Søren Østergaard Pedersen Trio: Standards (Søren Østergaard Pedersen) digital >> Natugle: Intro (Juust) digital

 

Her er to selvudgivne albums, hvor det ikke handler om at flytte jazzen i nogen som helst retning. Det handler om at spille jazz fordi man ikke kan lade være og fordi man har noget på hjerte. Fælles for begge albums er at de med klavertriojazz og der er jeg som bekendt ret billigt til salg. 

På den første er det bassisten Søren Østergaard Pedersen der er i selskab med trommeslageren Chris Falkenberg og pianisten Jens Ulrich Kiilstofte. Det er behagelig at lytte til trioen, der er solide musikalske håndværkere. Søren Østergaard Pedersen er ud af Niels Henning Ørsted Pedersen traditionen og er ikke bange for at tage føringen. De spiller favoritter som Bob Dylans Don’t think twice it’s alright, der lyder som en versionering af en højskolesang i trioens hænder. Der er også Chick Corea’s Armando’s Rhumba og den altid fede Falling Grace som Steve Swallow skrev til Gary Burton i 1966.

Den anden udgivelse er med Natugle, der består af Peter Just Rasmussen på piano, Ulrik Hofman Bøegh på kontrabas og Anders Senderovitz på trommer. De holder sig udelukkende til eget nyskrevet materiale, hvor det er trioens bassist, der har skrevet hovedparten. Det er nordisk inspireret jazz inspireret af naturen. De har taget navn efter en natsværmer og det passer fint til roen som trioen har. Det er jazz til de små mørke timer, hvor man tømmer hovedet, slapper af og bare er til. 

SingleNyt JazzNyt Januar 2026

Det pibler frem med ny dansk jazz på singlefronten for tiden. Januars Singlenyt sætter fokus på 13 nye danske jazztracks. Du kan selvfølgelig selv søge numrene frem i den streamingtjeneste du bruger. Hvis du bruger Spotify kan du følge min playliste, hvor alle numrene er med.

Playliste på Spotify

Emil Otto: Copenhagen Noir (Copenhagen Noir)

Crooner Emil Otto med hjælp fra Peter Marott går i andre jazzeres fodspor som eksempelvis Pierre Dørge, Bjarne Liller og Theis Jensen, når han deltager i Dansk Melodi Grand Prix. Det er med en pompøs sag, der nok skal få kaffekopperne til at klirre ude i de små stuer landet over.

Lucie Hendry: Ashes (BlikFlak)

Harpen har haft en revival i jazzen i de senere år, bl.a. i kraft af Brandee Younger. Nu kommer der et halvdansk bud på hvordan det kan lyde med den herboende skotte Lucie Hendry.

Tabloid: Tango Jalousie (Sony Music)

Selvfølgelig kan Tabloid slippe helskindet fra at lave en totalt corny udgave af den 100 år gamle Tango Jalousie, der i øvrigt minder lidt om Ole Høyers 49 år gamle discoversion. 

Aske Stubkjær: Plus (BlikFlak)

Lydkunstneren Aske Stubkjær er atter aktuel med ny musik. Det er rolige toner, hvor klaveret fylder med sine legende klange. Der kommer selvfølgelig et helt album senere på året.

Katrine Schmidt: To the moon and back (Katrine Schmidt)

Albummet kommer i midten af februar - inden da kan man nyde andensinglen fra sangerinden Katrine Schmidt. Hun er blevet mor og har lavet en smuk og enkel sang til sit barn.

Blåly: Bølger (April Records)
Hurra! Så er der nyt fra trioen Blåly. Det er en klavertrio, der forstår at skabe længselfulde stemninger i et bevægende melodisk univers. Den nye single lover godt for albummet der komemr til efteråret.

Lis Wessberg feat. Veronika Rud: Longing (April Records)

“Perfect for late-night listening, introspective moments, and immersive headphone experiences.” står der i pressemeddelelsen. Ja da! Veronika Ruds stemme er en perfekt partner til Wessbergs musik.

Gustaf Ljunggren feat. Skúli Sverrisson: Stevelen (April Records)

Så er der nyt fra Gustaf Ljunggren, der atter har lavet en plade sammen med islændingen Skúli Sverrison. Førstesinglen er ambient jazz, der møder folk fusion.

Made in Wood: Breathe like Keith (Prisma Music)

Der kom singler med klaver/bas duoen Made in Wood stort set hver måned i 2025. Det ser ud til, at de fortsætter i samme produktive spor i 2026 med nordisk inspireret rolig jazz.

