Haftor Medbøe & Konrad Wiszniewski: Poiesis (Subcontinental/Copperfly) kassettebånd/DL/stream

 

Det er ikke ualmindeligt at støde på elementer af genren ambient i nutidens jazz. Det er til gengæld ikke så ofte at jazzmusikere går hele vejen og laver et ambient jazz album. Ligesom der heller ikke er almindeligt at skotske jazzmusikere udkommer på kassettebånd via et indisk pladeselskab. 

De to skotter, jazzguitaristen Haftor Medbøe og Konrad Wiszniewski på sopran- og tenorsax har netop udsendt albummet Poiesis på kassettebånd med hjælp fra et indisk pladeselskab. Det er frit-improviseret musik, hvor Medbøe med en Fender Telecaster og en bunke effekter skaber og væver et klangfuldt tæppe, der lægges ud under Konrad Wiszniewskis saxofon. 

Det er en blanding af nedtonet og poetisk hvæsende støj og feedback. Enkelte gange kan man høre noget der kan identificeres som en guitar. Ellers er det de lange toner og lydflader der hersker. Wiszniewski kan besvare Medbøes guitar på en rolig og afdæmpet måde. De klæder hinanden og får dermed lavet et overraskende og unikt album, der er helt sit eget.

Bandcamp

Pimpon: Pozdrawiam (Pointless Geometry) Kassette/DL/stream

 

Prøv at forestille dig, at popmusik er ligesom en Legobil. Man sætter klodserne sammen. Det kan enten blive en kranvogn, en racerbil eller noget helt tredje. Prøv så at forestille dig, at efter at du har samlet bilen, så skiller du den ad og laver noget helt andet end en bil. Hjulene bruges ikke længere til at køre med etc.

Det er sådan jeg har det når jeg lytter til Pimpon's udgivelse Pozdrawiam. Han skiller popmusikken ad og sætter den sammen på nye måder. Pimpon er Szymon Pimpon Gasiorek's soloprojekt. Den polske trommeslager er kendt fra den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene. Udgivelsen er smal og søger ikke et stort publikum. Den er selvfølgelig udgivet på kassettebånd.

Pimpon Bandcamp

Frederik Sandfeld: Fractionations (Frederik Sandfeld) kassettebånd/stream

 

En forladt neonoplyst byggetomt, hvor rustfarvet sand fyger henover fundamentet til den bygning der aldrig opført. En svag konstant summen fra lysstofrørene er soundtrack til en menneskeforladt verden. Meditative støjsonetter svæver gennem rummet.

Det er Frederik Sandfeld der er manden bag Fractionations, hvor støjæstetik, slideguitar, ambient, punket minimalisme, droner og lydcollager skaber grundlaget. Det er både tillokkende, dystert og grimt. 

Han kommer oprindeligt fra en baggrund i bands som Bear with me og The boy below. Under coronanedlukningen gik han i gang med dette projekt, hvor han var ene mand i selskab med båndmaskiner, effektpedaler, synthesizere og field recordings. Narcosatanicos saxofonisten Zeki Jindyl er med på det afsluttende nummer, Havoc. Fractionations er endnu et godt eksempel på den nye kreativitet der kom i spil under isolationen i 2020, hvor det at være alene om musikken gav nye retninger. Frederik Sandfeld har sat et solidt aftryk med denne udgivelse der kommer på kassettebånd.

Spotify

Il Sogno: Graduation (Auand/Gotta Let It Out) >> Wood Organization: Drimpro (Gotta Let It Out) >> Maneri/Kalmanovitch/Jacobson/Osgood: Variations on No Particular Theme - Part 1 (Gotta Let It Out) >> Sun Arraw + Tomo Jacobson: VHW7 (Gotta Let It Out/Sun Ark)

 

På Bandcamp har den polske bassist Tomo Jacobson, der bor i København sat fem nye udgivelser til salg alene i år. I 2017 udgav han 12 soloplader. Han er meget aktiv på den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene.

