Elliott: Girls with radical haircuts (Elliott)

De tre unge musikere, Jakob Sørensen på trompet, Alex Jønsson på guitar og Jens Mikkel Madsen på bas har med trioen Elliott skabt en unik platform for deres musik. Man svajer og gynger blødt med åbningsnummeret Øresund, baby. Natten er dybbblå og stille på Dark Blue. Detecting Turtles giver en optimistisk og boblende stemning. Titelnummeret Girls with radical haircuts er skrevet Jens Mikkel Madsen, der også havde nummeret med på Kasper Staub Trio's LP Skråstreg fra sidste år. 

Trioen har deres eget udtryk. Sørensens støvede og behagelige trompet, Madsens pulsskabende bas og Jønssons åbne guitarspil giver samlet en trio, der efter den 10. afspilning af pladen, stadig lyder lige så fedt som første gang jeg hørte den. Elliott har med albummet Girls with radical haircuts lavet en meget anbefalelsesværdig plade. En plade der betagende let og smukt, flyver hen over den blå himmel. 

elliottband.tumblr.com

Carsten Dahl: Papillon (Tiger Music)

På mesterpianisten Carsten Dahls 6. soloklaver album møder man ham fra den flinke side. Det er uden tvivl hans lettest tilgængelige soloplade. Der har som regel været nogle knaster - store og små - på hans tidligere albums. Knasterne er fjernet og fyldt ud med polyfilla. Man falder ikke i noget hul denne gang. Pladen er en hyldest til sommerfuglen. Insektet som Dahl har ladet sig inspirere af siden den første soloplade The Butterfly dream.

På Papillon spiller han flyvende let. Der er masser af rumklang, der er med til at skabe og give en ambient stemning. Det er brugsmusik. Musik der giver et smukt lydtapet til hverdagens stress og jag. Musik der får pulsen til at falde. Giver sindet ro. Det er musik der skaber rum til ro og balance. 

Papillon er Carsten Dahl for begyndere. Det er et popalbum i ordets fineste betydning. Her kan rigtigt mange være med. Pladen udgives af Tiger butikkernes pladeselskab. Den sælges for nogle få håndører. Der er med andre ikke nogen grund til ikke, at erhverve dette album. Du får velsignende musikalsk ro.

carstendahl.dk

Kresten Osgood og Hvad er Klokkens Pianoalbum (ILK)

Jeg havde ikke troet, at jeg skulle høre en sang-hyldest til et taffel-klaver fra 1851. Endda med en indlagt hyldest til den blinde pianist og klaverstemmer Willy Egmose. Kresten Osgood er på ingen måde forudsigelig og kedelig. Sidst jeg hørte ham live, var til en Musketer-koncert i sommers. Her rapppede han Kim Larsens Jutlandia. Derfor er det vel nærmest uforudsigeligt forudsigeligt, at Osgood laver en hyldest til sit barndomshjems klaver. Det er et projekt der har varet over 6 år. Det startede med, at Osgood tog til Hvide Sande, hvor han indspillede grundsporene sammen med Thomas Vang. Albummet blev meget sværere at lave end Osgood havde forestillet sig.

Pladen åbner i sanghjørnet med den meget konkrete sanghyldest til taffelpianoet der stemmes af Willy og får selskab af et maleri af Kurt Karottki, der hænger over pianoet. Det maleri pryder selvfølgelig pladecoveret. Herefter flyver musikken ud over klitterne. Der høres noget Monk og Cecil Taylor i noglle numre. Det er Osgood der selv spiller på pianoet. Efterfølgende har han lagt trommer og diverse på numrene, suppleret med bas spillet af Vang, saxofon spillet af Jesper Løvdal og percussion spillet af Magnus Jochumsen. Numrene kan udover indledningsnummeret deles op i to dele. Der er tal-numrene: 182, 808, 868 og 288 og sandheds-numrene: Some Truth, More Truth og The Truth. Sandhederne er musik, der er som skabt til en TV-serie fra 70'erne. Tallene bevæger sig mellem swing og kaos.

Pianoalbummet er opfølgeren til Frimærkealbummet fra 2006, som Osgood betragter som et af sine vigtigste albums. Pianoalbummet er først og fremmest taffelklaverets plade. Pladen er mindre besynderlig end man skulle tro. Det er musik fra en hudløs og kompromisløs kunstner, der meget beundringsværdigt ikke lader sig binde af stilarters snærende bånd.

Bonusinfo:

Kresten Osgood får Ken Gudman-prisen d. 20. oktober i Amager Bio. Her tager han en lang række spændende musikere med på scenen. Lige fra Niels Hausgaard og Nanna over Fessor og Nicolaj Munch Hansen til Lars Greve og Butch Lacy. gudman.dk

ilkmusic.com

Quarterpounder: brood (Gateway/Pladekisten)

Det er bassistens plade. Der går ikke mange øjeblikke før bassisten sætter igennem efter en sfærisk blæserintro. Bandleaderen og bassisten Mathias Wedeken tror på projektet og har medsendt en pressemeddelelse, hvor overskriften hedder: "Quarterpounder udsender selvsikker jazzplade." Det er store ord. Lad os starte med selve det fysiske produkt. Quarterpounder udgiver endnu en gang deres musik på vinyl. Det er kun et år siden, at deres debutalbum udkom, ligeledes på vinyl (og download/streaming). Det er sgu' selvsikkert! 

