Arbenz X Postma/Jerjen/Barradas: Conversation #5 Elemental (Florian Arbenz) LP/CD/DL/stream

 

Så er den schweiziske trommeslager Florian Arbenz nået til femte kapitel i Conversation serien. Denne gang er han sammen med den hollandske altsaxofonist Tineke Postma, den portugisiske accodionspiller Jõao Barradas og den schweizisk/australske bassist Rafael Jerjen. Postma er et solidt navn fra den hollandske jazzscene og har i øvrigt det til fælles med Arbenz, at hun har lavet en plade sammen med Greg Osby. Barradas er trods sin unge alder veletableret indenfor både jazz og klassisk på accordion.

De fire musikere mødes i undersøgende improvisation, der befinder sig et sted mellem jazz og klassisk kammermusik. Det er alt andet end knastør improsnobberi. Det er et udadvendt og levende møde, hvor saft og kraft flyver om ørene. Det er fire musikere, der i koncentreret og ren form præsenterer Florian Arbenz’ musik på berigende vis. De spiller også Dino Saluzzi’s Luna Volver og får sendt en fin hilsen til en af tangojazzens fornemste repræsentanter. Trænger du til improviseret jazz af en karakter, der placerer sig et andet sted end den nordiske, så er Florian Arbenz’ projekt et godt farvand, at sejle rundt i.

Florian Arbenz Bandcamp

Fauna 5: Haptics (Jaeger Community) LP/CD/DL/stream

 

Bandet der ledes af trommeslageren fra I Think You’re Awesome, Andreas Skamby har eksisteret siden 2018. Han er sammen med et hold seje Aarhus-musikere; Jens Mikkel på bas, Mathias Jæger på klaver og keys, Scott Westh på trompet og Jonas Andreasen på saxofon og klarinet. 

Haptics er følesansen - det vi mærker og sanser og omsætter til reaktioner i hjerne og krop. Indledningen nummeret Fauna på albummet lyder henad et Ellington-nummer. Meget klassisk jazzet. Det drejer hurtigt i en lidt anden retning - dog hele tiden med en kobling til jazzen. 

Skamby har skrevet musikken ud fra personlige erfaringer og oplevelser. “Med en enkelt afvigelse, tager syv ud af det otte numre på Haptics afsæt i dyrelivet og de oplevelser og observationer, der har vant begejstring, forundring og nysgerrighed hus mig.” fortæller Andreas Skamby.

Sammenspillet mellem Wesths trompet og Andreasens saxofon er et umiddelbart og ligefremt plus i musikken. Fauna 5 har et samlet og kollektivt udtryk og kan på den måde sammenlignes med andre fede bands med udspring i Aarhus, eks. I Think You’re Awesome eller Bagland - dog ikke direkte musikalsk. Det er også Skambys projekt, så trommerne og de deraf afledte rytmiske stemninger der skaber grobund for bandet. Han spiller det komplekse og serverer det på den lækreste måde. Hør feks. Frogeye. Endnu en skøn Aarhus plade.

Der er releasekoncert på Headquarter i Aarhus d. 9. juli.

Jaeger Community

Gustaf Ljunggren with Skuli Sverisson: Floreana (April Records) LP/CD/DL/stream

 

“Jeg lyttede indad og det lød sådan her.” Sådan siger den herboende svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren om sit nye album Floreana, hvor han er sammen med den islandske stjernebassist Skuli Sverrisson, det har et musikalsk CV på øverste hylde. Laurie Anderson, Allan Holdsworth, Jim Black er blandt de folk han har spillet fast med. Sverrisson er en bassist i samme ånd som Charlie Haden. Det er en myndig og steady bas, der aldrig spiller for meget eller for lidt - men lige præcis det der er brug for. Gustaf Ljunggren spiller primært på diverse guitarer suppleret med piano og keyboards.

