Red Gazelle Trio: In the midst of it all (Red Gazelle Trio) CD/DL/stream

 

Der er ikke så meget andet at gøre end, at læne sig tilbage og tage i mod. Red Gazelle Trio med Krsistoffer Vejslev på guitar, Peter Price på bas og Simon Forchammer på trommer har udgivet deres andet album. Trioen har efterhånden eksisteret siden 2014. De spiller jazz med udgangspunkt i de enkle melodier. I et roligt tempo med tid til eftertanke bevæger de sig afsted.

De bruger trioen som kollektivet, som det samlede udtryk. Det er lyden af dem sammen. Det kan sine steder minde om Jakob Bro - og så alligevel ikke. De har måske det samme udgangspunkt som Bro. De vælger en anden vej med mere fylde og time. De bevæger sig rundt om melodien i behagelige stemninger, hvor fra der gror nye vækster. De laver ikke så meget larm omkring sig - og har en nærmest inkluderende måde at spille på. Tak.

Red Gazelle på Facebook

Frederik Sandfeld: Fractionations (Frederik Sandfeld) kassettebånd/stream

 

En forladt neonoplyst byggetomt, hvor rustfarvet sand fyger henover fundamentet til den bygning der aldrig opført. En svag konstant summen fra lysstofrørene er soundtrack til en menneskeforladt verden. Meditative støjsonetter svæver gennem rummet.

Det er Frederik Sandfeld der er manden bag Fractionations, hvor støjæstetik, slideguitar, ambient, punket minimalisme, droner og lydcollager skaber grundlaget. Det er både tillokkende, dystert og grimt. 

Han kommer oprindeligt fra en baggrund i bands som Bear with me og The boy below. Under coronanedlukningen gik han i gang med dette projekt, hvor han var ene mand i selskab med båndmaskiner, effektpedaler, synthesizere og field recordings. Narcosatanicos saxofonisten Zeki Jindyl er med på det afsluttende nummer, Havoc. Fractionations er endnu et godt eksempel på den nye kreativitet der kom i spil under isolationen i 2020, hvor det at være alene om musikken gav nye retninger. Frederik Sandfeld har sat et solidt aftryk med denne udgivelse der kommer på kassettebånd.

Spotify

Årets bedste danske jazzudgivelser 2021

 

Athletic Progression: Cloud high in dreams, but heavy in the air (Touching Bass)

Horse Orchestra: The Milkman Cometh (Jeppe Zeeberg)

Jakob Bro: Uma Elmo (ECM)

Kaleiido: Voyage (ExoPAC)

Karmen Rõivassepp Quartet: Breathe (Jaeger Community)

Malthe Jepsen: Fluidity (Jaeger Community)

Maraton (Barefoot Records)

Niels Munk: Fantasilaboratoriet (Jager Community)

Toldam/Riedel/Berg/Wiklund/Christensen: Tak for dit brev (ILK)

Yellow Spoon (Super Bad Disco/HHV)

I år bliver jeg nødt til at indlede med en kliché. Der har været så mange gode plader i år, at det har været mere end almindeligt svært, at vælge de 10 bedste danske jazzplader for året der er gået. Jeg har gjort det lidt lettere ved, at kåre alle 10 udgivelser fra April Records som et samlet hele, da jeg har givet dem Jazznytprisen. Selv om det burde gør det lidt lettere, at April Records' udgivelser ikke behøvede at komme med på listen, så har det været svært at frasortere flere regulære darlings blandt årets danske jazzudgivelser, som ikke kom med. 

Listen på de 10 plader repræsenterer et bredt udsnit af den danske jazzscene - og så alligevel ikke. Der er feks. tre plader fra det samme selskab, Jaeger Community. Der er tre plader med den samme trommeslager, Jonathan Jull Ludvigsen og så er der to plader med den samme bassist, Anders AC Christensen. 

Pladeselskabet Jaeger Community har endnu en gang været med til, at vise at Aarhus står stærkt på den danske jazzscene. Solopladen fra den unge blinde pianist Malthe Jepsen sneg sig godt og grundigt ind på mig i løbet af året. Karmen Rõivassepps andet album i eget navn er stadig helt ny og rummer så meget godt. Trompetisten Niels Munks flotte Fantasilaboratoriet er en stærk start. Jeg har hørt på rygtebørsen, at der er nyt på vej med ham. 

Jakob Bros femte album på det store tyske pladeselskab viste nye facetter af hans spil. Sammen med norske Arve Henriksen og spanske Jorge Rossy er han i gang med et europæisk eventyr. Pianisten Simon Toldam drog også ud i verden på LP’en Tak for dit brev, hvor han i Sverige fandt sammen med legenden Georg Riedel, den uforlignelige Nils Berg og Tobias Wiklund, som vi næsten betragter som dansk herhjemme.

