Carsten Meinert: C.M. Musictrain (Stunt) LP/CD/DL/stream

For fem år siden blev Carsten Meinert pladen To You genudgivet af Frederiksberg Records. Pladen var et særdeles fint og sjældent dansk take på Coltrane-traditionen i 1969. Allerede året efter var Carsten Meinert atter på spil med albummet CM Music Train. Den blev ligesom To You pladen med tiden kult - og desværre også dyrere og dyrere at få fat i, da der ikke var lavet ret mange plader i 1970.

Nu har Stunt Records valgt at genudgive albummet, suppleret med en stribe ikke tidligere udgivne indspilninger på CD versionen. LP versionen er en kopi af originalen. Musictrain er et helt andet album end To You. Besætningen er stor og Carsten Meinert har suget tidens lyd til sig i 1970. Det er et medrivende og flagrende album. Han har samlet en række musikere omkring sig, der for fleres vedkommende sidenhen satte dybe spor i dansk jazz; Erling Kroner, Jesper Nehammer, Pierre Dørge, Henrik Hove, Michael Hove, Ole Streenberg og Bent Clausen. Desuden medvirker de senere så kendte DR-folk Ole Matthiessen (her i en vigtig rolle som arrangør) og Jens Jørn Gjedsted. Det hele er indspillet på en enkelt august-søndag i 1969 og udgivet året efter.

Åbningsnummeret San Sebastian indeholder inspiration fra Spanien, den efterfølgende Before Sunrise bevæger ud i nogle frie passager. Fælles for numrene er Carsten Meinerts heftige saxofonspil, der sprutter og sprøjtes ud gennem en Varitone-forstærker, der sætter sit tydelige præg på lyden - noget som Carsten Meinert fortryder i dag. Jeg synes at det er med til, at give musikken den sidste vildskab. Titelnummeret er hippiejazz i fuldt flor. Dørges guitarlyd og Thor Backhausens viltre orgelsolo er med til at sende nummeret helt ud i galaksen. CD’en er tilføjet nogle ekstra takes af San Sebastian, Before Sunrise og C.M. Musictrain.

Det er en årets udgivelser! Dansk jazz i særklasse - vildt og berigende at høre med 50 års afstand. Ole Matthiessen har sammen med Julian van Kranendonk og Jørgen Vad med nænsom hånd ført lyden op til nutidig standard. Det er et forbilledligt stykke arbejde de har udført.

Sundance

Aloft Quartet: Farewell old ways (AMP) CD/DL/stream >> Amund Kleppan: Venture (AMP) CD/DL/stream

I 2018 fik de den eftertragtede Danish Music Award som årets nye danske jazznavn. Nu er de aktuelle med album nr. 2, der ligesom det første albums titel, First Year også har en titel, der fortæller hvor kvartetten befinder sig i deres udvikling. Den hedder Farewell Old Ways.

Kvartetten med de to danskere; Simon Balvig på altsax og Rasmus Sørensen på piano er sammen med svenske Jon Henriksson på bas og norske Amund Kleppan på trommer har ikke valgt nye musikalske veje. Det er snarere måden som de har arbejdet med musikken der er ny. Det er Simon Balvig der har skrevet 7 af pladens 11 numre, mens Jon Heriksson har skrevet resten.

Stilistisk befinder Aloft Quartet sig et sted ude midt i Atlanten. De trækker på amerikanske jazzdyder, hvor der gerne må være tempo og teknik med i afviklingen. Der dryppes nordiske klange ned i melodistykkerne. Aloft Quartet har atter begået et velskabt album.

Kvartettens norske trommeslager Amund Kleppan er også pladeaktuel. Han har medtaget pianisten Rasmus Sørensen på albummet Venture. Her medvirker den spændende israelske guitarist Tal Arditi, der bor i Berlin. Han er sammen med den ukrainske trompetist Dima Bondarev med i front på et album, hvor den nutidige jazz dyrkes. Det er tempofyldt, dynamisk og med et højt teknisk niveau. Et godt udtryk for at den helt unge europæiske jazz trives og har det godt.