Her sætter jeg fokus på fire af de fem udgivelser. I trioen Il Sogno - drømmen på italiensk - er Jacobson sammen med italienske Emanuele Maniscalco på Würlitzer og synth og danske Oliver Laumann på trommer. Graduation er trioens andet album. Den er så vild, den her plade. De bevæger sig hæmningsløst mellem skæve kakofoniske udladninger og rolige melodier der kan indtages sammen med søndags krydderen. Emanuele Maniscalco er et overflødighedshorn på Würlitzeren. Det understøttes smukt af Laumanns intuitive trommespil og Jacobsons diskrete og sikre basspil.

I Wood Organization er Jacobson sammen med Szymon Pimpon Gasiorek. Her er det drømmende impro - Drimpro - som der arbejdes med. Tomo Jacobson supplerer kontrabassen med midi ribbon, noise generator og stemme. Szymon Gasorek tager sig af trommer, percussion, OP-Z og stemme. Det er småsyret og meditativt. Tilsyneladende tilfældigheder finder sammen i tilfældige ligefremheder. Et soundtrack til en verden hvor man svæver mellem himmel og jord.

Mat Maneri og Tanya Kalmanovitch der begge spiller bratsch, er sammen med Tomo Jacobson og trommeslageren Kresten Osgood om at spille Variations Om Particular Theme. 5 variationer uden tema er fri musik. Mat Maneri har et hav af udgivelser bag sig. Amerikaneren og den jævnaldrende canadier Kalmanovitsch er en overflod i fri improvisation, der svæver mellem kammermusik og jazz. Jacobson og Osgood spiller op til de to strygere. Det er krøllet, rodet, kosmisk, intuitivt og udfordrende på højt niveau.

Sammen med Sun Araw har Tomo Jacobson lavet soundtracket til computerspillet Velocity Holomatrix Warp 7. Det er indspillet i forbindelse med Vinterjazzen 2017, hvor de spillede i Koncertkirken. De har tidligere turneret og indspillet sammen. L.A. musikeren Cameron Stallones aka. Sun Araw spiller på guitar og synth. Han har bla. erfaring fra psykedelisk rock. VHW7 er en sci-fi psykedelisk free improv oplevelse, der tager en lille time, hvor der bevæger sig gennem tid, rum og steder der ikke har et navn.

Gotta Let It Out

Müntzing/Wikström/Callesen: Ping Pong Punktum (ILK) bog+kassettebånd

 

Der var engang før iPad’en fandtes, hvor godnathistorieoplæsningen blev truet af kassettebåndsbøgerne. Det var små bøger med tilhørerende kassettebånd med eventyr. Her blev historierne læst op på båndet, hvilket godt kunne være lidt mere spændende end moders oplæsninger.

Herman Müntzing og Qarin Wikström har lavet lydledsagelse til Jan Oksbøl Callesens billeder med udgivelsen Ping Pong Punktum, der er en bog med tilhørende kassettebånd. Müntzing og Wikström er begge erfarne lydkunstnere, der benytter sig af diverse maskiner, elektronik, effekter og vokal. De har skabt abstrakt dadaistisk lydværk, hvor klangflader, støj og stemmer blandes og mødes. 

Der er lavet 12 billeder, der kan betragtes sammen med lyden. Ligesom med kassettebåndseventyrerne, kommer der er en lyd, når man skal bladre til et nyt værk. Det er godt tænkt af de tre, at lave lydkunst med tilhørende billeder, som man meditativt betragter mens lydene fører hjernen rundt i et, til tider noget dystert univers, hvor der også er sprækker med lys. 

Den kan både købes med kassettebånd og med et kassettebåndslignende USB-stik.

Ping Pong Punktum

Asger Thomsen: Atlas (Søvn Records) kassettebånd

Han er bassist og musikalsk grundforsker. Han er drevet af en trang og lyst til spille det der ikke er spillet før. Asger Thomsen har lavet kassettebåndet Atlas, hvor han spiller solo. Han fremmaner nye lyde på det store træinstrument med strenge. Det interessante for lytteren er, at man som regel godt kan høre, at det er en kontrabas, der bliver spillet på eller benyttet. 

Der er ikke redigeret eller lavet multispor, hvilket er ret vildt, med de lyde han skaber undervejs. Der skramles og rodes med bassen. Han bruger diverse objekter som hjælp til at skabe lydene. 

Det er meditativt buldrende. Asger Thomsen går egne veje. Båndet er sat fast på et metalgitter med en elastik og er i sig selv et lille kunstværk. Kan du nøjes med lydsporet, kan det hentes ganske gratis på Asger Thomsens Bandcamp. 

