Uto Kifa: Uto Kifa (AMM) digital

 

En gang imellem dukker der helt uventet musik op. Tag nu den her. Det er bassisten Lars Winberg, der har samlet et rimeligt hårdt hold med Hans Ulrik på saxofon, Mads la Cour på kornet, Peter Kohlmetz Møller på Fender Rhodes og synth samt sønnerne Tobias Winberg og Adam Winberg på henholdsvis laptop og trommer.

Winberg har tidligere ledet bandet Elektro med la Cour og sønnerne, hvor de havde et mere råt og rocket udtryk. Sønnerne havde booket studietid, da farmand Winberg fyldte 70 år. Han havde ellers lagt Elektro-projektet bag sig, men der er stadig masser af musikalsk energi i ham.

Det mærker man allerede på de to åbningsnumre, Hen på efteråret talte de flere gange om hvorvidt vinteren ville bringe frost og I den sene skumring begyndte én ude foran pludselig at nynne en melodi mod et lysende punkt i horisonten. De er vildt fede. De to Andorra-medlemmer la Cour og Kohlmetz Møller samt Hans Ulrik skaber en intens og flot stemning på Winbergs musikalske baggrund.

Sådan fortsætter det resten af albummet. Der er både groove, elektroniske elementer og en rå energi i musikken, men også plads til stemninger og eftertanke. Det hele hænger godt sammen, og Uto Kifa ender som en lille perle af et album.

Uto Kifa

Future Sounds of Jazz vol. 16 (Compost) LP/CD/digital

 

Der er gået 31 år, siden den første plade i compilationserien Future Sounds of Jazz udkom. Dengang var det, for real, fremtidens lyd af jazzen. Det var dér, hvor jazz og electronica smeltede sammen og i en periode blev kaldt nu jazz. Det er lang tid siden. Men serien eksisterer i bedste velgående. Nu er det blevet tid til Vol. 16. Holder det stadig? Har de tabt pusten?

Det er stadig Compost-pladeselskabsbossen Michael Reinboth, der har samlet musikken, og det stritter i alle mulige retninger. Det er selvfølgelig stadig elektronisk, og der er både house, ambient og spiritual. En enkelt stilart glimrer dog ved sit fravær, og det er hiphop, der ellers blev krydskontamineret med jazz på samme tidspunkt, som Future Sounds-serien opstod.

På pladen finder vi bl.a. Felix Laband, der nok har fremtiden bag sig og leverer et – til gengæld ret fedt – track, der lugter af nullerne. Amerikanske Bitchin’ Bajas leverer et forrygende eksperimenterende nummer. Nublu-bagmanden Ilhan Ersahins Birds får mig til at tænke på Tullio De Piscopos Stop Bajon fra 1984 – Ersahin tilføjer dog andre dimensioner med sin spacede saxofon. Remixet af Emanative & Jessica Laurens’ Om Supreme er en godbid, der understreger, at jazz og electronica godt kan mødes i 2026 og stadig lyde nutidigt. Brittany Davis, der synger og spiller piano, bidrager med et helt akustisk nummer, muligvis det første nogensinde i Future Sounds-serien. Sådan kunne jeg blive ved.

Måske er fremtiden fortid for Future Sounds-serien. Det ændrer ikke på det faktum, at Vol. 16 byder på så mange forskellige godbidder, at serien stadig er et yderst velkomment indslag, når man godt kan lide mødet mellem jazz og electronica, der ikke ender som ligegyldig loungemusik.

Bandcamp

Klanglys: The key to be (Klanglys) LP/CD/digital

Det er den herboende tyske guitarist Johannes Käsbach, der er primus motor i Klanglys. Han har skrevet, arrangeret og produceret al musikken, der fremføres af et internationalt band med polske, tyske og en enkelt dansk musiker. Det er bandets andet album.

Johannes Käsbach er altmuligmanden i bandet. Han har skrevet, arrangeret og produceret musikken, ligesom han spiller guitar og synger. Det med sangen er ret væsentligt. Johannes Käsbach og bandets violinist Alexandra Raczyńska synger begge med lyse og rene stemmer, og helt i jazzens ånd synger de melodien, hvilket er med til at give Klanglys deres helt eget udtryk.

Kompositionerne har et mangefacetteret lydlandskab. Det er, som om Johannes Käsbach tager os med på sine rejser og betoner oplevelser og landskaber i sin musik. Stilistisk kommer Klanglys bredt omkring, samtidig med at de opretholder deres eget udtryk. Her er både elementer af rock, brasiliansk musik, fusion, pop og en masse jazz.

Klanglys er ikke som andre. Og tak for det.

Bandcamp

 

Kosmos Trio: …and the Sun (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået fire år siden Kosmos Trios debutplade. Det har bl.a. betydet, at der er sket nogle udskiftninger i trioen, så pianisten Frede Holger Thorsen er den eneste mand tilbage fra den oprindelige opstilling. Han har i stedet koblet sig sammen med Little North-bassisten Martin Brunbjerg og trommeslageren Jesper Lørup.

