Viser opslag med etiketten indie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indie. Vis alle opslag

mandag, november 04, 2019

Lumen Drones: Umbra (Hubro) LP/CD/DL/stream >> Skarbø Skulekorps (Hubro) LP/CD/DL/stream

Det er uden at overdrive, et af mine yndlingspladeselskaber. Norske Hubro Music fylder 10 år. De fejres eksempelvis ved fire koncerter ude i Europa, med tre toneangivende kunstnere fra selskabet; Erlend Apneseth Trio, Building Instrument og Bushman’s Revenge.

Alene i år har jeg begejstret skrevet om seks af deres nye udgivelser. Jeg når ikke at skrive om dem alle. Nu er der to mere, som jeg simpelthen bliver nødt til at fortælle om.
Lumen Drones med Nils Økland på hardangerfele og violin, har udgivet deres andet album på Hubro. Den første havde ECM fingrene i. Dengang var jeg meget rosende. Derfor er det også en ekstra stor fornøjelse at lytte til album nr. 2, der viser nye sider fra bandet. Økland er sammen med guitaristen Per Steinar Lie og trommeslageren Ørjan Haaland fra postrockgruppen The Low Frequency in Stereo. I det nye møde mellem postrocken og Øklands fiol, der balancerer mellem folkemusik og prog, hersker et betagende og eftertænksomt udtryk. Mere ro og mindre vrede. En meget stærk plade.

Som et nyt bud på et skoleorkester har Øyvind Skarbø fra trioen 1982, lavet Skarbø Skulekorps. Det er et noget alternativt skoleorkester. For det første er de alt for gamle. På den anden side, er der skæve elementer i det, som kan minde om noget man kan høre på en charmerende skoleorkesterplade fra 70’erne.

Forskellen er at Skarbø Skulekorps bevidst bruger det rytmisk skæve og rodede. Blæsere der kommer for sent eller tidligt ind. Lyt feks. til Four Foxes, hvor det 7 mand store korps sætter ret præcist ind med det upræcise. Undervejs får de iøvrigt hjælp af Møhlenpris Foreldrekorps. En popplade fra et uopdaget parallelunivers.

fredag, maj 10, 2019

Røgsignal: Bodies (Røgsignal) LP/CD/DL/stream

Der er gået næsten tre siden de udsendte debutpladen Pletter for solen. Nu er kvartetten Røgsignal klar til, at sende opfølgeren Bodies ud til vore ører. De har drypvis sluppet et par singler på Spotify. De har allieret sig med produceren Anders Boll, der bla. er kendt for Lowly og Efterklang. Det fortæller noget om ambitionsniveauet for bandet der stadig består af Nikolaj Bugge på guitar, Jakob Lauritsen på Rhodes, Henrik Lauritsen på bas og Jonas Møller Andreasen på trommer.

Bandet har endnu en gang arbejdet i dybden med udtrykket; musikken og det samlede lydbillede. Det er lyden af indiejazz, hvor der ovenpå et rocket beat, lægges stemningsfyldte flader, der er bygget op af Lauritsen på Rhodes og Bugge på guitar. Den nye plade er en udbygning af debutpladens stringente lydbillede. Det er en af den slags plader, man kan gå og hygge sig med, mens man støver lamperne af. Det er også en plade der kalder på lænestolens ro, hvor man sætter sig ned og fokuserer 100% på musikken.

Pladen har mere temperament og perifer uro i sig end debutpladen. Uroen kan feks. være det lidt slæbende beat på “ask all your”. Temperamentet dukker op flere steder. Det sker bla. når Nikolaj Bugge nedsmelter på guitaren i nogle rå og repetitive figurer, som i slutningen af åbningsnummeret “Gaze.”

Bodies er spændt til bristepunktet med melankolske og lyriske sange uden vokal. Røgsignal er et givende og levende bevis på, at den unge jazzscene har det godt i Danmark lige nu. Det er et album jeg vil anbefale til mange på min vej. 

fredag, april 20, 2018

Kira Skov: The Echo of You (Stunt) LP/CD/DL/stream

Nogle anmeldelser er sværere at skrive end andre. Denne anmeldelse har været længe undervejs. Kira Skovs hyldestalbum The Echo of You, som hun har lavet til sin afdøde mand Nicolai Munch-Hansen er måske ikke så vigtig at skrive om på en jazzblog. Musikalsk er vi ikke i jazzen. Når man kombinerer det med, at Kira Skov er kendt og har lavet nogle stærke og personlige tekster, så betyder det også at pladen anmeldes af mange andre end jazzmedierne. Den har kastet nogle gode og velskrevne anmeldelser af sig, hvor specielt Ralf Christensens anmeldelse i Information var i særklasse.