Bandcamp

Nikolaj Dam/Peter Buch/Peter Bruhn: Improvisationer (Forlaget Kornmod) kassettebånd >> Malte Dueholm: Er bladene blæst ned (Malte Dueholm) kassettebånd

Den energiske og idérige iværksætter Jonas Torstensen fra Odense startede i sommers Forlagt Kornmod, hvor han udover at distribuere supersmalle kassette- og vinyludgivelser også selv udgiver værker. Den første jeg har fået fingrene i, er med en fynsk trio, der spiller improvisationsmusik. Den ene side er med musik fra Teater Momentum i Odense. Det er min favoritside. Her spilles der skrøbelig saxofon henover en klumpet masse af lyde fremmanet af guitarer. Det low fi ambient impro, når der satses og eksperimenteres. Den anden side indeholder en optagelse fra Kunsthal Ved Siden af i Svendborg. Her bliver det mere sart og transparent. 

Det andet bånd er af en helt anden karakter, Det er guitaristen Malte Dueholm, der lavede EP’en Idyllendal for et par år siden, der har samlet et spændende band med Jonatan Bak (bas) og Simon Forchammer (trommer), der begge kendes fra Alawari der vandt Ung Jazz i 2017 og Jeppe Cloos (sopransax) og Laurits Hyllested (percussion). Det er nutidig nordisk avantgardejazz, der emmer af emotionelle lydlandskaber. Malte Dueholms guitar befinder sig i et flydende univers, Jeppe Cloos lyder som en ung Jesper Zeuthen. Forchammer og Hyldings trommer og percussion skaber sanseligt tæppe til Dueholms stemningsfyldte musik. 

The HUM: II (Insula Jazz) >> Blind Man’s Band: Surviving Flies (Insula Jazz) >> Ethan Bokma: Dance Earth! Shake off these borders (Insula Jazz) >> Kogarashi: All sorrow feels ancient (Insula Jazz)

Så er der havnet en ny sending kassettebånd fra Insula på anmelderbordet. Det sker samtidig med at den britiske pladebrancheorganisation BPI melder om fremgang i salget af kassettebånd. Det er vel at mærke mainstream navne der er gået frem. Undergrundsmusikken trives også godt på kassettebånd. Det er de fire aktuelle udgivelser et godt eksempel på. Pladeselskabet Insula er en domkirke for den mærkelige, underlige og ikke klart definerbare musik. Musik, der er som skabt til kassettemediet.

The HUM er tilbage på bånd. To år efter udgivelsen af debutbåndet er der kommet en ny kassette med kvartetten med Henrik Pultz Melbye, Henrik Olsson, Nicolai Kaas Claesson og Rune Lohse. De skuffer ingenlunde med deres deres nye. Det er en grænseløst rå udløsning, hvor elektronisk støj blander sig med deres vanlige instrumenter. De bevæger sig gennem improviserede højenergiske forløb med stor intensitet.

Det er også Blind Man’s Band’s andet bånd. Christian Rønn på würlitzer og effekter, Claus Poulsen på bas og clausophone og Kevin Angboly på trommer har endnu en gang lavet et bånd, hvor syrerock, freejazz og larm mødes i et langt intenst gruppeknald. Surviving Flies kan anbefales til dem, der savner noget der er vildere end Miles Davis’ Pangea og Dark Magus.

Ethan Bokma er fra Canada og spiller på basklarinet. Sammen med trommeslageren Danny Gorham laver han freejazz blandet med drone og noise. På båndet høres de over fire forløb, der bringer lytteren gennem store klangflader, spidse tilløb og voldsomme skift. 

Kogarashi består af guitaristen Tashi Dorji fra Bhutan og saxofonisten Patrick Shiroishi. Dorji har bla. lavet et par plader og været på flere turnéer sammen med saxofonisten Mette Rasmussen. Båndet indeholder en live-indspilning fra klubben Coaxial, hvor de to musikere begiver sig ud i en free jazz samtale. Et møde i nuet mellem ligesindede, der skaber freejazz med et lettere østasiatisk præg.