AMP Music

Rena Rama: Live (Caprice) CD/DL/stream

Vi har fat I en af de helt særlige grupper i svensk jazz. Rena Rama vandt Jazz i Sverige prisen i 1973 og udgav i den forbindelse, deres første album. Den aktuelle plade, som jeg har fået fingrene i, er en genudgivelse af et live-album fra 1983, der indeholdt en indspilning fra jazzklubben Fasching fra november 1975. Pladen åbner med en spirituel vildbasse. Det er kvartettens udgave af Hermeto Pascoals Nem Um Talvez (kendt fra Miles Davis albummet Live Evil), hvor den altid forrygende saxofonist Lennart Åberg lægger heftigt fra land i et ekspressivt saxofonspil i det næsten kvarterlange åbningsnummer.

Andet nummer er pianisten Bobo Stensons Enok, hvor Stenson indleder nummeret sammen med bassisten Palle Danielsson, hvorefter trommeslageren Lerory Lowe, der var helt nyt medlem af Rena Rama på det tidspunkt, tjekker ind. Det er den åbne og intense jazz, hvor melodien gemmes væk i et i et virvar af sanseligt klaverspil. Nummeret kom også med på studiepladen Landscapes, som de indspillede et par år senere og udgav på ECM-underselskabet JAPO. Det er også her, hvor livepladens sidste nummer Romanian Folk Song også dukkede op igen. 

Det er meget anbefalelsesværdigt udspil, der desværre ikke er genudgivet på vinyl. Det er svensk spiritual jazz i absolut verdensklasse, hvor Lennart Åbergs kraftfyldte saxofonspil er en sand fornøjelse i selskab med de andre musikere i Rena Rama.

I forbindelse med genudgivelsen spillede Rena Rama på Fasching, hvor Orkesterjournalen var tilstede, læs mere HER. 

Caprice Records

Nacka Forum: Så stopper festen (Moserobie) LP/CD/DL/stream

Med fare for at gentage mig selv, så gør jeg det lige en gang til for en sikkerheds skyld; kalder Nacka Forum for Nordens free jazz supergruppe. Her mødes fire ligesindede jazzmusikere med masser af sjæl, respekt, vildskab, spilleglæde og en intuition for det knapt så forudsigelige.

De deler også glæden og evnen til, at spille free jazz der lugter af New York og 60’erne, når det filtreres gennem fire nutidige nordiske hoveder og kroppe. Goran Kajfes på trompet, mellophone og Crumar Evi, Johan Kullhammar på tenor og altsax, fagot og percussion, Johan Berthling på bas og Kresten Osgood på trommer. 

Eventyrlysten og nysgerrigheden er stor i kvartetten. Goran Kajfes spacer ud på det elektroniske blæserinstrument Crumar Evi på Gonglåt från Ormänge. Kvartetten er i det nordiske med Johan Berthlings Reboleira, i det afrikanske på Goran Kajfes’ Tigray og langt ude på landet i Kresten Osgoods Haltefanden. Skal albummets titel tages seriøst, så stopper festen først, når albummet er slut.

Moserbie Records

Viktoria Tolstoy: Stations (ACT) CD/DL/stream

Der er flere elementer der er værd, at bide mærke i på den svenske sangerinde Viktoria Tolstoys 13. album i eget navn. Pianisten er skiftet ud. Det er den unge Joel Lyssarides der skal løfte den tunge arv efter stærke folk som Jakob Karlzon og Esbjörn Svensson. Det klarer han selvfølgelig særdeles godt - han har en tydelig svensk jazzåre. Noget som han også har bevist på egne plader. 

Stilen er tiltalende lettilgængelig - lige fra åbningsnummeret I should runs popfunky toner til jazzstandards som The old country og Poinciana. Pladen er opkaldt efter et Stina Nordenstam nummer fra 2001, der selvfølgelig også er med på pladen. 

Viktoria Tolstoy har sammensat et album med et godt udvalg af numre. Albummet lukker ned med Here’s to life, Shirley Horn’s smukke signatursang, som Cæcilie Norby også har indspillet. Det er en anden dansk sangerinde der har været inde over et af pladens andre højdepunkter. Sinne Eeg’s Streets of Berlin fra 2008-albummet Don’t be so blue, får nyt liv hos Viktoria Tolstoy. Stations er en vellykket Viktoria Tolstoy-plade, særligt på grund af de forskellige numre, som hun har valgt at fortolke.

