Jazznyts supereksklusive liste over 10 koncerter du ikke skal misse på Copenhagen Jazz Festival 2012

Med over 1100 koncerter på 10 dage, hvor der endda også er koncerter der ikke engang eksisterer i det officielle program, gør Jazznyt valget lettere for dig. Jeg har nøje udvalgt under 1 % af Copenhagen Jazz Festivals koncerter, der både kan tilfredsstille jazzhipstere og jazzhyggere.

1. August Rosenbaum, Lars Greve og Sven-Åke Johansson
14. juli kl. 22.00 på Hofteatret
To af de største unge talenter i dansk jazz er gÂet sammen i et nyt samarbejde med den svenske impro-veteran Sven-Åke Johansson. Tjek videoen lige videoen ovenover.

2. LED
15. juli kl. 16.00 på Kulturhuset Islands Brygge
Den svenske trommeslager Peter Danemos projekt der hylder rocklegenderne Led Zeppelin med et fritænkende improjazzband, der nok skal få luften til at sitre.

3. Jan Harbeck Quartet & Sinne Eeg
12. juli kl. 18.00 på Visit Carlsberg
Saxofonisten Jan Harbeck er sammen med kvartetten og Sinne Eeg på scenen for at hylde den franske komponist Michel Legrand, der er ophavsmand til mange klassikere.

4. Vijay Iyer Trio
6. juli kl. 15.00 på Statens Museum for kunst
Nok det tætteste på hot stuff i international jazz lige nu. Pianisten Vijay Iyer er med sin trio et vaskeægte åbningsscoop. Så er det endda gratis! Der må blive tætpakket i salen.

5. Neneh Cherry & The Thing
10. juli kl. 21.00 på Jazzhouse
Når eksplosiv freejazz kombineres med en sangerinde der på det nærmeste har genopfundet sig selv, så bliver det kogende hedt. Deres plade Cherry Thing er en af årets helt store og positive jazzoverraskelser.

6. Lars Bech Pilgaard Slowburn
10. juli kl. 21.00 på Lygten
Som en del af undergrundsprojektet Trashzzfestivalen på Lygten spiller Lars Bech Pilgaard med Slowburn, der præsenterer musik fra den opsigtsvækkende krautrockinspirerede LP Mammut.

7. Jakob Davidsen Kammerat Orkester
11. juli kl. 15.00 på Gråbrødre Torv
En af Jakob Davidsens store styrker er, at han kombinerer kompliceret og alvorstung musik med humor, skønhed og vitalitet. Det skrev jeg om Kammeratpladen, der er et crossover mellem kammermusik og jazz.

8. David Bryant/Niclas Bardeleben/Jonathan Bremer
Jam After Hours på Jazzhus Montmartre 6. juli til 14. juli kl. 23.30
Amerikansk hotshotpianist i selskab med to danske hotshots byder op til nattejam på Montmartre, hver eneste nat. Mon ikke der dukker nogle store gyldne øjeblikke op i løbet af nætterne?

9. Ingrid Laubrock/Lotte Anker/Jacob Anderskov/Mary Halvorson
8. juli kl. 23.59 på 5e i Kødbyen
Den amerikanske guitarist Mary Halvorson er både et navn indenfor avantgarden og singersongwritergenren. Her kan hun opleves sammen med to seje danske impromusikere der mere end indikerer det her bliver en vaskeægte NU!-oplevelse.

10. The Mighty Mouse
6. juli kl. 22.30 p Christianshavns Beboerhus
Barefoot Records holder til på Christianshavn og her præsenterer de et af deres stærkeste kort: Trioen The Mighty Mouse, der bedst kan betegnes som at opleve et cykelstyrt uden cykel.

Dave Stapleton: Flight (Edition Records)

Den engelske pianist Dave Stapleton har tæmmet sax-vildbassen Marius Neset. Neset er dog ikke blevet kedelig og bovlam på dette album. Jeg har anmeldt flere plader med Neset i år - People are Machines, Lasse Ehn og Jazzkamikaze - hvor der er ganske megen knald på. På denne plade er han faldet lidt mere til ro. Pladen er ikke med en eneste dansk musiker. Alligevel er den indspillet i Village Recording Studio i Vanløse med August Wanngren ved knapperne. Stapleton har udover Neset medbragt landsmanden Dave Kane (bas), den finske trommeslager Olavi Louhivuori og strygerkvartetten Bodorowski String Quartet. Det er Stapletons ottende plade i eget navn siden 2004.

