Carsten Dahl Trinity: Mirrors Within (Storyville) LP/CD/DL/stream

 

Han har lavet så mange improviserede soloplader, at jeg ikke har styr på dem længere. Den frie improvisation, hvor musikken skabes i øjeblikket er Carsten Dahls helt store styrke. Når han har spillet sammen med andre har det ofte været med udgangspunkt i jazzens standards, hvor GinmanBlachmanDahl trioen er den mest kendte. 

I trioen Trinity, hvor Dahl er sammen med Nils Davidsen på bas og Stefan Pasborg på trommer, udvider han det spontane solistiske improvisationsunivers til en trio. Musikerne er gået i studiet uden forudgående aftaler - de spiller ikke standards. De spiller musik der er opstået i nuet. 

Det er triojazz der åbner sig lige foran dig. Den trækker dig ind og lader dig transformere til, at være med i musikken. Det er inkluderende triojazz, hvor musikere, musik og lytter bliver til et hele. Det er både messende og sanseligt. Det er jazz, hvor musikernes nordiske ophav mødes med amerikanske traditioner. Selv om de ikke spiller jazzens standards, lyder det flere gange som om de har taget udgangspunkt i dem og det er fedt og alligevel uforudsigeligt. 

Pladen er fuld af stemning og temperament. Den vokser fra gang til gang der bliver lyttet. Nu er jeg nået til sjette eller syvende gennemlytning og vil ikke tøve med spontant, at kalde dem for noget der er større end stort.

Med Nils Davidsen og Stefan Pasborg har Carsten Dahl fundet to musikalske ligemænd. Det intuitive sammenspil og kommunikationen mellem musikerne gennem musikken er fascinerende at følge som lytter. Pladen får en kæmpestor anbefaling her fra bloggen.

Bandcamp

Emil Hess: Evolution Stories (Hess Music/Gateway) CD/DL/stream

 

Det er en jazzet pep-pille der er hældt i tanken på Emil Hess’ album Evolution Stories. 8 kompositioner der spilles af 7 musikere i allerhøjeste klasse. Saxofonisten og komponisten Emil Hess er en mester til at skabe medrivende melodisk jazz der står på traditionerne og samtidig fortæller noget vi ikke vidste.

To trommeslagere Karsten Bagge og Richard Huntley, Graig Earle på bas, Thomas Clausen på flygel og Rhodes, Steen Hansen på trombone og Thomas Fryland på trompet og flygelhorn og så selvfølgelig Emil Hess på tenor- og sopransax og basklarinet skaber det fyldige lydbillede.

Åbningsnummeret Drums and cymbals sætter gang i pladen, der med udgangspunkt i inspiration fra Gil Evans, Miles Davis og Charles Mingus kommer omkring stramme melodiske jazznumre, grooves, swing, funk og afro. Det er en særskilt fornøjelse at høre et så velspillende jazzorkester, der hylder traditionerne. Emil Hess kan sin jazz og har samlet et orkester der forstår hvad det drejer sig om.

Emil Hess

Jakob Buchanan: On Rosenhill (Dacapo) LP/CD/DL/stream

 

I Aarhus forstaden Viby findes der et boligområde der hedder Rosenhøj. Her boede Jakob Buchanan som barn i 70’erne, dengang boede der flest danskere. Han prøvede atter at bo der i en periode, hvor hans hus var udlejet. Det var her han skabte musikken til On Rosenhill. I dag er Rosenhøj et multietnisk boligområde - en smeltedigel af nationaliteter.

Noget af musikken blev opført i forbindelse med åbningen af Kulturbyåret i januar 2017 under titlen The Voices of Rosenhill, hvor det var en del af det store optog der gik gennem Aarhus’ gader i den indre by. Desuden udsendte han i 2018 albummet A language of my own, hvor han var sammen med den amerikanske saxofonist Chris Speed og den danske pianist Simon Toldam. Det var skitserne til On Rosenhill som de spillede. 

