Alejandro Sancho: Tangos II (Gateway) CD/DL/stream

Den herboende argentinske guitarist Alejandro Sancho lavede for et par år siden albummet Tangos og er nu aktuel med Tangos II. Han spiller akustisk guitar på pladerne, hvor han er eneste medvirkende. Repertoiret er en blanding af hans egne og andres numre - tangoklassikere.

Det er beroligende og stærkt stemningsskabende musik, der flyder fra albummet. Varmen og temperamentet er sydamerikansk. Sancho er teknisk velfunderet guitarist der inddrager os i musikken. Han er bla. kendt fra Torben Westergaards Tangofied Ensemble og kan her i efteråret opleves flere steder i landet i teaterstykket Tango. Stykket blev nomineret til en Reumert i 2019.

Alejandro Sancho

Mariane Bitran/Alain Apaloo: Wind of tomorrow (Alisio Music) CD/DL/stream

Det er ret vildt at tænke på, hvor mange udenlandske jazzmusikere der bor i Danmark. De er kommet hertil af mange forskellige grunde og er blevet hængende. Som nu feks. den franske fløjtenist Mariane Bitran og guitaristen Alain Apaloo fra Togo. De har lavet albummet Wind of Tomorrow, hvor de meget passende spiller den gode gamle traver What a wonderful world, som en påmindelse om, at det er den rent faktisk.

Albummet er et positivt bekendtskab. Det er to erfarne musikere, der med overskud serverer legende numre som St. Gregory Hills, hvor de nysgerrigt undersøger toner og klang sammen, for at forene det i et lækkert rytmisk stykke, hvor fløjte og akustisk guitar står godt sammen. Apaloo supplerer med diskret percussion undervejs på pladen. Det er verdensjazz med noter af folk og blues. Største fornøjelse er de to musikeres møde i musikken, deres sammenspil. 

Mariane Bitran

Michael Dalgas Trio: Death of a tree (Gateway) CD/DL/stream

Der er gået 11 år siden jeg anmeldte Michael Dalgas’ første og hidtil eneste plade i eget navn. Nu er han atter aktuel med en plade, hvor der står Michael Dalgas øverst. Da jeg genlæser min anmeldelse fra 2008, er der flere ord, der også kunne passe på den nye plade, selvom de er meget forskellige. Det er melodisk jazz. Hvor der dengang var en snert af rock i musikken, er det nu væk. Det er det rolige tempo er der stadigvæk. Nu i en forfinet og beroligende, næsten meditativ form.

Trommeslageren er sammen med pianisten Lars Fiil og bassisten Jesper Jagd. Lars Fiil spiller overvejende på Würlitzer, hvilket har betydning for den stemning som Michael Dalgas Trio skaber. Det er også nordisk og melankolsk og med meget smukke melodier, som feks. The Huguenot’s Song. Det er som om de gode melodier står i kø på pladen og jeg får svært ved at fremhæve Rain Song frem for Memento Mori eller Church Song frem for Tranquillo. Michael Dalgas er i kontakt med et helt særligt stof, når han skaber melodierne.

Dalgas er også trommeslager og har som en af sine store helte, den afdøde amerikanske trommeslager Paul Motian, der hyldes med nummeret Motian, hvor Dalgas har lagt en trommesolo ind i nummeret. Her tydeliggør han inspirationen med et let flydende og elegant touch på trommer og bækkener. 

The Death of a Tree er særdeles vellykket og stærkt anbefalelsesværdig. En af årets store danske jazzplader.

Michael Dalgas

Jens Søndergaard Quartet: Plays The Brubeck-Desmond Songbook (Storyville) CD/DL/stream

Altsaxofonisten Jens Søndergaard har været aktiv på den danske jazzscene siden 60'erne og har aldrig lagt skjul på sin store fascination af og inspiration fra altsaxofonisterne Art Pepper og Lee Konitz. Det er dog en anden legendarisk altsaxofonist, som han hylder på sit nye album. Det er svært at sige Paul Desmond uden at nævne pianisten Dave Brubeck, hvilket Jens Søndergaard også tager konsekvensen af, ved at kalde albummet Jens Søndergaard Quartet Plays The Brubeck-Desmond Songbook. 

Det giver god mening, at lave en hyldest til et af jazzens mest populære samarbejder. Særligt når man i sit spil selv dyrker noget af det samme som Dave Brubeck og Paul Desmond stod for. Han er sammen med tre modnede jazzherrer; Ole Kock Hansen på piano, svenske Lasse Lundström på bas og Aage Tanggaard på trommer. De befinder sig i musikalsk øjenhøjde med hinanden, hvilket de også gør med den modne jazzlytter. 