Athletic Progression fik endelig lavet pladen, der afspejler deres koncertenergi og lyd. Desværre valgte de efterfølgende at aflyse deres store koncertturné i Danmark og Europa, sandsynligvis grundet interne uoverensstemmelser. Jeg håber at de finder sammen igen. Horse Orchestra med Jeppe Zeeberg udgav til gengæld deres tredje plade - og de er så meget af den gode jazz på en gang, at jeg endelig har taget mig sammen til at inkludere dem på listen over årets bedste danske jazzplader.

To duoer, Kaleiido og Yellow Spoon udgav hver især nogle forrygende albums i løbet af året. For nylig kom der også en hvor de er sammen. Jeg har dog kun valgt deres egne plader. Kaleiido med Cecilie Strange, går igen fra Jazznytprisvinderen April Records, hvor hun med albummet Blikan allerede er nævnt. Kaleiido er noget helt andet. Hun er sammen med guitaristen Anna Roemer, der om nogen er braget igennem i 2021 på adskillige udgivelser - og det fortsætter efter sigende i 2022. Yellow Spoons dybt originale og skramlede take på nutidig jazz har ligeledes taget mig med storm. De er jazzet beyond jazz.

Jonathan Jull Ludvigsen var med på både Athletic Progression og Niels Munks plade og han er også med på Maratons vellykkede debut sammen med saxofonisten Maria Dybbroe. Her havde de to resterende medlemmer Christian Haase og Lasse Sonne i bedste 70’er elektriske Miles-stil mixet mange timers impro ned til lidt overs 40 minutters fed jazz.

Gør dig selv og dansk jazz en tjeneste. Brug lidt tid i selskab med en eller flere af pladerne i dag og fortsæt så med resten af pladerne året ud. God fornøjelse. Dansk jazz er sundt, bevidsthedsudvidende og bedre end nogensinde.

Fellowship - Jesper Bodilsen - Henrik Gunde: Songs from Home (Mingus Records) LP/DL/stream

 

Det er ganske oplagt det her. De har kendt hinanden og spillet sammen i mange år. Der har meget ofte været en nordisk stemning ind i det som de laver.

Bassisten Jesper Bodilsen og pianisten Henrik Gunde er under navnet Fellowship, gået sammen om duopladen Songs from Home. Det musikalske hjem er jazzen og i hjemmets stuer finder man både salmer, folkeviser, højskolesangbogen, svenske viser og folkemusik. Det er ud fra de traditioner og stemninger, at de har skabt musikken. To tudsegamle folkeviser Dronning Dagmar og Fætter Mikkel omkranses af melodier som Gunde og Bodilsen har skrevet. Stemningen er sat i mol. Det er som en knitrende frisk frostdag i februar. Der er tykke sokker på fødderne og det bliver uendeligt smukt for sjælen.

Deres ligefremme og empatiske spil, hvor de finder sammen i melodi og klang går direkte i blodet. Der er ikke noget overflødigt og ligegyldigt tilstede. Det er meditativt og rensende. 

Suzanne Brøgger har i øvrigt skrevet pladens smukke linernotes. 

Jesper Bodilsen

Thorgrimur Jonsson Quartet: Hagi (Stef/Reykjavik Record Shop) LP/DL/stream

 

Det er fjerde gang indenfor for kort tid, at jeg kaster mig over en islandsk jazzudgivelse. Det er ikke breaking news at de laver god jazz deroppe. Efterhånden er det blevet mere og mere slående, hvor stor bredden er på den nordatlantiske ø. Efter plader med mellemøstlig inspireret jazz, soloklaver og free jazz er tiden kommet til en plade, hvor rocken er med som gæst i jazzen.

Jeg har tidligere skrevet om bassisten Thorgrimur Jónsson i forbindelse med Sunna Gunnlaugs Trio, danske Peter Tinning og Jónssons forrige soloplade fra 2016. Der er gået fem år og denne gang har han to medlemmer fra det populære islandske band, ADHD med. 

Pladens åbner med þoka, der med let skramlet rytme og Rögnvaldur Borgþórssons guitar kan minde om Tom Waits i det blues’ede hjørne. Tempoet er tilbagelænet og melodierne er nynnevenlige. Et nummer som Von med sin underspillede shuffle kan minde om Vestbo Trio. Der er roots, rock, folk, blues og country nede i de jazzede riller. 

Ballader er der også blevet plads til på det lækre islandske jazzalbum, der passer godt til årstiden som vi befinder os i. 

Toggi Jonsson Bandcamp

JAZZNYTPRISEN 2021 - går til APRIL RECORDS

 

Det er en fuldstændigt vild præstation som April Records er lykkedes med. Efter en længere pause skruede pladeselskabet op for aktiviteterne i maj 2020 med tre rene jazzudgivelser - og siden har der ikke været ro på dem. Alene i år er der kommet 10 nye plader fra dem. Det er derfor de skal have Jazznytprisen 2021.