Viktoria Tolstoy

Fire! Orchestra: Actions by Krzysztof Penderecki (Rune Grammofon) LP/CD/DL/stream

Den polske avantgardekomponist Krzyzstof Penderecki dirigerede i 1971 The New Eternal Rhythm Orchstra ved en optræden i Donaueschingen i Tyskland. Det var den eneste gang han lavede jazz. Værket Actions for Free Jazz Orchestra havde han lavet sammen med Don Cherry. 16 minutter med et stjerneorkester bestående af bla. Kenny Wheeler, Tomasz Stanko, Terje Rypdal, Peter Brötzmann og Han Bennink. Det er europæisk hardcore free jazz.

Mats Gustafsson og Fire! Orchestra genbesøger dette hovedværk indenfor free jazzen på deres nye album Actions. Det kan i sagens natur ikke blive opført efter noder, da der ikke blev lavet nogen i gængs forstand. Mats Gustafsson er heldigvis en dreven ræv indenfor free jazz gamet. Han hylder værket og ikke mindst den frie musik. Musikken der drejes og skabes i øjeblikket under ledelse af Mats Gustafsson og de direktioner han giver undervejs. Det er spontant indenfor rammen “Actions.”

Det store improvisations jazzorkester, der fra udgivelse til udgivelse skifter medlemmer, ud over nogle fast gengangere, har denne gang som noget nyt, fået besøg af danske Maria Bertel fra Selvhenter. Hun passer perfekt ind i et blæser line up, der i kollektive udladninger sender trykbølger gennem Actions. Det er handlinger. Værket er vokset til 40 minutter - og lytterrejsen ind i det suitelignende univers, er fyldt med meget mere struktur end man umiddelbart kunne forestille sig. Det er meget let at lade sig rive med og svømme væk i den improviserede malstrøm. 

Frie musikere leger bedst sammen, fristes jeg til at sige.

Rune Grammofon

I Think You’re Awesome & Taïga String Quartet: Suite to be you and me (Jaeger Community) LP/CD/DL/stream

Det er ikke et ukendt fænomen, at et bryllup er udløsende årsag til en børnefødsel, et husbyggeri eller indkøb af en ny sofa. Det er mere sjældent, at et bryllup udløser et konceptalbum.

Konceptalbummet, suiten eller den samlende historie er ikke hot shit i en streamingstid, hvor der shuffles hidsigt rundt mellem 3-4 minutters udbrud, i jagten på det hurtige fix.

Der er også historier der insisterer på, at blive fortalt som en samlet historie.

Her er suiten om, at det er dejligt at være sammen. Suite to be you and me. Jens Mikkel fra I Think You’re Awesome og Maria Isabel Edlund fra Taïga String Quartet blev gift forrige sommer. Jens Mikkel har skrevet en suite for begge orkestre.

Der fortælles en historie om, at være på afstand, at danse, at mødes, at have uoverensstemmelser og om brylluppet. Jens Mikkel har i endnu højere grad kastet sig ud i det store arrangement af musikken. Der er genkendelige elementer fra tidligere I Think You’re Awesome plader, som Morten Kærups banjo, Alex Jønssons guitar og den tighte rytmesektion med Frej Lesner og Andreas Skamby. Jens Mikkel lægger også nye veje ud. Han spiller overvejende på elbas - og sætter den i centrum flere steder, bl.a. med en lækker solo på The Dance.

Taïga String Quartet indtager en stor rolle i suiten. Både i direkte møder med I Think You’re Awesome og i rene strygerstykker. Det er der hvor historien folder sig ud. Hvert orkester personificerer de to mennesker, der til sidst forenes ved brylluppet. I Think You’re Awesome er Jens Mikkel og Taïga String Quartet er Maria Isabel Edlund.

De enkelte numre kan sagtens høres hver for sig - vil du have den gode og helt særlige oplevelse, så skal du lytte til Suite to be you and me som et samlet hele. Det fortjener den og det gør du faktisk også.