Min far der er i samme aldersklasse som kapelmesteren, kom med en meget tilfreds og fornøjet tilbagemelding, da han havde lånt pladen. Den var øjenhøjde med hans kritiske øre.

Selv lidt yngre lyttere som undertegnede synes, at det er fornøjelse at høre kvartettens fortolkninger af favoritter som In your own Sweet Way og Why not. De sidder lige i øret. De holder sig iøvrigt fornuftigt nok fra at fortolke den der...I ved nok.

SOLW (Eget Værelse) LP/DL/stream

I 2017 fik Sonja LaBianca prisen som årets nye navn for soloalbummet About Room Room to be Rooms, da jazzens DMA priser blev uddelt. Helt ny i jazzen, var hun dog ikke, da hun havde været med i Selvhenter i mange år. Nu er hun atter aktuel på vinyl. Saxofonisten er denne gang rykket sammen med guitaristen og billedkunstner Heine Thorhauge Mathiasen i duoen SOLW.

Musikken former sig og vokser frem i rummet foran lytteren. Som der står i pressematerialet, så er det en serie af fjorten suiter i flux mellem konceptuelle scores og fri improvisation. Saxofon og guitar er forstærket og kombineret med effekter, men ofte efterlader volumen plads til den akustiske klang af instrumenterne. Musikken holder et stramt fokus; som melodiøse flertonale droner og udfolder den sig i insisterende stemninger og bevæger sig fra det minimale/spinkle til det flerlagede/intense. Der fremspringer et bredt lydlandskab af variationer i klangfarve og dynamik. Lyd formgives og efterlader et auditivt aftryk i rummet. 

De to musikere og lydteknikeren Troels Bech Jessen har skabt et stærkt stemningsmættet album med ro, uden at det bliver meditativt eller udflydende. Klangen af de to musikeres instrumenter og effekternes diskrete tilstedeværelse inddrager lytteren i et bevægende univers.

Det er ikke en plade, hvor det handler om at sætte en label på stilen eller genren. Det er musik, der henter sin styrke i, at “være” og ikke i at forsøge på at “være” noget.

Duoen kalder sig for SOLW og ikke SLOW, som ellers er betegnende for duoens musikalske tempo. Computerens auto-korrektur har ikke rettet noget ved det menneskelige og fejlbarlige navn. Ligesom musikken ikke har fået en autokorrektur. 

Meget anbefalelsesværdig til lytteren der hører nutidig eksperimenterende musik, der trænger til opbyggende ro.

SOLW

Fredrik Moth Five: Take the B Train (Gateway) LP/CD/DL/stream

Andet album med Fredrik Moth Five er klar fortsættelse af første album, It could be Nina. På det nye album, Train, har han samme hold med som på den forrige. Mads Nørregaard på guitar, Lars Fiil på piano, Jesper Jagd på bas og David Besiakov på trommer. 

Fredrik Moths musik er jazz af den klassiske slags. Her er den vanlige struktur, hvor bandet er samlet, hvorefter der gives plads og luft til de enkelte medlemmer. Her er det en fornøjelse at opleve pianisten Lars Fiil, der i eget navn oftest bevæger sig i free jazzen og sammen med I Think You’re Awesome er i indiejazzen. Her spiller han længselsfuldt smukt særligt på Tuner ind på Samsø, hvor han med rum og vemod indrammer stemningen perfekt.

Mads Nørregaard er ikke uden grund "talk of the town" rundt i jazzens kroge. Hvis du vil vide hvorfor, kan du lytte til Perfect name, hvor han starter ud unisont med Moths saxofon og spiller melodien. Herefter er bolden givet op til en forfriskende beskidt guitarsolo.

Pladen åbner med en hyldest til New Orleans, N.O. Space Odyssey, hvor der spilles shuffle og Fredrik Moth toner rent på saxofonen. Take The B Train, der ikke minder om Ellington-klassikeren er hyldest til tog-turen, dengang man kørte uden mundbind. Fredrik Moths plade er både vellykket og corona-fri. Den er en reminder på, at jazz er godt på plade og giver lyst til at høre den live. 