Det betyder selvfølgelig, at der er sket noget med udtrykket. Frede Holger Thorsens kompositioner danner grundlag for albummet, ud over en enkelt fra hver af de andre. Frede skriver i pladens linernotes, at pladen handler om kærlighed, lys, positivitet og taknemmelighed over livet. Jeg hører en personlig plade, hvor Frede bruger musikken til at dele sine tanker. Det er triojazz, der med udgangspunkt i nogle fine melodier danner grobund for spirende improvisatoriske øjeblikke.

Numre som Gregorian Rhapsody, The Moon og Clairvoyance er mine favoritter på et fint, nordisk inspireret pianotrioalbum, hvor kompleksiteten lurer nede i dybden. Det er med til at give Kosmos Trio musikalske vitaminer og holdbarhed til mange lytninger.

Bandcamp

Uffe Steen Trio & Vestbo Trio: 3+3=10 (Dog Hound Records) LP/CD/digital

 

Det er tredje plade fra dobbelttrioen, og ligesom på deres forrige album, Grooves, hvor den ene pladeside var indspillet på spillestedet Fermaten i Herning uden publikum, har de denne gang valgt at indspille al musikken på Fermaten. Jeg synes selvfølgelig, at det er fedt, da Fermaten er mit andet hjem. Jeg ved også godt, hvorfor de gør det. Der er nemlig en rigtig god akustik for musikerne på scenen på Fermaten.

Lyden og autenticiteten er nøgleord, når man skal lytte til de to yderst velspillende trioer. Uffe Steen Trio med Uffe på guitar, Thomas Sejthen på bas og Jesper Bo Knudsen på trommer og Vestbo Trio med Michael Vestbo på guitar, Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer udgør tilsammen to sammenspillede trioer, der efterhånden har spillet sammen i ti år. Og det kan høres.

Pladens ti numre er komponeret af Uffe Steen, der står for tre, Vestbo Trio, der står for fire, Jesper Smalbro, der står for to, og Thomas Sejthen, der står for ét. Det er seks musikere, der lytter og lader øjeblikkene vokse frem af den roots-inspirerede musik, hvor enkelhed og klare melodier stråler om kap. De tager den med ro og kæler for detaljerne. Det er så tydeligt, at de alle seks er ovenpå og sammen i musikken.

Pladen er en fornøjelse fra start til slut, hvor man bydes indenfor i musikken og får lov til at nyde numre som Sejthens The Bumblebee, Uffe Steens Volta og Vestbos Heath.

Bandcamp

Emma Pilgaard: A Womans voice (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået lidt mere end en uge siden Moorjazz Festival, en festival som jeg er med til at afvikle. Her havde vi truffet et bevidst valg om at have mange kvindelige musikere på scenerne og endte med en fordeling på 40/60, hvilket jeg ikke tror, at der er ret mange jazzfestivaler, der kan matche.

Nå, men her havde Emma Pilgaard passet perfekt ind. Først og fremmest fordi hun har lavet et suverænt vokaljazzalbum. Det er noget så old school som et konceptalbum. Emma Pilgaard sætter fokus på kvinden. Hun har valgt otte historiske danske kvinder, som hun synger om, og sat det i scene sammen med fem andre kvinder.

Anna Ancher, Else Marie Pade og Thit Jensen hører måske til de oplagte. Emma Pilgaard har også inkluderet stuntkvinden Emilie Sannom og småkagebusinessdronningen Karen Volf. Emma Pilgaards tekster er refleksioner over, hvordan kvinderne var i deres samtid, hvad der drev dem, og hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det er blevet til en samling sange, der fremmaner nogle klare, nærmest dokumentariske billeder.

Emma Pilgaards stemme er det første, der møder os, og jeg kan ikke blive træt af at lytte til den. Hendes intonation og klang er i særklasse. Bandet med Rahel Talts (piano), Patrycja Wybrańczyk (trommer) og Hilda Nordkvist (bas), der suppleres af Viktoria Søndergaard (vibrafon) og Ida Brinch (trompet), leverer suveræn backing på det bedste danske vokaljazzalbum, jeg har hørt meget længe.

Emma Pilgaard får en kæmpeanbefaling fra JazzNyt.

Bandcamp

Club Coyote (Club Coyote) digital

 

Det er en fornøjelse, når P8 Jazz udnævner Club Coyotes debutplade til Ugens Album. Trioen fortjener ekstra opmærksomhed. Det sker endda i samme uge, hvor filmen Coyote vs. Acme har premiere. Noget, der må tilskrives et tilfældigt sammenfald, da de ikke har noget med hinanden at gøre. Hvis Club Coyote var en film, ville den foregå på den vestjyske prærie, mens Coyote vs. Acme-historien udspringer af den amerikanske prærie.

Jon Askjær på trompet og flygelhorn, Magnus Munk Tækker på guitar og slide og Cahlo Krill på guitar, banjo og orgelbas udgør Club Coyote. Du kender dem muligvis fra Antonio Dayyanis band, der i øvrigt er aktuel med et nyt album om ganske kort tid, hvor alle tre har en væsentlig rolle.

De spiller filmisk, støvet Nordic and Western jazz. Åbne landskaber, hvor vinden ikke møder mange forhindringer, flimrer forbi mine øjne, når jeg lytter til Club Coyote. De har lavet et stærkt og originalt debutalbum, hvor americana og nordisk jazz smelter sammen på helt naturlig vis.

De får en kæmpe anbefaling herfra.

Bandcamp