Ljunggren og Sverrisson har kendt hinanden siden de begge var undervisere på Engelsholm Stævnet i 2013. De har efter flere års tilløb endelig fået tid til, at mødes over musik, som vi kan få lov til at høre. De er på bølgelængde med hinanden på et dybere plan. Det er rolig musik, der flyder fra de to. Der er en substans i musikken, hvor den nordiske tone har en betydning.

Det er en plade fyldt med beroligende hits; Kongens Mark, Codimar og Vi overlever. Det er en stor plade, der passer godt til de små intime stunder.

Gustaf Ljunggren Bandcamp

Benjamin Koppel: Annas sang (Gyldendal) bog >> Benjamin Koppel: Anna’s Dollhouse (Cowbell/Turn it over Records) LP/DL/stream

 

Der er en medrivende fart over Benjamin Koppels debut-roman. Mange personer bringes i spil - og jeg får følelsen af, at være med i den jødiske skrædderfamilie i 30’ernes København, hvor mor Bruche forsøger at holde fast i traditionerne. Jeg sidder og sprutter af grin, når jeg læser om de dramatiske optrin i familien, når den fjerde søn, ligesom de tre foregående, annoncerer at han skal giftes med en dansk pige. Stemningen ændres til det mere alvorlige undervejs. Krigen kommer og familien må flygte fra nazisterne til Sverige. Traumer og et arrangeret ægteskab kommer efter krigen. 

Det er Benjamin Koppels historie om grandtanten Anna, der flyttede til Paris efter krigen og som den eneste af de fem søskende levede i et arrangeret jødisk ægteskab. Han fortæller om jødiske traditioner, kulturer og mad med sans for detaljen, så man som læser næsten kan smage og lugte maden. Det er en sand - fiktionaliseret - historie. En familiesaga, der er så levende fortalt at den virker som en film.

Benjamin Koppel er fortælleren der skriver med en glødende passion. En passion han bla. er blevet smittet af fra grandtanten. Musikken var en væsentlig del af Anna’s liv. Hun var pianist og havde drøm om at blive koncertpianist. Der er flere indsigtsfulde og sanselige beskrivelser af den musik der betyder mest for Anna undervejs i bogen. 

Allerede inden Koppel var gået i gang med bogen, havde han lavet musik til kvinden, der var Benjamins farfar, Herman D. Koppels lillesøster. Det er den musik som kan høres på albummet Anna’s Dollhouse. Her har Cæcilie Norby skrevet tekster ud fra Benjamins fortællinger om Anna. Det er selvfølgelig også Cæcilie der synger teksterne, der i en passende stemning ledsager den vilde historie om Anna. 

Musikerne er, udover den danske percussionist Jacob Andersen, hentet i udlandet; Kenny Werner på piano, Peter Erskine på trommer og Johannes Weidenmueller på bas - Benjamin Koppel spiller på altsax. Desuden suppleres der med strygere. 

Det er en dramatisk fortælling, hvor livet ikke altid er let og samtidig leves med en stædig vedholdenhed. Det besvares og bevares i musikken. Benjamin Koppel har ikke begået et mesterværk - han har begået to. Hør  musikken, læs bogen, hør musikken igen. 

Benjamin Koppel skrev bogen under coronanedlukningen, hvor koncerter blev aflyst og der pludselig var en masse tid til at skrive. Den tid brugte han godt. Jeg er sikker på, at den Anna jeg har lært, at kende og elske gennem Benjamins fortælling og musik ville være stolt.

Benjamin Koppel

Annisette & DR Big Band: Tale of time (South Harbour Records) LP/DL/stream

 

De har begge eksisteret i deres egen musikalske liga i al den tid jeg har levet - og da det er nogle år siden, at jeg passerede 50 år, så fortæller det noget om, at det her er et topmøde af den sjældne slags.

Annisette og DR Big Band spillede nogle koncerter sammen i 2019 og begge parter blev så glade for det, at de i 2020 gik i studiet sammen. 

