The Thing: Shake (Trost/The Thing Records)

The Thing er ikke en trio man kan beskylde for, at ligge på den lade side. Der er kommet 14 albums med dem siden 2001. De har turneret intensivt over hele verden - inklusiv Danmark. Alle tre medlemmer er travlt optagede med mange andre projekter, hvor de også gerne står i spidsen. Senest oplevede jeg trioen i tre dele på Tampere Jazz Festival i Finland. Her havde de spillet så mange gange, at festivalbossen bad dem om at komme med hver deres aktuelle projekt. Saxofonisten Mats Gustafsson stillede med en soloperformance, bassisten Ingebrigt Haaker Flaten kom med sit nye band The Young Mothers, som han har dannet efter at han er flyttet til Austin, Texas mens trommeslageren Paal Nilssen-Love kom med sit Large Ensemble - det var alle nogle gode koncerter. Når jeg nu lytter til The Things nyeste album, så måtte de også gerne have spillet sammen.

Shake er lyden af The Thing, når de er bedst. Det er tåget og brusende sumpet på Sigill, et nummer der oprindeligt blev lavet af den canadiske folkgruppe Wyrd Visions. Mats Gustafssons komposition Aim er en tung hymnelignende ode. Paal Nilssen-Loves Viking Disco åbner pladen i blodig togtstil for så at skifte over I Ornette Colemans Perfection. Ingebrigt Håker Flaten har skrevet de to numre Til jord skal du bli og Fra jord er du kommet. Stemningen er fortættet. Min klare favorit er The Things take på 90’er rockbandet Loops The nail will burn. I en intens og rifftændt eksplosion leverer de varen i overbevisende grad. The Thing er ikke blevet gamle. De udvikler sig bare.

thethingrecords.com

Jens Jørn Gjedsted: Jazz i Reprisen (Bogforlaget Her&Nu) bog

Som ung musikinteresseret i 80'erne var musikmagasinet MM en af mine foretrukne informationskilder. Dengang vidste jeg ikke at MM at stod for "Med mere" eller at bladet var startet som en samling kopierede A4 ark i slutningen af 60'erne. Det kan man blive meget klogere på i Jens Jørn Gjedsteds bog Jazz i Reprisen. 

Her fortæller han historien hvordan en række koncerter i biografteatret Reprisen i Holte, under navnet Jazz i Reprisen satte nogle dybe fodspor i den danske musikhistories støv. 

Der blev afholdt 100 koncerter i perioden 1967 til 1970 i en københavnsk forstad, hvor musikerne ikke fik nogen hyre, til gengæld blev de rige på oplevelser. Her kunne man opleve markante personligheder der i de følgende år, var med til at påvirke jazzens udvikling i Danmark. Kenneth Knudsen, Pierre Dørge, Carsten Meinert, Jesper Zeuthen, Ole Streenberg og ikke mindst nogle af dem der stod bag Jazz i Reprisen; Jens Jørn Gjedsted, Ole Matthiessen og Claus Bøje. 

Forfatteren Jens Jørn Gjedsted var førstehåndsvidne til Jazz i Reprisen. Han spillede og arrangerede koncerterne i biografen. Det er ret logisk at det er Gjedsted, der laver denne bog, da han også er en formidler med sans for detaljerne. De detaljer der er med til at gøre det levende at læse og andet end neutrale opremsninger. Jens Jørn Gjedsted har talt med vidner fra tiden i Reprisen. Både musikere og publikum kommer til orde. Det er tydeligt at det har lagt Gjedsted meget på sinde, at alle sten skulle vendes. Han vil have dokumenteret tiden og situatioerne så tydeligt som muligt. Han sætter ofte hændelser i Reprisen ind i en større sammenhæng, med den øvrige musikscene i hovedstadsområdet og tidens politiske situationer.

Han har ladet sig inspirere af jazzbogs klassikeren Jam Session fra 1956. Her har forfatterne Nat Hentoff og Nat Shapiro brugt udsagn fra musikere til at fortælle jazzens historie. På et enkelt markant punkt adskiller Gjedsted sig dog fra stilen. I stedet for at skrive vidnets navn først og herefter lade dem komme til orde, har Gjedsted valgt at navnet står til sidst. Det har betydet at jeg hele tiden er hoppet frem og tilbage i teksten, for først at se hvem der sagde noget for så, at gå til starten. Det er selvfølgelig en smags sag. Jeg synes at det er vigtigt at vide hvem der siger noget, mens jeg læser det. Det er ikke underordnet om det er en musiker eller et publikum der siger noget.

Når det er sagt, så holder jeg meget af bogen. Den er overlæsset med historier om stort set alt, hvad der skete i Reprisen. Det er både en lokalhistorisk bog - om Repriseteatret i Holte - og en musikhistorisk bog - om en spændende og udviklende tid i dansk jazz. Her er historier om Dollar Brands koncert i 1968. Om Carsten Meinert Kvartets musik, der førte frem til albummet To You. Om dengang trommelegenden Philly Joe Jones spillede med de noget yngre danske musikere: Jens Jørn Gjedsted, Erling Kroner, Jan zum Vohrde, Knud Bjørnø, Ole Mathiessen og Hugo Rasmussen. Om John Tchicais Cadentia Nova Danica (med Lee Konitz). Om de mere rockede bands, Blue Sun, Maxwells, Day of Phoenix og Furekåben.