Musikken på On Rosenhill fremføres af Aarhus Jazz Orchestra og en række musikere, som Buchanan ofte arbejder med. Musikken er suppleret med tekster skrevet af den sydafrikanske digter Iain S. Thomas. De eksistentialistiske tekster fremføres af Indra Rios-Moore, der bevæger sig mellem spoken word og patosfyldt sang med drama, bla. i Part II, hvor hun er i duet med Jakob Buchanans flygelhorn. Det er tydeligt at Buchanan kender sine musikere rigtigt godt. Han trækker de stærke sider frem i deres spil. Flere gange undervejs betager Helge Norbakken med det inderligt sanselige tromme- og percussionspil. Chris Speed får plads til at løfte On Rosenhill sammen med Simon Toldams piano og Fredrik Sakhams stabile basspil. 

Musikken breder sig over fire vinylpladesider og står som samlet historie, hvor boligbebyggelsen Rosenhøj bruges som base for en historie om barndommen, udviklingen og det uforklarlige. Det er en betagende rejse, der slutter med en reference til den ældste nedskrevne danske melodi, Jeg drømte mig en drøm i nat. Det er et stærkt anbefalelsesværdigt værk som Jakob Buchanan har begået. Hvis du er til vinyl, så er der ingen vej uden om gatefold-cover og farvede vinyler.

Jakob Buchanan

Årets bedste danske jazzudgivelser 2020

 

Der bliver ofte joket med, at vi skal glemme 2020 og komme videre. Corona-krisen har gjort sit til, at 2020 har været noget bøvl ud over det sædvanlige. 

2020 kan også huskes for en række rigtigt gode danske jazzudgivelser. Her er de 10 bedste og de 2 som Jazznytprismodtageren har været omkring. 

Giv pladerne et lyt eller køb dem. Det fortjener de og det fortjener du.

Jazznytprisen 2020 går til Signe Bisgaard for

Signe Bisgaard & Aarhus Jazz Orchestra: Danse Macabre (Kørfirs)

I Think You’re Awesome/Aarhus Jazz Orchestra/Signe Bisgaard: The Kiss Your Darlings Suite (Jaeger Community)

Årets Jazznytprismodtager er århusianske Signe Bisgaard. Hun får prisen for albummet Danse Macabre, hvor hun har komponeret og arrangeret musikken. Desuden får hun prisen for de arrangementer hun har lavet af I Think You’re Awesome’s musik til The Kiss Your Darlings Suite.

Det er 10 år siden, at jeg første gang skrev om Signe Bisgaard på bloggen. Det var i forbindelse med trioalbummet Insula, hvor Bisgaard havde skrevet musikken og spillede piano. 

I 2015 havde jeg Signe Bisgaards album Meander med på listen over årets bedste albums. Jeg skrev dengang om albummet, at Signe Bisgaards musik balancerede og evnede at fremstå helstøbt. 

Det nye album Danse Macabre indeholder musik, der blev fremført ved en audiovisuel koncert i 2018. Signe Bisgaard fortæller en historie med musikken. Det er nærmest modsigende når jeg hører musikken som værende fuld af liv og energi. Danse Macabre er en levende fortolkning af Døden som han er blevet portrætteret i kunsthistorien. Signe Bisgaards musikalske fortolkning af historien og hendes tag på musikken er medrivende og billedrig. Det er et farvemættet musikalsk portræt. 

Signe Bisgaards arrangement og fortolkning af I Think You’re Awesomes musik, breder musikken ud. Det bliver storladent og fuld af stærke stemninger. Hun går direkte ind i musikken og understøtter Jens Mikkels fortællinger.

Signe Bisgaard er med til udvikle og flytte jazzens traditioner i nye retninger. Der er et personligt touch og et imponerende mod på at gå nye veje. Det er derfor hun får prisen.