Bandcamp Insula

Signe Dahlgreen: Kunki Snuk (Insula Jazz/Astral Spirits/Monofonus Press) kassettebånd/DL

En af de helt store udgivelser fra 2018 er Yes Deer’s tredje album. En tredjedel af gruppen, saxofonisten Signe Dahlgreen har også lavet et solo-kassettebånd, der også kan erhverves digitalt for dem der ikke er i besiddelse af en walkman eller et Akai stereorack.

Åbningen Stibelk er en myriade af små robuste kantede toner, der sendes afsted med høj fart. På det følgende nummer Nón holder hun nærmest uafladeligt tonen i en uendelighed på et vibrerede og summende grundlag.

Signe Dahlgreen tilhører en stadigt voksende gruppe af kvindelige danske saxofonister, Signe Emmeluth, Sonja LaBianca, Laura Toxværd, Mette Rasmussen, Julie Kjær og med Lotte Anker som nestoren, der alle næres af en sund kærlighed til freejazzen.

Signe Dahlgreen trækker de tonalske eksperimenter på en lang snor på nummeret Kubek. Indkapslingen af øjeblikket er nådesløst. Kassettebåndet Kunki Snuk kan tilfredsstille hard core free jazz folket. Signe Dahlgreen gemmer ikke på noget. Hun sender det direkte i svingninger.

insulamusic.bandcamp.com/album/signe-dahlgreen-kunki-snuk-2

Yngel: Indonesia (Insula Jazz/Abstract Tits) Kassettebånd

Den danske duo Yngel med guitaristerne Emil Palme og Taus Bregnhøj har været på Java i Indonesien. Det er der kommet et højst særegent kassettebånd ud af. På båndets 14 numre arbejder de sammen med forskellige kunstnere fra det eksperimenterende musik-miljø i Indonesien. Det bringer lytteren omkring noisepunk, når spiller sammen med HMMM, insiterende fløjte når de er sammen med Kiat Istiqamah, berusende trommetrance sammen med Ramberto “Obet” Agozalie og eksperimenterende takes på traditionel javanesisk musik, når de er sammen med gamelan-spillerne Putu Septa og Pande Ganha.

Verden bliver så lille, når man lytter til Yngels bånd. Emil Palme og Taus Bregnhøj er ikke musikantropologer. De er musikere, der blander deres egne elementer sammen med den eksperimenterende javanesiske musik. Det er et berigende møde, der med den lydmæssige lo-fi æstetik også giver et stemningsmættet indtryk af en anden verden.

http://passiveaggressive.dk/sound/yngel-indonesia-insula-abstract-tits-2018/

The Love And Beauty Seekers: Zar (Love & Beauty Music) CD/DL/stream >> Pimpono Ensemble: Hope Love Peace Faith (Love & Beauty Music) CD/DL/stream >> Wood Organization (Gotta Let it Out/Love & Beauty Music/Insula Music) kassettebånd

Det er næppe nogen hemmelighed for den opsøgende og nysgerrige danske jazzlytter, at polske jazzmusikere har været med til, at give den danske jazzscene et skud vitalitet i de senere år.

Jeg har inden for kort tid modtaget tre udgivelser, hvor trommeslageren Szymon Pimpon Gasiorek går igen. De to første udkom for et år siden. Den første er en trioudgivelse med tre polakker, der alle bor i København. De resterende to medlemmer er Jedrzej Lagodzinski på tenorsax og Fanciszek Pospieszalski på bas. Trioen hedder The Love and Beauty Seekers og har lavet albummet Zar. For at starte med det allerbedste først, så sparker de liv i det gamle jazzgespenst med nummeret Yakuza. Den er opkaldt efter den japanske mafia, der er opkaldt efter et kortspil. Nummeret starter i et stille modus og cirka halvvejs inde i nummeret kommer mafiaen og vælter kortbordet. Det er en kæmpefornøjelse at høre en jazztrio fremmane vanvidsscener så intenst og præcist. Resten af pladen er i samme høje klasse, hvor de både behersker free, nedskrevet rod og ballader i nogle fede stemninger.