De udgiver jazz i en ånd som jeg elsker. For det første er det et rigtig pladeselskab, hvor Jan Schmidt og Tom Jensen er i spidsen og dem der bestemmer, hvad der skal udgives. Der er både plads til de helt nye og de mere etablerede. Mainstream, straight eller standard og elektronisk, rock eller fusion. 

De er rummelige og er der for musikerne. Det er første gang i de snart 18 år, at jeg skrevet om jazz, at et pladeselskab har fulgt så tæt op på deres udgivelser. Jeg er med til arrangere Moorjazz Festivalen i Herning - og det er ikke Jan Schmidts skyld, at vi ikke havde et April navn på plakaten i år. Han har ved flere lejligheder pushet sine kunstnere og spurgt om det ikke var noget for Moorjazz Festivalen. Det er god stil overfor de kunstnere han repræsenterer. 

April Records vil sine kunstnere og har ambitioner med dem. Trioen Little North har fra starten haft selskabets fulde bevågenhed. Inden der er gået to år, har April Records udgivet tre plader med dem, når den tredje kommer i starten af 2022.

Alle April Records’ udgivelser kommer selvfølgelig på vinyl med fed artwork. Den måske vigtigste grund til, at jeg valgte April Records til årets Jazznytpris er desuden, at deres ti udgivelser ville fylde så meget på Jazznyts liste over årets jazzudgivelser, at der ikke ville være plads til ret mange andre. Jeg har nydt at lytte til hver enkelt. Nedenfor har jeg samlet dem og givet dem nogle få ord med på vejen. 

Dagen efter Danish Music Awards besøgte jeg Jan i hjemmet på Amager, hvor han og Tom fik overrakt Jazznytprisen 2021. Den er lavet af min søster Mette Overgård med kunstnernavnet MillimeterMette, der for første gang har lavet prisen i keramik. 

Tak til April Records for deres kæmpestore, engagerede og profesionelle indsats for dansk jazz. 

APRIL RECORDS udgivelser 2021

Little North: Finding Seagulls

De er ikke bange for at udfordre sig selv og den traditionsrige niche indenfor triojazzen, der hedder noget med "nordisk inspireret". Det er en plade, der giver lytteren noget at tænke over undervejs. Der er materiale nok til mange gennemlytninger

Kalaha: Mystafa

Kalaha er et blandingsprodukt af den fineste slags. De kan ikke indhegnes indenfor en bestemt genrebetegnelse. De har ikke lavet et dårligt album på noget tidspunkt. Kalaha har til gengæld lavet deres bedste nu.

Cecilie Strange: Blikan

Cecilie Strange kan spille det mørke sammen med det lyse. Det passer godt ind i balladerne - som der er flest af - på pladen. Melankoli, eftertænksomhed, melodi og stemning. Jeg er ikke blevet mindre fan af den jazz som hun breder ud for mine ører

Emil de Waal: Vente 

Emil de Waal folder et mønstret tæppe ud. Dan Hemmers orgel kommer ind og Gustaf Ljunggren gør mere end det meste. Jeg lytter igen og igen og igen og har hørt en af årets fede danske jazzplader. Og Nulles klarinet, den er både skarp, smuk og skrøbelig

OTOOTO: This love is for you

De tager den med ro. Jonas Due og Oilly Wallace har et fint samarbejde omkring sax og trompet, der smelter næsten sammen. Det er ikke en revolutionerende plade. Det er en plade der rammer lige ned midt i nutiden og står ovenpå fortiden. Jeg er helt og aldeles solgt og overgiver mig fuldstændigt til OTOOTO.

Andreas Toftemark Quartet: A New York Flight

Der er helt vildt, at en dansk jazzsaxofonist i en alder af 30 år debuterer med sådan en plade. Jeg kendte ham ikke og han har - til mit forsvar - heller ikke spillet i Danmark i årene hvor han boede i New York. Jeg ved ikke noget om hvordan han spillede inden - men for dælan da hvor spiller han fedt nu.

Jakob Dinesen/Anders Christensen/Laust Sonne: Blessings

Det er jazz uden så meget pis. Det er spilleglæde og kosmisk tilstedeværelse i jazzede stemninger. Jakob Dinesen spiller tenorsaxofon som få andre. Anders Christensen er “The Rock”. Laust Sonne er lyttende og empatisk i trommespillet.

Lis Wessberg: Yellow Map

Det er ikke hverdagskost at jazzmusikere eller musikere i det hele taget, debuterer i eget navn når de er på den anden side af 50 år. Lis Wessberg er en undtagelse på så mange fronter. Yellow Map hører til blandt årets helt store danske jazzudgivelser.

Andorra: Andorra

Her er en af de gode musikalske hændelser der er kommet ud af pandemien i 2020. De havde gennem adskillige år ønsket at lave noget sammen. Nu bød muligheden sig. Andorra er et moderne take på mødet mellem jazz og rock. Drømmende, storladent, grooves og saftigt,

Tabloid: Tabloid

God damn! De er fede! Jeg har brugt dem som soundtrack til adskillige køreture, hvor jeg i langsomt tempo, fløj afsted. Johannes Wambergs Tabloid har hentet inspiration i 70’ernes og 80’ernes funky fusionsjazz og har fjernet alle flovserne. 