Sammen med Anders Bast på tenorsaxofon, Peter Hängsel på trombone og Rasmus Lund på trommer har Mathias Wedeken igen lavet en veloplagt plade, der fortjener opmærksomhed.

Vi får seks numre der balancerer elegant mellem det poppede og det mere avancerede. Fælles for al musikken er, at det er rimeligt ubesværet at gå til som lytter. Anders Basts nummer Beams in the light of the attic var også med på Basts plade af samme navn, der udkom tidligere i år. Quarterpounders mere upolerede tilgang, giver god mening. Der er også det mere ligefremme og groovy som på We're not here to save you. Der er nummeret Irk, hvor Hängsels trombone blafrer mellem det maskulint direkte spil og et mere følsomt spil (jeg kunne have skrevet metroseksuelt - men det er vist for fjollet). Quarterpounders udtryk er originalt. Trombonen og saxen giver en god front, der lever og bobler. Wedekens og Lunds organiske sammenspil er det, der giver pladen det sidste løft.

Bonusinfo:

Quarterpounder spiller releasekoncert på Metronomen på Frederiksberg d. 22. september k. 19.00

quarterpounder.net

Light Sky Blue: Light Sky Blue (Light Sky Blue)

De kan synge og de kan spille. Det er et godt udgangspunkt hvis man vil lave en CD. De har også en idé om, hvad det er de vil lave. En jazzet blanding af pop, bossa og andet godt fra den bløde afdeling. Vokalen er i fokus og musikken flyder med. Der er ikke meget man kan forarges over ved Light Sky Blue. De kunne sikkert spille ved en reception og være ganske populære i øjeblikket. Men det bliver lidt sværere, når man skal høre en hel CD med dem, hvor der lyttes koncentreret. Det bliver simpelthen lidt kedeligt. Det er jo ikke fordi, at det er dårligt. Der sker bare ikke rigtigt noget.

De spiller det sikre så sikkert, at det alligevel vælter. Sangerinden Estrid Brandorff har en charmerende og ren stemme. Det er Jeppe Sommer der både spiller bas og guitar, der har skrevet musikken. Jens Edelf Møller spiller piano og orgel mens gruppens eneste professionelle musiker Jens Kristian Dam tager sig af trommerne. Light Sky Blue er et udpræget fritidsprojekt og det er nok meget godt.

lightskyblue.dk

Tolvan Big Band: Effortless (Kopasetic)

En af mine favorit big band-LP'er er Tolvan Big Band's Montreux and more fra 1984. Sprælsk og pågående med musik af John Scofield, Wayne Shorter og Ornette Coleman arrangeret af bl.a. big bandets stifter Helge Albin. Næsten 30 år senere er big bandet fortsat i fuldt vigør. Big bandet var i STC Studiet i København, i februar og april i år i for at indspille deres nye album. Montreux-pladen var trods navnet, primært indspillet i København i Sweet Silence Studiet. Enkelte medlemmer har udover Albin hængt ved. Trommeslageren Lennart Gruvstedt, Björn Hängsel på bastrombone og saxofonisterne Cennet Jönsson og Bernt Sjunneson har været med hele vejen.

Det nye album er med musik af Helge Albin. Stilen er ikke vanvittigt anderledes fra 84-udgaven. Noget af den ungdommelige og mere jazzrockede inspiration er aflløst af en mere klassisk big band-lyd med rødder i både Gil Evans og Thad Jones traditionerne. På de enkelte pladser i big bandet sidder der nogle helt suveræne musikere. Den engelske trompetist Gerard Presencer (også kendt fra DR Big Band) har et par gode soli. Men! Som var det coitus interruptus afsluttes en fuldstændigt mesterlig trompet og altsax (Helge Albin) fællessolo  med at der fades i ud i nummeret. Trompeten koger fortsat mens der langsomt skrues ned for musikken. Det er ikke almindeligt i jazzen (af mange gode grunde!). Da nummeret har været i gang i over 10 minutter, har vi da også fået rigeligt af den gode musik. Det er bare sådan en lidt flad øv-fornemmelse at gå fra nummeret med. 

Effortless er big band-musik som jeg elsker den. Masser af messing. Power, dybde og godt skårne arrangementer. Det bringer måske ikke så meget nyt for dagen. På den anden side, er det skønt at høre et big band spille sig helt ud i sand spilleglæde. Pladen afsluttes med nummeret Con Brio, hvor big bandets pianist Jørgen Emborg er i centrum. Han spiller som titlen angiver, med ånd og energi. 

kopasetic.se

Palle Mikkelborg: Going to pieces - Without falling apart (Our Recordings)

I jazzens verdenshistorie er han bedst kendt som komponisten bag Aura. Musik der var skrevet til Miles Davis og senere blev indspillet med Miles Davis i front. Palle Mikkelborg er også kendt som en gudsbenådet trompetist. Her må jeg blankt erkende at jeg ikke bare nyder, at lytte til Palle Mikkelborg. Jeg er fan! Helt døv er jeg dog ikke og mener, at det ikke er alt hans læber har rørt der er blevet til guld - men tæt på!. Så da jeg hørte at der var en ny plade på vej med Palle Mikkelborg, kontaktede jeg pladeselskabet bag udgivelsen, da det ikke er et selskab jeg normalt har kontakt med.