Nicolai Munch-Hansen var ikke kun far og Kira Skovs ægtemand. Han var også jazzbassist. Det er derfor at pladen også skal have opmærksomhed her på bloggen. Jeg vil ikke gå ind i en dybere tekstanalyse, blot forholde mig til, at det at miste er kernen og omdrejningspunktet. Kira Skov spænder et himmelhvælv ud over musikken. Det lykkedes så godt fordi hun lader følelsernes ro herske. Der hvor man mærker og fortæller og bruger det mærkede som terapien. Den terapi hvor man skal forholde sig til, at være i en anden virkelighed, end den man oprindeligt havde en idé om var meningen man skulle være i.

Sammen med produceren og musikeren John Parish og danske musikere som Oliver Hoiness, Anders AC Christensen og Silas Tingleff har hun lavet et smukt og langtidsholdbart album med rødder i stille og intens indierock, SSW og roots-country.

onsdag, december 20, 2017

I Think You're Awesome: The Acoustic Kiss Your Darlings EP (Jaeger Community Music/Bandcamp) DL/stream

Siden april 2004 har jeg skrevet 2500 indlæg (inklusiv denne) på min blog. Størsteparten har været anmeldelser og omtaler af nye udgivelser. Det er den her også, bare med et twist. Den udkom i går og kan downloades gratis, under devisen betal hvad du vil. Det er I Think You're Awesome der har udgivet en EP som er forløber til albummet Kiss Your Darlings der kommer til marts. Pladens fem numre er akustiske versioner af numre der kommer på LP'en. 

Twisten er at jeg ikke vil anmelde pladen, men i stedet gerne vil have jer læsere på banen. Hvad synes i? Hvordan er den i forhold til de tidligere udgivelser med I Think You're Awesome? Hvad synes I om, at Jens Mikkel er begyndt synge og at Christian Vuust er med på saxofon? I Think You're Awesome er gået akustisk, der er heller ikke trommer eller percussion med. Hvad oplever du? Kan du mærke musikken? Skriv om dine oplevelser du har når du lytter til EP'en, nede i kommentarfeltet. 

søndag, juni 11, 2017

Kira Skov/Maria Faust: In The Beginning (Stunt)

Pladen skulle være udkommet samme dag som det blev offentliggjort, at bassisten Nicolai Munch Hansen var død i en alder af 39 år. Ud over at han spillede bas på pladen, så var han også Kira Skovs mand og far til deres fælles børn. Pladeudgivelsen blev selvfølgelig udsat. Selv om der nu er lidt afstand til dødsfaldet, så er det svært at ignorere, når man hører pladen In the Beginning.

Pladen er et samarbejde mellem estiske Maria Faust og Kira Skov. Lige siden jeg hørte Maria Faust første gang for 10 år siden, har jeg været fan. Hun kom til Danmark med en klassisk skoling i bagagen og blev hurtigt indfanget af jazzen. Ikke mindst den friere og eksperimenterende del af jazzen. Den har været det primære omdrejningspunkt, indtil hun lavede Sacrum Facere der udkom i 2014. Her hyldede hun hjemlandets musik og fik siden to DMA Jazz priser for pladen. På den aktuelle pladen er Skov og Faust taget til Estland for at indspille musikken i en nedlagt kirke. Stemningen fra kirkerummet er indvævet i musikken. Der er en hypnotisk og sakral stemning. Sammen med et 6 mand stort estisk kor, fire blæsere, bassist og trommeslager har Kira Skov og Maria Faust lavet et album der stråler som en sol ind i et mørkt og støvet kirkerum. 

De fleste af pladens numre er skrevet af Kira Skov. På Poetry is free synger hun: “Poetry is free/ But my tongue is tied/ And so are the strings of my mind/ Now I lost the will to speak/ And my eyes are dry/ Life is short and then we die/ I forgot something/ In Estonian fields of grey/ And I lost something/ In a world far away/ Arise arise in me/ My heart, a tender prey/ In this dark land to stray.” Nicolai Munch Hansens bas er roligt understøttende under hele nummeret, hvor Kira Skovs stemme modent gløder og skaber et af mange højdepunkter på pladen.