Den anden plade er med Pimpono Ensemble med trommeslageren Pimpon Gasiorek i spidsen. De to andre fra den forgående trio er også med i det 12 mand store orkester der tæller medlemmer fra Polen, Norge og Danmark. Jeg kommer undervejs til at tænke på Fire! Orchestra, når de bevæger sig mellem vildskab, free, impro og styrede forløb. Her er både punkens vildskab og jazzens sans for de komplekse detaljer. Der er hele tre bassister og en tuba med til at lægge en vilter og levende bund. Jeg er særdeles godt underholdt og fornøjet, når jeg lytter til pladen, hvor Szymon Pimpon Gasiorek udviser et stort talent for at holde hovedet koldt og bevare overblikket, når det spidser til.

Den sidste udgivelse er en spritny kassetteudgivelse lavet i et samarbejde mellem Insula Music, Tomo Jacobsons Gotta Let It Out og Szymon Pimpon Gąsioreks Love & Beauty Music. Den udkommer i to versioner. Den ene, som jeg er så heldig at have fået fingrene i, er en version  hvor båndet er pakket ind i en smuk trææske. Projektet hedder også Wood Organization. Det er som udgangspunkt ikke et band men en tilgang til musik. Jacobson og Pimpon Gąsiorek er altid med i projektet, der har skiftende deltagere. På båndet hører vi dem i tre forskellige sammenhænge. Den første er som duo i en 49 minutter lang koncertoptagelse fra 2016 i Koncertkirken. De er inspireret af naturen og hylder dens lyde og deres relationer. Optagelsen er et fascinerende lydkig ind i en verden af klange, følelser, momenter og masser af lyde. 

På side B er de blevet til en trio med Lars Greve på klarinet og baritonsaxofon. Optagelsen er fra 2017 og bringer os atter ud i naturen, som den kan lyde en aften i en kirke på Nørrebro. Greves store alsidighed på blæserinstrumenterne er en god tilføjelse. Den sidste optagelse er også den ældste, den er fra 2015. Her er Jacobson og Pimpon Gąsiorek sammen med Freya Schack-Arnott på cello og Franciszek Pospieszalski på bas. Det er et noget andet nummer end de to første. Den er kun 7 minutter lang og har fokus på strygerne.

Du skal i øvrigt skynde dig, hvis du vil have træ-udgaven der er lavet af Chris Shields, da der kun er lavet 32 eksemplarer af den. Den findes også i en almindelig plastikversion  der er lavet i 68 eksemplarer. Den får store anbefalinger herfra.

loveandbeautymusic.com

Eliot Cardinaux, Thomas Morgan & Kresten Osgood: Odysseus Alone (Insulajazz) bånd

Musikken er optaget I Brooklyn I 2014, hvor Kresten Osgood sammen med den amerikanske pianist og digter Eliot Cardinaux og bassisten Thomas Morgan indspillede 6 numre, hvoraf to er duo mellem Osgood og Cardinaux. Det hele er udgivet på bånd. På trods af at det er indspillet i et rigtigt studio, hvor hjemmesiden fortæller at der er et Steinway Piano, så er det lydmæssige indtryk rendyrket lo-fi. Lyden af klaveret bølger så meget, at jeg først troede at der var noget galt med min kassettebåndoptager. Det er der ikke.

Det er som udgangspunkt stille triojazz, hvor Morgans bas med få toner siger mere end det man hører. Osgood er klædeligt tilbagetrukket i det meste af musikken, der er med flydende puls og time. Båndet afsluttes smukt med digtet der også er trykt på coveret. Det er enkelt, smalt og med fremtidig kultpotentiale.

facebook.com/insulamusiclabel

Skaft, Økse & Sav: Skur (Insulajazz) kassettebånd >> Bregnhøj/Greve/Peterson: LIVE (Insulajazz) kassettebånd

Der står ikke andet end kunstnernes efternavne og hvornår det er indspillet på coveret. Det er sket på henholdsvis Osramhuset i København og Tape i Aarhus, hvor de to båndsider indspillet i februar i år i forbindelse med Vinterjazzen. Guitaristen Taus Bregnhøj-Olesen og saxofonisten/klarinetisten Lars Greve har sat den amerikanske trommeslager Randy Peterson stævne. Peterson er primært kendt for at spille med Joe Maneri og dennes søn Mat Maneri. Det er med andre ord freejazzen han kommer fra og det er også freejazz vi præsenteres for på båndet. Taus Bregnhøj bevæger sig hjemmevant i free og improv, hvilket han bl.a. tidligere har vist sammen med Yngel og Konkyhlie. Sammen med Lars Greve bliver han udfordret af Randy Peterson i to poetiske free jazz forløb.