De 10 bedste danske jazzudgivelser 2020

-udgivelserne står i tilfældig rækkefølge

Cecilie Strange: Blue (April Records)

Der er masser af varme og intensitet i Cecilie Stranges dejligt sikre saxofontone. Stemningen er blå og håbefuldt vemodig. Derfor er Blue også en af den slags plader, der ofte vil finde vej til pladespilleren. En plade der byder indenfor til eftertænksomme stunder.

Janne Mark: Kontinent (ACT)

Hvis jeg havde armene langt over hovedet i forbindelse med Pilgrim albummet i 2018, så bliver jeg nødt til at montere armforlængere denne gang. Hun laver nye langtidsholdbare salmer i et smukt jazzet setup med suveræne musikere.

Astrid Engberg: Tulpa (Creak inc. Records)

Tulpa er et originalt og bredtfavnende album, der er med til, at vise Astrid Engbergs sans for, at skære ind til benet og lave en følelsesmættet stemning uden, at musikken læsses til. Det er ret let, at anbefale albummet, da det indeholder original og fængende jazz til nutiden.

Gorm Askjær Trio: Blodmåne og dig (Jaeger Community Records)

Blodmånen og dig er et helstøbt album med dybde og vidde nok til, at holde i meget lang tid. Det er et af den slags albums, der hele tiden fremviser nye sider. Flydende, skarp, kontant, poetisk og åben jazz. Jeg er både (be)rørt og begejstret.

Dane TS Hawk: Can I share this with you (Escho)

TS Høeg begyndte i de tidlige firsere på det som han har fuldført nu. Han fik fire transportable Phillips pladespillere, hvor han placerede gaffatape i rillerne på pladerne - og bruger stadig transportable pladespillere. TS Høeg er jazz og kan jazzen.

Athletic Progression: Athletic Progression (Super Bad Disco/HHV)

Nu rammer Athletic Progression plet med et album, der placerer dem helt fremme med tung instrumental hip hop og jazz inspireret musik. Det er en stramt koncenteret oplevelse. 

Laurits Hyllested: Darling River (AMP)

Laurits Hyllested ved hvordan han vil bruge de enkelte musikere. Han får skabt noget der er stort. Det er mere end meget, der hvor meget ikke betyder mere - men giver mening som noget fuldendt.

Peter Rosendal, The Orchestra & Trio Mio: The Trickster (Stunt)

Peter Rosendal er ligeværdigt hjemme i begge genrer. Han kan sin jazz og sin folkemusik. Det smelter ikke bare sammen på Trickster - genrerne mødes og opretholder deres identiteter. 

Kenneth Dahl Knudsen: Uummat (KDK Music)

Det er musik hvor der er store følelser i spil. Kenneth Dahl Knudsen er ikke bange for at bringe det frem. Der er pompøse og heftige udladninger. Der er skift mellem sarte elementer og stærke kræfter. Det er moderne jazz, der afspejler nutiden, naturen og de sociale aspekter.

Hvalfugl: Øjeblikke vi husker (Hvalfugl)

Hvalfugl er noget af det smukkeste der sket for dansk jazz i mange år. Det bliver bare ved. Nu med tredje album. Musik der bygger bro mellem udspringet, det danske, den nordiske tone, klangen, melodien der er højskolesangbog eller salme, folkemusik og jazzen. 

Keith Jarrett: Budapest Concert (ECM) LP/CD/DL/stream

 

Da Keith Jarretts seneste plade Budapest Concert udkom var det næsten som at læse en nekrolog over en af jazzhistoriens største pianister. Her blev det offentligt kendt hvorfor han ikke har vist sig på en scene siden koncerten i Carnegie Hall i 2017. Han fik to slagtilfælde i 2018 og er nu halvsidigt lammet. Så ja, han lever. Vi kommer dog aldrig til at opleve den 75 årige pianist på en scene igen.