Faust og Skov har søgt tilbage mod det tabte og det glemte. Smerte, savn og tro gennemsyrer musikken der blev til under en fælles rejse til Estlands sydlige grænseområder. De blander estisk musik, klassisk, jazz og indierock. In the beginning er uanset genre et af de absolut stærkeste albums jeg har hørt i år. 

Bonusinfo:
Hele pladen genopføres i DR Koncerthusets Studie 2, med fuld besætning, under Copenhagen Jazz Festival, d. 8. juli.

mandag, februar 27, 2017

Nicolai Munch Hansen & Peter Laugesen: Det flimrende lys over Brabrand Sø (Stunt)

Det er meget meget mærkeligt det her. Den lå øverst i bunken over plader, der skulle anmeldes. Jeg har hørt den ganske mange gange, siden jeg fik den i slutningen af november. Der har hele tiden været andre plader, der er kommet i vejen for en anmeldelse af denne. Jeg havde tænkt at anmeldelsen skulle handle om, at den var et nyt kapitel i karrieren. Han var endda begyndt at synge på nogle sange. Nu bliver det en helt anden anmeldelse, der er dybt påvirket af at han døde for en uge siden i en alt for ung alder.

Nicolai Munch-Hansen blev kun 39 år. Han nåede at lave fire plader i eget navn, hvor den sidste blev til i et samarbejde med digteren Peter Laugesen. Det er ikke første gang, at Nicolai Munch-Hansen er i nærheden af Peter Laugesen. Han har gennem en del år været fast bassist i Jakob Bros tentet, der har leveret musik Peter Laugesens digtoplæsninger, hvilket kan høres på Hymnotic/Salmodisk fra 2015. Allerede i 2009 spillede Munch-Hansen bas på Christian Vuusts plade Strøm med Peter Laugesen. Hvor de to nævnte plader hører hjemme i jazzen, er Det flimrende lys over Brabrand Sø noget andet og mere. Nicolai Munch-Hansen har atter inviteret hustruen Kira Skov indenfor, ligesom rocklegenden Steen Jørgensen og sangerinden Anna Brønsted også har sat deres præg på pladen.

Steen Jørgensen synger: “Har du drukket måneskin igen. Har du nu drukket måneskin igen. Drukket det af en skolepiges gymnastiksko…” på Sonny Boy sammen med Kira Skov. Det er intet mindre end mesterligt. Når Nicolai Munch-Hansen synger: “ned i skoven - op ad bakken - gennem græsset - hen til træet - ned i skoven - op ad bakken - gennem græsset - hen til træet - der hvor slyngen hænger…” på sangen Ned i skoven op ad bakken, bliver det med en klump i halsen. Melankolien var der allerede inden Nicolai Munch-Hansen var død. Nu er tåren med som ledsager.

Musikken er sat godt i scene, hvor guitaristen Oliver Hoiness’ syngende guitar er en Peter Peter værdig. Adi Zukanovic på keyboards og Sebastian Rochford på trommer giver Nicolai Munch-Hansen rammerne til, at Peter Laugesens digte får nyt liv med musikken. Peter Laugesen kigger forbi på pladens sidste nummer og fortæller os med sin østjyske røst: “Ingen gå alene - altid i mørket her - i det flakkende skær…”

søndag, januar 22, 2017

JazzNyts Guide til fusioneret jazz 2017 vol. 2

I anden del af JazzNyts fusionsguide er lyden blevet mere organisk og mindre fusion'sk. Indierocken har sat sit præg på lyden og stilen. Med lidt god vilje kan det vel kaldes instrumental rock eller pop med jazzede improvisatoriske forløb. God fornøjelse.