Jaeger Community

Red Gazelle: Udkig (Red Gazelle Trio) CD/DL/stream

Den har allerede været ude på streamingtjenesterne i halvandet år. Nu er den også udkommet i fysisk form på CD. Trioen Red Gazelle består af Kristoffer Vejslev på guitar, Peter Price på bas og Simon Forchhammer på trommer. Jeg har før skrevet om Kristoffer Vejslev i forbindelse med bandet Vulture Forest. 

Red Gazelle har eksisteret siden 2014. De spiller nordisk jazz i den frie flydende stil. Det kan sine steder godt minde om det vi kender fra Jakob Bro. Der er en filosoferende ro og åbenhed i musikken. Der er også et råt temperament, der eksempelvis foldes ud i den næsten 7 minutter lange Wilderness, der bygges op fra grunden og eksploderer hen mod slutningen, i et fantastisk triospil. Peter Prices stædige bas og Simon Forchhammers viltre trommer er er godt match til Kristoffer Vejslevs konstant udviklende guitarspil.

Red Gazelle på Facebook

Niclas Bardeleben: N.O. in my heart Cph in my blood (Gateway) LP/stream

Jeg er næppe den eneste der har et lettere anstrengt forhold til New Orleans jazzen. Alene af den grund, at jeg har hørt alt for mange elendige amatørorkestre, bestående af fuldskæggede skolelærertyper i fløjlsbukser med hængerøv, der har givet sig i kast med musikken fra The Crescent City. 

Der er heldigvis nogen der har det på en anden måde. Trommeslageren Niclas Bardeleben udråber ligefrem sin kærlighed til byens musik på LP'en N.O. in my heart Cph. in my blood. Han har samlet et stjerneorkester, der er meget lidt "hængerøv-i-fløjlsbukser" over. Han har den rette indstilling og respekt for musikken og dens traditioner. Med saxofonisterne; Jan Harbeck og Jesper Løvdal, DR Big Band veteranen Vincent Nilsson og den i dag alt for lidt hørte Henrik Bolberg på trompet og flygelhorn har Bardeleben en superstærk blæsersektion. Bassen betjenes af den altid usvigeligt sikre Lasse Mørck.

Materialet er fra jazzens barndom; Dear Old Southland, Basin Street Blues, Jeepers Creepers etc. De leveres med en dansende afslappet lethed. Det er måske den bedste danske traditionelle jazzplade, jeg har hørt i dette årtusinde. Her er både voodoospøgelser og funky 2nd line i rillerne, serveret med hjerte og sjæl.

Niclas Bardeleben har et sikkert tag på jazzhistorien og lægger vejen ud for sine medspillere, med nogle gode arrangementer. Han sørger for den gode feststemning med lette dryp af både melankoli og inderlig hygge. 

Niclas Bardeleben

Gard Nilssen’s Supersonic Orchestra: If you listen carefully the music is yours (Odin) >> Per Oddvar Johansen: The Quiet Cormorant (Losen) >> Snekkestad/Fernandez/Guy: The swiftest traveler (Trost) >> Waldemar 4: The Bouy and the sea (AMP) >> Stein Urheim: Downhill Uplift (Hubro) >> Erlend Apneseth: Fragmentarium (Hubro) >> Christian Wallumrød Ensemble: Many (Hubro)

Det ligger lige for, at sammenligne Gard Nilssen's Supersonic Orchestra med Paal Nilssen-Love's Large Unit eller i særdeleshed Fire! Orchestra, da de deler flere medlemmer. Blandt andet den danske saxofonist Mette Rasmussen, der har været med i en af de tidligere Fire! Orchestra inkarnationer. Gard Nilssen's Supersonic Orchestra er et storband, hvor hovedparten af medlemmerne kommer fra Norge. Seksten mand. Tre trommeslagere (inklusive Gard Nilssen), fire bassister (blandt andet Petter Eldh og Ingebrigt Håker Flaten) og syv saxofonister (blandt andet Per "Texas" Johansson, Hanna Paulsberg, Kjetil Møster og Maciej Obara), to trompetister (blandt andet Goran Kajfes) og en enkelt på trombone. Musikken er sprælsk og direkte "in your face". Der holdes ikke igen på energien, der uden problemer når ud til lytteren.