Stapleton blev uddannet som klassisk pianist for snart ti år siden men det er på den engelske jazzscene, at han har skabt sig et navn. Han er en af de to skabere bag de fremadstormende pladeselskab Edition Records. På albummet Flight bruger han strygerkvartetten hele tiden. De kan give mindelser om Arvo Pärt og passer fint ind i den lettere melankolske stemning der er på pladen. Stapleton har en særlig sans for melodien i sin rolige musik. Der er mange små fine detaljer, der vidner om, at Stapletons musik er gennembearbejdet og virker fuldbårent.
davestapleton.com

Kasper Bai: En udmærket ordning (Red Hill)

Jeg har tidligere skrevet om guitaristen Kasper Bai i forbindelse med udgivelser med Cordelia og Benjamin Aggerbæk. Nu er han i front - ikke bare som guitarist - men i høj grad også som sanger. Han springer ikke ud som jazzsanger, snarere som følsom og eftertænksom ung nørdet mand med briller. Hans charmerende hverdagstekster om feks. noget der går i stykker på nummeret Reparation er en lille perle, ligesom Naturvidenskabelig romance og Heidi. Han refererer til det nære, det vi kender. Her er både TV-serier og litteratur. Mennesker omkring ham, mennesker som han beskriver så levende, at jeg også føler at jeg kender dem.

Musikken er i hænderne på Kasper Bai på guitarer og lignende, Andreas Markus på bas og Morten Ilsøe på trommer. På halvdelen af numrene er der strygere, ligesom Ole Visby på klarinet og Mads la Cour på trompet også kigger forbi. Stilen rumsterer omkring den enkle fine visemelodi og minder på ingen måde om andet på den danske musikscene anno 2012. Det er både modigt og originalt. Pladens sidste nummer Requiem over forældede medier er som skrevet til en nostalgiker som jeg: "Floppy disc og laserdisc og betamax og DAT - synes supersmart, men er helt tilsidesat - LP, EP, VHS, og selv den her CD - er forvist til evig side B - Vi har alle vores tid…." Tak, Kasper for den og de andre numre.
redhill.dk

Eivind Opsvik: Overseas IV (Loyal Label) >> Various Artists: Rusk (Fenetre/Loyal Label)

Det er den norske bassist Eivind Opsvik fjerde album siden 2003 i serien Overseas. Han er bosiddende i New York, hvor han er en fremtrædende kunstner på den eksperimenterende jazzscene. Med dette album viser han, at lyden af nutidens jazz fortsat flyder fra New York. Endda i særdeles bemærkelsesværdig stil! Opsvik spiller både en Mingus-inspireret bas, der klaskes helt frem i lydbilledet eller en strøget bas, der fremkalder kultiske trance-undertoner. Det kombineres med Brandon Seabrook's tunge guitar og heftige mandolin, Kenny Wollesen's trommer og percussion, Tony Malaby's fede sax og som det, der først virker lidt gimmickagtig; Jacob Sacks på cembalo! Det er mere end bare en gimmick. Jacob Sacks formår at kombinere cembaloets 1700-tals stemning med jazzens rytmik. Pladen er lyden af et møde mellem den norske vestkysts vindomsuste, bølgebrydende klipper og atlanterhavets kolde vand. Opsviks Overseas IV er eksilnordmandens hilsen til det han kommer fra og har taget med undervejs i livet. Et stærkt album fra en af jazzens frontløbere.
Eivind Opsviks pladeselskab Loyal Label har sammen med det norske Fenetre Records lavet en compilation der præsenterer selskabernes forskellige kunstnere. Det er - næsten i sagens natur - blevet til en meget blandet plade med støjeksperimenter (Nate Wooley), Strøget bas og rytmebox (Eivind Opsvik), Seks gange overdubbet solosaxofon fra en mand (Jon Irabagon), minimal (Kim Myhr & Sebastian Roux), sydkoreansk improviseret celloduet (Okkyung Lee) og flere andre.
Bonusinfo:
Rusk udkommer 14. august
loyallabel.com

The Home Of Easy Credit (Northern Spy)

Den danske saxophonist Louise Dam Eckardt Jensen bor og arbejder i New York. Her lavede hun for et par år siden solopladen You look like your mother, would You like sauce? Duoen The Home of Easy Credit er hendes samarbejde med ægtemanden og bassisten Tom Blancarte. Gruppenavnet har de taget fra et butiksskilt i Houston, Texas, hvor Blancarte er fra. 

Duoen har ladet sig inspirere af civilisationens trinvise forfald, der gennemsyrer vores kultur. Det er et abstrakt musikalsk billede, der bruger brutale soniske lyde, klangflader, gentagelser og lignende eksperimenter til at frembringe deres musikalske vision. 

Louise Dam Eckardt Jensen har ladet sig inspirere af så forskellige folk som Björk og Lee Konitz. Hun benytter sig både af sang, altsax, fløjte og elektronik mens Blancarte holder sig til bassen. The Home of Easy Credit er en grænseløs duo. De bruger eksperimenterende musik der trækker på freejazz, impro, rock, folk og pop til at skabe et billedstormende musikalsk univers. De er spændende og udfordrende bekendtskab.
northern-spy.com/artists/the-home-of-easy-credit/

Kenneth Dahl Knudsen: Clockstopper (Longlife Records/Pladekisten)

Der er gået et par år siden debutpladen Strings Attached. Denne gang er den energiske nordjyske bassist Kenneth Dahl Knudsen taget til USA for at indspille musikken. Han har samlet et stjernehold omkring sig i det legendariske Skyline Studio i New York. 