Kaae & Batz: L.U.S.H. (Stereo Royal) LP/DL/stream

 

De har lavet musik til Netflix-serien Bordertown og flere film. De kommer begge fra Bornholm og kender hinanden fra teenage årene. Kasper Kaae spillede i Cody og Brian Batz var manden bag Sleep Party People. 

I 2020 var de på en 14 dages rejse til Istanbul. Her lavede de musikken til albummet L.U.S.H. De har skabt musikken ud fra en halvanden time lang strygerkvartetoptagelse som de lavede et lydbibliotek ud fra. De mange samples blev sat sammen på ny. Her åbenbaredes en ny og stemningsfyldt verden sig.

Det er blanding af neo-klassisk, jazz og elektronisk musik. Det høres tydeligt at de er erfarne med at lave filmmusik. Hvor de med filmmusik er bundet til billederne og skal lave kommenterende musik, så har de frie hænder her. Det bruges til, at skabe forløb med spændinger. Som lytter kan du skabe dine egne billeder til den eftertænksomme og stemningsmættede musik.

Det er trioens tredje album og stilistisk deres mest rene. Deres brug af flydende stemninger, vokal-og strygersamples giver et samlet og helstøbt album der holder til mange gennemlytninger.

Kaae & Batz Bandcamp

Andorra (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Her er en af de gode musikalske hændelser der er kommet ud af pandemien i 2020. Bandet Andorra består af fem musikere, der er uddannet samtidigt på konservatoriet i Odense - og efterfølgende fortsatte i forskellige musikalske retninger. De havde gennem adskillige år ønsket at lave noget sammen. Nu bød muligheden sig. 

Trompetisten Mads la Cour er et veletableret navn på den danske jazzscene, både med egne projekter og via DR Big Band. Guitaristen Simon Krebs har lavet et par jazzplader i eget navn og her på bloggen har han senest været omtalt i forbindelse med Hans Mydtskovs Soul Station og Søren Østergaard Pedersens plade. Bassisten Morten Jørgensen, trommeslageren Nikolaj Bundvig og pianisten Peter Kohlmetz Møller har alle primært erfaringer udenfor jazzen. 

Andorra er et moderne take på mødet mellem jazz og rock. Det er drømmende og storladne flader på åbningsnummeret Travelling. Grooves og simultanspil af melodi fra Krebs og la Cour, afløst af saftige soli på Orbit. Kohlmetz Møllers let dystre storbysynthklang går over i en lækker Rhodes-solo på The Poet. Pladens helt store hit er Trip One. Jeg er billigt til salg når Mads la Cour’s trompet sættes så smukt i scene med melodi og storladne stemninger som det er tilfældet på det nummer.

Andorra har lavet en at årets store danske jazzplader - der også kan appellere til publikum udenfor jazzen. 

Andorra Bandcamp

Aar & Dag: Tifold af fri form & fælles motiv (Aar & Dag) LP/DL/stream

 

På pladecoveret er der et billede af en Clock Wheel Sequencer. Et hjemmelavet instrument der tilsætter retning, form og indhold til musikken som Aar & Dag fremfører. Den betjenes med et håndtag og drejes rundt. 

Aar & Dag er et musikalsk kollektiv der består af Andreas Pallisgaard, Mads Forsby, Anders Lauge Meldgaard og Michael Mørkholt. Her er de sammen med Magnus Bak, Victor Dybbroe, Lars Greve, Oliver Laumann, Jakob Munck og Anders Vestergaard - alle etablerede navne på den bredtfavnende danske jazzscene. 

Det er meget særegen og besættende oplevelse at lytte til pladen. De ti musikere bevæger sig rundt i cirkler, hvor gentagelser som det kendes fra minimalistisk musik er et væsentligt element. Alligevel er det noget andet end den minimalistiske musik der ofte opleves som lineær. Aar & Dag kører rundt og rundt og rammer med deres 10 individuelle cirkler, en stor fælles cirkel. Det er frit og kollektivt. De er sammen om et hele, hvor kollektivet bæres af frihed og åbenhed.

Albummet er en meditativt messende oplevelse der stiller krav til dit fokus. Det er vel heller ikke for meget forlangt, når musikerne har gjort deres yderste for at spille superkompliceret musik, der er så inspirerende at lytte til. 

Aar & Dag

Dynamic: Have a Dynamic Christmas (Dynamic) CD/DL/stream

 

Vokalgruppen Dynamic juler løs med albummet Have a Dynamic Christmas. Tre kvindelige vokaler, sopran, mezzo og alt er sammen med en mandlig baritonvokal. De bakkes op af en velspillende jazztrio med guitar, bas og trommer. Der er dømt flerstemmig sang i meget høj teknisk klasse. Det fungerer rigtigt godt, både når de går helt acapella som med The Christmas Song eller når de drøner afsted med slæden på Sleigh Ride. Det er en blanding af de amerikanske julestandards og et par danske favoritter, hvor Juletræet med sin pynt er ekstralækker med saxofonbesøg fra Jens Søndergaard.