Trommeslageren Per Oddvar Johansen er en erfaren herre fra den norske jazzscene. Han har spillet fast med nyligt afdøde Jan Erik Kongshaug i dennes band. Det er selvfølgelig også Jan Erik Kongshaug, der er tekniker på pladen der er indspillet i 2017. Ellers har han spillet med bl.a. Christian Wallumrød Ensemble og Solveig Slettahjell.  På pladen er Per Oddvar Johansen sammen med Helge Lien (piano) og Torben Snekkestad (saxofon) og gæstes på et par numre af Hedvig Mollestad (guitar). Musikken kommer godt rundt. Den har et grundlag i samme flydende feeling som man kender fra trommeslagerkollegaen Paul Motian. Samtidig med at både rock og melodi dukker op undervejs. Snekkestad som jeg bedst kender fra den eksperimenterende ende af jazzen, spiller den smukkeste saxofon.

Apropos Torben Snekkestad. Så  er han atter aktuel sammen med den portugisiske pianist Agusti Fernandez og den britiske bassist Barry Guy. Pladeudgivelsen er støttet af danske midler; Koda, Dansk Komponist Forening og Rytmisk Musik Konservatorium (hvor Snekkestad er adjunkt). Den er indspillet i Köln på det legendariske free jazz spillested LOFT og pladen er udgivet af det østrigske pladeselskab Trost Records. Det er et vaskeægte paneuropæisk projekt. Musikken er et kammermusikalsk clash af free jazz og ny klassisk musik. Øjeblikkets søgende øjeblik, der hele tiden finder noget nyt i samarbejdet.

Jeg kan ikke lige erindre at jeg stødt på navnet Trygve Waldemar Fiske før. Han er bassist og står i spidsen for kvartetten Waldemar4. De er aktuelle med deres andet album. Holdet han har omkring sig er erfarne folk; André Roligheten (basklarinet og saxofon), Håvard Wiik (piano) og Erik Nylander (trommer). De har en baggrund i både free jazz og jazz. Her er de amerikanske inspirationer tættere på end de ellers er på en norsk plade. Når tempoet er højt, er det som regel i nogle teknisk komplicerede opsætninger, hvor netop kapelmesterens bas er den der bestemmer retning og tempo. En ægte bassistkapelmesterplade.

Det er et umiddelbart mærkværdigt krydsfelt mellem slut 60'ernes hippierock a la The Byrds, indiske toner og 70'ernes The Doobie Brothers' mere velpolerede west coast musik, med fokus på country. Ovenpå det står Stein Urheims norske aner og vidunderligt uortodokse måde at skabe musik. Det skal høres for, at tro det er muligt og lyder godt. Guitaristen Stein Urheim har samlet et vellydende band omkring sig. Forestil dig soundtracket til Twin Peaks - bare med den forskel at det foregår i en norsk bygd og spilles af indiske skuespillere.

Stein Urheim medvirker også på Erlend Apneseths nye album Fragmentarium. Apneseth spiller på det gamle norske instrument hardangerfele. Udover de fire strenge som der spilles på med buen, er der også nogle underliggende resonansstrenge, der giver instrumentet sin helt særlige fyldige lyd. Det passer godt i Apneseths moderne folkrockunivers. Apneseths ønske er at det lyder som fortid, nutid og fremtid. Det lykkedes til fulde på det stærkt stemningsskabende album. Her blandes hardangerfelen med elektroniske elementer og akustiske instrumenter som kontrabas og accordion.

På den sidste plade medvirker føromtalte Per Oddvar Johansen. Det er Christian Wallumrød Ensembles syvende album siden 2003. Pianisten Wallumrød har som vanligt skrevet al musikken. Stilistisk befinder ensemblet sig mellem neoklassisk musik, old school musique concrete, elektronisk musik og samtidsjazz. Christian Wallumrød er ikke bleg for, at skifte mellem avantgardistiske tiltag og poppens indladende karakter. