Camilla Dayyani: Mine miniaturer (Camilla Dayyani) CD/digital

 

Hun har været aktiv på den danske (aarhusianske) jazzscene i mange år. Både som udøvende med flere udgivelser og mange koncerter bag sig, underviser og som arrangør. Sidstnævnte har hun lige fået en pris for. Årets Koncertoplevelse ved DMA Jazz for lidt over en måned siden. Det var for Bazarjazz som hun laver i Aarhus-forstaden Gellerup. 

Det nye album startede hun med i 2020, hvor hun for første gang i mange år atter fik mulighed for at rejse til den iranske hovedstad Teheran. Hendes far er fra Iran og hendes mor er fra Vestjylland. I Teheran skrev hun Mit liv, mit land, der er dedikeret til de unge mennesker i Iran, der er præget af håbløshed. Det er uden tvivl det mest personlige album som Camilla Dayyani har lavet. Hun lader de to kulturer hun er vokset op i, mødes med jazz, iransk musik og klassisk kammermusik. Det betyder bla. at man hører tre forskellige ensembler, en jazztrio med Fredrik Lundin, Artur Tuznik og Thomas Sejthen, en iransk duo med Nazanin Ranjpour og Mohammad Ali Mearti og strygerne Arto String Quartet. 

Teksterne er af persiske poeter, særligt Khayyam og danske af Piet Hein og Karen Blixen. Sproget er både dansk, persisk og lidt engelsk. Det lyder af meget og Camilla Dayyani behersker det uden problemer. Der er et flow og en historie i pladen. Der er stoltheden og respekten over den tusindårige persiske kultur koblet med en nutid, hvor det er svært for mange iranere. Koblingen til den danske kultur effektuerer hun med stor elegance. Tag med på en musikalsk rejse du sent vil glemme. 

Camilla Dayyani

Jeppe Zacho: Introducing (April Records) LP/CD/digital

 

Jeg har allerede hørt den her plade mange gange for lang tid siden. Det er der en ganske god grund til. Jeg har nemlig skrevet pladens liner-notes. Her, bremser du nok op og tænker hvorfor jeg skriver en anmeldelse af pladen. Det gør jeg heller ikke. Jeg skriver bare om pladen her på bloggen - hvad jeg synes om den og hvorfor der er en god grund til, at du skal bruge din lytte-tid på pladen.

Jeppe Zacho er en erfaren saxofonist fra den Københavnske jazzscene, der debuterer i eget navn i en sen alder (alt er relativt - han er ikke gammel - bare ældre end de fleste debutanter). Der er selvfølgelig flere god grunde til, at lytte til pladen. Han har samlet et stærkt og unikt hold omkring sig. Trompetisten Jonas Due fra OTOOTO (er det bare mig, men ligner han ikke Chet Baker, på pladens bagsidefoto?) shiner sammen med Jeppe Zacho. Det gør han bla. fordi de spiller moderne bebop. Den hårdt swingende rytmegruppe med Thomas Bornø på piano, Anders Fjeldsted på bas og Henrik Holst Hansen på trommer ved hvordan det skal lyde, når der sættes ild og kraft til Jeppe Zachos musik. 

Lige fra åbningsnummeret Self-Express til afslutteren Bülow’s way (en hyldest til Zacho’s underviser fra konservatoriet Christina von Bülow) flyder jazzen modent og fyldt med overskud. Den cubanske congas-konge fra København Eliel Lazo er gæst og gør sit til, at de to numre Loyal Soldier og El Bravado får det sidste skud energi. En dejlig debut med den helt ægte jazzsjæl.

Bandcamp

Anna Mose: Variations of love (Midnight Confessions) LP/digital

 

Hun er både med i det eksperimenterende vokalensemble IKI og synger kor for Andreas Odbjerg. Derimellem har der også været noget med børnekor. Nu er hun aktuel med en plade i eget navn, hvor ambitionerne er store og selv om hun vil meget, så indfries de også. Hun har skrevet det hele, synger, spiller klarinet, synth og piano. Hun får vigtig hjælp af producer Caspar Hesselager, Johannes Buhl Andreassen på piano og synth og strygerensemblet Crush String Collective.