Coveret prydes af et billede med Mikkelborg i det man nærmest kan kalde for signaturpositionen. De andre medvirkende er også nævnt. Fruen og harpenisten Helen Davies, blokfløjtevirtuosen Michala Petri og Sønderjyllands Symfoniorkester (South Jutland Symphony Orchestra) under ledelse af dirigenten Henrik Vagn Christensen. CD'en placeres i afspilleren og ud af højttalerne strømmer symfonisk musik. jeg beroliger mig selv med, at det nok bare er indledningen inden Palle kommer på. Men Palle kommer ikke på!? Det er i stedet en plade med musik af Palle Mikkelborg og ikke med. I bedste klassiske tradition er komponisten nævnt med de største bogstaver og som var det Bach eller Mozart.

Men hvad er det så for noget musik der strømmer ud af højttalerne? Blokfløjten og harpen er indlysende nok i centrum. Oprindeligt var musikken skrevet for harpe og violin. Violindelen er så ændret til Michala Petri's blokfløjte. Palle Mikkelborg er på ingen måde en novice ud i symfonisk musik. I 1975 lavede han den symfoniske og fortællende Dexter Gordon-hyldest More than you know. Her næsten fyrre år senere, er han stadig en fortæller. Gennem musikken beretter han om livet. Morgen, sol, sommernatten, sommerregn, mysterier, en afrikansk pige, en kinesisk pige og en vuggevise mens de voksne taler. Det er opløftende og berigende. Storladent og nærværende. Palle Mikkelborg er en ener i dansk musik. Med dette album har han sat et markant aftryk som klassisk komponist. Da jeg hørte nummeret Chanting Monks kom jeg til at tænke på Mikkelborgs Stenalderjazz fra Gasolin' pladen Efter endnu en dag. Indledningerne er meget lig hinanden.

Pladens sidste nummer hedder Afterthoughts og er med trompetisten Palle Mikkelborg i centrum. I samarbejde med Thomas Li har han skabt nogle improvisationer over Going to pieces... En værdig og meget Mikkelborgsk finale, hvor min indre Mikkelborg-fan er fuldt ud tilfredsstillet!

ourrecordings.com

K Trio: Meatball evening (Dimma)

Jazzen er en international smeltedigel, hvor der ind i mellem kan være regionale forskelle. I Europa ser man mange jazzmusikere der lader sig opsluge af noget andet end selve nationaliteten. Konservatorierne er med til, at skabe de mange kontakter på tværs af landegrænser. Den islandske pianist Kristján Martinsson vandt i 2008 i København, konkurrencen Young Nordic Jazz Comets med trio K Trio. De udgav kort efter et album. Efterfølgende har Martinsson slået sig ned i Amsterdam, hvor han har studeret på konservatoriet. Her har han også mødt de nye medlemmer af trioen, franskmanden Pat Cleaver på bas og letten Adris Buikis på trommer. 

På albummet Meatball Evening præsenterer Martinsson jazz, der har indeholder så mange forskellige enkeltdele, at man ville kalde det fusionsjazz, hvis det begreb ikke allerede var optaget, af noget elektrisk jazz fra 70'erne. Martinsson blander ekspressivt rockede rytmer med melodisk udadvendt jazz, der til tider for lov til, at udvikles og modnes i en ikke nærmere definérbar retning. Samtidg med at det er klavertriojazz. Musikken er fyldt med humor og giver sig ikke ud for, at være noget andet end det, det er. Det er ukompliceret jazz med små fine detaljer til den opmærksomme lytter. Kristján Martinsson giver med K Trio et godt bud på, hvordan europæisk triojazz kan lyde anno 2013.

dimma.is

Kasper Staub Trio: \ - Skraastreg Reworked volume one (Soundcloud/download)

Det er et år siden, at Kasper Staub Trio udsendte LP'en / - også kendt som skråstreg. Et meget originalt og personligt bud på dansk triojazz. For eksempel indeholdt pladen hele femten numre - eller vignetter som jeg kaldte dem i min anmeldelse dengang. Staub har nu ladet andre kunstnere arbejde med musikken. Den første udgivelse indeholder fem forskellige bud på, hvordan Kasper Staub Trio's musik også kan lyde. Det er blevet til omarbejdninger, gendigtninger og nyopfattelser af musikken. 

Lars Greve spiller nummeret Regnbuen på saxofonen, i en dis af subharmoniske toner. Electronicaminimalisten Nanome, der selv er albumaktuel i denne uge, har taget Wuppertal under pianistisk behandling. Sangerinden Ida Wenøe har givet nummeret Travel en tekst. Pianisten Anders Ørbæk laver flygeleksperimenterer med nummeret Partita. Bassisten Peter Skibsted lader elbassen flyde i gennem på nummeret Mere lukket.

Det er en lille genialitet, at lade andre musikere spille sin egen musik. Det er fem meget forskellige bud, der alle alligevel har et fælles afsæt - hvilket kan høres!. Jeg glæder mig allerede til nr. 2, der kommer til december. Inden da kommer der også et fuldlægngde album fra Kasper Staub Trio - der har arbejdstitlen Havnepladen.