Veronika Rud: You don’t have to do anything (BlikFlak)

Med sin nye single vender Veronika Rud tilbage til barndommens lethed. Sangen er en hyldest til den bekymringsfrie tid, hvor man leger i haven, glemmer tiden og mærker verden uden forpligtelser.

Grammofon: Absinth (Grammofon/Zack’s Music)

Duoen Grammofon med saxofon og guitar tager den med ro og serverer en Absinth. Stemningen er tilbagelænet, afslappet og venlig.

Johannes Gammelgaard Kvartett: Vi Kör (Mark the music)

Den danske saxofonist Johannes Gammelgaard der bor i Stockholm er atter aktuel med sin kvartett. Vi kommer på køretur med dem rundt i det svenske.

Hess is More feat. Oilly Wallace & Angela Watson: It’s nothing personal (Music for Dreams)

Hess is More er sammen med Oilly Wallace der tjekker ind, fire minutter inde i nummeret. Der er dømt danceflooraltosax.

Omrum: Bringer of light (Hobby Horse Records) LP/CD/digital

 

Det virker som en salme. Ikke i en religiøs eller kristen forstand. Mere som et udtryk for fællesskabets åndelige oplevelser. Tonen er i udpræget grad nordisk på kvartetten Omrums plade Bringer of light. Det er den herboende norske trompetist Erik Kimestad der har skrevet seks af de ti numre på pladen. Mads Hyhne der spiller trombone har skrevet en enkelt mens de tre sidste er kollektive improvisationer. Richard Andersson spiller bas og Jakob Høyer tager sig af trommerne.

Kimestad og Hyhne er i front i et følsomt sammenspil, hvor de bruger deres musikalske stemmer på en rolig måde til, at skære i gennem alt det ligegyldige og lade det opbyggelige og udfordrende stå tilbage. Det er meget fascinerende at blive suget ind i.

Bandcamp

Bévort 3: A Cup of Joe (Pernille Bévort) CD/digital

 

Det kan da godt være at nummeret hedder Simplicity for at hylde det enkle og ligefremme. Den kunne også have heddet Pushy. Det er også det som det handler om på Bévort3’s ? plade. Det er jazz der er helt fremme i bussen, hvor der stilles krav. Selv om det er enkelt, så er det ikke enkelt at spille. 

Pladen udgives 25 år efter at den amerikanske saxofonist Joe Henderson døde i en alder af 64 år. Bandleader og saxofonist Pernille Bévort har hentet en god portion inspiration hos Henderson gennem årene. 

Trioen der også består af bassisten Morten Ankarfeldt og trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold bliver qua sin sparsomme instrumentering uden harmoniinstrument som klaver eller guitar, en sammenvævet enhed, der står tæt. 

Der er plads til alle tre på en gang. Det får mig til at tænke på Hendersons klassiske live trioplader fra 80’erne, hvor intensiteten kogte. En af de store forskelle er at Bévort’s plade er indspillet i studiet. Der sker noget med den type jazz som Bévort spiller, når det kommer ind i et studie, hvor der er mere ro til at tænke over sagerne og mindre brug for det impulsive. Det behøver man ikke nødvendigvis når man kender hinanden så godt. 

Bévort 3 er bedst når der er tempo i foretagendet som på Caught in the act og It’s a puzzle. De kan også vride en lækker ballade som eksempelvis Jenka. 

Pernille Bévort

GinmanBlachmanDahl: Play Ballads (Storyville) LP/CD/digital

 

Hvis der er nogen der kan gøre det, hvor det hverken bliver kitschet, corny eller kedeligt, så er det de tre drevne jazzkatte i GinmanBlachmanDahl. Her er så megen pondus, erfaring, nerve og så højt et ambitionsniveau, at en plade der hedder Play Ballads ikke kun kommer til at fungere som lydtapet til en voksenmiddag med rødvin og stearinlys. Det er jazz der spilles af en nødvendighed og med så megen hjerte og sjæl, at der er rigeligt med kvalitet til intensiveret nærlytning for jazznørderne, deres venner og dem der bare vil lytte til god musik. 