Der er også blevet plads til lidt mindre kendte sager, som Ole Kock Hansens Vintergækker, som Daimi sang på Ole Kock Hansens 1989-album På en grøn bakketop. Ophavsmanden medvirker meget passende på Dynamics version. 

Albummet lukker med Så blev det end’lig jul, som Maria McTurk lancerede for fem år siden. Den er skrevet af Steen Francker og har alle kvaliteterne til, at kunne blive en ny dansk julestandard. 

Frem med æbleskiver og gløgg. Glædelig jul.

Dynamic

Oddgeir Berg Trio: Christmas came early (Ozella Music) CD/DL/stream

 

Det er timing af den fineste slags, når man udgiver en plade med julemusik lige op til jul. Hvem gider at lytte til eller synge med På loftet sidder nissen med sin julegrød i april, hvor vi glæder os til sommeren?

Den norske trio Oddgeir Berg Trio har samlet en række af julens hedeste melodier. Her er det tydeligt at man i Norge har nogenlunde samme julesmag som herhjemme. Det er melodier som vi herhjemme tror er danske, men som regel kommer fra landene omkring os.

Nu tændes tusind julelys er svensk, En rose så jeg skyde er en gammel tysk melodi, mens Glade jul er østrigsk. Men hov, vi kan jo også herhjemme. Carl Nielsens Mit hjerte altid vanker har også sneget sig med på Oddgeir Bergs juleplade. Det er nordisk klingende triojazz, hvor melodi og hjerte følges ad. Er du en sucker for melodisk triojazz og jul, så er jeg sikker på, at du bliver begejstret.

Oddgeir Berg Trio

Bremer/McCoy: Natten (Bremer McCoy Music/Luaka Bop) LP/CD/DL/stream

 

Så er der atter brev fra Jonathan og Morten aka. Bremer/McCoy. Det er natten som de beretter om på deres nyeste udgivelse. De små timer. De stille stunder. Roen der sænker sig. Duoens enkle melodier er det perfekte soundtrack til natten. 

Der er skruet ned for dub-inspirationen på det nye album. Morten McCoy bruger primært klaveret som han supplerer med synthesizere. Selv om der ikke er lavet revolutionerende om på deres musik, så adskiller Natten sig fra de fire foregående album. På anden skæring, Mit Hjerte, minder synthesizerens lyd mig om legenden Klaus Schønning. 

Klaveret og bassen suppleret med de diskrete synthesizere er lyden af organisk ambient musik med rolig hvilepuls. Musikken omfavner og virker afstressende.

Det er derfor albummet er så vellykket. De gør det ikke mere besværligt end nødvendigt. Kradser man lidt i overfladen og dykker ned i natten sammen med Bremer/McCoy kommer der flere detaljer frem. Stemninger opstår og bølger frem i skæret. Tak for jeres vedholdende ihærdighed til at give os smuk og vedkommende jazz, der giver os lys i Natten.

Bremer/McCoy Bandcamp

Karmen Rõivassepp Quartet: Breathe (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Da kvartetten debuterede i 2018 med Dance of Sounds blev der lagt mærke til det. Nominering som årets nye danske jazznavn og Karmen Rõivassepp blev første modtager af Århus Jazztalentprisen. Siden er der kun kommet mere opmærksomhed på den herboende estiske sangerinde Karmen Rõivassepp og hendes håndgangne mænd, Simon Eskildsen på piano, Adrian Christensen på bas og Daniel Sommer på trommer.

Nu er de aktuelle med andet album, hvor Karmen har skrevet musikken, udover åbningsnummeret som Adrian har lavet. Der er også blevet plads til en estisk folkemelodi. De spiller dynamisk og tilstedeværende - og det er værd at pointere, at alle fire er ligeværdige i lydbilledet. Det her handler ikke om en sangerinde med backingmusikere. Det er en samlet pakke der langsomt men sikkert kravler ind under huden på lytteren. 

Der er blevet plads til det estiske sprog på tre numre. De andre er på engelsk. Rõivassepp har en vild måde at beherske sprog på - jeg har også hørt hende på portugisisk og russisk til koncerter og på dansk på Niels Munks album i år. Hun finder sangen i sproget og skaber musik ud fra det i en grad, så jeg kunne have hende mistænkt for at kunne synge telefonbogen på japansk - og at det stadig ville lyde godt. Nu har hun i stedet valgt at synge nogle sange, hvor der er mere at komme efter end i en telefonbog. Teksterne i numrene I was just asleep og Breathe er skrevet af Rõivassepp og er nære personlige skildringer.

Breathe er en monumental og stærk udgivelse fra en vores absolut bedste jazzsangerinder herhjemme. Hun er sammen med det perfekte team - og får en kæmpe anbefaling herfra.