Kenneth Dahl Knudsens musik er båret af store armbevægelser. På tre af pladens numre er kvintetten udvidet med to blæsere - saxofonisten Jaleel Shaw og trombonisten Jonas Lindh. Dahl Knudsen er ikke bange for, at male bredt og fyldigt.
På to af pladserne i kvintetten findes et par af New Yorks hotteste jazzmusikere lige nu. Guitaristen Gilad Hekselman der også var med på debuten og trommeslageren Jonathan Blake. De er begge med til at gøre Dahl Knudsens Clockstopper til en særlig oplevelse. Ved pianoet sidder Søren Møller, der bor og arbejder i New York. Trompetisten Tomasz Dabrowski var også med på debutpladen.  De er alle musikere der er i stand til at give Dahl Knudsens musik den rette stemning.

Kenneth Dahl Knudsen skriver i pressemeddelelsen at han det seneste års tid har haft svært ved at falde i søvn om aftenen. Der er en uro i ham der er ubehagelig og alligevel utrolig livsbekræftende. Han er bange for at miste - jo mere der elskes - des mere er der at miste. Han føler sig stærk og kan klare mange ting. Men ved også at der er en ting han ikke kan vinde over: Tiden. Derfor ønsket om at kunne stoppe tiden. Med pladen og musikken vil Dahl Knudsen arbejde med problemet og blive bedre til, at sætte tingene på pause. Ligesom jeg er facebookven med mange andre jazzmusikere, er jeg også med Kenneth Dahl Knudsen. Her kan jeg følge med i den fart der er på hans karriere, hvor han breder og spreder sig ud over mange musikalske projekter. Det er livsnødvendigt for den ambitiøse jazzmusiker, at have gang i mange projekter på en gang.
Med denne plade synes jeg at det lykkes til fulde for Kenneth Dahl Knudsen at sætte livet på pause. Melodierne og arrangementerne er spændende, afvekslende og kraftfyldte. Han formår at få det maksimale ud af bandet, hvor Hekselman endnu en gang sætter trumf på med sin fede guitar. Clockstopper er en meget anbefalelsesværdig plade, til jazzlytteren der trænger til udfordrende og melodiøs nutidig jazz.
kennethdahlknudsen.com

Meschiya Lake & The Little Big Horns: Lucky devil (eget selskab)

Tønder Festivalen har gjort lidt af et scoop ved at hyre New Orleans-sangerinden Meschiya Lake til årets festival. Hun er sandsynligvis ikke svær at få fat i og koster nok heller ikke en formue. Scoopet består i, at det er suverænt godt fundet af festivalen. Hun synger tudsegammel New Orleans-jazz med hjælp fra Little Big Horns. Med hendes store markante tatoveringer på overkroppen og i ansigtet signalerer hun i den grad noget andet end at skulle synge gammel jazz.
Det er ikke en støvet museumsgenstand, selv om lyden har fået en 20'er overhaling, hvor der kun mangler lakpladens knitren. The Little Big Horns er besat med sousaphone, trombone, cornet, guitar og percussion og har gæster undervejs på vaskebrædt, sax, violin og piano. De skaber en god ramme om Meschiya Lake's charmerende og stemningsmættede stemme. Om man vil danse lindyhop eller drukne kærestesorgerne i whisky er op til den enkelte.
Meschiya Lake & The Little Big Horns gør os opmærksomme på, at den helt gamle jazz fortsat kan behandles med friskt og nutidigt nærvær. Det er egentlig pudsigt at det er Tønder Folkfestival der har sommerens bedste bud på antik jazz på programmet og ikke en af festivalerne i Silkeborg, Århus eller København.

Bonusinfo:

De spiller alle tre dage 24.-26. august på Tønder Festivalen
meschiya.com

Samuel Hällkvist: Variety of loud (Boogiepost Recordings)

Prog-rock er en tung stil der oftest ligger indhyllet i støv, røg og damp. At kalde genren nutidig er helt udenfor diskussion - det er den ikke!. Kan den overhovedet gøres nutidig? Betyder den noget på dagens musikscene? Den svenske guitarist Samuel Hällkvist har næppe haft et mål om, at opdatere proggen. Men det gør han alligevel med albummet Variety of loud. Hällkvist fjerner det tunge åg fra proggen, giver den vinger og lader den flyve ind i nutiden. 