De har valgt en bunke jazzklassikere, der primært er kendt for at bevæge sig i mediumtempo eller mere. Trioen er ikke bleg for at kaste sig over en nedslidt og dog evigt god sag som Duke Ellingtons kendingsmelodi Take the A Train og puste nyt liv i den på en rolig og subtilt larmende måde. Det er så cool. En anden Ellington favorit er C Jam Blues, som de kaster sig smilende og legende over. Det er en kæmpe fornøjelse at høre en voksen og erfaren jazztrio spille så nysgerrigt og overskudsgivende som det er tilfældet med GinmanBlachmanDahl. De revolutionerer ikke en skid. De spiller den jazz vi kender så godt på en behageligt udviklende måde. Det er tårnhøj klasse!

Det er den i jazzkredse kendte kritiker, Scott Yanow der har skrevet pladens linernotes - og der er så mange detaljer med om musikerne, at det tenderer til historieforfalskning, når det ikke nævnes at Thomas Blachman er verdensberømt i Danmark som X Factor dommer. Det er simpelthen for noller, at det ikke kan stå blandt mandens mange bedrifter i musikkens verden, selv om det ikke umiddelbart er særligt jazzet. 

Bandcamp

Henrik Sørensen, Nicolai Schultz, Torben Bjørnskov & Anders Mogensen: Jazz Ground (AMM) digital

 

Allerede 2. januar fik jeg en besked på Messenger om en ny jazzudgivelse. Så var 2026 i gang. Det var pianisten Henrik Sørensen der ville fortælle at han lige havde udgivet et nyt album sammen med Nicolai Schultz på fløjte, Torben Bjørnskov på bas og Anders Mogensen på trommer. Henrik Sørensen spiller udelukkende Fender Rhodes på albummet. 

Hvis jeg nu siger CTI - hvad tænker du så? Hvis du ikke lige er med, så er det helt fint - du har til gengæld den store fornøjelse at skulle opdage et af 70'ernes fedeste pladeselskaber.

Det er lige præcis den vibe og stemning der kendetegnede CTI som kvartetten har kastet sig over og den rammer de lige i røven. Nicolai Schultz spiller jazzfløjte som få andre herhjemme. Det er indlysende at tænke på legendariske jazzfløjtenister som Joe Farrell, Hubert Laws eller Herbie Mann. Hvis Schultz havde boet i Los Angeles i starten af 70’erne, så var han nævnt i samme sætning som de tre amerikanere. 

Henrik Sørensens Rhodes og Bjørnskovs bas er roligt vuggende og Mogensens trommer tilføjer den subtile skarphed i udtrykket. Det er jazz af klassiske slags, hvor der spilles numre som Mal Waldrons Soul Eyes og efterårshits som Autumn Leaves og Autunm in New York. De balancerer så fint på kanten til det pæne og tager den med ro. Når de spiller er der så megen sjæl og nærvær, at det mærkes. En rigtig god jazzfløjteplade. Stor ros til Schultz på fløjten. 

Et lille efterpip fra min side skal lige tilføjes. Det er en skam at sådan en udgivelse kun lander i streamingshavet, hvor den hurtigt forsvinder i glemsel i dybet. Den havde fortjent en bedre skæbne som en fysisk udgivelse med rigtigt cover i stedet for et mobiltelefonbillede af en solop- eller nedgang. 

Streaming

Human Being Human & Chris Cheek: Being (April Records) LP/CD/digital

 

Chris Cheek har siden 90’erne været en af de mest markante amerikanske saxofonister. Han har spillet med en masse store navne indenfor jazzen, bla. om fast sideman gennem adskillige år med Paul Motian. Han har også spillet med flere danske jazzfolk, hvor samarbejdet med Jakob Bro nok er det mest kendte. Nu er han sammen med den aahusianske trio Human Being Human, der efter to trioplader, har haft brug for at udvide butikken.

Samarbejdet med Chris Cheek betyder også at Human Being Human har ændret i det musikalske fokus. Det er ren akustisk jazz og Frederik Bülows velkendte signaturreferencer til hip hoppen er så subtile, at jeg ikke kan høre det. Det betyder heldigvis ikke at det er kedeligt. Det betyder, at de tre danskere får fremvist en ny side af deres jazzterritorium. Trioen læner sig tilbage og lader Chris Cheek være den styrende. Torben Bjørnskovs kompositioner er en gevinst. Pladen svømmer over af gode numre. Den rolige saxofon/bas duet Filia, balladen Human Spirit og min helt store favorit, den nordisk klingende Human Nature, der er i medium tempo. Det er dansk jazz af den fineste slags, der får ekstra energi fra amerikaneren Chris Cheek.

Bandcamp