Hvem: Nikolaj Bugge - guitar. Jakob Lauritsen - Rhodes. Henrik Lauritsen - bas. Jonas Møller Andreassen - trommer.
Stil: indierock, jazz
Land: Danmark
Seneste udgivelse: Pletter på solen (Røgsignal 2016)
I stil med: I Think You're Awesome, Girls in Airports, Bill Frisell
Info: Musikken er komponeret og arrangeret og giver mulighed for at arbejde med improvisatoriske forløb, der har en større kringlethed, end den som man ellers kender fra rocken. Skal de sættes i en genrebås bliver det i crossovergenren instrumental og jazzet mellow indierock.
Live: Atlas, Aarhus 03.02.17. Blågårds Apotek, Kbh. 18.02.17


Hvem: Jens Mikkel (f. 1988) - bas. Alex Jønsson (f. 1985) - guitar. Andreas Skamby - trommer. Kasper Staub (f. 1988) - keyboards. Frej Lesner (f. 1989) - percussion. Morten Kærup - guitar, banjo.
Stil: Indierock, jazz
Land: Danmark
Seneste udgivelse: Books og Books Live (ITYA 2016)
I stil med: Girls in Airports, Jakob Bro.
Info: Jens Mikkel fik denne blogs pris Jazznytprisen i 2016. Har man oplevet bandet ved koncert er der ændringer undervejs. Jens Mikkel er begyndt at synge. Måske er det et forvarsel om hvad der venter os i fremtiden med I Think You're Awesome. ITYA indeholder tilpas mange dele fra rocken - bl.a. rytmerne - til at man også kunne kalde det for instrumentalrock. Det er til gengæld ikke den jazzrock som kendes fra 70'erne, hvor en af hovedbestanddelene var massive guitarsoloer der kunne vare en hel LP-side. Det er nutidig indiejazz.
Live: Atlas, Aarhus 03.02.17. Arne B, Svendborg 16.02.17. Kulturstationen, Vanløse 25.02.17.

Hvem: Laura Jurd (f. 1991) - trompet. Elliot Galvin - Rhodes, Hammond. Conor Chaplin - elbas. Corrie Dick - trommer.
Stil: jazzrock, jazz, fusion
Land: Storbritanien
Seneste udgivelse: Together, as one (Edition 2016)
I stil med: Kenny Wheeler, Miles Davis
Info: Elbas og Rhodes sender musikken ind i et delvist jazzrocket miljø, der skylder en smule til Miles Davis og meget mere til Jurd's landsmand Kenny Wheeler. Laura Jurd er også med i danske Jasper Høiby’s soloprojekt.
Live: Er på turné i Storbritanien og Irland, jan, feb. og marts.

lørdag, november 19, 2016

Emil Lundbak: Relentless (Relent) EP

Den her plade er uden for mit vanlige jazzrevir. Alligevel var der noget i musikken der fængede. Nu har jeg så modtaget Emil Lundbaks debut EP Relentless, der er ude på vinyl. Lundbak var med til at arrangere den hurtigt udsolgte koncert, Hyldest til Grace på Vega sidste år. Det er en vigtig lille detalje, når man lytter til Emil Lundbaks musik. Jeff Buckleys legendariske plade Grace blev hyldet dengang og Buckley har helt sikkert inspireret Lundbak, der også selv fremhæver 40 år gamle vinylskiver og den blå musik som inspiration. 

Melankolien er tilstede i den håndspillede musik, der er indspillet på en gård med knirkende gulve i Odsherred. Der er fokus på vokalerne, hvor Emil Lundbak bakkes stærkt op af kvindekor, så der næsten opstår en gospelstemning. Det er organisk spillet rockmusik, der hviler på et roligt leje. Mine favoritter er de to numre på side B, Expiration Day, med Helle Henning på gæstevokal og Breating in a fish tank. 

fredag, juni 03, 2016

Røgsignal: Pletter på Solen (Røgsignal) LP

Røgsignal tilhører en ny generation af bands, der trækker på stor inspiration fra jazzen og indierocken. Musikken er komponeret og arrangeret og giver mulighed for at arbejde med improvisatoriske forløb, der har en større kringlethed end den som man ellers kender fra rocken. Skal de sættes i en genrebås bliver det i crossovergenren instrumental og jazzet mellow indierock. Ikke så langt fra I Think You’re Awesome, der ligesom Røgsignal også kommer fra Århus. Røgsignal består af Jakob Lauritsen på Rhodes, Nikolaj Bugge på guitar, Henrik Lauritsen på bas og Jonas Møller Andreasen på trommer. De har eksisteret siden 2011 og har tidligere udgivet 2 digitale live ep’er med en mere hårdtslående end den de præsenterer på deres nye LP Pletter på solen.