Vi er ikke blevet snydt for soloplader fra Keith Jarrett i de senere år med udgivelser af koncerter fra München og Venedig. Denne gang møder vi mesteren i en indspilning fra 2016 i Budapest. Hele den første del er improviserede klaverstykker med impressionisme, gospel, blues og meget andet godt fra jazzens verden. Keith Jarrett rummer det og får det omsat til musikalske historier, der kan svinge mellem det tårefremkaldende smukke - Part VII - og de indviklede spændinger - Part I. Albummet slutter med Nat King Cole's Answer me, my love og It's a lonesome old town, der også var med på München pladen - i Budapest er det en mere eftertænksom udgave. Er du Jarrett-fan, så skal du selvfølgelig have pladen.

ECM Records

Rasmus Oppenhagen Krogh: Whereabouts (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Der er efterhånden gået et par år siden guitaristen Rasmus Oppenhagen Krogh indspillede musikken til albummet Whereabouts, der er hans andet album. Han har atter Anders AC Christensen med på bassen. Ellers er det nye folk der er med. 

Musikken er af den slags, hvor roen giver plads til at de forskellige stemninger og øjeblikke finder sammen i et naturligt og afstemt leje. Det er flydende klanglandskaber der er skabt af en suverænt spillende sekstet, der løfter Rasmus Oppenhagen Kroghs guitar frem. Undervejs opstår der momenter som Rasmus griber. Det er her han viser evnerne på guitaren, noget som der er drysset med nænsomt spillet hånd ud over pladen. 

Whereabouts er moderne Nordic noir cool jazz, der er skabt af en ung guitarist, hvis potentiale virker uendeligt stort. Han har indtil videre skabt to dybt originale og personlige jazzplader, der taler til nutidens jazzlytter.

Bandcamp

Tiptoe Bigband: Disturbance (1st Time Records) LP/stream

 

Det fynske Big band Tiptoe Bigband har eksisteret i 25 år - og det kan da godt være at de på landsplan står i skyggen af DR Big Band og Aarhus Jazz Orchestra. Det betyder heldigvis ikke, at de ikke har noget at fortælle.

Big bandet fejrer jubilæet med albummet Disturbance - der udkommer på vinyl. Her har de ladet ni af orkestrets nuværende og tidligere medlemmer skrive ny musik.

John Kristensen har været med i mange år og har tidligere skrevet musik til big bandet. Han har skrevet åbningsnummeret, der også har givet titel til albummet. Stemning er veltempereret og rolig med et par forrygende soli fra Hans Mydtskov på saxofon og Tomasz Dabrowski. Den er nærmest reference for resten af musikken på albummet. Der følger musik skrevet af bl.a. Jesper Riis, Morten Nordal, Ole Visby og Tomasz Dabrowski.

Selv om musikken er skrevet af så mange forskellige er det et sammenhængende indtryk som pladen giver. Jeg får fornemmelsen af, at de har tænkt på big bandet og det som det står for, når de har komponeret. Der er mange fine soli undervejs. Det er dog det samlede indtryk der efterlader mest respekt. Det er kollektivet og evnen til lytte hinanden og bruge det som løftestang. Disturbance er et flot dokument og en passende fejring af det fynske big band.

Tiptoe Bigband

Jesper Thorn: Boy (Moveable Records) LP/DL/stream

 

Det er fire år siden, at jeg havde bassisten Jesper Thorns debutplade i eget navn, med på listen over årets bedste danske jazzplader. Nu er han tilbage med opfølgeren Boy, der placerer sig i forlængelse af den første plade. Der er genvalg til svenskeren Tobias Wiklund på kornet og schweizeren Marc Méan på piano og elektronik mens Thorn supplerer bassen med elektronik. Pladen handler om det at blive far, om rollen, om de nye nære relationer der opstår når man bliver far og Jesper Thorn har dedikeret albummet til sønnen Elliot.