Efter at have læst bogen kan jeg ikke lade være med at drage en parallel til det nutidige spillested Mayhem. Spillestedet i Københavns nordvest. En spillested, drevet af nytænkende entusiaster og musikere. Et spillested der står udenfor den etablerede musikscene. Et spillested der ikke er bange for at gøre op med vanetænkning i forhold til koncertafvikling. Et spillested der ikke er bange for konventioner om hvordan bestemte genrer skal lyde. Sådan var Jazz i Reprisen og sådan er Mayhem.

jazzireprisen.dk

Gerard Presencer & Danish Radio Big Band: Groove Travels (Edition)

Er man til groovy big band jazz med trompetens bløde storebror, flygelhorn i hovedrollen? Så er DR Big Bands nyeste udspil intet mindre end perfekt. Den britiske trompetist Gerard Presencer ankom til big bandet for syv år siden, hvor han havde en fortid med Charlie Watts Quintet og et professorat på Royal Academy of Music i London med i bagagen. Desuden spillede han den vigtige solotrompet på US3's megahit Cantaloop (flip fantasia) fra 1992. Med albummet Travels - hvor Presencer er i den absolutte hovedrolle - trækker han big bandet i retning af den ofte fremhævede periode med Thad Jones. 

Musikken er udadvendt og placerer sig i stemningsmæssigt mere i kroppen end i hjernen. Der grooves og funkes løs. Big bandet er suppleret med gæster udefra i form af den amerikanske trompetist Adam Rapa - der har rollen som førstetrompetist - og den cubanske congasmester Eliel Lazo. De er med til at understøtte de fede grooves der vælter frem fra rytmesektionen. Henrik Gunde smider et par yderst lækre Rhodes-soli undervejs, Søren Frost kan sende nogle venlige tanker til Steve Gadd - med de komplicerede rytmefigurer der hele tiden serveres træfsikkert på en slagfast baggrund. Per Gade tager som vanligt nogle sikre stik hjem på guitaren, mens Kasper Vadsholdt er på hjemmebane og i godt humør på bassen. 

Ellers er det messingblæserne der dominerer, når det ikke er Presencer der er i hovedrollen på det formfuldendte flygelhorn (og på enkelte numre, trompet). Han spiller smukt og afstemt. Der er præcision og elegance i Presencers tone - der kan minde lidt om Art Farmers - og det er et kæmpe plus i min bog. Materialet er en blanding af Presencers kompositioner og klassikere som Lennon/McCartneys Eleanor Rigby, Wayne Shorters Footprints og Billy Nicholls I can’t stop loving you. Groove Travels er et anbefalelsesværdigt album til big band folket der ude. I ved hvem I er.

editionrecords.com

Laser Nun (Insula Music) cassette

Pladeforretningen Insula Music på Blågårds Plads i København har også et pladeselskab, der primært udsender kassettebånd. Musikken befinder sig genremæssigt i noise, industrial, drone, ambient og andre subgenrer der ikke vil tøjles. Det vil de to musikere i Laser Nun heller ikke. De har netop udsendt et kassettebånd via Insula Music. Trommeslageren Anders Vestergaard (Yes Deer, Kasper Staub Trio) og guitaristen Lars Bech Pilgaard (SVIN, Lars Bech Pilgaards Slowburn) har lavet et industrielt sammenbrud. Et sfærisk larmende feedback inferno der hældes ned i et lo-fi kogekar. 

Laser Nun er en post modernistisk sammenstyrtning, et bravalder af sammensnoede lyde. De har lavet en introvert fæstning, hvor de skyder deres noise soundscapes ud i verden. Feedback fylder meget på kassettebåndet. Det giver klare referencer til Lou Reeds herostratisk berømmede dobbeltalbum Metal Machine Music, der blandt mange regnes for at være Lou Reeds dårligste plade og blandt få hyldes som et mesterværk. Jeg hører til de sidste og har nydt hvert et sekund i selskab med lyden fra Laser Nuns kassettebånd.

insulamusic.com

soundcloud.com/laser-nun

Paolo Russo: Bandoneon Solo vol. 1 Jazz Standards (Zina Zinetti) >> Duo Russo & Vilensky: Kattegat (Zina Zinetti)

Da jeg oplevede den herboende italiener Paolo Russo spille bandoneon første gang, var det kun som et supplement til klaveret. Det var i en trio sammen med bassisten Bo Stief og akkordeonkongen Lelo Nika, at Russo fremdrog det argentinske tango instrument. Det er over 10 år siden nu. Russo har fortsat med at udforske instrumentets muligheder. Et instrument der er kendt for at være meget svært at spille på. Legenden siger at det tager et helt liv at lære at spille på. At Russo først gik i gang som voksen burde altså diskvalificere ham ud fra de gængse normer. Men som så meget andet med Russo er det ikke de gængse normer der hersker. Han er aktuel med to nye albums.