Karmen Rõivassepp Quartet

Alex Riel/Bo Stief/Carsten Dahl: Our Songs (Storyville) CD/DL/stream

 

Respekten er dyb og intens. Jeg holder utroligt meget af de tre - som mennesker og musikere. Alex Riel passerede for nylig 81 år og Bo Stief er røget forbi de 75 år. De tilhører Montmartre generationen - og har holdt sig på toppen lige siden dengang i 60’erne. Her er Carsten Dahl med sine 54 år en velplaceret knajtrøv i det selskab. 

Pladen hedder Our Songs - og det er deres og vores - lytternes - sange. Trommeslageren Riel har i bassisten Stief og pianisten Dahl fundet vidunderligt selskab. De udfordrer og komplementerer hinanden. Som Bo Stief ifølge pladens velskrevne linernotes (af Kjeld Frandsen) siger, så søger Dahl øjeblikket mens Riel griber øjeblikket. Det faciliterer Stief. 

Vi kommer både omkring Keith Jarrett hittet My Song, svenske favoritlåter som Vem kan segls forutan vind og Jag vet en deilig rosa, standards som My Funny Valentine, Moon River og Stella by Starlight, Coltrane hardhitteren Giant Steps, der kravler i skjul i jazzklubbens røgskyer, danske klassikere som Carl Nielsens Den milde dag er lys og lang og Drømte mig en drøm. Carsten Dahl har skrevet hyldesten The Poet til Alex Riel og trioen har sammen lavet Høstdansen, hvor de tre musikalske troldmænd danser og spræller på forrygende vis. 

Our Songs er triojazz hjerteblod. Det er tre musikere der mødes i respekt og kærlighed til jazzen og al dens væsen. 

Storyville Records

Vokalselskabet Glas/Peter Danstrup: Landene som forsvandt (ILK) LP/DL/stream

 

I april sidste år da coronaens første bølge rasede, tonede Peter Danstrup lige pludselig frem i TV Avisen. Han var indlagt med coronasymptomer og så mildest talt hårdt ramt ud. Han fortalte om taknemmeligheden overfor sygehuspersonalet og deres indsats. 

Et år senere var Peter Danstrup til i topform og i studiet med vokalselskabet Glas, hvor de indspillede de sidste numre til albummet Landene som forsvandt. Jeg kender Peter Danstrup som bassist og komponist i alt fra Strange Brothers, Cox Orange, Mikkel Nordsø Band og alle hans egne projekter. På den aktuelle plade er han udelukkende i rollen som komponist og tekstforfatter, på et meget usædvanligt album. A capella koret med seks kvinder er stilistisk inspireret af balkan og nordiske traditioner. 

Sangene er inspireret af Bjørn Berges bog, Landene som forsvandt. Det er en række fiktive friheds- og nationalsange der knytter sig til tiden fra år 1800 og frem. Heligolandet og Van Diemens Land er blandt stederne. En forunderlig og til tider morsom rejse til svundne tider og steder.

Peter Danstrup

Regnfang: Fuglene flyver (Regnfang/Gateway) LP/DL/stream

 

Her er endnu en af de plader der kan skrive sig ind i den perlerække af danske jazzdebuter, der er kommet i år. Kvintetten Regnfang deltog i Jazzdanmarks Jazzkonkurrencen - og det fortæller noget om hvor hård konkurrencen var - for de nåede ikke finalen, hvor ålborgensiske Metroscope vandt. Når jeg sidder og lytter til pladen er jeg imponeret over det høje niveau som de præsterer på udgivelsen, der selvfølgelig i tidens ånd er ude på vinyl.

Pladen er en sammenhængende historie, hvor trompetisten Niels de Fine Olivarius, der har skrevet musikken, tager os med på en rejse. Han starter ud med at give os et los et øret med den korte og eksplosive Før Malmö (intro). Hvis der havde været et pladeselskab indover udgivelsen, havde de nok bedt Niels om at skrue lidt ned for den voldsomme intro. Den passer ikke ind i det efterfølgende flydende og poetiske univers, der folder sig ud for vores ører. 

Niels de Fine Olivarius er sammen med, for mig ukendte musikere, Christian Holm-Svendsen på saxofon, William Jæger Svendsen på guitar, Samuel Kiel på bas og Nikolaj Bangsgaard på trommer. De er med til, at skabe den gode nordiske stemning, der præger musikken. Vi er i transit i Malmö, kommer omkring Nordvest og ser Fuglene flyver. Niels de Fine Olivarius’ klare trompettone er den store gevinst på en meget vellykket plade.

Regnfang på Facebook

Grønvad/Søndergaard Quintet: Playning the Latin vibe of Clare Fisher (Storyville) CD/DL/stream

 

Der er en ubekymret grundstemning over vibrafonisten Morten Grønvads hyldest til Clare Fischer. Han lærte den amerikanske west coast jazz legende, at kende da han boede et halvt år i Los Angeles i 1996. Fischer døde i 2012 - og Grønvad spillede efterfølgende med sønnen Brent Fischer på Copenhagen Jazz Festival. Brent har meget passende skrevet pladens linernotes.