Filmisk, stemningsmættet og afvekslende presses musikken ud af bandet der omgiver Samuel Hällkvist. Hällkvist - der er bosiddende i Danmark - er som udgangspunkt jazzmusiker og fik i 2010 den prestigefyldte pris Jazz i Sverige, der bla. udløste pladeudgivelse og turné. På Variety of loud mikser han electronica, jazz, impro og rock. Han har brugt to trommeslagere; Pat Mastelotto fra King Crimson og danske Stefan Pasborg. Blandingen giver et fyldigt og tætvævet lydbillede fyldt med skæve takter og asymmetriske danserytmer. Den japanske performanceartist Mai Ueda og pianisten Pete Drungle er med til at fuldende billedet.
Variety of loud er en forunderlig, medrivende og anbefalelsesværdig lydrejse, der fylder hoved, krop og ører.
samuelhallkvist.com

Kira Martini & Co.: More things unite us (Gateway)

Mit umiddelbare indtryk af Kira Martini, er at hun er en energisk - grænsende til det flagrende - sangerinde der har jazzen som base. Det er en base hun bruger til at inddrage andre stilarter. Popballader, New Orleans funk, blues, bossa, singer-songwriter og flere andre ting. Det fungerer bedst på de numre som Uncomplicate og ..., hvor energien i musikken passer med Martini's energi.
Der anes en modenhed og vilje hos Kira Martini til, at ville noget med sin musik. Hun har allieret sig med nogle erfarne musikere til forløsningen af dette projekt. Det er tydeligt på en sang som Fit in - der med sin tekst er en protest mod de forgangne 10 års udlændingepolitik. Hun har et budskab og vil noget med teksterne.
Jeg tror ikke at ret mange vil kalde hendes debutplade for en jazzplade, dertil vil hun så meget andet. Det er med andre ord ikke blevet en særligt stringent plade. Om det er godt eller skidt kan jeg komme med et klart svar på. For nok elsker hun jazzen men hun vil også noget andet. Det falder som regel fint ud når man ser på pladen som helhed.
kiramartini.com

Ti - Musik og lyrik

Poesi, digte, lyrik og essays. Kært barn har mange navne. De små historier lever et eget liv, når bogen åbnes og læseren går i gang med at afkode bogstavsammensætningen. Her får man små og store oplevelser som man en gang i mellem tager med videre i livet. Små sætninger huskes og straks fyldes og gribes man i en stemning.
Jazz'n'poetry giver stemningerne et ekstra gear. I flere sæsoner har Jazzhouse sammen med Claus Høxbroe arangeret deres succesfulde jazz'n'poetry arrangementer. På lørdag d. 16. juni er de tilbage på det ombyggede Jazzhouse. Denne gang er det som ramme om et releaseparty for pladen Ti. Et album som den konservatoriestuderende trompetist Mikkel Grevsen står bag. Han samlede i efteråret 10 digtere og 35 musikere for, at lave et album der i første omgang var finansieret af Dansklærerforeningen og blev sendt ud til deres medlemmer som gave. Nu er det også tilgængeligt for andre.

Albummet er et fantastisk eksempel på, at der aldrig nogensinde har været et bedre klima for dansk Jazz'n'poetry. Udover dem vi møder her på albummet, er der adskillige andre der dyrker stilen.
Der er Jens Blendstrups voksne og snurrige De flyder hjemmefar med Girls in Airports unge varme rytmer. Søren Ulrik Thomsen er sammen med sin faste gruppe Det Glemte Kvarter, hvor Mikkel Grevsen også er medlem. En anden af Grevsens grupper er trashjazzerne Interfoam, der overspiller til Theis Ørntofts underspillede lyrik. Jørgen Leth er (selvfølgelig) sammen med damerne i vokalensemblet IKI. Naja Marie Aidt og Dagens Danmark giver en desperat hverdagshistorie til tonerne af skæv jazz. Mens Jan Sonnergaards monumentale Eva og Strudesen er fantastisk historie.
mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervisningsforloeb/ti/lyt.aspx

Crashnburn: No hoax (Audioscapers)

Jeg har en svaghed for jazz med en rocket tilgang eller omvendt. El-spade med rockpedal, trommer hvor der slås igennem og en pumpende bas. Måske suppleret med piano (gerne elektrisk) og/eller hæsblæsende saxofon. Her har Jazzkamikaze og Surf in Stereo været nogle af de fineste eksempler på dette indenfor de senere år. I det nordjyske har kvartetten Crashnburn huseret i nogle år. De lavede i 2009 demo-CD'en What did you expect from jazz!? Nu er de aktuelle med et regulært album, hvor fem af pladens numre er gengangere fra demo-cd'en.