Annisette har valgt 7 numre, der på fineste vis repræsenterer det hun står for. Hun lægger ud med James Browns It’s a man’s man’s World og overtager den fuldstændigt og giver den en nyt udtryk. Annisettes soulcry og intensitet transformerer Brown’s maskuline 60’er soul til en nutidig feministisk kampsang - i øvrigt med en solid Hans Ulrik saxsolo.

Herefter følger to Bob Dylan sange, I shall be released og Masters of war, hvor der ikke efterlades nogen tvivl om, at Annisette forsat er glødende forkæmper for borgerrettigheder og fred. Hendes ild kan ikke slukkes. Første side på vinylen lukker ned med Instrumentalklassikeren fra Savage Rose repertoiret, Byen Vågner, hvor det plejer at være Hammond orgelet der ulmer og syder. Det gør big bandet, under nænsom ledelse fra Peter Jensen i stedet. De støttes godt af Eliel Lazo’s ekstatiske congasspil og en vild fløjtesolo fra Nicolai Schultz.

B-siden åbnes med The Messenger Speaks fra Savage Rose’s 1972-plade Babylon - en eviggyldig klassiker, der med DR Big Bandet får nyt liv. Det flyder med soul. Charlie Chaplin’s melankolske Smile er i Annisettes insisterende fortolkning magisk. 

Tale of time er et musikalsk eventyr. Det er nutidigt og friskt. Det er ikke et nostalgitrip. Stor anbefaling til et skønt album.

South Harbour Records på Facebook

Blood Sweat Drum + Bass & Randers Kammerorkester & Palle Mikkelborg: Suite til Vesterhavet (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Det er lige imponerende hver gang. Der er gået fire siden der sidst kom noget fra det store århusianske big band Blood Sweat Drum + Bass. Dengang handlede det om 1001 nats eventyr. Nu er manden bag big bandet, arrangementerne og musikken, Jens Chr. “Chappe” Jensen rykket til hjemstavnen. Han kommer fra Ringkøbing og har lavet en suite til Vesterhavet. 

Chappe har indåndet tilpas meget saltholdig havluft ude i det vestjyske i barn- og ungdomsårene til denne suite, hvor han supplerer det i forvejen store big band Blood Sweat Drum + Bass med Randers Kammerorkesters strygere og blæsere samt Palle Mikkelborgs trompet.

Pia Juul har skrevet teksten til tre dele i suiten. Dødemandsbjerget handler om forliset, juleaften 1811, af to engelske skibe ud for Thorsminde, hvor 1391 mand omkom. Jacob Rønne Danielsen skærer igennem med en smertelig saxsolo. 

Palle Mikkelborg har ellers lige indledt albummet med en trompetsolo, der leder tanken på smult vand og solskin - den følges op med en dramatisk opbygning, der er en film værdig. Chappe favner i kompositionen den vilde og utæmmede dualitet som Vesterhavet byder på.  Det er rart og det er farligt. 

Suite til Vesterhavet er endnu et højdepunkt i Chappe og Blood Sweat Drum + Bass’ karrierer. Her mødes stemningsstærke flader med skarpe big band blæsere på tværs af musikalske traditioner. Chappe rummer jazzen, den klassiske musik - og forstår at dosere virkemidlerne undervejs. 

Undervejs i lytningen slår det mig, at jeg trænger til en real life tur til Vesterhavet. Tak til Chappe for en tur, der fik mig at se/høre på Vesterhavet med nye ører og øjne.

Blood Sweat Drum + Bass

I Think You’re Awesome & Aarhus Jazz Orchestra: The Good Fight (Jaeger Community) DL/stream

 

Aarhus Jazz Orchestra er en gave til dansk jazz. Gang på gang er de involveret i projekter, hvor de med et solidt fundament i big band jazzen, stille og roligt udvider reviret. Nu er de aktuelle med andet album sammen med Jens Mikkels band I Think You're Awesome. Det var et projekt der tog form i det herrens corona-år 2020. Fra trio til band til big band. Jeg havde selv fornøjelsen af at høre første optræden med projektet The Good Fight i trioudgaven i starten af 2020, hvor Jens Mikkel sammen med Maria Isabel Edlund og Christian Vuust spillede i forbindelse med, at jeg fik Jazzselskabet Aarhus’ Gaffelprisen for mit arbejde med bloggen og hvad der til hører. 