Jakob Lauritsens Rhodes fylder godt i lydbilledet, hvilket er et stort plus. Melodierne kan have en tendens til at trække mod det anonyme. Det betyder heldigvis ikke noget, når Nikolaj Bugges guitar finder sammen med Rhodes-keyboardet. Det er filmisk stemningsfuldt - som lytter flyder man hurtigt med i den gode stemning. Det er en fornøjelse af de større, når et band har arbejdet så indgående med sin lyd og sit udtryk. Røgsignals første regulære udspil er ambitiøst og sammenhængende. Pletter på Solen er meget anbefalelsesværdigt album til lyttere, der gerne vil høre instrumenral og rocket jazz med et nutidigt udtryk. Bandets ambition er at komme længere ud. Held og lykke med det. De har fortjent det.

torsdag, maj 19, 2016

Lars Bech Pilgaards Slowburn: Som Før (Momeatdad) LP

Det er den tredje LP fra Lars Bech Pilgaards Slowburn siden 2012. Sammen med bassisten Thommy Andersson, klarinetisten Lars Greve og trommeslageren Thomas Eiler har Pilgaard skabt et band, der indtager en særposition på den danske jazz og musikscene. Det er musik der utæmmet befinder sig i et skramlet univers. Et univers hvor man har det bedst i skyggerne, der hvor det enkle og lyse ikke kommer ind. Den på en gang komplekse og alligevel simple no wave og den minimalistiske avantgarde sætter sit tydelige præg på musikken.

Lars Bech Pilgaard giver om muligt et endnu stærkere og sammenhængende lydbillede af en tid, hvor indtryk fra hele verden vælter ind over os. Kvartettens improvisationer og sammenspil, hvor minimalismens gentagelser bruges som afsæt, til de enkelte numres udvikling undervejs er intense og stærke. Lars Bech Pilgaard har på det seneste været aktuel med så forskellige projekter som Bisse, Klimaforandringer, SVIN og de mere eksperimenterende Laser Nun og Sav. Alle nogle spændende og gode projekter. 

Slowburn er i den sammenhæng noget særligt. Det er et helle, hvor Pilgaard samler op og spreder ny musik. Som Før udgives som de to tidligere albums på vinyl. Denne gang på grøn vinyl. Albummet skal have den allerstørste ros herfra. Jeg var begejstret for de foregående albums. Som Før placerer sig i en klasse for sig. Det er helende, nutidig dansk musik, der på tværs af genrer bruger løs af minimalisme, jazz, impro, rock, world og klassisk. 

lørdag, maj 14, 2016

Jeppe Højgaard; Gennem Glasset I: Lapsus (Jeppe Højgaard) Kassette >> Jeppe Højgaard: Gennem Glasset II: Syner (Jeppe Højgaard) Download >> Jeppe Højgaard: Gennem Glasset III: Spejlinger (Jeppe Højgaard) LP

Denne trefløjede udgivelse er et imponerende statement fra en musiker, jeg ellers kun kendte som saxofonist fra flere udgivelser sammen med Anders Filipsen (bl.a. The Black Nothing). Men nu revurderer jeg fuldstændigt det ensporede syn. Et kassettebånd med en tilhørende downloadkode og en LP udgives på en gang. Musikken på alle tre udgivelser er forskellig og fælles for dem alle tre er at det er Jeppe Højgaard der har lavet og spiller al musikken.

På kassettebåndet har Højgaard anvendt to Casio minisynthesizere fra midtfirserne - den ene i en modificeret version. Det er skrøbelige toner, der forvrænges og overstyres. En digital verden hvor 1 og 0 er på syretrip. Det er braser og syder i Casiosynthesizernes chips-hjerner, der får lov til at komme på et bevidsthedsudvidende trip. På kassettebåndets side A lyder det som en støjende transistorradio der ikke kan finde en kanal. Vi lukkes ind i en verden, hvor skønheden  ikke er et ideal. På B-siden er det blips og blops, der hygger sig sammen med knasende brag. Forestil dig et videospil fra 80’erne, der er stukket af fra dagligdagens forudsigelige elektroniske malstrøm.