Fredrik Moth Five på Facebook

Jonathan Andersen: Tiny grass is dreaming (Gateway) CD/DL/stream

Med en særligt sammensat kvartet debuterer bassisten Jonathan Andersen med albummet Tiny grass i dreaming. Jacob Anderskov ved pianoet, Magnus Thuelund på saxofon og Espen Laub von Liljensljold ved trommerne vidner om, at Jonathan Andersen har gjort sig nogle tanker om hvordan musikken skal lyde.

Pladen indeholder næsten 70 minutters musik. Her hører vi først og fremmest Jonathan Andersens musik, der har et komplekst og krævende udtryk. Jonathan Andersen har sparet musikalsk op i mange år. Nu skal vi have den store tur.

Det er musik der stiller store krav i udførelsen. Her er Espen Laub von Liljenskjold bundsolid og steady. Det giver Magnus Thuelund og Jacob Anderskov ekstra luft i toppen af musikken til at give det lille ekstra. Det ekstra der er med til, at give Jonathan Andersens plade personlighed og finesse.

Albummet åbner med titelnummeret, hvor man hører græsset gro, mens det drømmer sig stort og stærkt. Der sættes fokus på naturens ressourcer i nummeret Woodcraft. Den ressource der har givet træet til Jonathan Andersens bas. Det hænger så smukt sammen med musikkens organiske livskraft. Der er skarpt skårne sager som A Muse ment business, hvor kvartettens leverer til tiden med både time og et lækkert snit.

Pladen lukker med Big Guitar, en dejligt bastung hyldest til den store gulvbas. Jonathan Andersen har lavet et album han kan være stolt af. Det fortjener at blive hørt af jazzlytteren der sætter pris på akustisk jazz. Med gode melodier fremført af en velspillende kvartet.

Jonathan Andersen på Facebook

Enrico Pieranunzi: The Copenhagen Concert December 2 1996 (Storyville) CD/DL/stream

Alt efter hvor gammel du er, så kan 1996 føles som i forgårs eller som dengang dinosaurerne ikke kun var et skelet på et naturhistorisk museum. Hvis jeg nævner Steve's Books & Records og DR's OB-vogn parkeret i Niels Hemmingsensgade udenfor Copenhagen Jazzhouse, så føles det som meget lang tid siden, ligegyldigt hvor gammel du er.

I 1996 fyldte Steve Scheins nu hedengangne plade og bogforretning 20 år. Det blev fejret med en koncert på Copenhagen Jazzhouse med den italienske stjernepianist Enrico Pieranunzi sammen med de næsten endnu større amerikanske stjerner, bassisten Marc Johnson og trommeslageren Paul Motian. DR kendte deres besøgelsestid og optog koncerten, som Storyville har valgt at udsende nu 24 år senere.

Det er der mange grunde til. Først og fremmest er det en boblende vital trio, der står på scenen. Det er jazz der står ovenpå og viderefører Bill Evans-traditionen. De spiller flere af jazzens helt store klassikere. Et nummer som Body and soul er hørt mange gange før. Enrico Pieranunzi går så tæt på, at det nærmest overskrider intimsfæren. Det forstår de to amerikanere til fulde og er med i diskretionens tjeneste. Det er beskrivende for et meget velkomment tilbageblik på lyden af international jazz i København for næsten et kvart århundrede siden.

Kommende Jazzudgivelser 2020 - efterår

Endnu engang har Jazznyt samlet en liste over kommende jazzudgivelser. Som noget nyt har Jazznyt også lavet to playlister, en dansk og en udenlandsk med de kommende udgivelser. Det er muligt fordi mange vælger at offentligøre enkelte numre, singleudspil, fra deres kommende albums på streamingtjenesterne. God fornøjelse. Jeg vil føje til listen, når der dukker flere nyheder op.

August

Jesper Hertz 4: I can see bones from here (Gateway)

Helene Bak: Under one roof (Gateway)

Aarhus Jazz Orchestra/Signe Bisgaard/Bjørn Svin/Ida Nørholm: Danse Macabre (Kørfirs Records)

Jan Kaspersen: Jungle Money 2 On the spot (Olufsen Records)

SOLW (Eget Værelse) med Sonja LaBianca

T.S. Høeg: Can I share something with you (Escho)

Søren Gorm: Pneumatisk sæson (Escho)

Anders Lauge Meldgaard: 12 instrumenter til Henning (Escho)

Tineke Noordhoek: Flegmatisk Melankolsk (Tineke Noordhoek)

Anders Bast & The Bast'ards: Through Space and time (Bastsax)