På den første kombinerer han sine bandoneon- og jazzevner. Det er et bandoneon soloalbum, hvor han udelukkende spiller jazzstandards. Lush Life, Whisper Not, You don't know what love is, How insensitive og flere andre er med på albummet. Det er både intest og nærværende. Man kan høre knappernes raslen - mens lyden fra instrumentet har fået et skud rumklang. Paolo Russo nærmest kravler ind i numrene. Jimmie Rowles The Peacocks og Wayne Shorters Infant eyes er blandt mine favoritter. Tiden og roen giver luft til numrene. Noget som Russo er god til at mestre - når der også skal doseres noget temperament ned i musikken - det er jo et tangoinstrument. Han vender også tilbage til ‘Round Midnight som han allerede i 2007 havde med på albummet Doble A(nima), hvor han spillede solo på både bandoneon og piano.

På den anden plade er Russo sammen med den lettiske cellist Ruslan Vilensky. De begyndte at arbejde sammen i 2013 og har spillet i både Danmark og de baltiske lande. Musikken de spiller er overvejende skrevet af Russo og inkluderer blandt andet min gamle favorit Radio Tirana fra 2002 debutpladen Alchemy. Derudover spiller de også et par kompositioner af Piazzolla og en enkelt af Diego Schissi. Sammen med violin, bratsch og kontrabas mødes Russo og Vilensky i et musikalsk stævnemøde mellem jazz, kammermusik og tango. Det er både fornemt og elegant udført. 

Bonusinfo:

Duo Russo Vilensky er på turné fra d. 28. januar, hvor de spiller på det italienske kulturinstitut. Se flere datoer på hjemmesiden.

paolorusso.com

duo-russo-vilensky.com

Tahirah Memory: Pride (Tahirah Memory)

Den amerikanske trompetist Thara Memory fra Portland, Oregon - der har stor erfaring fra jazz og funk med folk som Dizzy Gillespie og James Brown - har bl.a. arbejdet som mentor for vokalisten og bassisten Esperanza Spalding. Han fik en Grammy for Best Instrumental Arrangement Accompanying Vocalist(s) for Spaldings City of Roses fra albummet Radio Music Society i 2013. Han er også far til sangerinden Tahirah Memory, der lige har udgivet sit debutalbum Pride. Jeg fik fingrene i albummet i forbindelse med sangeren Jarrod Lawson første besøg i Danmark for et par måneder siden. Her var hun med som korsangerinde. Koblingen til Spalding er ikke helt tilfældig. 

Tahirah Memory's måde at synge på kan minde meget om Spaldings. Den er jazzet med en overvægt af soul. Memory har skrevet al musikken sammen med Jarrod Lawson, så kender man hans stil og er glad for den, går man ikke galt i byen. Det er musik der præsenteres smukt og organisk spillet. Der er lyden af klaver, en fuldfed elbas og skarpe trommer. Det er ikke de lette veje der søges i et teknisk krævende og et til tider overlæsset vokalarbejde - med stor fokus på komplicerede korarrangementer. På bundlinjen hersker lyden af håndspillet neosoul med en flot sangstemme.

tahirahmemory.com

Yes Deer: Get your Glitter Jacket (Gaffer Records/Insula Music) cassette

Hvis jeg stod inde på La Fontaine en lørdag aften og råbte, at de aldrig spiller jazz på det der Jazzhouse, så ville jeg nok få en håndbajer, som tak for at sige sandheden. Det ville dog aldrig ske, for jeg er ikke den råbende type. Desuden mener jeg også, at de spiller jazz på Jazzhouse. Tag nu for eksempel Yes Deer, der spiller på Jazzhouse d. 11. marts. Æstetikken og energien skylder umiddelbart mere til punk og thrash metal end til jazz. Til gengæld er der i den musikalske frihed, en lige linje tilbage til jazzikonet Albert Ayler - der spillede nogle legendariske koncerter på Jazzhus Montmartre i St. Regnegade i 60’erne. Montmartre ville i dag næppe hylde sin larmende fortid ved at hyre nutidens “Albert Aylers”. Det er heller ikke noget problem når Jazzhouse ikke er berøringsangst overfor jazzlarm eller Noise - hvis man nu skal være lidt smart i sit anmelderlingo.

Jazz og noise er to fænomenale tingester at blande sammen. Visse afarter af jazzen vil gerne indkapsle øjeblikket med spontanitet og improvisation. Noise er en stilart hvor det grimme trækkes så meget frem, at det ikke kan overhøres. Disse fænomener forener Yes Deer på betagende vis. Den svenske saxofonist Signe Dahlgreen sparer ikke på vanvidstonerne på saxofonen. I forening med den norske guitarist Karl Bjorås abstrakte heavyguitar, bliver det til et kakofonisk bad i dissonans. Det danske islæt i trioen, trommeslageren Anders Vestergaard bevæger sig konstant på kanten til ren kaos - men formår alligevel at bevare trioen indenfor en kontekst, hvor der er en flydende puls og en ekstrem energi. 

Get your Glitter Jacket er kun udkommet på kassettebånd indtil videre, men kommer snart på vinyl. 

insulamusic.dk

soundcloud.com/yes-deer

Joanna J. Stroz: Drums & Bells (Gateway)

Jeg har hørt meget og nok også mere end de fleste indenfor jazz og improviseret musik. Men en plade med en "klokker", der spiller sammen med bl.a. en jazzguitarist? Det havde jeg alligevel ikke hørt før. Det har jeg så nu. Jeg har også lært at et klokkespil, som der kan spilles på hedder et carillon. Den polskfødte - men i Danmark bosatte Joanna J. Stroz har lavet albummet Drums & Bells. Her kombinerer hun rene carillon numre, som den tredelte The Bells of Vestervig og Impressions med numre, hvor carillon indgår som et instrument ved siden af jazzguitaristen Francesco Cigna.