Pladen indledes med nummeret I wish I was a rockstar. Humoren og selvironien lyser ud af nummeret. For rockstjerne bliver man aldrig med sådant et nummer. Guitaren lyder godt nok hen ad rock. Men nummeret er arrangeret med så komplicerede breaks, at det ville fremkalde epileptiske anfald hos rockstjerner. Det er bassisten Kenneth Dahl Knudsen der står for hovedparten af numrene. Mikkel Leth-Nissen sørger for nogle medrivende soli på el-piano. Lasse Enøe på sax og Lucas Illanes på guitar giver deres indspark i front. Trommeslageren Rasmus Iversen sørger for at beatet og rytmen lugter af rock. Crashnburn er jazzrock - der ikke peger fremad - det gør ikke noget, sålænge energien er intakt - og det er den på hele pladen.
myspace.com/crashnburndk

Jesper Løvdal & Günter Baby Sommer (ILK)

Det er kun et par måneder siden at Jesper Løvdal udsendte pladen Green Sounds sammen med bandet Lovedale, hvor den tyske killertrombone Nils Wogram var med i studiet. Denne gang har Løvdal barberet ned på musikerantallet. Udover Løvdal på tenor- og barytonsax, klarinet, fløjte og pennywhistle er det kun den tyske trommeslager Günter Baby Sommer der har været med i studiet denne gang. Kun og kun er nok en underdrivelse. Løvdal har fundet sammen med en musiker, hvor den gensidige forståelse i den frie improvisatoriske musik er fænomenal.

Jesper Løvdal flyder over af ubundet free- og avantgardejazz-spil. Der er melodistumper og vibrerende udladninger i de forskellige blæsere han benytter undervejs. Jeg må blankt erkende at jeg ikke kendte Günter Baby Sommer. Da jeg nævnte ham overfor en af mine gode jazzvenner - jazzoraklet Vagn - smilte han saligt og sagde jo jo, ham kendte han så udemærket. Bla. fra nogle koncertoptagelser fra den fine tv- og netkanal Arte. Men hvad er det der så specielt ved ham Günter? Jeg kommer til at tænke i retning af Kresten Osgood - der også var manden der formidlede kontakten mellem Sommer og Løvdal. De har den den løsslupne rytmesans til fælles, hvor der samtidig fornemmes en musikalsk sikkerhed, hvor der aldrig tvivles.
Det er interesant udvikling som Jesper Løvdal er inde i. Sammen med den seneste Lovedale-plade er han draget ud på et avantgardejazz-spor, der næppe giver et større publikum. Men god damn da, det er nogle gode plader, når man først har avantgarde-bacillen i blodet.

Monkeybar: Dear You (Parallell)

Det er efterhånden blevet til en del anmeldelser af plader fra det norske selskab Parallell her på bloggen. Der er aldrig kommet nogle kedeligt forudsigelige plader fra dem. Nu er to af hovedkræfterne fra selskabet, Steinar Nickelsen og Erik Nylander gået sammen om duoen Monkeybar. Hvis det er muligt at forestille sig Hess is More uden discotendenser, så kommer man ret tæt på lyden af Monkeybar.
Steinar Nickelsen - der er en haj på hammond (lyt feks. til pladerne med Excess Luggage Heart) spiller på alverdens tangentinstrumenter og synger desuden i duoen. Trommeslageren Erik Nylander lavede for et par år siden under eget navn en noiseplade. De spiller også sammen i bandet Peloton, der har en meget ukonventionel tilgang til jazzen. 

Med denne plade placerer de sig i lunt i feltet af norske jazzmusikere, der flirter med electronica. Det er blevet til en blanding af old school lydende keyboards, akustiske trommer og alverdens effekter.
Gruppen blev inspireret af, at Lars von Trier brugte Händels Lascia Ch'io Pianga i filmen Antichrist. De giver kompositionen en kitschet overhaling, der bringer mindelser om den franske moog-legende Jean Jacques Perrey. Det er pladens eneste nummer som de ikke selv har skrevet. Det er blevet til en underholdende plade, der med min afsporede glæde ved håndspillet og skæv semi-elektronisk musik både er morsom og delvist alvorlig.
monkeybar.no

Mette Juul: Moon on my shoulder (Calibrated)

Det er to år siden at hun debuterede med det fine album Coming in from the dark. Den var en positiv overraskelse og giver nogle forventninger til toeren. Dem indfrier hun særdeles flot! Hun holder fast i den mere afdæmpede del af vokaljazzen, hvor hun med lige dele inspiration fra standardjazz og singer-songwriter universet har fundet et personligt udtryk. Det kan høres at hun har arbejdet udtrykket siden den sidste plade. Det har givet et mere forfinet og homogent aftryk på musikken. Det er der flere grunde til. En af de væsentligste er, at hun har allieret sig med den empatiske akkompagnatør og pianist Nikolaj Hess (Caroline Henderson, Etta Cameron etc.). Det kunne være nok. Men Mette Juul har også den amerikanske stjernetrompetist Ambrose Akinmusire med som gæst på pladen. Det giver pladen endnu et nøk opad.

Materialet på pladen er yderst delikat valgt. Feks. Kenny Wheelers smukke For Jan, der selvfølgelig inkluderer en trompetsolo fra Akinmusire. Pladen indledes med Lyle Lowett's Moon on my shoulder for at blive efterfulgt af Joni Mitchell's Be cool. Juul har også et par stykker med som hun selv har skrevet. Hendes fortolkning af Oscar Brown Jr's Hum Drum Blues bør ryge direkte ind på P8 Jazz's morgenplayliste. 