Stilistisk er hun i et moderne pop univers, hvor rødderne er i jazzen og den eksperimenterende musik. Det er et album, der er skrevet med udgangspunkt i at blive mor. Et helt centralt nummer på pladen er titelnummeret Variations of love, hvor den elektroniske musik blander sig med flygel og strygere. Hun har skrevet om moderskabet der kan komme med så meget lykke, men også med et afgrundsdybt mørke. Et andet centralt nummer er Homemade Miracles, der handler er en kærlig hyldest til de ønskede graviditeter, og den måde man vil måle, udtænke og planlægge noget, man ikke kan kontrollere. 

Pladen er en moden personlig debut med masser af hjerteblod.

Facebook

Mads Ole Erhardsen: Inhaling Life (Mads Ole Erhardsen) digital

 

Saxofonisten Mads Ole Erhardsen springer ud som sanger på albummet Inhaling Life. Det begyndte i sen-sommeren sidste år, hvor den første single kom. Det var Something stupid, nummeret som Frank Sinatra sang sammen med datteren Nancy. Siden kom Bruce Springsteens Dancing in the dark og Jaques Brels Ne me quitte pas. Fælles for dem alle er at Mads Oles versioner er dybt originale og personlige.

Mads Ole dyrker ikke jazzvokalen i klassisk forstand. Når han synger lyder det som en forlængelse af saxofonen. Intonering og teknik er ikke noget problem for ham. Det pudsige er at jeg kommer til, at tænke på David Sylvians stemme når han synger Billie Holiday-klassikeren Don’t explain og det tror jeg er helt utilsigtet. Jeg synes kun at det fortæller noget om standarden hos Mads Ole, der heller ikke holder sig tilbage for at spille en tilsvarende god saxofon på albummet.

Han får hjælp af Heine Hansen på piano, bassisterne Klaus Nielsen, Thomas Sejthen og Morten Ankarfeldt, Janus Templeton på trommer og desuden medvirker Lily Ann Hertzman på et enkelt nummer. Det er skønsom blanding af standards og lignende suppleret med danske sager som eks. Kuling fra Nordvest. Mads Ole befinder sig flere steder på kanten til, at snakke når han synger og det bliver ekstra stærkt på sidste nummer, hvor han på nummeret Hvis handicap synger om, at det handler mere om os end om dig. Tak for den og hele udgivelsen i det hele taget.

Mads Ole Erhardsen på streamingtjenesterne

Jiyu: Totem of quiet mystic (Dubsoul Records) LP/digital

 

Lækker tilbagelænet mellow jazz med hip hop, soul og bossa toner er den korte beskrivelse af Emil Jonathan Søgaards projekt Jiyu, der er aktuel med et nyt album. Den forrige som jeg var meget begejstret for kom i 2021. Han fortsætter i samme gode stil. Det er musik til de sene aftentimer. Musik hvor der spredes magisk lækker stemning. Bo Rande på flugelhorn og trompet, Lukas Rande på tenorsax og fløjte og Gustav Rasmussen på trombone og flugabone laver de lækre hornstykker, der binder numrene sammen. 

Selv er Emil Jonathan lidt over det hele i musikken, hvor han både spiller guitar, keyboard, melodica og bas. Det er den analoge lyd er der er i centrum. Det kan både være spirituel jazz som på Seven faces of Naima og blå natstemning som på Quiet Mystic Places, der kommer lige efter den førnævnte. Det vidner om pladens spændvidde. Der løber en rød tråd gennem musikken. Jiyu er til dig der har brug for en rolig plade til en sen aften, hvor der godt må skrues op for anlægget - da det er der, hvor pladen i sandhed kommer til sin ret. Prøv bare med åbningsnummeret Black Coffee, hvis du tør blive overbevist.

Bandcamp

Wolfgang Muthspiel: Dance of the elders (ECM Records) LP/CD/digital

 

Den sørgelige sandhed er, at jeg modtager meget musik som jeg aldrig skriver om. Jeg lytter dog til det meste og prioriterer næsten altid de danske udgivelser først, når der skal skrives. En gang i mellem må jeg lige dykke ned i stakken af modtagne udgivelser igen. 