Asger Thomsen: Autolysis (Bodily Press)
Benjamin Koppel: The Ultimate Soul & Jazz Revue (Cowbell/Unit Records)
Benjamin Koppel: The Art of The Quartet (Cowbell/Unit Records)

Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin: Standards (Storyville)

The Jazzseekers (AMM) med Niclas Knudsen og Anders Mogensen

Per Møllehøj: Unicorn (Gateway)

Sølvfisk: Er vi så kærester nu? (Gateway)

Niels Neergaard: 20 gode melodier - at improvisere over (Libra Music)

1V0 (Jazzwerkstatt Records) Vincent Pongracz

Gregory Porter: All Rise (Blue Note)

Bill Frisell: Valentine (Blue Note)

Enrico Pieranunzi: Copenhagen Concert 1996 (Storyville)

Idris Ackamoor & The Pyramids: Shaman! (Strut)

Nubya Garcia: Source (Concord)

Jaga Jazzist: Pyramid (Brainfeeder)

Tigran Hamasyan: The Call within (Nonesuch)

Tenderlonious: Quarantena (22a)

JD Allen: Toys/Die Dreaming (Savant)

September

I Think You're Awesome & Thomas Madsen: Late Bloomer (Jaeger Community)

Hvalfugl: Øjeblikke vi husker (Hvalfugl)

Ninna Milner: Treasures of the heart (WiMi)
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra feat. Stephen Riley: Bluu Afroo (Steeplechase)

Lagoon at Noon: Self Igniting trash facility (Gateway)

Jørgen Emborg: Swan Songs (Stunt)

Marilyn Mazur Future Song: Live Reflections (Stunt)

Kenneth Dahl Knudsen: Uummat (KDK Music)
Caktus: Under solen (Barefoot Records)

Mikkel Ploug: Balcony Lullabies (Stunt)

Paolo Russo: Playground (Odradek)

Skurkar: Skjulte motiver (Øra Fonogram) med Amalie Dahl

Rymden: Space Sailors (Jazzland)

Mino Cinelu & Nils Petter Molvær: SulaMadiana (BMG)

Camille Bertault: Le Tigre (Okeh)

Terje Rypdal: Conspiracy (ECM)

Mammal Hands: Captured Spirits (Gondwana)

Chick Corea: Plays (Concord)

Diana Krall: This dream of you (Verve)

Various Artists: Blue Note Reimagined (Blue Note)

Artemis: Artemis (Blue Note)

Christian McBride Big Band: For Jimmy, Wes and Oliver (Mack Avenue)

Oktober

I Think You're Awesome/Aarhus Jazz Orchestra/Signe Bisgaard: The Kiss Your Darlings Suite (Jaeger Community)

Svaneborg/Kardyb: TBA (Blikflak)
Uffe Steen: Retroscope (?)
Rasmus Oppenhagen Krogh (April Records)

Kathrine Windfeld Big Band: Orca (Stunt)
Nausia: Prince Kiosk (TBA)
Ben Wendel: High Heart (Edition)

Spime 2019: Cosmic and spontaneous gestures (LFDS) med Jonathan Aardestrup og Mia Dyberg

November

Janne Mark feat. Arve Henriksen & Nils Økland: Kontinent (ACT)
Niels Munk: Fantasilaboratoriet (Jaeger Community)

Josefine Cronholm/Kirk Knuffke/Thommy Andersson: TBA (Stunt)

Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk: TBA (Stunt)

George Benson: Weekend in London (Provogue)

Februar 2021

OTOOTO - ny kvartet med Jonas Due og Oilly Wallace

Er på vej, der mangler dato

Hess/Waidtløw/AC/Høyer: Portraits in Jazz

Mikkel Nordsø Band

Girls in Airports 

Oilly Wallace & Johannes Wamberg (April Records)

John Scofield: Swallow Tales (ECM) >> Wolfgang Muthspiel: Angular Blues (ECM)

Wolfgang Muthspiel er ikke lige så kendt en guitarist som John Scofield. Begge guitarister er til gengæld pladeaktuelle med trioalbums, hvor de får solid musikalsk opbakning. Scofield er sammen med sine mangeårige legekammerater, Steve Swallow (bas) og Bill Stewart (trommer). Muthspiel er sammen med Scott Colley (bas) og Brian Blade (trommer).

Begge albums er udgivet af ECM og er meget forskellige.