Taus Bregnhøj-Olesen medvirker også på båndet med trioen Skaft, Økse & Sav. Her er han sammen med Anders Skibsted på bandoneon og modularsystem og Freya Schack-Arnott på cello. Numrene på båndet har navne, hvor ironien er tydeligere end den er i musikken. Med titler som I love gang i den og If You don’t love Skaft, Økse & Sav, You haven’t heard them, så forventes der ikke måske ikke ligefrem abstrakt musik, hvor Stockhausen og Webern er kongerne. Trioen med den unikke sammensætning har jeg set beskrevet som “den lille trup der spillede i hjørnet af markedspladsen, hvor du aldrig var som barn.” Det er avantgarde med stort A tilsat en smule noise elementer.

facebook.com/insulamusiclabel/

Dane TS Hawk: 90 minutes of live music - Acoustic w a lot of saxing - Electric w a lot of looping (Insula Jazz) kassettebånd

I 1987 var jeg på Roskilde Festival, hvor jeg bl.a. hørte Sort Sol, Sonic Youth, Iggy Pop, Diamanda Galas og Go-Betweens. Her var et af de mange højdepunkter, en eftermiddagskoncert på grøn scene med TS Høeg og det store ensemble Somesax. Jeg fattede ikke meget af hvad der skete og hvor var det dog skønt. TS kan heldigvis stadig prikke til min musikalske nøgenhed. I forbindelse med danersaxens 60 års fødselsdag i år, spillede han på Copenhagen Jazzhouse sammen med His 9 altophonians hvor bl.a. Lotte Anker, Maria Dybbroe, Laura Toxværd og Torben Snekkestad er med. Her hylder de bl.a. John Tchicai, Steve Lacy og Ornette Coleman, TS Høeg styrer på fornem vis de 9 altsaxofoner gennem musikken. På samme båndside er der desuden blevet plads til nogle saxofonsolo, duo og kvartet indspilninger fra Copenhagen Jazzfestival 2014.

På side B er der blevet plads til en forrygende indspilning fra Mandagsklubben 5e, hvor TS Høeg var Artist in Residence i september 2016. Han er sammen med Torben Snekkestad, Kristian Tangvik, Jeppe Zeeberg og Anders Vestergaard. Det er elektrisk og loopet. TS Høeg spiller på grammofon og keyboards og fører lytteren gennem en malstrøm af mærkværdigheder. Det er dybt fascinerende og underligt. 

Hvis du kun køber et kassettebånd med jazz i år, så er det her bånd et rigtigt godt bud.

facebook.com/insulamusiclabel/

Faster! (Gotta Let it out!/Insulajzz) bånd

På coveret står der at de har besøgt deres fortid. Indspilningerne er fra 2008 og 2009. De har redigeret lyden og sat det 130-140 % op i hastighed. På coveret skriver de at den gængse holdning er, at der skal pilles så lidt som muligt ved jazz og improv-indspilninger. Det skal med andre ord lyde så tæt på lyden der var under indspilningerne. De mener de tre der står bag dette bånd ikke.

Benjamin Helweg Brask på piano, Tomo Jacobson på bas og Benjamin Ømann på trommer spiller skramlet free jazz over to båndsider, hvor lyden på ingen måde er ECM’sk eller "smuk". De dyrker en lo-fi æstetik hele vejen rundt. Det er til et interessant greb som de benytter sig af. At lade lyden være en integreret del af den musik som de spiller. Det passer godt sammen. Det forvrænger og dynamikken stikker helt af. Lydsiden befinder sig ikke i en forudbestemt struktur og er også free ligesom musikken. Når først mine følsomme ører er justeret ind på eksperimentet, så begynder det til gengæld at give en form for mening. En mening der er meningsfuldt meningsløs. Hvis det giver mening? 

facebook.com/insulamusic

Henrik Pultz Melbye: Frogs//Toads (Insula Jazz) kassettebånd >> The Hum: 100 % Ungentrified Improv (Passive/Aggressive) kassettebånd

Solosax på kassettebånd... Jeg siger det bare, det er ikke for jazzpattebørn. Henrik Pultz Melbye har udgivet båndet Frogs//Toads, hvor han sætter tenorsaxen på kanten. Han starter ud i et næsten ambient lydmilljø der går over i det småhidsige. Så kommer der knald på, hvor efter han går ned med saxen - det sker over 2 båndsider.