Musikken er elektro-akustisk impressionistisk jazz. Musik der kommer tæt på lytteren. Musik som lytteren får lyst til at rykke tæt på. Tobias Wiklunds kornet har gennem årene betaget mig, både sammen med Snorre Kirk og i eget projekt. Her kommer vi ind i et andet og mindre traditionalistisk univers. Wiklunds sjælefulde og nærværende tone er sammen med Méans beroligende klaver og Thorns enkle basspil den perfekte ramme til Jesper Thorns smukke ballader, der passer godt til eftertænksomme stunder, hvor alle dagens oplevelser bliver fordøjet og forsøgt forstået. Albummet får en stor anbefaling herfra.

Jesper Thorn

Caktus: Under solen (Barefoot) LP/DL/stream

 

Der er fem medlemmer af bandet Caktus; to saxofonister, to bassister og en trommeslager. Det er altsaxofonisten Maria Dybbroe der har skrevet musikken og der hører et digt til hver af kompostionerne. De er trykt på det meget smukke gatefold-cover der hører til vinyl-udgaven. De 12 digte er skrevet af forskellige digtere. Der er erfarne folk som Pia Tafdrup og TS Høeg og yngre fremadstormende digtere som eksempelvis Jens Kæmpe. Maria Dybbroe har skrevet et indrammende digt til pladen med titlen Under solen.

“Livet folder sig ud” som der står i digtet. Det er lige det som kvintetten gør foran os. Maria Dybbroe  er sammen med altsaxofonisten Zeki Jindyl, der er mest kendt fra det eksperimentelle syrepunk band Narcosatanicos, i front. Deres eventyrlystne møde med altsaxofonerne er fyldt med glæde og originalitet. De to bassister Frederik Hagner og Thorbjørn Kaas er gode i rytmiske duetter, afveje og minimalistiske harmonier. 

Trommeslageren Tobias Andreassen er kittet der holder vinduerne fast i rammerne. Pladen er afvekslende og skiftende i lyd og stemning. Der er en masse små detaljer undervejs, der er værd at lægge mærke til. Eksempelvis slutter side A med et loop, der fungerer perfekt som uendelig minimalisme. Det hører til nummeret Stærke Strømme, hvor Tanja Schlander skriver: “Ad de stærke strømme bæres jeg bævende. Den tager mig mildt på langryggen og flyder mig med.”

Bandcamp

Janne Mark: Kontinent (ACT) CD/DL/stream

 

Hun bruger to rodfæstede musikalske genrer, der begge har stærke traditioner; salmerne og jazzen. Hun kombinerer dem og bruger dem som et sprog, en udtryksform. Hun revolutionerer ikke genrerne. Hun løfter dem simpelthen et andet og nyt sted hen. Det er blandt andet derfor at Janne Mark er noget helt særligt og originalt. Derfor fik hun også Jazznytprisen for 2 år siden. 

Janne Mark er nu aktuel med albummet Kontinent, hvor den norske trompetist Arve Henriksen atter er med som gæst. Han får følgeskab af landsmanden Nils Økland, der spiller hardangerfele og violin. Hvis jeg havde armene langt over hovedet i forbindelse med Pilgrim albummet i 2018, så bliver jeg nødt til at montere armforlængere denne gang. 

Janne Mark åbner albummet med en stribe mesterværker. Først er der Altid allerede elsket, som Janne Mark har skrevet med udgangspunkt i Peter Bastians bog af samme navn. Herefter følger Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, der også er med i den nye udgave af Højskolesangbogen, hvor Janne Mark også har fem andre sange med. Det er Naja Maria Aidt der har skrevet teksten til sangen, der på pladen får et ekstra løft af Arve Henriksens smukke trompetspil. 

Herefter sker der et skifte til den engelsksprogede Kingsfold, der er skrevet af skotten Horatius Bonar i 1846. Det er den første engelsksprogede salme af fire på pladen. Undervejs dukker der også lidt norsk op, når Arve Henriksen reciterer teksterne til et par af salmerne.  Nils Økland åbner salmen Ny begyndelse med hardangerfele inden Henrik Gunde tager over på flygel sammen med Esben Eyermann på bas og Arve Henriksen på trompet.