Joanna J. Stroz er også percussionist. Hun inddrager elementer af jazz, blues, afro, latin og vals i musikken. Det bliver til en meget særegen plade, der fungerer overraskende bedre end jeg havde forestillet mig. De rene carillon numre bringer mig stemningsmæssigt til åbne pladser og kirker - hvilket nok er ret indlysende. Joanna J. Stroz kaster sig også over vokalen. Med nummeret Cupid lykkes det hende at sammensmelte klokkespillet med en blueset stemning, hvor hun også synger. Drums & Bells er musik som man ikke forestillede sig.

joannastroz.webs.com

Pere Oliver Jørgens: Traditional music of the Poj Tribe - Nordsjælland - 25 recordings of ritual ceremonies (Ninth World Music)

Stammemusik er noget jeg forbinder med Amerika, Afrika eller Asien. Urmusik, rytmer og lyde der er vokset frem af tusinde års ritualer, liv og kultur. At Nordsjælland også kan bidrage til den historie havde jeg ikke forestillet mig. I Fredensborg bor percussionisten Pere Oliver Jørgens, der siden tidlige tider har frembragt grænsesøgende, genresprængende og ekstrempercussive oplevelser. Via bands som Global Guaranty Orchestra, Cockpit Music, The Wild Mans Band og flere andre har han til stadighed været med til, at fremmane den musik der ikke kan eller vil normaliseres.

På de 25 numre der er opkaldt efter nordsjællandske lokaltioner indtager enmands stammen - Poj Tribe - velkendte og mindre kendte lokationer i det nordsjællandske. Han indtager steder som Asserbo plantage, hvor sommerhuse og grantræer til daglig fylder mest . Med alverdens percussion, gonger, klokker etc. indtager PO Jørgens urdanske steder som Kronborg, Kikhavn og Esrum Sø. Vi lever i en tid, hvor mange har travlt med at holde de fremmedartede og det ukendte væk fra vort land. Det er her allerede. PO Jørgens byder lydene velkommen ved at lade dem smelte sammen med steder, der ikke kun hører hjemme i Morten Korch romaner. Velkommen til et Danmark, hvor Nødebohuse får et venligt og nødvendigt slag med gongen.

Det er solopercussion af af den ritualiserede og indtagende slags.

ninthworldmusic.com

Emil de Waal +: Old News (DME)

Så er vi kommet til tredje album, hvor Emil de Waal møder Nulle. Sammen med et toptunet orkester har de lavet en pivfrisk knaldperle af en jazzplade. Nulle tilhører generationen, hvor værtshuset Cap Horn i Nyhavn var konservatoriet og Sidney Bechet og Fats Waller var forbillederne. Emil de Waal tilhører generationen, hvor fusionsjazz var så meget det fede og det rytmiske musikkonservatorium var lærestedet. 

Hvor Nulle har været det eksklusive tilbehør på de to første plader sammen med Emil de Waal, er han denne gang rykket ind i en mere velkendt rolle. Han spiller klarinet som han har gjort det hos Papa Bennys Jazzband og Fessors Big City Jazzband. Det er den traditionelle jazz der er det springende punkt på Old News. Under aliasset Emil de Waal + har de Waal i over 10 år lavet plader der prikker ved jazzens idéer og konventioner. En fast samarbejdspartner i al den tid har været multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren. Han er selvfølgelig med i Old News, der både er navn på bandet og pladen. 

De andre medlemmer er Mads Hyhne på trombone og Peter Rosendal på flugabone (og melodica), der er knap så overraskende i trad. jazz sammenhæng. Det er pianisten Jacob Anderskov til gengæld. Han spiller keyboards og accordion på pladen. Emil de Waal har aldrig taget den lige vej. Så han har også inkluderet enmands electronicabandet Band Ane og sangerinden Randi Laubek i Old News. Laubek synger på en række numre på pladen, hvor hun synger med en vibrato der ikke er ulig Kira Skovs. 

Pladen er en fest. Når Nulle fyrer den af på pladens sidste nummer, Sidney Bechets Dans les rues D'Antibes får jeg en forestilling om, at Old News kunne være hovednavn lørdag aften på Riverboat Festivalen i Silkeborg. Det er nok fordi, at jeg har glemt Band Ane's velplacerede soundscapes mellem numrene og Ljunggrens snurrige musikalske indfald. Der hvor de i høj grad fjerner hele projektet fra traditionerne. Ain't nobody's business, Ain't misbehavin og Harlem Nocturne er på repertoiret. Old News er Emil de Waal, når han er bedst. Han respekterer jazzen og overrasker endnu en gang med sine sprudlende og legende opfindsomhed. Jeg er ret sikker på at flere af numrene vil indfinde sig i fast rotation på DR's P8 Jazz. Jeg kommer til, at vende tilbage til den i samme grad som den første plade, som de Waal lavede med Nulle - og det var ofte. 