Du kan streame eller downloade musikken her: soundcloud.com/kasperstaub/sets/skraastreg-reworked-volume-i

Søren Bebe Trio featuring Marc Johnson: EVA (From out here music/VME)

Han har tidligere lavet to gode trioalbums sammen med Niels Ryde på bas og Anders Mogensen på trommer. Søren Bebe har foretaget et skifte. Denne gang er bassen lagt i hænderne på den tidligere Bill Evans sideman Marc Johnson, der i mange sammenhænge har sat sine tydelige spor i jazzen - ikke mindst i hans egen gruppe Bass Desires. Trioen har været i det legendariske Avatar Studie i New York, hvor James Farber har siddet ved mixerpultens knapper. Grundlaget er lagt til en god trioCD. Det er ikke det eneste grundlag der er i orden. Det er kompositionerne også. Søren Bebe har skrevet 9 af pladens 11 numre mens Anders Mogensen har skrevet de to andre. 

Musikken er indspillet over et par dage. Bebe er på en vellykket mission. Det er tydeligt at han vil noget med musikken. Bebe griber muligheden for at få mesterligt basspil. Han serverer den ene gode luns efter den anden for Johnson, der erfarent griber mulighederne. Anders  Mogensen og Bebe's sammenspil er tempereret afvekslende og indføleligt. Bebe's er rundet af den nordiske tone og har derudover lyttet en masse til folk som Keith Jarrett. 

Der er melodien, det lyriske og stemninger der skifter mellem morgendis og natteblåt himmelskær. Jeg har holdt meget af hans tidligere plader. Nu topper han karrieren med at album, der er klavertriojazz i allerhøjeste klasse. Dem har der  været et par stykker af før, herhjemme i år. Søren Bebe's EVA er helt særlig i det selskab. Har du brug for at blive overbevist, så lyt til nummeret One man band - der er alt andet end enmandsarbejde. Det er knistrende og skarpt. Det er triojazz i verdensklasse!

sorenbebe.dk

Fire!: (without noticing) (Rune Grammofon)

Allerede nu er hypen ved at brede sig. De lavede et formidabelt album tidligere i år. I kraft af at besætningen var så voldsomt stor havde jeg opgivet tanken om, at skulle opleve dem live. Men det kommer til at ske! Det 30 mand store Fire! Orchestra spiller i Aarhus og København til januar. Bandet indeholder et bredt udpluk af de fineste jazzmusikere fra Sverige. Lige fra den tidligere E.S.T. bassist Dan Berglund til Paavo sangerinden Sofia Järnberg over saxofonisterne Fredrik Ljungkvist og Jonas Kullhammar og trompetisten Goran Kajfes. Fire! Orchestra er den voluminøse udgave af trioen Fire! der består saxdjævlen Mats Gustafsson, bassisten Johan Berthling og trommeslageren Andreas Werliin. 

Her er de aktuelle med deres andet album, hvor det kun er trioen der medvirker. De har også lavet plader sammen med Jim O'Rourke og Oren Ambarchi. Gustafsson spiller både på tenor og barytonsax, orgel, Fender Rhodes og div. elektronik mens Berthling også benytter sig af pianoet. Det giver en større og mere afvekslende bredde end en saxtrio ellers har. Bredden bruges til at lave Albert Ayler-inficeret freejazz der appelerer til et rockpublikum med ørerne nede i industrial og alternative. Pulsen og tyngden kendes fra rocken. Stemningen og tonen er mere dyster end den anden Mats Gustafsson trio The Thing. (without noticing) er en god tung sag med bulder og growler-saxofon. Pladen er et godt mellemspil mens vi venter på Fire! Orchestra koncerterne.

http://www.earthwindand.com

Klatrebaronen: Natteskygger og syner (Gateway)

Det er efterhånden et par måneder siden, at jeg modtog denne CD med posten. Der var ingen afsender på brevet eller pressemeddelelse med. På CD'en står der heller intet udover navnet Klatrebaronen og titlerne på de 11 numre. Jeg spurgte på Facebook om der var nogen der vidste noget. Ret hurtigt meldte en musiker sig på banen og sagde at det var ham. Det blev jeg noget overrasket over, da titlerne på pladens tre sidste numre indikerede at musikeren bag pseudonymet Klatrebaronen ønskede at være anonym. Titlerne er: Jeg vil, fatte mig i korthed, - og forblive dunkel. Så jeg var/er usikker på om, det var sandt, da musikeren friskt meldte ud at det var ham. 

Den eneste medvirkende musiker på pladen, spiller udelukkende på flygel. Pladens 8 første numre hedder Natteskygger og syner del 1-8. Løse idéer og fragmenter. Vignetter og enkeltstående toner. Op og ned på tangenterne. Det er et bemærkelsesværdigt og underligt udspil. Klatrebaronen er også en roman af den italienske forfatter Italo Calvino fra 50'erne. Den foregår i 1700-tallets Italien, hvor den 12 årige dreng Cosimo føler sig uretfærdigt behandlet af den øvrige familie. Han klatrer op i et stort træ og erklærer, at han fra nu af aldrig vil betræde jorden igen – og det løfte holder han. Han spiser, drikker, sover og elsker i træerne og lever i det hele taget et civiliseret liv, ligesom han engagerer sig i politiske og intellektuelle spørgsmål. Cosimos afstand til det såkaldt normale liv på jorden skærper og nuancerer hans blik for de menneskelige og samfundsmæssige vilkår og ikke mindst formår han at give "normale situationer" et humoristisk præg (ifølge litteratursiden.dk). 