Akinmusire's og Juul's samspil udløser en lille musikalsk knaldperle. Når det så komplementeres af Hess ved pianoet med Morten Lund på trommer og Lars Danielsson på bas giver det en plade, der placerer sig i toppen af den danske vokaljazz.
www.mette-juul.com

KortJazzNyt uge 23 2012

I den kommende weekend er der moderne jazz festival i Køge. Den nye festival Modern Jazz Days kører fra d. 8. juni til d. 10. juni. Det meget flotte og ambitiøse program byder bla. på: Christian Sands/Jonathan Bremer/Alex Riel, Gerard Presencer w. Jesper Løvdal Kvintet, Mads la Cour Im Beruf, Emil De Waal + Spejderrobot, Thomas Frylands Small Circles, Trio Gordon, Pasborg’s Odessa 5, Sam Yahel w. Kresten Osgood & Jesper Løvdal, Bentzon Brotherhood, Interfoam, WonderBrazz, Benni Chawes, Magnus Hjorth Trio og mange flere.
Alle koncerter er gratis: modernjazzdays.com 

Trommeslageren og kapelmesteren Casper Mikkelsen står i spidsen for projektet Audiograf, der med deres næste forestilling INTER:ESSENS blander musik, lydkollage og filmkunst. Med det gennemgående tema Mennesket og Havet giver forestillingen et stemningsmættet portræt af forholdet mellem menneske og natur i kystnære samfund gennem tiderne. De musikalske referencer spænder vidt og leder tankerne hen på både Pink Floyd, Miles Davis og Simon & Garfunkel m.fl. Det visuelle show, som vises på et kæmpe filmlærred bag orkesteret, blander historiske filmklip med nye videooptagelser og danner en stemningsfuld baggrund til musikken – som en omvendt biograf.
Der er en premiere på forestillingen i forbindelse med Vadehavsfestivalen, hvor den bliver opført 14 gange og efterfølgende tager den på landsturné.
I det otte mand store orkester finder man bla. Mikkelsens gamle kolleger Lars Bech Pilgaard og Henrik Pultz Melbye fra Magnus Fra Gaarden.
audiograf.dk

Det er tredje gang at Jazzhus Montmartre præsenterer et jazzfestival-program der kan tage pusten fra de fleste. Der er tre-trins raketten med pianisten Mulgrew Miller, der over tre aftener går fra at være duo sammen med Jesper Lundgaard over trio til at være kvartet med den engelske trompetist Gerard Presencer. Carsten Dahl spiller duokoncert sammen med den gamle NHØP-kompagnon, guitaristen Phillip Catherine. Den engelske pianist får også tre aftener i forskellige settings, bla. med sangerinden Diana Torto, der tilbage i marts lagde Montmartre ned.
Jeg kan ikke lade være med at fremhæve projektet This is where we live. Det er Bo Stief Group sammen med sangerinden Sissel Vera Pettersen. De tre sidste musikere i det projekt er Fredrik Lundin, Lisbeth Diers og Olivier Antunes. Trofaste læsere af denne blog vil vide, at alle fem musikere er nogle der er rost ofte her på bloggen. Det bliver spændende at følge, hvad det udvikler sig til.
På nattejam-holdet er Niclas Bardeleben (trommer) og Jonathan Bremer (bas) igen i spidsen. Men denne gang er det sammen med den amerikanske pianist David Bryant. Ham hørte jeg i New York sidste efterår og han imponerede i den grad.
jazzhusmontmartre.dk

Pianisten Magnus Hjorth har lavet en kommenteret playliste til streaming-tjenesten WIMP: http://blogg.wimp.dk/2012/06/01/playliste-magnus-hjorth-trio/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=playliste-magnus-hjorth-trio

DR Big Band er rykket ind i nutiden og spiller d. 18. og 19. januar 2013 i Studie 2, Koncerthuset med en af nutidens allermest roste big band-ledere James Argue Darcy. Han bragede for et par siden igennem med albummet Secret society.

Gratis download af nummer fra det kommende Jakob Bro album: http://soundcloud.com/thomasknak/sets/bro-knak-2cd-and-3-vinyl/

Frank/Pashkevich Quartet: Outlook (Gateway)

Jazzen er et grænseløst væsen. Det er også i helt konkret forstand at jazzen er grænseløs. Tænk bare på alle de svenske og norske jazzmusikere der i dag er en helt naturlig del af den danske jazzscene. Guitaristen Christian Frank har med sit udsyn fundet sammen med en musiker fra Letland. Saxofonisten Deniss Pashkevich der medbringer trommeslageren Artis Orubs fra Letland mens Christian Frank stiller med den danske bassist Claus Kaarsgaard.