Bonusinfo:

Pladen udkommer i et begrænset oplag på 200 stk. på CD. Hvert pladecover er unikt. Der er brugt gamle CD-covers der er malet over, så det fremstår som et helt nyt cover uden relation til den oprindelige. Den CD som jeg har fået fingrene i, er lavet på et gammelt Robbie Williams cover.

facebook.com/emildewaalplus

Johns Lunds & Pere Oliver Jørgens: 26:32 min (Yoyooyoy/Ninth World Music) LP

Pladens titel er 26:32 min. Eller måske er det bare en slags forbrugerinfo der står øverst på pladecoveret. De to pladesider indeholder hver fire forskellige skæringer. Der står ingen titler. Til gengæld står der på coveret at det er Johns Lunds og Pere Oliver Jørgens der spiller alt-, baryton-, bassaxofon og trommer. Det er også alt rigeligt. Det er nok information. Når først musikken er i gang er det ikke ord der er vigtige. Det er to uanstændigt vilde herrer der slippes løs på nogle instrumenter de hersker til fulde. De eksternaliserer et indre vanvid gennem musikken. Sproget er pågående ekspressionistisk. Pere Oliver Jørgens drøner afsted på trommerne i højt tempo, hvor han når at spille flere rytmer på en gang.

Johns Lunds er rå og vild i saxofonen. Hurtige rytmiske fraseringer der farer op og ned af saxofonen. Det er orgiastisk freejazz og vildskab af den rockede slags. Har man et blødt punkt for den hårde jazz er denne plade særdeles anbefalelsesværdig. Intensiteten og sikkerheden som duoen spiller med er imponerende. Pladen er ude på vinyl i et samarbejde mellem de to herrers pladeselskaber Yoyooyoy og Ninth World Music.

Rune Thorsteinsson: Global Compositions (Rune Thorsteinsson) 2LP

Da Danish Music Awards for verdensmusikken blev afholdt i november vandt dette dobbeltalbum. Man fristes også til at spørge: “Ja, hvem ellers…?” Ikke fordi der er kommet mange gode danske world plader i 2015, men Rune Thorsteinssons Global Composistions er i særklasse! På en rejse rundt i verden har han optaget musik i Johnannesburg, Kathmandu, Chennai, Torshavn, Rio de Janeiro, Buenos Aires og Havna. Han opholdte sig hvert sted i tre uger, hvor han fandt de lokale musikere, som han komponerede, arrangerede og indspillede musikken sammen med. 

Det er blevet en musikalsk opdagelsesrejse, hvor Rune Thorsteinsson, der til daglig underviser på det Rytmiske Musikkonservatorium, er gået ind i de lokale musiktraditioner. Her har han på antropologisk vis indsamlet musik fra 7 steder i verden. Musik han vel at mærke selv er en aktiv del af. Musik der mærkes og føles, musik der improviseres og er opstået i det lokale. Det er på mange måder en imponerende rejse vi sendes ud på over dobbeltalbummets fire pladesider.  Han spiller på piano (og orgel) og benytter sig også af body percussion, hvor kroppen indgår som instrument. Global Compositions er musikalsk Maggi-terning, der tager sig tid og ro til at være et med de forskellige lokaliteter og alligevel formår at skabe en sammenhæng.

globalcompositions.com 

The Living Room + Barry Guy: Live at Litteraturhaus (ILK)

Søren Kjærgaard har ofte vist at han er i særklasse i jazzens yderområder; freejazzen og avantgarden. Han har bl.a. lavet nogle trioalbums der vil lyse mange år frem. Sammen med den norske trommeslager Thomas Strønen og den ligeledes norske saxofonist Torben Snekkestad har han trioen Living Room der udgav et album i 2011. Nu er de atter aktuelle. Denne gang er de sammen med den engelske veteran, bassisten Barry Guy. De fire musikere mødtes på Litteraturhaus' en decemberaften i 2012, hvor koncerten blev optaget. Vi præsenteres for tre dele fra koncerten.

Det er musik der bevæger sig mellem kradsbørstigt dampende udbrud og eksplorerende episoder i mikrokosmos. Her mødes fire musikere i en intens musikfilosofisk samtale. De kommer hver især med den relevante teoretiske og instrumentfaglige kunnen. Men har de noget at fortælle? Til os? Til hinanden? Samtalen foregår med et højt musikalsk lix-tal. Derfor er det alligevel interessant at følge samtalen for ikke-musikere. De siger nye og anderledes ting. Ting der lige skal høres igen. Det er samtaler der som regel starter i et behageligt krøllet klima. Som der siges mere og mere, vokser stemmerne og de begynder at tale med og mod hinanden i et mere og mere vidtvoksende univers. Det er musik på højt niveau i et spændingsfelt mellem moderne kammermusik, freejazz og avantgarde.

ilkmusic.com

Morten Poulsen & Russ Lossing: NY (Outrovært) LP

Den unge trommeslager Morten Poulsen debuterer i eget navn, sammen med den amerikanske pianist Russ Lossing. Lossing studerede som helt ung hos John Cage og var i en 12 årig periode medlem af Paul Motian Quintet. Poulsen og Lossing mødtes første gang i 2013, hvor kemien var der med det samme. De besluttede at de skulle lave noget sammen senere. For et år siden gik de i studiet sammen i New Jersey. Morten Poulsen havde skrevet musikken til albummet under sit ophold i New York, i ugerne op til indspilningen. Han havde ladet sg inspirere af byen og dens historie, af efterkrigstidens klassiske musik og reflektioner over livet.