Hvis man kender Henrik Pultz Melbye fra den fortrinlige trioplade, han udgav sidste år eller fra avant-et-eller-andet kvartetten SVIN, så er dette bånd et spændende og udvidende bekendtskab. Han afsøger saxofonens muligheder med minimalistiske tonemalerier og klangvridende spændinger. Det er udfordrende, afvekslende og spændende. 

Samtidigt er der også kommet et bånd med improkvartetten The Hum. Her er Henrik Pultz Melbye sammen med Henrik Olsson på guitar, Nicolai Kaas Claesson på bas og Rune Lohse på trommer. De spiller improv, hvor de tager nogle jazzavantgardistiske spadestik ned i genrer som industrial og noise. Det er rustent og næsten gået i opløsning. De har et kollektivt greb om musikken, der får den til at knistre. Musikken er allerede udgivet på en hjemmeside, hvor Tina Damsgaard har lavet visuals til musikken. På hjemmesiden kommer numrene op i tilfældig rækkefølge.

Begge kassettebånd er værd at bruge tid på. Det er eksperimenterende som bare…og det er velspillet og spændende hele vejen.

henrikpultzmelbye.com

thehumthesong.net

Kresten Osgood: Tzokth songs (Insula) kassettebånd >> Tony Conrad/Tobias R.Kirstein: Live at Mayhem, march 1 2012 (Insula) kassettebånd

I 2011 lavede Kresten Osgood denne trioindspilning sammen med amerikaneren Mat Maneri på bratsch og Maria Laurette Friis på vokal. Det er på alle måder en ultrasmal og vigtig udgivelse. Den udgives også kun på kassettebånd. Den indeholder eksperimenterende musik, der vel godt kan kaldes avantgarde, p.g.a. den ikke-pleasende natur. Du kan ikke “bare” lytte til det her. Lyttesansen udfordres og der stilles krav. Kresten Osgood er næsten ikke hørbart til stede i starten af båndet. Det er Maria Laurette Friis med sine gutturale lyde, der dominerer sammen med Mat Maneris bratsch, der sine steder kan lyde som noget John Cale spillede i Velvet Undergrounds øvelokale, men aldrig gik videre med, fordi det var for langt ude for Lou Reed. Når Osgood er inde over, lyder det som om han rører rundt i trommesættet. Kan anbefales til lytteren der trænger til en mental udflugt uden skadelige bivirkninger.

Og apropos John Cale, så er der også kommet en båndudgivelse med Tony Conrad, som Cale arbejdede sammen med, inden Velvet Underground i Theatre of Eternal Music/The Dream Syndicate, hvor de sammen med Angus MacLise, LaMonte Young og Marian Zazeela skabte dream music, der var en forløber til dronemusikken. Conrad døde sidste år, hvilket nok har været medvirkende årsag til at Tobias R. Kirstein har valgt at udgive musikken. Vi møder Conrad og Kirstein på en liveindspilning fra marts 2012 på Mayhem. Det er et sandt dronebad som vi får lov at svømme rundt i. Conrads forstærkede og loopede violin dominerer ovenpå det hele. Kirstein supplerer med perccussion, der bobler insisterende underneden. Igen et spændende bånd fra Insula Music.

www.facebook.com/insulamusiclabel

Blind Man’s Band (Insula Jazz) kassettebånd

Det starter et sted, hvor Miles Davis er forsvundet i junken, som han var alt for gode venner med i 70’erne. Der er ingen kære Miles længere. I stedet er der en grum omgang larmende fri improvisation, hvor der slås nogle mentale buler i lakken. Trioen Blind Man’s Band består af Christian Rønn på keyboards, Claus Poulsen på bas og Kevin Angboly på trommer. De er alle tre erfarne herrer fra den københavnske noise og improv scene. Hvor det starter ud i et dystert afsporet free funk spor fortsætter de i et mere noiseomklamerende univers. Det er musik der hører til omkring københavnerspillestedet Mayhem.