Sammen har de lavet et stykke frostbidt jazz. Der er skitselignende numre, hvor Frank og Pashkevich afprøver idéer. Der er også de samlende numre, hvor melodien bliver det bærende element. De er ikke bange for, at eksperimentere. Musikalsk lander de ikke langt fra noget af det vi kender fra Jakob Bro. Intimt og flydende bevæger musikken sig afsted. Tiden omkring kommer til at stå stille. Der er en kølig melankoli, der med kvartettens gode samarbejde ikke bliver isnende. Nok er musikken frostbidt, men når man kommer fra Danmark og Letland kender man kulden. Man har brug for de kølige årstider, som modvægt til sommerens varme.
frank-pashkevich.com

Mads Mathias: Free fallin (Calibrated)

Det har ikke ligefrem været en velbevaret hemmelighed at saxofonisten Mads Mathias også har en dejlig sangrøst. Det har han bla. vist flere gange sammen med Six City Stompers. Nu springer han ud i eget navn med et helt soloalbum. Ved første ørekast er der mange ligheder med den engelske jazzpop-wunderkind Jamie Cullum. Men det lægger sig hen ad vejen, når albummet er gennemlyttet flere gange. Mads Mathias er en charmerende crooner med jazzen lige midt i hjertet og hang til swing. På albummet veksler han mellem kvintet og big band. Her skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er big band-numrene der falder allerbedst ud. Det handler i høj grad om, at Mads Mathias har en god fornemmelse for balancen mellem vokal og blæsere - hvilket givetvis hænger sammen med at han selv er saxofonist. 

Vekselvirkningen giver et album med jazzpop-ballader som Colorblind, fullblown big band-swing som Free Falling med Sinne Eeg som gæstevokalist og den intime What is time med Nulle på gæsteklarinet.
Hvis der er nogen form for retfærdighed til, så er det her en af den slags plader der bør tildeles interesse udenfor jazzens snævre cirkler. Der er potentiale til, at den kunne indfange det publikum der ellers flirter med Cullum, Tony Bennett og Michael Bublé.
Jeg kan sagtens tage min kritiske jazzlyttebrille på og påpege dit og dat. Det er bare aldeles underordnet, når man som Mads Mathias er gået all-in og har lavet et ambitiøst udspil, der swinger som bare…hov for resten jeg fik slet ikke nævnt at han har skrevet det hele selv, pånær et enkelt nummer.
madsmathias.dk

SE-Quartet: Tears in the rain (Prophone)

Det volder ikke danske jazzkendere store problemer med at nævne svenske og norske jazzmusikere, der har sat sit præg på den danske jazzscene igennem de seneste 10 år. 
Men hvordan forholder det sig egentlig med danske jazzmusikere i Sverige og Norge? Jeg omtalte Rasmus H. Thomsens debutplade SE for over fire år siden. Dengang udkom pladen på det danske selskab Your Favourite Records. 

Siden er Thomsen assimileret så meget ind i det svenske, at han nu udkommer på det ansete svenske selskab Prophone. Han har holdt fast i musikerne fra debutpladen. Han er trådt lidt tilbage fra rampelyset og kalder gruppen for SE-Quartet og musikken er nu lavet af kollektivet.  På flere af numrene er der suppleret med en stryger-trio.
Musikken er flydende melodisk. Der er venlig tone, der holdes pladen igennem. Nogle vil måske finde udtrykket en tand for flinkt. Men omvendt er pladen også et velkvalificeret bud på en plade, der kan køre i baggrunden til som et lækkert lydtapet. David Ehrlin på div. sax'er og basklarinet har et fint samspil med Thomsens piano.
myspace.com/sequartet

Reimann/Campagnol/Patitucci Trio: In this together (Calibrated)

Skriver vi 1987 eller er jeg vågen? Niks den er god nok! Pianisten Poul Reimann har valgt spille jazz som den lød for 25 år siden. Han debuterede i 1999 med albummet New York Sessions. Her var både Randy Brecker og David Sanchez med som gæster. Mens Michel Camilo's daværende trommeslager Ignacio Berroa sad ved trommerne på det meste af pladen. Det gav rigtigt meget mening, da den unge Poul Reimann havde en stor forkærlighed for Camilo's stil. Han har ikke lavet noget jazz i eget navn siden da. Men han lavede en popplade  sidste år, hvor han også sang. Han har primært været en flittigt brugt sessionmusiker, på bla. TV2 med The Antonelli Orchestra i Vild med dans og i Toppen af poppen. Nu er han tilbage ved udgangspunktet . Det kunne såmænd godt lyde som en plade der kun kom et par år efter debuten i 1999. Lugten af Camilo er dog fordampet. Sanchez er heller ikke med. Men det er Tomas Franck til gengæld, der ikke har problemer med at spille en fuldmoden sax inspireret af Brecker-skolen. 

