I 2004 var blogs noget moderne stads på internettet. De var nemme at lave og det væltede frem med dem. Nu er der ikke længere så mange der taler om blogs. Nu er det afløst af X, Facebook, Instagram, Tik Tok, podcast etc. Enkelte er dog forsat med at lave blogs som om intet var hændt på SoMe fronten.
Det var en impulsiv idé der opstod og d. 13. april 2004 kl. 03.56 lagde jeg mit første indlæg op på bloggen. Her kunne man læse at GinmanBlachmanDahl var så utilfredse med deres CD fra 2003, The Library Bar Concerts, at de ikke ønskede at den skulle være tilgængelig længere. De havde de sagt til en koncert på Herning-spillestedet Fermaten - og jeg tænkte, at der nok var andre der fandt det interessant. Jeg vidste dog ikke, at jeg 20 år senere stadig ville skrive om jazz - og havde skrevet så meget, at det ville være en bog på 4000 sider, hvis det ikke havde været en blog.
Allerede ugen efter var der atter nyheder på bloggen - og sådan fortsatte det. Der var ikke nogen sociale medier, hvor jeg kunne komme i kontakt med eventuelle læsere. I stedet sendte jeg linket ind til Jubii.dk og andre som eksempelvis Folkebibliotekernes Netguide, hvor der var moderatorer der tog stilling til om det var noget som de ville linke til. Ligeledes havde Jazzdanmark en hjemmeside og på DR.dk var der også en musikside, hvor man kunne skrive og dele. Det begyndte ganske stille at brede sig. En måned efter at jeg var startet fik jeg tilsendt en CD. Det var Martin Lutz Groups The Journey of the sledgedog and the camel. Det havde ikke været et mål, at få plader - men da jeg altid har samlet på dem, så det gik det så småt op for mig, at jeg kunne få en masse musik, hvis bare jeg skrev om det. Nyhedsdelen trådte i baggrunden og det begyndte at handle om anmeldelser.
Der udkommer sindssygt megen dårlig musik. Det tror jeg - men ved det reelt ikke. Det er ikke noget som jeg beskæftiger mig med. Det er ikke noget som jeg gider at bruge min tid og mit liv på. Til gengæld vil jeg gerne bruge min tid på god musik - og her har jeg fundet ud af, at hvis jeg lytter til det der hedder DANSK JAZZ, så er der meget lille sandsynlighed for at jeg bliver skuffet.
Det har været en vild rejse at lave Jazznyt. Jeg har mødt en masse mennesker gennem mit arbejde med bloggen. Selvfølgelig er der alle musikerne som jeg har talt med før og efter koncerterne. Men der er også opstået real life venskaber. Som da min kone fik nyt arbejde og en af hendes nye kolleger sagde, at han godt vidste hvem hendes mand var. Der gik ikke lang tid så blev der arrangeret en playdate, hvor min kone var med, men hurtigt blev skubbet i baggrunden. Vi indledte en samtale om musik og livet, der ikke er stoppet endnu. Han bor i øvrigt i Ikast, hvor en af mine allerførste faste følgere også kom fra. Jeg havde kun været i gang med bloggen i ganske kort tid, da jeg mødte ham i Føtex i Herning. Hans uforlignelige og sofistikerede musiksmag var i særklasse - han døde desværre for 10 år i en alder af 81. Hans oprigtige smil og store ros af det jeg havde skrevet, kan jeg stadig varme mig ved.
Min pladesamling er vokset voldsomt i løbet sf de tyve år. De seneste 9 1/2 år har jeg anmeldt 500 jazzplader på vinyl. Det har jeg lavet en særskilt blog til. Den hedder Jazzogvinyl. Det er også navnet på Facebook-gruppen som jeg lavede på samme tidspunkt. Her flasher de 1800 medlemmer deres plader for hinanden. Det var også via gruppen, at jeg fik idéen til at lave podcasten Pladesamlerne, hvor jeg taler med pladesamlere, ikke kun jazzfolk, men også samlere indenfor heavy, italo, reggae etc. Der er også sneget nogle enkelte musikere med, Kresten Osgood, Jonas Struck, TS Høeg etc.
I 2013 fik jeg Jazzformidlerprisen. Det var sidste gang at den blev uddelt. Vi var to der delte æren. Cim Meyer fik den på vegne af jazzmagasinet Jazzspecial. Jeg havde aldrig forestillet mig, at man kunne få priser for den slags skriverier jeg lavede. Men siden blev det også til Herning Kommunes Kulturpris i 2015, Jazzselskabet Aarhus’ Gaffelpris i 2019 og P8jazz’ Ildsjælsprisen i 2021.
Der er gået tyve år - og hvis jeg vidste at det ville blive så sjovt, spændende, udviklende og givende at være jazzblogger, så var jeg begyndt før internettet overhovedet var opfundet.
Tak til alle jer læsere der har fulgt bloggen og alle musikerne der har sendt deres musik til mig. Tak til jazzen. Jeg tager 20 år mere.