Er CD'en Klatrebaronen, en dansk jazzmusiker der er kravlet op i et "træ", hvorfra han betragter samfundet og lever sit eget liv? Det er under alle omstændigheder en meget mystisk CD. Jeg har googlet den og har ikke fundet en bønne om den. Nu kan man så læse dette blogindlæg om pladen. Det gør næppe nogen klogere. Men nu ved bloggens læsere da, at den eksisterer.

On Dog: Part I - Sloeback (ILK) >> On Dog: Part II - White horse y la rumba (ILK)

Det er samme band - men to forskellige plader. Derfor har pladeren fået hver deres indpakning og er ikke koblet sammen som et dobbletalbum. Sammenkoblingen sker alligevel med Part I og Part II i titlerne. On Dog ledes af den dankse guitarist Mark Solborg og den italienske saxofonist Francesco Bigoni (tenor) . De har skrevet al musikken og har allieret sig med to andre italienske saxofonister Piero Bittolo Bon (alt) og Beppe Scardino (baryton). Den sidste mand i projektet er trommeslageren fra Luxemborg, Marc Lohr. De er alle erfarne musikere på den europæiske impro-scene.

Denne gang har Solbog og Bigoni villet det anderledes. De har taget udgangspunkt i kontrapunkt og polyfoni og har nedskrevet al musikken. Det er på Part I Sloeback blevet til en heftig rockudladning, hvor der ikke spares på kræfterne. På Part II White horse y la rumba er det kammermusikalske ekspressive stemninger der flyder fra On Dog. De tre italienske saxofonister kommer ned under noderne - får arbejdet i dybden med kompositionerne. Pladerne udgives af ILK, der har 10 års jubilæum. Her har Mark Solborg været en af de markante kræfter og har gennem årene udsendt en lang række plader. Her må On Dog pladerne betegnes som nogle af dem der placerer sig lunt i det felt - med en lille føring til det rockede album.

www.solborg.dk

Esben Brandt Kvartet feat. Fredrik Ljungkvist: Silence and sound (Gateway)

Guitaristen Esben Brandt blev færdig med den internordiske konservatorieuddannelse Nomazz denne sommer. Han har taget semestre i Aarhus, København, Stockholm og Helsinki. Inden da startede han sin musikuddannelse i Dublin. Derfor er det også meget passende at musikerne i Brandts kvartet kommer fra Estland: bassisten Peddu Kaas, Spanien: saxofonisten Cesar Joaniquet, Danmark: trommeslageren Christian Windfeld og Sverige med den i denne sammenhænge noget ældre (og mere erfarne) Fredrik Ljungkvist. Med Ljungkvist som tilføjelse til kvartetten, forventede jeg (fordomsfuldt) mere smæk for skillingen, end jeg fik. Er det negativt? Ikke nødvendigvis. Ljungkvist har før vist, at han er mere end en ekspressivt heftig saxofonist. Han kan f.eks. spille inderlig klarinet med følsomhed og nerve, som han gør på åbningsnummeret Beauty at the end.

Esben Brandt har skrevet pladens 7 kompositioner. Det veksler mellem enkle og fine melodier, der ikke er overlæssede til mere kedelige stiløvelser, der ikke kommer nogen vegne. Esben Brandt holder sig nedtonet i baggrunden på guitaren og flyder sammen med musikken. Det er primært Fredrik Ljungkvist der får pladen til at leve og løfter den ud af glemslen. Det er langt hen ad vejen også en god grund til at lytte til musikken.

esbenbrandt.dk

Hess Dayyani Emborg Trio: Rummet fyldt (Gateway)

Jazz'n'poetry er nichegenren der siden starten af 60'erne har levet sit eget gode stille liv i Danmark. Et af kendetegnende er at det er oplæsning til musik. Ganske ofte med rytme og indlevelse men sang bliver det aldrig. Sangerinden Camilla Dayyani har sammen med de erfarne jazzmusikere Jørgen Emborg (piano) og Emil Hess (div. saxofoner og klarinet) lavet et andet møde mellem poesi og jazz. Trioen har sat musik til en række danske digte af både ældre og nyere dato. Hun synger teksterne med en klarhed og ro, der giver lytteren mulighed for, at høre teksterne og ikke mindst forstå dem, så de giver giver mening. Hess og Emborg er mesterlige akkompagnetører. De fylder godt op. Alligevel holder de sig så meget tilbage, at det er Dayyayni - og teksterne - der er i fokus.

Rummet fyldt af Pia Tafdrup, Den tomme kaffekop af Dan Turéll og Livets hastighed af Michael Strunge er digte fra firserne. Af ældre dato er der digte af Frank Jæger, Emil Aarestrup, Thorkild Bjørnvig og Henrik Pontoppidan. Det blandes med enkelte instrumentalstykker og et par numre af Hess og Dayyani. Stilistisk er der både højskolestemning, cabaret og visesang. På toppen af det hele står tre musikere, der med musikken udbygger og understreger teksterne. Dayyani's stemme er god til denne type musik. Emil Hess og Camilla Dayyani lavede i 2007 Anadyomene, hvor det var Nikolaj Hess der sad klaveret. Emborg har den samme melodiske sans, der er så vigtig for, at det kan hænge sammen.

hessdayyaniemborg.dk

Vanja Santos: Black is beautiful (Gateway)

Den brasilianske jazz har det godt for tiden i Danmark. I indeværende år har jeg skrevet om flere gode, brasiliansk farvede udgivelser (nogle af dem endda umanerligt gode!) med danske kunstnere, der har benyttet sig af brasilianske musikere. Her er det lidt omvendt. Den herboende brasilianske sangerinde Vanja Santos er i selskab med et par gode danske musikere. Det vil sige Thomas Clausen på piano og Mads Vinding på bas suppleret med brasilianerne Carlos Malta på fløjte, sax og basklarinet og Afonso Correa på trommer. Hun er med andre dækket særdeles godt op.