Det skete for nylig da jeg på Facebook så, at den tidligere anmelder ved både Politiken og Information, Christian Munch Hansen syntes at det var en skam, at ingen danske medier havde skrevet om Wolfgang Muthspiels nyeste plade Dance of the elders. Munch Hansen skrev iøvrigt i 2004 meget rammende i Information om Wolfgang Muthspiel, at: “Det er faktisk længe siden, man har hørt noget lignende. En strengeleg smuk og nøgen så hver en klingende tone har vægt.” Det var i forbindelse med pladen Solo.

Der er næsten gået 20 år og Muthspiel har stadig så meget på hjerte, at han kan skabe musik, der er af stor betydning. Han er sammen med amerikanerne Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer. De samme folk som Benjamin Koppel foretrækker til sin trio og som var med på Muthspiels forrige plade fra 2020.

Det er alt andet end forceret jazz. Her er tid og ro til at lade hver eneste tone vokse frem og stå vibrerende i rummet. Det er de ældstes dans. Den modnede tilgang til livet. Muthspiel spiller både på akustisk og elektrisk guitar. Sammen med Blade og Colley danser han graciøst med musikken. Der er flere højdepunkter, eksempelvis Folksong og den afsluttende Amelia. Så udover Christian Munch Hansens anbefaling, så får den også min. 

ECM Records

Vestbo Trio: Out of place (Dog Hound Records) LP/CD/digital

For fjorten år siden afsluttede jeg min anmeldelse af Vestbo Trios debut-EP med ordene “Vestbo har en svaghed for det lidt skramlede og upolerede. Det må han gerne dyrke endnu mere, evnerne er der ihvertfald.” Og det de (og han - bandleader Michael Vestbo) gjort med held flere gange siden da. 

Det nye album Out of place er ingen undtagelse - nærmest tværtimod. Her er uroen mellem linjerne i deres ellers ret enkle og næsten spartanske udtryk. Hele tiden træder lydene tydeligt frem. Hvert anslag på guitaren og bassen og slagene på trommerne har betydning. De træder ikke skarpt frem - men blander sig melodisk med hinanden. 

Det er derfor jeg er ekstravild med et nummer som eksempelvis Earthshine. Lydæstetikken og viben er perfekt til trioens rolige roots-orienterede rock med jazzede elementer. 

Trioen med Michael Vestbo på guitar, Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer er modnet sammen og udfordrer deres lille univers en smule - hvilket også er rigeligt - med at invitere en ekstra bassist, Mathias Gregersen og Dennis Ahlgren på diverse instrumenter ind i musikken. Det er indspillet live på Skive Teater og er i det hele taget en hyldest til den håndspillede musik, der skabes i øjeblikket.

Out of place er en forbilledlig udgivelse. Særligt hvis du får vinylen mellem fingrene. De har endnu en gang fået Paul Wilson til at lave et flot cover - gatefold selvfølgelig. Skøn musik og lyd fra en skøn trio. 

Bandcamp

Mesmer: Terrain Vague (arbitrary) CD/digital

 

Emil Jensen, Victor Dybbroe og Anders Filipsen  har gennem de seneste 15 år skabt musik sammen i forskellige grupper. De har skabt gruppen Mesmer sammen. På Terrain Vague præsenterer de en serie af dekonstruerede live-optagelser taget fra 3 koncerter. Lydene er hentet fra to års lydforskning og kreative udbrud med inspiration i feltoptagelser fra udkanten af København.

Der er numre med titler som Refshaleøen og Teglholmen, der placerer de lyde som vi hører. Synthesizere, percussion og en smule trompet frembringer musikken. Stilistisk er det moderne elektronisk improvisationsmusik. Det er sprængfyldt med lækre og spændende lydoplevelser. Der er en spændvidde og en musikalsk dynamik i trioen. Filmiske sekvenser og rytmer sender lytteren på en spændende lydrejse. 

Arbitraryproject.com

Svaneborg/Kardyb: NPR Tiny Desk Sessions (Gondwana) LP/digital

 

Der er ingen tvivl om at Svaneborg/Kardybs deltagelse i den amerikanske musik-serie på Youtube, NPR Tiny Desk Sessions har været med til, at rykke dem tættere på udlandet og mulighederne der. De havde allerede indgået kontakt med det engelske selskab Gondwana inden programmet blev lagt ud for halvandet år siden. For et år siden kom LP'en Over Tage på Gondwana - og nu har selskabet så valgt at udsende de fire numre for sessionen på plade. 