Morten Poulsen bevæger sig i et flydende felt mellem jazz og klassisk musik, mellem improvisationer og former. Musikken tager næring fra en filosofi, om ikke at gentage sig selv. Hvis det er spillet en gang, er der ikke nogen grund til at gentage sig selv. Morten Poulsen har hentet inspiration hos bl.a. Paul Motian og afslutter også pladen med Motians Etude. Det er musik med en inspirerende kompleksitet, musik der taler, musik med en insisterende nerve. Morten Poulsens debut er et vellykket og ambitiøst dokument fra et samarbejde med den langt mere erfarne Russ Lossing. Det er første gang at jeg hører Morten Poulsen. Hans intense tilstedeværelse i øjeblikket efterlader et blivende indtryk. Jeg ser frem til at høre mere til ham.

morten-poulsen.dk

outrovaert.com

Svenska Kaputt: Suomi (Moserobie)

Naboskabet og de tætte forbindelser mellem Sverige og Finland er tydeligt tilstede - hvor vi i Danmark føler os meget langt fra Finland, specielt på grund af sproget - har svenskerne et helt andet forhold til finnerne. Nu har den svenske gruppe Svenska Kaputt lavet en musikalsk hyldest til landet, hvor legendariske jazzmusikere som Juhani Altonen og Edward Vesala kom fra. 

Musikken dufter af den småt avantgardistiske jazzrock der kom i Finland (og Sverige) i 70'erne. Det syrer til og knalder ud. Nummeret Paroni fremkalder billeder af Lille My fra Mumitroldene der løber rundt i Mumidalen og sparker hidsigt i jorden. Det er forunderligt og evetyrligt. Jonas Kullhammar benytter sig af diverse saxofoner, mens den knasende fede guitar betjenes af Reine Fiske Rockigt jazzsväng med Koskenkorva og finsk lakrids.

moserobie.com

Fire!: She Sleeps She Sleeps (Rune Grammofon)

Der har været meget fokus på den udvidede udgave af Fire! de sidste par år. Fire! Orchestra har bl.a. spillet roste koncerter på både Roskilde Festival og Copenhagen Jazz Festival. Ligeledes har de udgivet en række meget spændende albums. Nu er de rykket tilbage til udgangspunktet, nemlig som trio. Saxofonisten Mats Gustafsson fra Thing, bassisten Johan Berthling fra Tape og trommeslageren Andreas Werliin fra Wildbirds & Peacedrums har skabt en unik platform hvor free jaaz, psykedelisk rock og noise dyrkes intenst.  

De tre musikere transcenderer fra en boblende intens uro til et brølende groove. Freejazz i opløsning smelter sammen med de syrede beats. Det er instrumentalmusik der ikke vil vedkende sig til hverken rock og jazz: Musik der hører hjemme i kompleks tid og tager udgangspunkt i den tid. Kompleksiteten kommer til udtryk i form og udtryk. Mats Gustafssons let genkendelige og brovtende barytonsax får lov til at slå sig løs, hvor Berthling og Werliin supplerer med en sumpet bund, der tager sig god tid. Albummet lover godt for trioens kommende Danmarksbesøg.

Bonusinfo:

Fire! spiller på Copenhagen Jazzhouse d. 19. februar og på Atlas i Århus d. 20. februar. Der kommer et album med Fire! Orchestra senere på året.

earthwindand.com

runegrammofon.com

Müntzing/Diers: Auditory (eardrum) (Kopasetic) 10”vinyl

På pressemeddelelsen står der for neden med store bogstaver: Improvisation Nutida Konstmusik Groove. Det er en meget præcis forbrugeroplysning. Duoen Müntzing/Diers består af svenskeren Herman Müntzing på diverse elektroniske og akustiske objekter samt den hjemmelavede strengekonstruktion flexichord og danskeren Lisbeth Diers på trommer, percussion og diverse. 

Improvisationen kommer af at det er spontan musik. Musik der er opstået i øjeblikket i studiet. Fra disse indspilninger har de så udvalgt 7 skæringer til flot lille 10” vinyludgivelse. Det er en smal udgivelse, der på smukkeste vis præsenterer sammensmeltningen mellem menneskers interageren og mærkværdige lyde. Det er både fascinerende og spændende at følge deres samarbejde undervejs. En af favoritterne på pladen er den afsluttende Tympanic Membrane, hvor elektronisk støj blandes med Lisbeth Diers’  heftige og intense groove.

lisbethdiers.com

hermanmuntzing.com

Per "Texas" Johansson: De långa rulltrapporna i Flemingsberg (Moserobie)

Manifestgalan er de uafhængige svenske musikproducenters awardshow. Her er der både kategorier for hårdrock og dansband. Men også jazz, hvor fine plader med Lindha Kallerdahl, Samuel Hällkvist og Oddjob er nomineret til den pris. Det er alle udgivelser som jeg allerede har anmeldt her på bloggen. Den sidste som jeg endnu ikke har anmeldt er også den nyeste. Det drejer sig om klarinetisten og saxofonisten Per "Texas" Johanssons comeback efter 16 års fravær som bandleader. Han har i mellemtiden uddannet sig som sygeplejerske - og jeg vil som sandsynligvis den første og eneste sygeplejerske anmelde Per "Texas" Johanssons plade. 