Scofield pladen er særlig fordi de kun spiller kompositioner af trioens bassist Steve Swallow. Swallow har gennem karrieren skrevet flere numre, der har kvalificeret sig til, at blive betragtet som jazzstandards, eksempelvis Falling Grace. En melodi, der med sin prunkløse enkelhed giver så meget til musikerne og åbner op for spændende fortolkninger og improvisation. 

Det er selve kernen på Swallow Tales, hvor  de gode melodier danner grundlaget. Scofield er en stjerne i kraft af den måde han er sammen med de to andre. Musikken er indspillet i løbet af en halv dag i studiet. Det forløber flydende, kraftfyldt, energisk og sindssygt godt afviklet afsted. Det her er en reference for hvordan det skal lyde, når en trio spiller som et samlet hele. Når trioen bliver til et - med streg under et - instrument. Det er en vanvittigt fed plade, der fremstår rå og upoleret.

Helt så begejstret er jeg ikke for Muthspiel-pladen. Det halve kan også være nok. Muthspiel starter ud på den akustiske guitar på de tre første numre. Pladen er en blanding af egne numre og et par standards, bla. Everything I love, der også var titlen på bassisten Niels Rydes gode album fra 2005, som Wolfgang Muthspiel medvirkede på. Muthspiels rene lyd på elguitaren sidder så flot og elegant. Og så er det altid en fornøjelse at lytte til Brian Blade.

ECM Records

Anders Bast & The Bast’ards: Through space & time (Bastsax) LP/DL/stream

Der er gået fem år siden vi sidst har hørt et album i eget navn fra Anders Bast. Dengang var han sammen med sin gamle lærer og mentor, den amerikanske legende Bob Moses, der har sat dybe spor i Anders Basts tilgang til jazzen. 

Sammen med The Bast’ards med Thor Madsen på guitar, Tobias Dall Mikkelsen på bas og Michael Dalgas på trommer rejser saxofonisten Anders Bast gennem rum og tid på albummet Through Space and Time.

Det er et vidunderligt veloplagt album som Anders Bast har lavet. Thor Madsen sætter også et solidt præg på pladen med en lækker rocket guitarlyd, der passer godt ind i Basts direkte og ligefremme udtryk, hvor der ikke holdes igen på virkemidler og energi. Overordnet set er der en funky rocktone i jazzkvartetten, som på eksempelvis på numrene Fat, Sugar, Salt and Tragic eller Think with your heart.

Anders Bast prøver også andet af. Som på The humble Warrior, hvor han looper og spiller med sig selv. Pladen har en livefeeling over sig - og det lyder godt med det levende lydbillede. Det er rigtig god plade, som Anders Bast har lavet sammen med bastarderne. Endda på flot farvet vinyl. 

Anders Bast på Facebook

Archie Shepp + The New York Contemporary Five: Vol. 2 (Storyville) LP

Så har Storyville atter været i arkiverne og fundet en rigtig lækker godte frem fra gemmerne. Archie Shepp sammen med The New York Contemporary Five på Montmartre i 1963. Han er sammen med Don Cherry på kornet og John Tchicai på altsax. I rytmegruppen finder vi Don Moore på bas og J.C. Moses på trommer. Pladen er en genudgivelse af Storyvilles udgave fra 1972. Det var oprindeligt Sonet, der udsendte den i 1964 med et andet cover. Det her er vol. 2 med musik fra samme aften som vol. 1. 

Pladen åbner med en særdeles veloplagt og direkte Consequences skrevet af Don Cherry. Herefter følger Monk’s Mood. Men det er på pladens side 2, at de fem musikere tager stikket hjem. Først med Tchicai’s Wo-Wo og til sidst med Bill Dixon’s Trio. Det føles som om de vrider alt opsparet energi her til sidst. Det svinger og oser som mange jazzmusikere må drømme om, at kunne gøre efter. Stor anbefaling! Også for den gode lyd, der er på genudgivelsen. Det lyder som at være der selv på det gamle Montmartre. Der mangler kun øldunst, røg og den legendariske friturelugt.

Archie Sepp nærmest boede på Montmartre i den periode. Indspilningen her er fra den sidste aften efter 12 dages engagement på Montmartre i september. Kvintetten indtog atter Montmartre over 20 dage i oktober, mens Shepp til sidst kunne høres med Niels-Henning Ørsted Pedersen, Tete Montoliu og Alex Riel det meste af november. Kvintetten turnerede også i Danmark og Sverige.

Storyville Records