Der følger en downloadkode med kassettebåndet. Den kan bruges til at hente andel del af trilogien. Her spiller Jeppe Højgaard på en præpareret kanoun. Det er et strengeinstrument kendt fra bl.a. Grækenland, Tyrkiet og de arabiske lande. Musikken hænger sin egen måde sammen med den første del af trilogien. Højgaard tager igen et for vores musikkultur - og tid - mindre brugt instrument og sætter det ind i en ny klang og tonemæssig sammenhæng. Hvislende klangflader møder strengeinstrumentets myriader af eksotiske lyde.

På LP’en sker der noget nyt. Jeppe Højgaard begynder at synge. Teksterne kredser om de mørke sider af livet. Om følelser der toner ud. “Et frossent sprog svæver gennem spejlet. Ødelægger mig. Metalsvanens sang ind hvor hjertet kæmper i det røde og blå.” Det er meget personlige tekster af den uafrystelige og opbyggelige slags. Det er ikke overlæssede sange men enkle og nærværende sange. Sange der fungerer godt om natten. Højgaard bruger overvejende den akustiske guitar. Han suppleres også undervejs af Rasmus Kjær Larsen og Cecilia Persson på klaver. Ellers er det hans småt støjende klangflader der spændes ud under og mellem sangene. Det er her man kan høre sammenhængen mellem de tre udgivelser. Der skal ikke herske nogen tvivl om at LP’en Gennem Glasset III: Spejlinger er en særdeles anbefalelsesværdig udgivelse, der fungerer selvstændigt. Det er kun hvis man får lyst til at grave dybere i Jeppe Højgaard, at de to første dele skal med. Når jeg hører Jeppe Højgaards guitar og følelser i den afklædte sang Drøm af ord får jeg lyst til, at give ham et kram. “Jeg fortryder. Det mørke vi skabte. Ånder ud på gulvet. Ordene plukket af deres mening. Som sårede dyr. Kæmper vi videre…”

mandag, april 18, 2016

I Think You’re Awesome: Books Live (Jaeger Community Music) >> I Think You’re Awesome: Books (Jaeger Community Music)

De udgiver to plader på en gang. En live og en studie. De syv kompositioner på begge plader er de samme. I Think You’re Awesome er et band, hvor medlemmerne er børn af 90'erne. De har et frit og ubundet forhold til jazzen. De kalder deres musik for indiejazz. Det kan både relatere til en inspiration fra indiemusikken, men også en uafhængighed af jazzens dogmer og regler. I Think You're Awesome indeholder tilpas mange dele fra rocken - bl.a. rytmerne - til at man også kunne kalde det for instrumentalrock. Det er til gengæld ikke den jazzrock som kendes fra 70'erne, hvor en af hovedbestanddelene var massive guitarsoloer der kunne vare en hel LP-side. 

I Think You're Awesome er et band med et samlet udtryk. Det er bassisten Jens Mikkel Madsen står bag projektet. Det er ham der har skrevet musikken. Det er også ham der har inviteret musikerne fra I Think You're Awesome hjem i sine forældres stue, hvor Books Live er indspillet. Et barndomshjems rammer kan give ro og tryghed. det får paraderne til at falde. Det er den tryghed som Jens Mikkel har kanaliseret over i bandet. En tryghed der er base for at bandet bliver et stærkt kollektiv. Et kollektiv hvor alle instrumenterne arbejder sammen og er afhængige af hinanden.

I Think You're Awesome's debutplade fra 2014 var en god start, der efterlod et håb om, at det ikke var det sidste vi havde hørt til dem. Med de to nye udgivelser indtager I Think You’re Awesome en ny position og endnu stærkere position i dansk jazz. De træder ind på det samme område som Ibrahim Electric og Girls in Airports. Jazz der henvender sig langt ud over jazzens rækker. Jazz der kan lyttes til uden, at tilhørerne nødvendigvis identificerer musikken som jazz. Jens Mikkel har særlig evne til at skrue enkle melodier sammen. Det Er Allerede Sommer er et popnummer, der spreder glæde og positivitet. No. 5 With A Bullet er i et filmisk og eftertænksomt univers.