Jazzsaxofonisten og sygeplejersken anmeldes af jazzbloggeren og sygeplejersken. Vi har det til fælles at vi godt ved, hvor der kan tjenes penge.

Flemingsberg er en forstad til Stockholm. Per "Texas" Johansson har valgt at opkalde albummet efter de lange rulletrapper i  til pendeltoget i Flemingsberg, hvor han arbejder på det nærliggende Huddinge Sjukhus. Per "Texas" Johansson tager ikke den lige vej på rulletrapperne. Eller han lader tankerne tage nogle omveje mens han står på rulletrappen. Johansson spiller på flere forskellige klarinetter - også bas og kontrabasklrinet udover tenorsax. Bandet består af vibrafon, trommer, steeguitar og Fredrik Ljungkvist på sax. Den utraditionelle instrumentsammensætning passer godt med musikken, hvor Johansson hviler godt og grundigt. Han skal ikke overbevise nogen om noget. Det er moden jazz på et meget højt niveau. Et niveau hvor man er i stand til at skabe levende billeder til den musik der spilles. Per "Texas" Johansson var "hot shit" i 90'erne på den svenske jazzscene - nu er han tilbage som "da shit."

moserobie.com

Kommende Jazzudgivelser 2016 - foråret

Her er årets første liste over kommende jazzudgivelser. God fornøjelse!

Januar

Fire!: She sleeps She sleeps (Rune Grammofon)

Gerard Presencer & Danish Radio Big Band: Groove Travels (Edition)

Joonas Haavisto: Oku (Blue Gleam)

Nils Landgren with Janis Siegel: Some other time a tribute to Leonard Bernstein (ACT)

Tord Gustavsen: What was said (ECM)

Krokofant: Krokofant II (Rune Grammofon)

Chippendale-Gustafsson-Pupillo: Melt (Trost)

Charles Lloyd & The Marvels: I long to see you (Blue Note)

Dr. Lonnie Smith: Evolution (Blue Note)

Patti Austin: Avant Gershwin (Rendevous)

Ches Smith; The Bell (ECM)

Ben Monder: Amorphae (ECM) Andrew Cyrille, Paul Motian

Avishai Cohen: Into the silence (ECM)

Frank Woeste: Pocket Rhapsody (ACT)

Kalle Kalima: High Noon (ACT)

Mo' Blow: Live in Berlin (ACT)

Christian McBride: Conversations (Mack Avenue)

Cyrille Aimée: Let's get lost (Mack Avenue)

Illhan Ersahin & Erik Truffaz: Istanbul Sessions (Nublu)

Lucian Ban: Elevation (Sunnyside)

Anke Helfrich Trio & Tim Hagans: Dedication (Enja) 

Februar

Jakob Thorkild: Be Strong (Tyrfing)
Søren Gemmer: The Lark (WhyPlayJazz)

Malene Kjærgaard: Here's to the ladies (??)

Marc Mommaas & Nikolaj Hess: Ballads and Standards (Sunnyside)

Snarky Puppy: Family Dinner volume II (Ground Up)

GoGo Penguin: Man Made Object (Blue Note)

Erik Truffaz Quartet: Doni Doni (Parlophone)

Michel Benita: River Silver (ECM)

Ralph Alessi: Quiver (ECM)

Michael Formanek & Ensemble Kolossus: The Distance (ECM)

Bill Frisell: When you wish upon a star (Okeh)

Empiricial: Connection (Cuneiform)

Marts

Laura Toxværd: Pladeshop (ILK) Marilyn Mazur, Simon Toldam

Tomasz Dabrowski solo (Barefoot)

Jesper Thorn: Big bodies of water (Moveable Records) Tobias Wiklund, Marc Méan, Mads Emil Nielsen

Julie Kjær 3: Dobbeltgænger (Clean Feed) John Edwards, Steve Noble

Carsten Dahl Trio: Less is More (Storyville)
Kenneth Dahl Knudsen: ?? (??) stort orkester

April

Henrik Pultz Melbye Trio: do. (??)

Phronesis: Parallax (Edition)
Vessel: Patterns of blue (DME) Anders Mathiassen, Simon Toldam, Jakob Bro, Bjørn Heebøl etc.