Det handler om den gode kamp. Den kamp vi kæmper (eller bør kæmpe) hver eneste dag for planeten, jordens overlevelse. Med et stærkt klichéfyldt begreb kan det kaldes klimajazz. Bla. har Jens Mikkel valgt at lade være med at udsende musikken på vinyl (som det første I Think You’re Awesome album nogensinde) og i stedet tilbudt at man kunne få overført musikken på diverse medier i forbindelse med at man var til koncert med I Think You’re Awesome. Musikken er også blevet tilgængelig på streamingtjenesterne.

Det er først og fremmest en udgivelse der lægger mig ned af ren og skær udmattelse. Der sker så meget i løbet af de 39 minutter det varer, at det føles som det dobbelte. Jens Mikkel fortæller at: "det er instrumental musik, der sigter mod, at fange tonerne af håb, angst, forvirring og glæde. Måske kan vi løse klimakrisen? Måske vokser mine børn op i en verden der er værre end den jeg har været i?"

Der er mere håb i Jens Mikkels musik end der undergangsstemning. Melodiernes titler angiver retningen. When do We begin? eller Everybody Wins The good fight giver lyst og overskud. 

Musikken er boblende dynamisk - med velkendte I Think You’re Awesome elementer (bandet er uændret det samme) og alligevel en tendens mod en ny retning for Jens Mikkel og mit yndlingsband. Når de er sammen med Aarhus Jazz Orchestra er der smæk på og det kan jeg godt lide. Undervejs er der nogle Sketches - afbrydelser med stumper af musik. Sketch #1 er en skøn fire minutter lang bassolo. 

The Good Fight må og skal fortsætte. Jens Mikkel giver stof til eftertanke og handling.

I Think You're Awesome Bandcamp

Kresten Osgood: Plays The organ for you (April Records) LP/DL/stream

 

Det er snart 20 år siden at trommeslageren Kresten Osgood lavede albummet Hammond Rens med legendariske Dr. Lonnie Smith ved orglet. Nu har Osgood selv sat sig bag orglet og det er han mere end almindeligt god til. Fridolin Nordsø - der har produceret albummet - og oprindelig er trommeslager gik i gang med at lære spille guitar inden deres første gig. Bag trommerne sidder Ludomir Dietl og Arto Eriksen supplerer med percussion. 

Det er en masse funky stads drysset ud over albummet, der helt ind i hjertet er dansabel souljazz. De står oven på arven fra orgelkonger som Charles Earland, Leon Spencer og førnævnte Dr. Lonnie Smith. Osgood startede sin første orgel-combo, Dr. Jan i midten af 90’erne i Holstebro. Her spillede han Baby let me take you in my arms, ligesom han også gjorde med Dr. Lonnie og nu igen på det aktuelle album. Han købte sit eget orgel i 2015, hvor han også startede trioen.

Jeg har svært ved at holde mig i ro når de spiller Ahmad Jamals klassiske jazzstandard Poinciana. Osgood har samlet nogle musikere uden større jazzmeritter omkring sig. De spiller med en lethed og et overskud der hylder traditionerne og samtidig har et personligt touch. Jeg har ikke tal på alle de gange jeg har hørt deres udgave af Sebastians Når lyset bryder frem. Som Osgood selv skriver i covernoterne: “As we all know anything can be played on an organ and it will sound instantly hip.” Osgood har lavet sommerens jazzhit.

Grand Prix klassikeren Dansevise har også sneget sig med - ligesom den også gjorde på Ibrahim Electrics debutplade. Modsat den virile Ibrahim E. trio, så holder Osgood og vennerne sig på et meget mere jazzet spor. Det er en af de helt store gevinster ved albummet. At de så vælger at lukke ned med Glen Campbells By the time I get to Phoenix - inspireret af Shirley Scott’s version - er ren magi. 