Stilen er west coast latin jazz, der står ovenpå brisen fra 50’ernes cool jazz og de tidlige 60’eres inspiration fra Brasilien. Grønvad er gået sammen med alt-saxofonisten Jens Søndergaard, der træder ind i rollen som Bud Shank, en anden west coast legende som Fischer lavede pladen Bossa Nova Jazz Samba med i 1962. Den spiller den danske kvintet også tre numre fra, hvor Carnaval og Wistful Samba er som skabt til en cocktail på en sommeraften.

De er sammen med Thomas Bornø på piano, Niels Wilhelm Knudsen på bas og Niclas Campagnol på trommer på en veloplagt latin-jazz plade.

Bandcamp

Flen: No. 1 (Flen) DL/stream

 

Den unge svensk-danske kvartet Flen har netop udsendt deres debut. Det er ingen hemmelighed at de er inspirerede af 60’ernes New Yorker jazz og den europæiske free jazz. Der er tråde tilbage til både Ornette Coleman og Gerry Mulligan akkordløse kvartetter i 50’erne. 

Flen består af Andreas Lundblom på trompet, Marius Zeeberg på saxofon, Ingrid Schyborger på bas og Kristian Remnelius på trommer. 

Svenske Lundblom og danske Zeeberg har skrevet musikken. De har et intuitivt og tæt samarbejde med trompet og sax , hvor nærvær, skrøbelighed og lydhørhed er kodeord. 

Der går næsten inflation i mine roser, men her var altså endnu en god jazzdebut med dansk islæt.

Bandcamp Flen

RKDIA: Into RKDIA (Music for Dreams) LP/CD/DL/stream

 

Hold dig ikke tilbage. Kast dig ud i et fullblown technicolor eventyr med metertykke firserreferencer. Det er Morten Schantz, der er mesteren bag dette forrygende album. Han har taget en massiv mængde analoge synthesizere med i studiet, hvor han er sammen med trommeslageren Anton Eger - kendt fra Phronesis og selvfølgelig Jazzkamikaze - hvor han sammen med Schantz og Marius Neset tændte en ild på jazzscenerne i nullerne.

RKDIA kan også sætte ild til musikken. Det er storslået, hårdtpumpet og pompøs stadionjazz med keytar og ildfontæner i trommestikkerne.

Det der med firserreferencerne handler ikke om jazzen fra det årti. Det handler om poppen, hvor man integrererede synthesizerne i poppen, så det ikke bare var en spøjs gimmick man klistrede på noget allerede kendt - de var selve udgangspunktet - selve sjælen i musikken. Morten Schantz er ikke for fin til at bruge alle de fedeste keyboardklichéer - og hvorfor er det fedt? Fordi han kan styre det og kender virkemidlerne.

Den britiske saxofonist Josh Arcoleo, der også kendes fra Jasper Høibys Planet B har fået en fremtrædende plads i det ellers tangentfyldte univers. Guitaristen Daniel Davidsen fra Jazzkamikaze dukker også op flere gange. Morten Schantz synger også på et par numre, Iris og Out of, hvor han bruger vocoder. Jeg kommer til at tænke på Dirty Loops.

Pladen er fyldt med vilde breaks og heftige skift. Her er Federer Happier et særdeles udsøgt stykke,  der starter lidt tungt og stift, hvorefter den går over i racerbils-tempo for til sidst at skifte over i et latinstykke, hvor Ayi Solomon er med på percussion. Det er fed hyldest til den schweiziske tennisspiller Roger Federer. 

Morten Schantz kan også tage den med ro, som den efterfølgende Lucid Dreamer med klaver og støvet saxofon viser.

RKDIA har lavet et gennemført album, der selvfølgelig udgives på farvet vinyl i gatefold-cover. Den får en stor anbefaling.

RKDIA

Søren Østergaard Pedersen: With an open mind (Søren Østergaard Pedersen/Gateway) stream

 

Det har ikke noget med musikkens kvalitet at gøre. Jeg bliver bare nødt til, at skrive lidt om chokket over, at jazzbassisten Søren Østergaard Pedersen ifølge hans webside er født i Herning - Jazznyts base. Det er en by der er kendetegnet ved, at have fostret ganske få jazzmusikere. Jazzbassisten Jesper Lundgaard boede her hele sin barn- og ungdom, jazzsangeren og -pædagogen Morten Mosgaard bor i landsbyen Kollund, lige udenfor Herning. I 50’erne og 60’erne dominerede trad. jazzen og byen fostrede Bourbon Street Jazzband og Æ Bindstouw Jazzmen. Det var den korte historie om jazzen i Herning.