De andre musikere på pladen er Niclas Campagnol på trommer og percussion og stjernebassisten John Patitucci. Reimann er ikke bleg for at bruge både flygel, Rhodes og synth. Han veksler fint mellem de instrumentale virkemidler. Patitucci er selvfølgelig den store stjerne på pladen. Men det betyder nu ikke så meget, al den stund at det er Franck's stærke sax, der efterlader de dybeste indtryk. Pladens sidste nummer er titelnummeret. Det stammer fra en anden session, der kom hurtigt i stand, på et tidspunkt hvor guitaristen Mike Stern var i København. Her er Reimann bla. sammen med Stern, Chris Minh Doky, Bob Minzer og Morten Grønvad. Stemningen går nærmest i retning af Steps Ahead og det gør jo ikke noget.
poulreimann.com

Kommende Jazzudgivelser Sommeren 2012

Der kommer en masse jazzplader når sommeren og festivalsæsonen begynder. Her er et udpluk af hvad der er i vente. 
 
Juni
Jakob Bro: BroKnak (Loveland/Pladekisten) 3 dobbelt LP
Kenneth Dahl Knudsen: Clockstopper (Longlife/Pladekisten)
Lars Bech Pilgaard: Mammut (Mom eat dad Records) - Kun LP
Lars Bech Pilgaard: Motherheart (Mom eat Dad Records) - sologuitar, lille oplag
Mette Juul: Moon on my shoulder (Calibrated) - med Nikolaj Hess og Ambrose Akinmusiree
Kira Martini & Co.: More things unite us (Gateway)
Kasper Bai: En udmærket ordning (Red Hill)
Samuel Hällkvist: Variety of loud (Boogiepost)
Laura Toxværd & Jacob Anderskov: Phonebook (ILK)
Neneh Cherry & The Thing: Cherry Thing (Smalltown Superjazz)
Adam Baldych & The Baltic Gang: Imaginary room (ACT) - med Jacob Karlzon, Lars Danielsson, Morten Lund etc.
Gerardo Núñez: Travesia (ACT)
John Surman: Saltesh bells (ECM)
Louis Sclavis Atlas Trio: Sources (ECM)
Arild Andersen & Tommy Smith: Celebration (ECM)
Joe Jackson: The Duke (Edel) - 15 Ellington-numre, hvor Jackson bla. gæstes af Iggy Pop og Sharon Stone
Cassandra Wilson: Another country (Neo membran/Sony)
Christian Scott: Christian Atunde Adjuah (Concord)
Various Artists: Blue Note Trip 10 (Blue Note)
Mike Stern: All over the place (Heads Up)
Pat Metheny: Unity Band (Nonesuch) med Chris Potter
Marcus Miller: Renaissance (Dreyfus)
Return to Forever: The Mothership returns (Edel)
Mezzoforte: Islands (BHM)
Al Jarreau & The Metropole Orkest: Live (?)
John Zorn: Nosferatu (Tzadik)

Juli
Mark Solborg: 4+4+1 (ILK) - udvidet blæsesektion og Chris Speed
Angel: Live at KKI (Barefoot) - Stephan Sieben, Haakon Berre, Adam Melbye
Jonas Kappel: Slow motion themes (Snowturtle music)
Karin Krog & Bengt Hallberg: Cabin in the Sky (Gazell)

August
Sidsel Storm: Nothing in between (Calibrated)
Stanley Cowell: It's time (Steeplechase)
Peter Zak: Nordic noon (Steeplechase)

September
Rêve Bohème: Django goes north (Calibrated)
Pistol nr. 9: ?? (Barefoot) - Maria Faust, Qarin Wikström, Michala Østergaard etc.
Jesper Zeuthen PLUS: ?? (Barefoot) - Zeuthen, Præstegaard, Melbye, Tranberg etc.
Dødens Garderobe: ?? (Barefoot)
Vic Juris: Free admission (Steeplechase)
Jed Levy: Rain (Steeplechase)

Udgivelsesdato mangler
Sinne Eeg: The beauty of sadness (?) - er netop udgivet i Japan
Iiro Rantala Trio (ACT) med Morten Lund og Lars Danielsson
Claus Waidtløw Group (?) med Henrik Gunde, Kasper Vadsholdt og Morten Lund
Leo Mathisen vol. 7 & 8 (Little Beat Records)

Plader der er på vej til at blive indspillet
Cowbell har planlagt indspilninger i slutningen af juni med nedenstående. Der er ikke dato for udgivelse.
Anders Koppel med Nguyen Lê, DJ Noize, Henrik Dam Thomsen, Audun Kleive og Benjamin Koppel
Benjamin Koppel med Eythor Gunnarsson, Thommy Andersson og Audun Kleive

Organic3 med Uffe Steen, Esben Bach og Niels Ole Sørensen går i studiet i august og forventer at udsende
albummet i uge 42 i forbindelse med Tversted Jazzy days.

Anders Bast 5'tet feat. Bob Moses indspiller live i Village Recording studiet d. 28. juni.

Ibrahim Electric er studiet i starten af juni for at indspille 11 nye numre til deres næste album.