Køber du kun en orgelplade i år, hvilket er alt for lidt, så skal det være den her. Stor anbefaling fra Jazznyt og bloggerens stereoanlæg der syder af glæde, hver gang Kresten Osgood Plays the organ for you kommer på pladespilleren.

Kresten Osgood Bandcamp

Enrico Pieranunzi: Something Tomorrow (Storyville) CD/DL/stream

Den uhyre produktive italienske pianist Enrico Pieranunzi har lavet adskillige plader sammen med danske bassister, Jesper Lundgaard, Mads Vinding og Thomas Fonnesbæk. Med sidstnævnte har nu udgivet en tredje plade, hvor det er den 75 årige franske trommeslager André Ceccarelli der sidder ved trommerne. Han har i øvrigt, apropos danske bassister, både spillet med Niels Henning Ørsted Pedersen og Chris Minh Doky i Birelli Lagrenes trio.

Der sker en masse, der er både tempo og dynamik. Det er som at sætte sig i den dybe lænestol, hvor man omgives af varme og tryghed. Overskuddet som de tre musikere spiller med giver ro. Her er ikke noget der skal forceres eller klemmes igennem i balladerne. Det er naturligt og behageligt. Når triojazz der har rødder i Bill Evans traditionen spilles så elegant og gennemført som her, så siger jeg, ja tak.

Storyville Bandcamp

Bagland: States of Being (Jaeger Community) LP/CD/DL/stream

 

Det er kun nogle få uger siden, hvor jeg hørte Bagland live. Det var en af de sjældne fornøjelser, med helt ny musik fra et band som jeg har fulgt stor glæde siden de startede. Musikken opstod i kølvandet på den turné som de var i gang med, da den første store corona-nedlukning kom i 2020. Der kom til, at gå lidt længere tid end planlagt inden det kom ud og undervejs tog musikken nye drejninger.

Da Bagland startede med at spille sammen var det trompetisten Jakob Sørensens projekt. Sådan er det ikke mere. Der står Bagland på coveret og de andre har været med til at skrive musikken. Det er kollektivet der er i front. Det er en af den slags plader, hvor alle musikerne lyser op. Det gør de i kraft af dem de er og fordi de er sammen. Bagland består, udover Jakob Sørensen, af Alex Jønsson på guitar, Frederik Sakham på bas, Mathias Jæger på keyboards og Frej Lesner på trommer. Desuden er der strygere i nogle gode arrangementer på mange af pladens numre.

Der er et nummer som Amber Blush af Frej Lesner, hvor Mathias Jæger lægger en elektronisk kulisse, Alex Jønsson spiller slideguitar, Frej Lesner og Frederik Sakham skaber en urolig puls, hvorover Jakob Sørensen svæver med lange toner. Jakob Sørensen har kun skrevet et enkelt nummer på pladen, det er titelnummeret der også åbner pladen. Her spiller Frederik Sakham plekterbas og det giver en fed 70’er vibe på et ellers meget nutidigt nummer.

Bagland kan roligt løfte hænderne over hovedet af glæde. Det er et stærkt album, der en gang for alle placerer dem i fronten af dansk jazz lige nu. Coverets billede er iøvrigt taget af den uovertrufne naturfotograf Kirsten Klein.

Bagland

Antonio Dayyani: Herfra kan det kun gå to veje (Antonio Dayyani) LP/DL/stream

 

Det er ofte meget spændende at høre debutplader. Der er en opsparet energi og vilje til at gå hele vejen. For første gang kommer man ud med sin musik og andre kan høre den. Det er nu det gælder og “Herfra kan det kun gå to veje” som den debuterende Antonio Dayyani lettere profetisk har kaldt sin plade.