Santos er en upoleret og direkte sangerinde. Hendes teatralske fortolkninger er fyldt med patos, hvilket langt hen ad vejen klæder musikken. Jeg skulle dog vænne mig til hendes stil inden jeg stod på hendes musik. Hun fortolker musik af bl.a. Marcos Valle, Jobim, Baden Powell og Milton Nascimento. Hun har medtaget fire numre fra Ellis Regina's repertoire, en sangerinde som Santos godt kan minde om. Black is beautiful er kraftfyldt plade, der ikke stryger lytteren med hårene. Man blæses bagover af Santos' effektfyldte udtryk.

reverbnation.com/vanjasantos

Carsten Dahl og Lars Greve

Koncert på Nørre Vosborg d. 5. september

Sommeren vil ikke give slip på os. Dagens sidste solstråler smyger sig hen over Nørre Vosbogs smukke gamle bygninger i det vestjyske. Indenfor i koncertsalen spiller pianisten Carsten Dahl og saxofonisten Lars Greve sammen for første gang offentligt. Salen er pænt fyldt. Det er eksperimenterende jazz med stort E. To-tre stykker forsvinder fra lokalet under koncerten. Ellers bliver folk siddende og lytter til Dahl og Greve. Der er højt til loftet i deres musik. Ligesom den høje blå himmel der betog os inden vi gik ind i salen.

Carsten Dahl præparerer flygelet med et lille bækken. Lars Greve presser boblende lyde ud af saxofonen. Der kommes mere ned i flygelet. Greve dæmper saxofonen med et håndklæde. Vi hører fuglesang i morgenrøden. Dahl er den erfarne improvisator der skifter til bløde melodiske toner. Greves basklarinet ulmer og syder. Dahl bruger flygelet som percussion. Greve griber to klarinetter og skaber en intens stemning. Da Dahl stopper på flygelet høres klarinetternes efterklang. I en dissonans flyver en vred and fra gårdspladsen op af basklarinetten. En rytmisk suggestiv finale lukkes ned med hørbar stilhed, hvor salen på Nørre Vosborg emmer af nærvær og forbavselse.

Carsten Dahl går fra scenen med ordene: "Vi prøver at udtrykke det menneskelige og det er meget ensomt". 

Duoen spiller på Atlas i Aarhus fredag d. 6. september og på Copenhagen Jazzhouse på lørdag d. 7.

Jesper Bodilsen: Scenografie (Silenzio!/Carosello)

Jesper Bodilsen var på Joe Lovano's hold i forbindelse med Summer Session på Vallekilde Højskole for nogle uger siden. Bodilsen gav mig sit nyeste album i den forbindelse. Det er dobbelt albummet Scenografie, der i første omgang kun er udkommet i Italien på CD. Kan man nøjes med download, kan den hentes på iTunes. Det var egentlig pudsigt at møde og høre Bodilsen i et rimeligt heftigt basarbejde - i et  fint samarbejde med trommeslageren Frands Rifbjerg og så efterfølgende komme hjem og lægge ørene til det nyeste album. Jeg var ikke uforberedt på stilen - det er den samme der kendes fra Short stories for dreamers fra 2009. Men det er tæt på langt fra den jazz som Bodilsen spillede med Lovano. Bodilsen har endnu en gang undladt at have en trommeslager inde over. Det giver et afdæmpet og roligt udtryk.

Pladens materiale er taget fra to forskellige sessions. På den ene har han endnu en gang svenskerne Peter Asplund (trompet) og Ulf Wakenius (guitar) med som på den første plade. Denne gang suppleres de af italieneren (med en del år i det danske) Paolo Russo på bandoneon. Den anden session er indspillet i Italien og er sammen med manden, der muliggør Bodilsens italienske eventyr: pianisten Stefano Bollani. De suppleres af henholdsvis sangeren Joe Barbieri og klarinetisten Nico Gori. Pladen efterlader et indtryk, af en logisk sammensmeltning mellem det nordiske og det italienske temperament. Med en overvægt til det italienske. Bodilsen har ikke kun spist af den italienske mad, når han i de senere år har turneret med Bollani i Italien. Der er meget mere der har sat sig. 

Dobbelt-albummet kunne godt have været to enkelte plader. Der er forskel på de to sessions. I sjælen og stemningen er det dog det samme. Bodisen viser flere gange hvorfor han er blevet så eftertragtet i det udenlandske. Hvis du har brug for at blive overbevist, så hør den fremragende Waiting, hvor Gori's klarinet og Bollani's piano vartes op af et basspil af en anden verden. Der er adskillige højdepunkter på pladen, der allerede er anmeldt positivt af en lang række italienske medier.