Det er en god måde, at holde gryden i kog, mens Svaneborg/Kardyb går og brygger på ny musik. Desuden er det en mulighed for det internationale publikum at opdage de ældre Svaneborg/Kardyb ting. For en som jeg, der har fulgt dem tæt, så er det nu ikke en ligegyldig plade. Snarere tværtimod. De spiller Et lite øyeblikk bara fra deres første album uden vokal, hvilket giver nummeret nye og helt andre dimensioner. Det samme sker med de andre numre. Nye vinkler på numrene er aldeles velkomment.

Bandcamp

Som Os: Mosaik (Som Os) LP/CD/digital

Da violinisten Annelene Toft Christensen debuterede i eget navn i 2021 medvirkede bandet Som Os på flere numre. Det var en rigtig god debut. 

Derfor er det kun en ekstra stor fornøjelse at skulle bruge tid på et helt album med Som Os, hvor Annelene Toft Christensen selvfølgelig er medlem. Hun er sammen med Tim Ewé Jensen  (kornet/trompet), Jakob Kragesand (bas), Michael Hornhaver (guitar) og Chris Falkenberg (trommer). Hvis du kender Tingo, hvor Tim Ewé er medlem og som var DMA Jazz nominerede i år, så har du en idé om hvad det er. Hvis ikke, så kan det bedst beskrives som en sammensmeltning af skandinavisk folkemusik og jazz.

Som Os har er dejligt pågående udtryk hvor elementer fra rock/funk ligger og lurer nede i musikken. Melodiske forløb veksler med rytmiske breaks, som eksempelvis på en af mine favoritter, Varm asfalt. Det er samspillet mellem Annelenes violin og Tim Ewés trompet der er en af styrkerne i bandet Som Os. Noget som bla. er tydeligt på åbningsnummeret Lyden af Frihed. Det er glad og positiv musik. 

Som Os

 

Morten Haxholm: Aether (Morten Haxholm) LP/CD/digital

 

Den var med i feltet af nominerede til årets DMA Jazz. I kategorien Årets Jazzkomponist måtte Morten Haxholm dog erfare at prisen gik til Karmen Rõivassepp. Haxholm har på alle sine udgivelser altid været stærk i kompositionerne, så det gav god mening at det var i den kategori man kunne støde på ham. Der har været en klar idé med musikken og han har prøvet meget forskelligt af. Det ny album Aether er ingen undtagelse. Jeg vil endda gå så langt at jeg vil udråbe den til, at være Haxholms bedste plade.

Han har samlet et stærkt hold omkring sig. Lubos Soukup på sax og klarinet, Rasmus Oppenhagen Krogh på guitar, Nikolaj Hess på piano og Jakob Høyer på trommer. Kompositionerne er af den åbne slags. Numre der byder musikerne indenfor og alle har et personligt touch, som man undervejs får lov til, at høre. 

Det er den rolige jazz, hvor tiden opløses og lige pludselig er så inderligt ligegyldig. Lige fra åbningsnummeret Hilda over Vesper og Cinnober får vi numre der har et helende perspektiv. Det er en rigtig stærk dansk jazzplade, der fortjener mange lyttere.

Morten Haxholm

Sidechains: Vands Transparens (Barefoot) LP/digital

Fem saxofonister fra jazzmiljøet i Danmark udgør Sidechains. De spiller musik af Sven Meinild og Maria Dybbroe, der begge medvirker på altsax. Herudover er det SVINs Henrik Pultz Melbye på barytonsax, Girls in Airports’ Martin Stender på sopran og tenorsax og den herboende italiener Francesco Bigoni på tenorsax. 

Musikerne er for de flestes vedkommende kendte for at spille ekspressivt og frit. Her er de i stedet bundet op på kompositionerne. Det bliver til en kammermusikalsk oplevelse, der grænser op til den klassiske musik. Men det er ikke klassisk eller jazz for den sags skyld. Der er plads til jazzens improvisationer og den klassiske musiks stringens. 

Det er fem stærke saxofonister, der mødes omkring et musikalsk materiale, hvor der er plads til udfordring og udfoldelse. Dybbroes musik flyder lige ud og stille afsted. Meinilds musik er af den mere urolige og boblende slags. De har fået en pladeside hver med deres musik og de matcher forbavsende godt sammen. Det er dansk saxofonekvilibrisme.