Maj
Snarky Puppy: TBA studioalbum (Ground Up)

Juni

Kasper Tom/Rudi Mahall duo (Barefoot)

Juli

Santos Silva/Wodrascka/Meaas Svendsen/Håkon Berre: Rasengan (Barefoot)

Morten Pedersen Quintet (Barefoot)

Laura Toxværd: Laura Toxvaerd Compositions Part 1 (ILK) Carsten Dahl, Raymond Strid, Jonas Westergaard

Laura Toxværd: Laura Toxvaerd Compositions Part 2 (ILK) Dødens Garderobe

Uden dato

Jakob Sørensen Bagland: ?? (Jaeger) 10" vinyl

Organic3: ?? (??) salmer

Bertil Strandberg Kvintett: Cirrus (Frederiksberg Records) genudgivelse

Tom Prehn Kvartet genudgivelse

Claus Høxbroe & Jan Kaspersen: ?? (Fiol)

Thymeshift: Beyond horizons (Boogie Post Recordings)

Det er jazzrock der lugter af nutiden. Jazzrock der bygger på kollektivets samarbejde omkring grooves, fede breaks, fine detaljer - og med knap så meget fokus på kilometerlange soli. Thymeshift udspringer af trioen Thymeshift Elektronix, der primært fungerer som et worshopband, der tager rundt på svenske skoler og holder musikworkshops. I den pladeaktuelle version er trioen udvidet med islændingen og guitaristen Hilmer Jensson.

Musikken har et tiltalende og gennembearbejdet udtryk, hvor man som lytter fænges af gruppens fine evne til at spille varieret og alligevel have et eget udtryk. Blandingen af liveelektronik, guitar, sax og trommer spænder mellem frie luftige forløb og heftige rocklignende udladninger. Trænger man til en portion rocket jazz, der lydmæssigt har et nutidigt udtryk er Thymeshift et rigtigt godt bud.

boogiepost.com

Martin Schack: Jazz på Dansk 2 (Gateway)

Det forgangne år har budt på flere stærke jazzudgivelser med fokus på danske sange og salmer. Pianisten Martin Schack nåede lige at udsende Jazz på Dansk 2 inden 2015 var omme. 2-tallet indikerer at det er opfølgeren til den første Jazz på dansk der kom for næsten fem år siden. Martin Schack holder fast i den suveræne opbakning fra Morten Ramsbøl på bas og Morten Lund på trommer. Det er tydeligt at høre at de alle tre hælder store portioner kærlighed ned i musikken. De spiller med et overskudsfyldt flow, hvor det høres at de er godt inde i materialet. Schacks klaverspil befinder sig på en baggrund af kvidrende fugle, sortbrogede køer, korngule marker, blå himmel og højt solskin. 

Jeg skulle lige vænne mig til tilføjelsen af Michael Olsen på saxofon. Hans flinke, melodiglade og ligefremme tone var en kende for pæn til at starte med. Men da jeg havde hørt pladen nogle flere gange fangede jeg pointen. Det var meningen at den skulle være så klædelig. Det passer godt til pladens optimistiske grundtone. I østen stiger solen op, Tit er jeg glad, Se nu stiger solen, Nu går våren gennem Nyhavn, Den gamle skærsliber og Noget om helte er at finde på på pladen. Selv om jeg var aldeles tilfreds med den første Jazz på dansk synes jeg, at nr. 2 falder endnu bedre ud. Så blandt alle de jazzplader med danske sange og salmer der kom sidste år, tager denne prisen som den glade og udadvendte. Det er en meget anbefalelsesværdig plade, som Martin Schack har lavet.

schackmusic.com

Carl Mörner Ringström: Majestic 12 (download)

Det er flere år siden at Carl Mörner Ringström lavede dette album, der nu endelig ser dagens lys som download. Han er sammen med en række gode musikere fra samme årgang som han selv. Der er flere grunde til at det er godt at pladen er kommet ud. Den viser andre sider af Ringströms guitarspil end dem han er mest kendt for. 

To af musikerne, saxofonisten Marius Neset og trommeslageren Snorre Kirk spillede på samme tidspunkt sammen i gruppen People Are Machines. Musikken kan høres som en forlængelse af det projekt. Forskellen består i at svenskeren Carl Mörner Ringström er med på guitar, som der ikke er med i People Are Machines. Det er både vildt og energisk. Det er teknisk krævende med balstyriske breaks og andet kræs. Majestic 12 er et album der afspejler lyden af noget der var. Ringström er musikalsk et andet sted i dag - det ændrer dog ikke på det faktum at den musikalske kvalitet er høj.

carlmornerringstrom.bandcamp.com

Hans Olding & Sigurdur Flosason: Projeto Brasil! (El Dingo Records)

Den svenske guitarist Hans Olding er gået sammen med den islandske saxofonist Sigurdur Flosason om Projeto Brasil. Her spiller de jazz med inspiration fra Brasilien. Sammen med den danske bassist Morten Ankarfeldt, cellisten Gerdur Jonsdottir og trommeslageren Ola Bothzén har de lavet en plade der sender mange kærlige hilsener tilbage til 60'ernes og 70'ernes brasilianske bossa nova og samba. 

Er navne som Antonio Carlos Jobim og Milton Nascimento velkendte, er denne plade et godt bud på en nutidig nordisk aftapning. De spiller fem numre af Jobim. Olding og Flosason har hver skrevet et nummer til pladen. 

De to musikere mødtes ved Summer Session på Vallekilde, hvor de fandt ud af, at de havde en fælles kærlighed til den brasilianske jazz. Flosasons altsax (og altfløjte) er en veltempereret og afstemt fornøjelse. Oldings Joao Gilberto og Charlie Byrd inspirerede guitar finder naturligt sammen med Flosason. Det emmer af varme og velspillethed.

eldingorecords.com