Bonusinfo:

Jesper Bodilsen spiller med alle musikerne (minus Bollani plus Kasper Villaume) på Godset i Kolding d. 11. september, Kulturministeriet i Ebeltoft d. 12. september og på Jazzhus Montmartre d. 13 og 14. september.

jesperbodilsen.dk

Jesper Hedegaard Trio: Time to change (Gateway)

Pianisten Jesper Hedegaard har kastet sig over den brasiliansk farvede jazz. Han har endda allieret sig med de brasilianske sidemen Sidiel Vieria på bas og Magno Bissoli på trommer. Hedegaard har et letflydende touch på bossaen og dens slægtninge. Han er ingen vårhare ud i det brasilianske og bruger erfaringen. Han har Brasilien i blodet. Jesper Hedegaard kan skære den brasilianske jazz med et behageligt udtryk. Han har boet i Brasilien i flere år og bevæger sig ubesværet mellem genrerne bossa nova, samba, samba canção, choro og baião. Han har skrevet et par numre på pladen, der ellers byder på musik af Tom Jobim, Lucio Alves, Ary Barroso og Martino/Brighetti. Det er selvfølgelig Estate af Martino/Brighetti. 

Pladen er meget autentisk indspillet i Sao Paolo. Klaveret har en kedelig flad klang, hvilket går igen med specielt bassen, hvor lyden bliver komprimeret og indelukket. Trommerne har alt for meget rum og for lidt fylde. Det er en skam på en ellers velfungerende plade med udadvendt og velspillet musik. Jesper Hedegaard har et stort netværk indenfor den brasilianske musik, hvor han gennem mange år har trukket brasilianske musikere til Danmark. Han tager selv den anden vej til oktober, hvor han skal spille i Rio og Sao Paolo.

www.trio.jesperhedegaard.dk

Vestbo trio: Flowmotion (Dog Hound) 10" vinyl/CD/download

Fem numre fordelt på en 10 tommer vinylplade. Fem numre der svømmer over af stemningsfyldte billeder. Guitaristen Michael Vestbo lavede sidste år langspilleren Less talk... sammen med trommeslageren Eddi Jarl og bassisten Jesper Smalbro. Den aktuelle Flowmotion EP placerer sig elegant i forlængelse af det album. Vi får en intim og stuehyggelig lyd med en steady trælækker bas, whiskers og så Michael Vestbo's elektriske guitar. Han er rundet af jazzen og har siden rejst rundt  med the blues out in the country. Guitarens rolige twang er med til, at skabe billeder og giver en natteblå stemning. 

Der er masser saft i musikken, der har et levende og meget organisk afsæt. Vestbo Trio bruger det til fulde. De har med enkle melodier og små virkemidler skabt en stor lille plade. Jeg har hørt Flowmotion mange gange siden den landede hos mig. Når jeg er kommet hjem fra arbejde har jeg søgt pladespilleren og sat Flowmotion på. En plade der fungerer som lavmælt baggrundhygge og i kraft af den fine produktion er den også god til, at ryste støvet af højttalerne. I takkenoterne står der bl.a. tak til Hifiklubben. Jeg er ret sikker på, at det er den slags plader der kan være med til, at få pladespiller-tvivleren til at smide et par tusinde efter en pladespiller i Hifiklubben, når de får demonstreret en grammofon.

vestbotrio.com

Kommende jazzudgivelser efterår 2013 - Upcoming Jazzreleases Autumn 2013

Ifølge kalenderen er det blevet efterår. Det betyder at sæsonen for nye pladeudgivelser går ind i en afgørende fase. Traditionen tro kommer der en god bunke plader. 
Nedenunder finder du en liste med en lang række kommende jazzudgivelser. Den er inddelt efter måned og med en underinddeling på danske, nordiske og internationale udgivelser.
Jeg kan allerede nu garantere, at du kan læse anmeldelser af de fleste danske udgivelser samt en god sjat af de nordiske.

SEPTEMBER
Dansk

Palle Mikkelborg: Going to pieces - without falling apart (Our Recordings)

Vestbo Trio: Flowmotion (Dog Hound) - 10" vinyl

Quarterpounder: Brood (Gateway)

Leo Mathiesen: 1946 vol. 7 (Little Beat Records) - fra perioden hvor Don Redman besøgte Danmark

Jesper Lundgaard: Love & Peace The music of Horace Parlan (Storyville)

Carsten Dahl: Under the rainbow (Storyville) - med Jon Christensen og Arild Andersen

Various Artists: ILK 10 Years (ILK) - download med 20 forskellige værker fra lige så mange ILK-kunstnere

The Unusual History of Ether: A Distant Age (ILK) - med Jeppe Skovbakke og Mikkel Ploug

Unintended Consequenses: Unintended Consequenses (ILK) - tidligere kendt som Peter Bruuns klokkespil

Kresten Osgood og Hvad er Klokken?: Pianoalbummet (ILK)

Anders Mogensen: Just another day at the office (Steeplechase Lookout) - med Gary Thomas og Daniel Franck

Martin Jacobsen: Live in Tokyo (Steeplechase) - dansk saxofonist bosat i Frankrig

Sidsel Storm: Scandinavian Romance (Victor Japan) - japansk udgivelse med musik fra hendes tre første plader.


