De skabte med deres to første albums noget helt særligt. En trio med sax, bas og vokal. Det var nærværende og intimt. Så fik de hul igennem til en af musikverdenens største producere, Larry Klein og pladeselskabet Impulse. Så stod de lige pludselig - den korte version - i Los Angeles og var i gang med at indspille et album, der skulle rykke deres karriere op på next level. Sangerinden og new yorkeren Indra Rios-Moore, hvis fornavn oprindeligt lagde navn til deres gruppe, står nu navnemæssigt alene i front. Hun har heldigvis taget vennerne og ægtemanden fra Aarhus med til Los Angeles. Kan intimitet og nærvær overleve i Los Angeles?
Den bliver udfordret på Heartland, hvor der ud over at guitarhelten fra Århus, Uffe Steen er blevet fast mand, nu også er kommet en trommeslager med i foretagendet. Den supererfarne amerikanske sessionmusiker Jay Bellerose er tilføjet. Han er ingen årsunge ud i at spille rootsbaseret musik i krydsfeltet mellem country, blues og jazz. Det virker som en god og ikke mindst nødvendig tilføjelse.
Nok har jeg været mere end almindeligt begejstret for deres to første albums. Et ønske om gentagelse ville være fjollet. Der skulle ske noget nyt. Og My God! Det er der sket! Indra’s stemme befinder sig godt i de nye og mere luksuriøse omgivelser. Der hersker fortsat den smukke ro omkring hendes stemme. Det er betagende. Pladen lukker ned med Ellingtons Solitude, hvor Indra kun er i selskab med bassisten Thomas Sejthen og saxofonisten/ægtemanden Benjamin Trærup. Det er en smuk og velvalgt tilbagevenden til det de startede med. Inden da præsenteres vi for en række nøje udvalgte sange der går fra spanske boleros og jazznumre over bluessange til rockklassikere fra 70’erne. David Bowie’s forfrosne berlinerhymne Heroes får nyt liv hos Indra. Det er som om teksten får en helt ny mening. Helt så radikalt går de ikke til værks med Pink Floyds Money, hvor Thomas Sejthen bevarer den karakteristiske basgang, mens Uffe Steen tilføjer en twangy guitar.
Intimiteten og nærværet har fået et nyt udseende hos Indra med pladen Heartland. Det vigtigste er dog at personligheden ikke er gået tabt. Det er stadig muligt at høre, at det er Benjamin Trærup på saxen, Uffe Steen på guitaren og Thomas Sejthen på bassen. De er alle bevidste om, hvad de vil tilvejebringe projektet. Indra’s uimponerede og charmerende vokal holder hele vejen. Jeg er ikke blevet mindre fan efter, at de er rykket op fra den danske jazzundergrund og ud på de internationale scener. Heartland er et imponerende flot stykke arbejde og en meget anbefalelsesværdig udgivelse.