Han starter rigtigt godt ud. Den vej som han har valgt er en vej som jeg gerne vil følge. Antonio Dayyani er trommeslager og har samlet et fedt band af unge fremadstormende jazzmusikere med Cahlo Heyman Krill på guitar, Viggo Bandholm Jensen på klaver, Harald Hagelskjær på bas og Jon Askjær på trompet og flugelhorn. Det er en unikt lydende besætning, hvor Askjærs lækre trompet stikker ud som noget helt særligt.

Numrene er lyrisk og nordisk inspirerede med en tilbagelænet, organisk, skramlet og tiltalende lyd. Vi inviteres indenfor i Dayyanis hjem med musik og omsluttes af den gode stemning. De spiller Dayyanis egen musik suppleret med C.V. Jørgensen klassikeren Sæsonen er slut. Dayyanis plade er uden tvivl en af årets debutplader.

Antonio Dayyani

Syv nye udgivelser fra ECM Records - forår/sommer 2022

 

Gang på gang har jeg slået fast, at det tyske pladeselskab ECM Records er et af de vigtigste pladeselskaber for jazz. De har en massiv portefølje af kunstnere som de passer og plejer. Her er den nyeste kollektion fra Manfred Eichers pladeselskab.

Mark Turner: Return from the stars

Saxofonisten Mark Turner er på kvarteindspilningen Return From The Stars sammen med trompetisten Jason Palmer. Det er to drevne improvisatorer der i et sammenvævet spil med tætte duoforløb og løse soloudbrud kommer med et skarpt bud på nutidig New Yorker jazz.

Kit Downes/Petter Eldh/James Maddren: Vermillion

Englænderen Kit Downes har allerede et par ECM udgivelser på samvittigheden. Her er han sammen bassisten Petter Eldh og trommeslageren James Maddren på et trioalbum der i allerhøjeste grad hviler på ædle ECM-dyder. Elementer fra klassisk musik og jazzens komplicerede enkelhed danner grundlag for en vellykket plade.

John Scofield: Solo

Han er trods sine 70 år og utallige plader på samvittigheden ikke en ECM-veteran. Det er kun hans andet album på pladeselskabet. Hvor den forrige ikke lød som noget han havde lavet før, gør det samme sig gældende for den nye, der er guitaristen John Scofields første soloplade. Med hjælp fra loop pedal og effekter kaster han sig over egen musik, standards, country & western etc. Endnu en spændende Scofield-plade.

Jon Balke Siwan: Hafla

Jon Balke har med gruppen Siwan skabt et unikt crossover mellem europæisk musik og mellemøstlige toner. På deres tredje album har han tilføjet Bjarte Eikes Barokksolistene. Den algeriske sanger Mona Boutchebak synger 1000 år gamle mellemøstlige tekster i dette unikke møde mellem traditioner og kulturer. Det er sat smukt i scene.

Oded Tzur: Isabela

Den i New York bosatte israeler, tenorsaxofonisten Oded Tzur er aktuel med andet album på ECM. Han fortsætter stilen fra 2020-albummet Here Be dragons og med genvalg til det stærke band med bla. Petros Klampanis på bas og den viltre Johnathan Blake på trommer. Det er et godt 2022-bud på powerfyldt internationalt lydende New Yorker jazz.

Avishai Cohen: Naked Truth

Den israelske trompetist Avishai Cohen lavede for to år siden en rockinspireret plade - meget ulig ECM’s andre udgivelser. Denne gang har han valgt at lave en plade der passer bedre ind i ECM universet. Improviserede numre i en suite på ni dele. Yonathan Avishai sidder ved klaveret. Det er en kammerjazzet plade med elementer af klassisk musik.

Tord Gustavsen Trio: Opening

Den første Tord Gustavsen Trio plade, der kom for 19 år siden var et soundtrack til mit liv i den periode. Det var smuk og melankolsk nordisk jazz. Det kan Tord stadig! Det er selvfølgelig ikke den samme bagovervæltende oplevelse jeg sidder tilbage med, når jeg hører det nye album. Det er til gengæld hverken kedeligt eller blodfattigt. Har du aldrig hørt Tord Gustavsen Trio? Så start her.

ECM Records