På dette kassettebånd folder de et net af løsladte toner og klange løs. Rønn’s keyboards serverer forvanskede lyde, der vrides og klemmes. Poulsen brummer løs på bassen i et emotionelt skræmmende tempo. Angbolys trommer tager sig en masse friheder. Trænger du til at få ryddet op i sindet? Så skal du ikke høre Blind Man’s Band. Ellers kan du godt forsøge. Jeg blev slemt fornøjet over deres heftige niveau. 

facebook.com/insulamusiclabel

Greve, Harres, Manso & Zenicola: Live at Audio Rebel (Hiatus/Insula) kassettebånd

Brasiliansk musik er andet end samba og bossa nova. Girls in Airports saxofonisten Lars Greve besøgte landet i 2015, hvor han mødtes med tre musikere fra Rio de Janeiro’s musikundergrund. Sammen har de indspillet denne udgivelse på byens eneste spillested for eksperimenterende musik, Audio Rebel. Det var guitaristen Eduardo Manso, der inviterede Lars Greve til koncerten, der oprindeligt skulle være udgivet som vinyl i Brasilien. Men grundet OL og kulturstøtte der forsvandt, trådte Insula  fra Blågårds Plads til. Det er nu i stedet udgivet på kassettebånd. Et økonomisk lettere håndterbart materiale end den hippe vinylplade.

Lars Greve havde lært fra den session som han og August Rosenbaum lavede med avantgardeveteranen Sven Åke Johansson, at de ikke skulle spille en eneste tone sammen inden de gik i gang med den 40 minutter lange session. Sammen med bassisten Felipe Zenicola og percussionisten Thomas Harres har de lavet en buldrende freejazz session, der ikke minder om det som vi er vant til at høre fra Europa eller USA. Sarte og følsomme klarinettoner sætter ind efter at en massiv lydmur er bygget op. De finder sammen om eksplorerende elementer af noget genkendeligt, der udfordres og presses til kanten. Kassettebåndet er på mange måder en anbefalelsesværdig udgivelse til freejazzlyttere generelt og i særdeleshed, dem der tror at de har hørt alt.

soundcloud.com/larsgrevemusic/live-at-audio-rebel

Jesper Elving/Anders Mathiasen/Bjørn Heebøll/Felia Gram-Hansen: bekeks (Insula Jazz) kassettebånd

Vi befinder os I en tid hvor alting skal give mening, være monetært indtægtsgivende og kunne administreres og forstås via et regneark. Digteren Jesper Elving har gudskelov ikke forstået det. Sammen med musikerne Anders Mathiasen (fra Murder og Vessel), Bjørn Heebøll og Felia Gram-Hansen har han lavet dobbeltkassette udgivelsen med den besynderlige titel bekeks. Elving benytter sig af sound poetry, nonsens ord der ikke betyder noget. Det kan nogle gange lyde som når man siger et ord bagfra. 

Den israelske freejazz ekspert og anmelder Eyal Hareuveni skrev i sin anmeldelse af bekeks på freejazzblog.org, at det kan kræve et kendskab til det danske sprog, hvis man skal have det fulde udbytte af vrøvleriet. Det er en ganske interessant betragtning, da det der kommer ud af Elving ikke er ord i vanlig betydning. På den anden side kan jeg godt følge Hareuveni. Det er nemlig med en umiskendelig dansk udtaleklang at ordene leveres. Her kan det have en betydning med kendskabet til det danske sprog. For selv  om det uforståeligt, det der siges, så er der et tryk og sang i udtalen der giver det meningsløse mening.

Sammen med musikere der heller ikke spiller musik, der kan forstås ud fra almindelige forestillinger om musik, bliver det til en sær omgang. Eller er det så sært?  Det er overvejende percussion og præparerede guitarer der bruges af de tre musikere. De spiller både frirytmisk og frimelodisk. Sammen med Elvings fridanske sprog sker der noget usædvanligt.

Under aflytningen af de to bånd afmonteres vore ophobninger af forudindtagethed stille og roligt. Som i en mental omgang strippoker, bliver klæderne vi har lagt ned over vores opfattelse af ord og sprog fjernet. Ved afspilningen af side 4 (der ikke hedder side 4 - men er fire prikker) nikker jeg og siger rojts faka.

insulamusic.dk