med pianisten Oscar Gilbert har Høxbroe lavet en særdeles vellykket spoken word-plade. Høxbroe skylder en hel del til de gamle beatpoeter. Det lægger han heller ikke skjul på. Han er også dansker. Det bliver meget tydeligt i samarbejdet med pianisten Oscar Gilbert. Gilberts spiller rolige og behagelige jazzinspirerede toner. Der hersker en helt særlig melankolsk klang. Klangen af efterårsregn og våde kinder. Det er et perfekt match til Claus Høxbroe.

Claus Høxbroe kan være morsom som når han i Forførende flexlån siger: "Vi mødes ved Weber-grillen...Du siger, at Jeg er lækker friværdi". Det er urban-sjovt med et glimt i øjet. Det er storbyen, der hersker i Claus Høxbroes verden. Han er eftertænksom, finurlig og cool. Det er det bedste jeg har hørt med Høxbroe. Oscar Gilberts improviserede og meget melodiske toner passer godt til Høxbroe. Claus Høxbroe leger med klichéerne. Natten er uendelig i et univers af ledige taxaer. Der fornemmes også nogle sprækker med dagslys og alvor i Høxbroes tekster. Jazz'n'poetry kan ikke skæres ret meget skarpere, end det her bliver gjort af Høxbroe og Gilbert.

Bonusinfo:

Pladen udkommer d. 6. april, hvor der er release-koncert kl. 19.00 på Hofteatret ved Christiansborgs Ridebane.

claushoxbroe.dk

Ti - Musik og lyrik

Poesi, digte, lyrik og essays. Kært barn har mange navne. De små historier lever et eget liv, når bogen åbnes og læseren går i gang med at afkode bogstavsammensætningen. Her får man små og store oplevelser som man en gang i mellem tager med videre i livet. Små sætninger huskes og straks fyldes og gribes man i en stemning.
Jazz'n'poetry giver stemningerne et ekstra gear. I flere sæsoner har Jazzhouse sammen med Claus Høxbroe arangeret deres succesfulde jazz'n'poetry arrangementer. På lørdag d. 16. juni er de tilbage på det ombyggede Jazzhouse. Denne gang er det som ramme om et releaseparty for pladen Ti. Et album som den konservatoriestuderende trompetist Mikkel Grevsen står bag. Han samlede i efteråret 10 digtere og 35 musikere for, at lave et album der i første omgang var finansieret af Dansklærerforeningen og blev sendt ud til deres medlemmer som gave. Nu er det også tilgængeligt for andre.

Albummet er et fantastisk eksempel på, at der aldrig nogensinde har været et bedre klima for dansk Jazz'n'poetry. Udover dem vi møder her på albummet, er der adskillige andre der dyrker stilen.
Der er Jens Blendstrups voksne og snurrige De flyder hjemmefar med Girls in Airports unge varme rytmer. Søren Ulrik Thomsen er sammen med sin faste gruppe Det Glemte Kvarter, hvor Mikkel Grevsen også er medlem. En anden af Grevsens grupper er trashjazzerne Interfoam, der overspiller til Theis Ørntofts underspillede lyrik. Jørgen Leth er (selvfølgelig) sammen med damerne i vokalensemblet IKI. Naja Marie Aidt og Dagens Danmark giver en desperat hverdagshistorie til tonerne af skæv jazz. Mens Jan Sonnergaards monumentale Eva og Strudesen er fantastisk historie.
mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervisningsforloeb/ti/lyt.aspx

Jakob Høgsbro: Variation (Hawkbridge/Gateway)

"Gentagelsen er tilværelsens skønhed", står der inden på omslaget til pladen, hvor saxofonisten Jakob Høgsbro lader en række præster formulere tekster om sider af livet, denne besværlige, men skønne størrelse.

De afspejler forskellige sider af livet med udgangspunkt i variationen. Der er masser af godt stof til eftertanke i de bedste, der leveres af Signe Marie Berg, natkirkepræst i Københavns domkirke, Morten Wassmer fra Skovlunde og Leif Bork Hansen fra Lyngby. Og de lægger sig fint ind i det klare og eftertænksomme lydbillede, som Høgsbro skaber med tenor- og sopransax og cello og sammen med bla. organisten Kjeld Lauritsen og bassisten Anders Jormin.

Det er en plade, der måske lige tager en gennemlytning eller to at blive fortrolig med - selv om kombinationen af musik og ord fungerer smukt her - men er man i den rette stemning, taler den til sind og sjæl.

jakobhogsbro.dk

Anmeldt af Henrik Sejerkilde

Johannes Møllehave & Maiken Ingvordsen: Digte til livet (Gyldendal) CD+DVD

Møllehavedalen
Der er mange opløftende momenter på Digte til livet. Den næsten kvarter lange Sommerfugledalen er dog i en klasse for sig - et mesterligt højdepunkt. Inger Christensens kanoniserede digt omkranses af Maiken Ingvordsens musikalske ledsagelse, mens Johannes Møllehave på en ind- og medlevende måde foredrager digtet. Han er en formidler i en særklasse. Sommerfugledalen er en storm af smukke billeder, både de konkrete og de mere abstrakte. Møllehave har det digt så meget inde under huden. Her viser han til fulde hvorfor han er den store formidler han er. Maiken Ingvordsens ledsagende musik bruger og underbygger Inger Christensens digt. På den medfølgende DVD fortæller Møllehave om digtet, om det umiddelbare og de mange dybder. Det er en meget brugbar åben fortolkning.
Det er anden gang at Maiken Ingvordsen og Johannnes Møllehave laver en plade sammen. De har valgt ti digte. En enkelt er et digt af Johannnes Møllehave, som Maiken Ingvordsen har lavet til en sang hun selv synger. Efterår, eftertanke, efterløn er en let og glad popmelodi i Alberte Winding-gaden. Resten er digte af feks. Klaus Rifbjerg, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og Morten Nielsen. Maiken fortæller på den medfølgende DVD at hun som udgangspunkt er pianist og har sin rod i den nordiske jazz. Det er der flere tydelige eksempler på, som på At tro. Hun har lavet ny musik til Mariehønen Evigglad og Solen er så rød, mor.
Maiken Ingvordsen har en forrygende evne til at gøre indviklede enkelt. Det er derfor at hun er godt match med Møllehave. Hendes rene og flotte musikalske foredrag klæder ordene. Der er både dybde og følelser.
Majbritte Ulrikkeholm synger kor, Henrik Dam Thomsen spiller cello, Morten Ankarfeldt spiller bas, Mads Kjølbye spiller guitar og flere andre musikere er med til at give musikken det sidste løft.
Bonusinfo:
På den medfølgende DVD er der to programmer, et hvor Møllehave fortæller om Sommerfugledalen og et hvor Maiken Ingvordsen fortæller om de enkelte numre.
www.digtetillivet.dk