Jens Mikkel omgiver sig med Alex Jønsson (guitar) og Andreas Skamby (trommmer) som han også spiller med i Jønssons trio og i den norske sangerinde Live Foyn Friis’ trio. Desuden medvirker Morten Kærup (guitar, banjo), Frej Lesner (percussion) og Lars Fiil (keys på Live) og Kasper Staub (keys på studie). Studiedelen blev indspillet over to omgange i november 2014 og februar 2015, mens livedelen blev indspillet i august 2015. People Who Love Each Other er gået fra at være et bandnummer på studiepladen til at være bassolo på livepladen. Andre numre er blevet løsere i tiden mellem studie og livedelen, mens der også er sket nogle opstramninger nogle steder.

Jens Mikkel og I Think You’re Awesome er The Next Big Thing i dansk jazz! Books og Books Live er en dobbeltudgivelse der allerede nu tenderer til at blive en af årets helt store udgivelser. I Think You’re Awesome får de største anbefalinger herfra. 

mandag, december 14, 2015

Television Pickup: Music for Runners/We take the bikes and head home (Boogie Post Recordings)

Håbefulde firsersynths. Dystopiske discorytmer. Flænsende guitarer. Det er som at gå ind i en kunstinstallation lavet af Elmgreen & Dragset. Det ligner noget genkendeligt. Der er sket noget og vi får et snapshot, et kort indblik i et langvarigt øjeblik. Undergangen er besnærende nær. Vi er stoppet op lige før. De underfundige og tvetydige drømmere Television Pickup er tilbage.

Bandet med Katrine Amsler i spidsen har udgivet et dobbelt album. Den ene Music for runners rummer helt ny musik, mens den anden We take the bikes and head home indeholder en fem år gammel indspilning. Der er sket en hel del i løbet af den periode. Amsler tager sig af keyboards og kompositioner. Samuel Hällkvist på guitar, Johannes Burström på bas og Knut Finsrud på trommer er med på begge plader. Ny mand i 2015-aftapningen er guitaristen Stephan Sieben mens percussionisten Michala Østergaard Nielsen og  saxofonisten Thomas Backmann var med i 2010. Det betyder noget for lyden at der ikke længere er en blæser med. 

Amsler har også bevæget sig et andet sted hen. Hun er et overflow af melodier og idéer. Hvor hun i 2010 udgaven kunne blive flagrende og loose i udtrykket, er der sket en opstramning på Music for Runners. Hvis man er interesseret i indiejazz går man ikke galt i byen med Television Pickup. Det er jazz for rockhoveder, der læner sig mod det eksperimenterende. Det rock for jazzfreaks med hang til forskruet rock. Det er to meget gennembearbejdede og flotte indspilninger. Mange flere må gerne opdage Katrine Amsler derude. Hun fortjener det.

mandag, november 23, 2015

Offpiste Gurus: In case of fire (Yellowbird/ENJA) >> Kira: May your mind explode a blossom tree (Stunt)

Her er et par plader der befinder sig i grænselandet til jazzen. På den ene omgiver rocksangerinden Kira Skov sig med nogle kompetente jazzmusikere, mens den anden er en gruppe af nuværende/tidligere jazzmusikere der har fundet et fællesskab udenfor jazzen.

Offpiste Gurus med Trinelise Væring i den vokale front, er aktuelle med deres andet album. Det forrige udkom i 2010. Grundstammen i bandet består af Væring, Fredrik Lundin på sax, Thomas Vang på bas og Jeppe Gram på trommer. De kalder selv deres musik for indiejazz. Det kan det såmænd godt kaldes, hvis man í ligningen medtager, at de lyder henad af det Rickie Lee Jones lavede for lang tid siden. Bare i en upoleret musikalsk model 2015. Lundins saxofon står godt og klart i samspillet med Væring, hvilket bl.a. er tydeligt på titelnummeret In case of fire. For min skyld måtte der gerne have være mere af den slags numre på pladen. 

Kira Skov har atter allieret sig med produceren og trommeslageren John Parish (kendt fra samarbejdet med PJ Harvey). De danske musikere som hun omgiver sig med er velkendte og tryghedsskabende. Bassisten Nicolai Munch-Hansen der også har været med til at skrive enkelte numre, guitaristen Oliver Hoiness og keyboardmanden Simon Toldam er alle med til at lave et musikalsk univers bestående af lige dele isnende uro og rusten kærlighed. Det er indiemusik med en snert af jazz. Var du begejstret for sidste års Cabin Project og den foregående When we were gentle, går du ikke galt i byen.