Søren Østergaard Pedersen bor ikke i Herning i dag - men i Jelling. Han underviser bla. på MGK i Holstebro. Han er på trods af sine 39 år et helt bekendtskab for mig. Musikken virker til gengæld bekendt. Den skal ikke spilles til, som var det et par nye stive lædersko, der skal gåes til. Det her er comfy sneakers for min sjæl.

Søren Østergaard Pedersen er rundet af den jazz som jeg har lyttet så meget til. Jazz der har tråde tilbage til instrumentkollegaen Niels Henning Ørsted Pedersen. SØP lægger ikke skjul på inspirationen fra NHØP i pressematerialet. Det handler om, at bassen trækkes frem i front og spiller melodien. Stilistisk er Søren Østergaard Pedersen i nutiden, hvor stærke melodier med en lettere poppet undertone, som eks. den lækre og meget vellykkede Yellow Bird eller den skønne Dreamer, har fået lov til at fylde.

Han har samlet et stærkt band omkring, hvor Asbjørn Kamban på flygelhorn, Simon Krebs på guitar, Andreas Bøttiger på saxofon og Sune Rahbek på trommer skiftes til at imponere. 

Søren Østergaard Pedersen har lavet et meget personligt album, hvor han har investeret sig selv i musikken. Han fortæller, at: ”Musikken er en forlængelse af mine tanker. Jeg er et stemningsmenneske. Måske er jeg en lidt atypisk jyde, for jeg snakker om det, jeg går og grubler over og er ikke bleg for at lukke op for mit indre. Man kan nok sige, at jeg har et åbent sind.”

Åbningsnummeret Aurora er ren NHØP dyrkelse, her er bassen helt fremme og hvor lyder det dog skønt. Nummeret gentages til sidst på albummet, nu bare med strygere. Inspirationen fra NHØP fylder mærkeligt nok meget lidt i lydbilledet på dagens danske jazzscene. Der skal lyde en kæmpestor tak til SØP for at gøre det så elegant.

Søren Østergaard Pedersen på Facebook

Nils Petter Molvær: Stitches (Modern Recordings) LP/CD/DL/stream

 

Jeg kan lige så godt erkende det fra starten. Det er en af mine gamle helte. Nils Petter Molværs Khmer album fra 1997 er stadig et af mine favoritalbums. Med Stitches har den norske trompetist Molvær samlet et stærkt og inspirerende hold omkring sig.

Stjerneguitaristen fra Sverige, Johan Lindström, der tidligere i år udgav On the asylum, der sandsynligvis bliver kåret som årets bedste svenske jazzalbum, leverer forrygende guitar og lap steel. Han er ny mand hos Molvær. Jo Berger Myhre, der spiller bas og diverse elektronisk har været med til at skrive de fleste af pladens numre. Den bundsolide og meget erfarne trommeslager Erland Dahlen supplerer selvfølgelig trommespillet med elektronik, det er jo en Molvær plade. Bandet spiller som sidste nummer på pladen, Radioheads True Love Waits, hvor de løfter originalen fra 2016 gevaldigt.

Musikerne mødtes første gang inden coronaen. Herefter arbejdede de sammen på langdistance, mens albummet langsomt voksede frem. Musikken er ekspressiv og det lyder umiskendeligt som Molvær. Lange flydende toner fra trompeten smelter sammen med elektroniske klange, lap steel guitaren syngende lyd og pulserende dystre rytmer.

Stitches er ikke revolutionerende som Khmer. Den tilfredsstiller til gengæld en stor fan, der ikke kun bliver pleaset, men også sendes nye steder hen. Stitches skal have en stor anbefaling. Det er lige ved, at jeg udråber den til det bedste han har lavet siden NP3 fra 2002.

Nils Petter Molvær

Stundom: Må jeg holde din hånd (Go’ Danish Folk Music) CD/DL/stream

 

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til, at der er kommet men ny vært på kanalen med de ni liv, P8jazz. Julian Svejgaard har taget over for Stine Danving på eftermiddagsprogrammet Jazzoom efter at hun er blevet redaktør på P5.

Stort set samtidigt landede der en plade i min postkasse med trioen Stundom. Her spiller Julian Svejgaard på piano. Han er sammen med Emma Kragh-Elmøe på violin og Villads Hoffman på cittern og mandolin. Trioen spiller ny nordisk folkemusik. De lavede deres første album Vandkanten i 2018.

Det er drømmende smukke numre, der kunne være lydspor til en film, som eks. nummeret Gamle ven. Kammermusik som på titelmelodien Må jeg holde din hånd? Sprudlende folkemusik som på Baronen. Stundom - der betyder af og til - veksler mellem stemninger.

De efterlader et stærkt og tydeligt indtryk i omgangen med instrumenterne. Det er så flydende og logisk. Det er musik, der stikker lidt dybere når musikerne har så dyb en forståelse for lyden og klangen i deres instrumenter. Det er en stærk dansk folkemusik plade, der også giver lyst til, at høre dem live.

Stundom