Bandcamp

 

Clash (AMP) CD/digital

 

Bag bandnavnet Clash finder man ikke en engelsk rockgruppe, hvis storhedstid var for mange år siden, men heller ikke er glemt. Clash er derimod fra Aarhus og med saxofonisten Michael Bladt i spidsen. Han har skrevet al musikken og er ikke bleg for at fremhæve Mezzoforte og Snarky Puppy som inspirationskilder. Han forklarer det med poppede A-stykker og komplekse B-stykker. Han er for mig også den bedste til, at spille Michael Brecker style tenorsaxofon herhjemme. At han er gået sammen med Abekejser er en skøn nyhed. Hvis der er nogen er kan spille nutidig fusionsjazz, så er det de aarhusianske gutter.

Det er tydeligvis Michael Bladts projekt og han får tæmmet Abekejseren en del. Frederik Bülows trommespil er mindre hip hop-influeret end vanligt og fortsat i høj teknisk klasse. Bülow er numero uno i Danmark, når det kommer til nutidig fusionsjazz, hvor der skal smides nogle halsbrækkende breaks ind. Jeg kan ikke få nok af det. Jon Døssing Bendixen har det godt med old school analoge keyboards og det passer godt til Bladts musik. Jeppe Lavsen på guitar og Adrian Christensen på bas leverer sikkert spil - og fornøjeligt at de aldrig ender i fusionsjazzens værste firserfælder - men holder sig til det som de er gode til, nemlig at befinde sig i nutiden.

Albummet åbner med nummeret Shapeshifter, der også er navnet på det projekt som Bladt har lavet sammen med Aarhus Jazz Orchestra. De har lige været i studiet med Bill Laurance fra Snarky Puppy som producer. Nummeret er måske også det nummer der kommer tættest på Snarky Puppy magien. Hyldesten til Jonas Vingegaard, der blot hedder Vingegaard er et dejligt nummer i et roligt tempo, hvor Bladts saxofon sætter sig på det hele. Afslutningsnummeret Funky Eric åbner op for alle sluserne og Jon Døssing holder sig ikke tilbage.

Er du fusionsjazzfreak - og tør lytte til andet end 40-50 år gammel musik, så er Michael Bladts Clash et godt sted at være. Det udfordrer genren med respekt for de klassiske dyder.

AMP Music

Human Being Human: Disappearance (April Records) LP/CD/digital

 Det er kun lidt over et år siden, at Aarhus-trioen Human Being Human udgav debutpladen Equals. De er allerede klar med en opfølger - og det er kun positivt at de holder fast og bliver ved med at udvikle sig. Det er bassisten Torben Bjørnskov der har skrevet melodierne som pianisten Esben Tjalve og trommeslageren Frederik Bülow er med til at sende ud i verden.

Bjørnskov er en forrygende iscenesætter. Han har bassistens groove, der løber som rød tråd i musikken, mens der flyder en melodisk åre i numrene. Det er numre, hvor der er noget at hente for både pianisten og trommeslageren. Pladen byder på en blanding af de rolige og de mere powerfyldte numre. Fælles for alle numrene er den dybde og dynamik, der er i musikken. 

Jeg er ikke blevet mindre Frederik Bülow-fan af det her. Hans trommespil er med kant og nerve - og afbalanceret i forhold til Torben Bjørnskovs musik. Esben Tjalves klaverspil er præget af en lethed og et overskud, der kan mærkes når man lytter. Disppearance er et sammenhængende album, der placerer trioen Human Being Human solidt på den danske jazzscene.

Bandcamp

Søren Bebe Trio: Here Now (From out here Music) LP/CD/digital

 Da jeg købte Keith Jarretts Standards Live i slut-firserne tog mit liv med musik en radikal drejning. Kombinationen klaver-bas-trommer flyttede permanent ind i mit hjerte. Jarrett blev en reference, der heldigvis er udfordret mange gange siden hen. 

2023 har været et godt trio-år hørt med danske ører. Der er eksempelvis kommet to gode live albums, Treasures og Tales med indspilninger fra danske Bill Evans-koncerter i 60’erne. 