Gå i stilhed på ukendt grund

altid i det uvisse, på vej,

noget vågner til live, gror

åbner sig på gamle pilgrimsspor

Som i barnets og stjernens nat

bryder frem en ny begyndelse

håbets ankomst i hjerter, sind

lar forandringslyset skinne ind.

Tak til Janne Mark for et album, der giver så meget mere end det der umiddelbart kan høres.

Janne Mark

Girls in Airports: Dive (Girls in Airports) LP/CD/DL/stream

 

En overgang. Et ikke nærmere defineret sted mellem to punkter. Stedet hvor man befinder sig når man på vej fra et sted til en andet. Er det i en fodgængerovergang du befinder dig, så er der grønt lys og givet tilladelse til, at du må bevæge dig. 

Girls in Airports har i de senere år også befundet sig i en overgang. Efter at de har udgivet et par plader på det engelske selskab Edition Records - den seneste i 2017, har trommeslageren Mads Forsby siden har forladt gruppen og Anders Vestergaard er kommet med i stedet. Nu er de tilbage, hvor de startede og udgiver selv deres musik igen. 

De har indspillet musikken i Black Tornado Studio, der er et populært studio blandt mange alternative danske rockbands. Det er meget bevidst valg, der tager sigte efter et mere råt, industrielt og organisk udtryk - og de har de gjort i John Fomsgaards mesterlige lydsætning.

Dive er det bedste Girls in Airports album siden 2013-albummet Kaikoura. Der er mange genkendelige elementer - hvor de blander indierock, afro og jazz i et rytmisk, malerisk og vildt medrivende udtryk. De kan spille en transcenderende tilstand frem, når Martin Stender og Lars Greve på saxofoner, fløjter og klarinetter tager fat i vores ører. 

Mathias Holms analoge og let beskidte keyboardlyde og flader er et vigtigt element i Girls in Airports lydunivers, hvor Victor Dybbroe’s superpræcise percussion giver det sidste til universet der stadig er i udvikling og kan flytte sig. 

Samtidig med at pladen er udkommet er Lars Greve trådt ud af gruppen - han har fået Statens Kunstfonds tre årige arbejdslegat med projektet Resonerende Rum. Girls in Airports har mødt en ny overgang - hvor vi som lyttere kan dyrke albummet Dive - mens de finder vej gennem overgangen. Der er givet grønt lyd til Girls in Airports og de er på vej over gaden.

Girls in Airports

Marius Neset/Danish Radio Big Band/Miho Hazama: Tributes (ACT) CD/DL/stream

 

Danmarks Radios Big Band er inde en ny gylden periode, hvor der sker rigtigt meget spændende med internationale samarbejder. Mest markant er selvfølgelig ansættelsen af den japanske dirigent Miho Hazama, der bor i New York. Hun har allerede - trods sin unge alder - et omfattende kunstnerisk CV.

Nu kan hun føje albummet Tributes til listen. Det er den første udgivelse med big bandet og japaneren. Det er den norske saxofonist Marius Neset der har skrevet og arrangeret musikken, som han selvfølgelig selv spiller for på. Neset er uddannet i København på det Rytmiske Musikkonservatorium - og har boet i hovedstaden i 17 år frem til sidste år, hvor han flyttede tilbage til hjemlandet.

Det var den sidste musik han skrev inden han flyttede fra byen. Der hersker en let og lys stemning i musikken, hvor han kalder byen for Bicycle Town. Albummet afsluttes med Children’s Day - en suite i tre dele, der meget passende er med til at markere en ny overgang i Nesets liv efter, at han er blevet far. Han skildrer glæden og de nye og hidtil ukendte følelser, det vækker at blive far.

Lyt endelig til albummet, der sætter tyk streg under den nye epoke, som er startet for det over 50 år gamle big band.

DR Big Band