Nordisk

Pesonen/Innanen/Kallio (Barefoot Records)

Jonas Kullhammar Quartet - Låt det vara (Moserobie)

Arve Henriksen: Places of worship (Rune Grammofon)

Susanna & Ensemble NeoN (Sonata) -norsk

Huntsville: Past Increasing Future Receding (Hubro) -norsk

Skadedyr: Kongekrabbe (Hubro) -norsk

Nils Landgren & Funk Unit: Teamwork (ACT)

Magnus Öström: Searching for Jupiter (ACT)

Tonbruket: Nubium Swimtrip (ACT)

Torun Eriksen: Visits (Emarcy)

Jukka Eskola: Orquesta Bossa (Schema)


International

Kirk Knuffke: Chorale (Steeplechase)

Giovanca: Satellite love (Dox) - hollandsk jazzet R'n'b

Soil & Pimp Sessions: Circles (Victor Japan)

Stacey Kent: The changing lights (EMI)

Fred Hersch & Julian Lage: Free Flying (Palmetto)

Brötzmann/Noble: Her I am where are You (Trost)

Dave Holland: Prism (Dare2) - med Kevin Eubanks, Craig Taborn og Eric Harland.

Vijay Iyer/Mike Ladd: Holding It Down: The Veterans' Dreams Project (PI)

Mary Halvorson Septet: Illusionary Sea (Firehouse 12)

Mulatu Astatke: Sketches of Ethiopia (Jazz Village)

Joel Harrison: Infinite Possibility (Sunnyside)

Ralph Alessi/Drew Gress/Jason Moran/Nasheet Waits: Baida (ECM)

John Abercrombie Quartet: 39 steps (ECM)

Carla Bley/Andy Sheppard: Trios (ECM)

Trombone Shorty: Say That to Say This (Verve)

Dhafer Youssef: Incantations (Okeh)

Gretchen Parlato: Live in Nyc (Obliq)

Joachim Kuhn: Voodoo Sense (ACT) -med Archie Shepp

Julian & Roman Wasserfuhr: Running (ACT)

Pete York: Basiecally Speaking (ACT)

Echoes of Swing: Blue Pepper (ACT)

John Zorn/Thurston Moore: O@o (Tzadik)

Claudia Quintet: September (Cuneiform)

Robert Glasper: Black Radio Vol.2 (Blue Note)

Allen Toussaint: Songbook (Concord)

Gregory Porter: Liquid Spirit (Blue Note)

Geri Allen: Grand River Crossings: Motown & Motor City Inspiration (Motema)

Kenny Garrett: Pushing the World Away (Mack)

Al Di Meola: All Your Life (Inakustik) -Beatles tribute


OKTOBER
Dansk

Jakob Bro: December Song (Loveland) - med Lee Konitz, Bill Frisell, Craig Taborn og Thomas Morgan

Peter Friis Nielsen Kalas: Himlen under os (Barefoot Records)

Niels Lan Doky: Scandinavian Standards (Parlophone) - ny restaurant og ny plade

Søren Kjærgaard, Ben Street, Andrew Cyrille: Uden Titel (ILK)

Ari Hoenig/Joel Frahm/Søren Møller/Jesper Løvdal: Line of Progression (ILK)


Nordisk

Ståhls Trio: Jag skulle bara gå ut (Moserobie)

Geir Lysne: New circle (ACT)

Viktoria Tolstoy & Jakob Karlzon: A moment of now (ACT)

Jeanette Köhn & Swedish Radio Choir: New eyes on baroque (ACT)

Cakewalk Transfixed (Hubro)

Ensemble Denada: Windfall-music by Helge Sunde (Ozella)


International

Ari Ambrobse: Settling in (Steeplechase)

Peter ZaK: The eternal triangle (Steeplechase)

Bob Sands Quartet: Out and about (Steeplechase Lookout)

Tim Berne's Snakeoil: Shadow Man (ECM)

Amos Lee: Mountains of Sorrow Rivers of Song (Blue Note)

Aaron Parks: Arborescence (ECM)


NOVEMBER
Dansk

Niels Lyhne Løkkegaard: Sikorsky (Hiatus) - 8 klarinetister, 4 bassister, 4 trommeslagere, 1 trompetist og Lyhne Løkkegaard på tenorsax.

Kasper Tom 5: Ost bingo skruer (Barefoot)

Stork: Uden titel (ILK) - Simon Toldam

The Black Nothing: Uden titel (ILK) - Anders Filipsen


Nordisk

Musicmusicmusic: TBA (Hoob) - Kallerdahl trioens 7. album

Nils Berg Cinemascope: Vocals (Hoob) - udgives også som DVD og app.


International

Jed Levy: Italian suite (Steeplechase)

Chris Byars: Jasmin flower (Steeplechase)



Uden dato - kommer senere i 2013 eller 2014

August Rosenbaum & Lars Greve feat.  Zeena Parkins: TBA (Hiatus) - Parkins er amerikansk harpenist.

Sam Yahel/Jesper Løvdal/AC/Jakob Høyer: Uden titel (ILK)

Bob Guliotti/Palle Danielsson/Matthias Landaeus/Jesper Løvdal (ILK)

Jacob Anderskov: Impressions of Radiohead - LIVE 011011 @ SMK (ILK)

Admiral Awesome: Makeout music for modern lovers (??) - freejazz

Leo Mathiesen: Vol. 8 (Little Beat Records) - dobbeltCD der bliver den sidste i serien.

Thomas Clausen & Steve Swallow: Duo (Stunt)

Cecilia Persson: Open Rein (Hoob)

IPA: Bubbles (Moserobie)

Mats Äleklint Quartet (Moserobie)

Jonas Kullhammar Quartet: This is the end (Moserobie) - kun vinyl