Året fik lige et ekstra nøk op ad på trio-skalaen. Danske Søren Bebe Trio, der aldrig har skuffet, udsendte sit sjette album siden 2010 - denne gang på vinyl. Bebe har endda benyttet lejligheden til at genudgive to ældre albums, Home og Echoes på vinyl. 

At jeg nævnte Jarrett og Evans i indledningen er ingen tilfældighed. Søren Bebe havde lydt anderledes uden Jarrett, ligesom Jarrett havde lydt anderledes uden Evans. Men når det så er sagt, så er Søren Bebe rundet af meget andet. Hans danske ophav, de nordiske toner og klassisk musik.

Der er sansen for melodien, hvor der dryppes nordisk melankoli og skønhed i. Der er god tid til at lade det hele vokse frem. Tid til eftertanke - her er ikke noget der forceres. Her er Kasper Tagels bas og den nye mand i trioen Knut Finsrud gode partnere. De er i Bebes musik og forstår den. 

Søren Bebe beriger os med nogle skønne melodier. Der er Folksy (to Jan), der er en uforfalsket tribute til Nordens største jazzpianist nogensinde, Jan Johansson. Eller hvad med Grateful? Den indrammer følelsen og taknemmeligheden når jeg lytter til Søren Bebe. Jeg kan ikke få nok af Bebes vidunderlige musik. 

Søren Bebe

Palle Mikkelborg/Jakob Bro/Marilyn Mazur: Strands (ECM) LP/CD/digital

 

Det er indiskutabelt at denne trio indeholder de tre største nulevende danske jazzmusikere - også ud fra et internationalt synspunkt. To af dem har endda spillet med Miles Davis. 

De begyndte at spille sammen i corona-sommeren 2020, hvor de spillede en koncert i Haveselskabets Have på Frederiksberg. Jakob Bro lagde ud med at konstatere at han var den eneste der ikke havde spillet med Miles Davis. Det er ganske velkendt at både Palle Mikkelborg og Marilyn Mazur har spillet med legenden over alle jazzlegender. Til gengæld er Jakob Bro kommet ganske godt efter dem. At de tre musikere finder sammen og endda får udgivet deres plade internationalt, fortæller noget om trioens format. Det får vi lov til at høre på Strands, der er indspillet sidste år i DR Koncerthusets store sal.  

Det bedste ved pladen er at det er meget tydeligt hvilke tre musikere der spiller sammen. De har nogle stærke personlige udtryk på hvert deres instrument. At de også kan mødes i det er ikke så overraskende når man kender deres musikalske mentalitet. De kan veksle mellem ekspressive udladninger og mere nedtonede, næsten indadvendte faser. Det er Jakob Bros kompositioner der danner grundlaget for mødet mellem de tre musikere med undtagelse af Youth som er skrevet af Palle Mikkelborg og Returnings som Bro og Mikkelborg har skrevet sammen. De fleste numre var også med på Bro/Mikkelborg pladen Returnings fra 2018. I de nye udgaver er der en anden luft, et andet overskud end på den første. 
Strands er dansk verdensklasse jazz. Hvor er det skønt at opleve.

ECM Records

Fabrizio Paterlini: Riverscape (Memorec) LP/digital >> Kristel Schneider: Riverscape - bog

 

Den franske flod L’Allier har sit udspring i Massif Centrale og løber nordpå hvor den slutter sig til Loire-floden, der ender i Atlanterhavet. Den 425 km lange flod er en af de sidste utæmmede floder i Europa. 

Den hollandske fotograf Kristel Schneider der bor i Frankrig tæt ved floden tog kontakt til den italienske musiker Fabrizio Paterlini om et samarbejde. Hendes fotobog med billeder af floden og naturen omkring skulle have et soundtrack, en LP som Fabrizio Paterlini skulle stå for.

Paterlini er en pianist der bevæger sig i moderne klassisk musik med referencer til ambient musik. Det er rolige klavertoner med en masse rum og tid til at lade klangen tindre i luften. Han supplerer med elektroniske klangflader der kan fylde meget og massivt - endda til den let dystre side. De komplementerer en flod der ikke lader sig styre. 

Fotobog og LP er superflotte og hænger godt sammen. Der er givet fuld gas på udformningen. LP’en er på klar vinyl og bogen ligger godt i hånden. Det er en god oplevelse, at sidde i stuen og mærke floden der er så langt væk. De bringer den tæt på.

Bandcamp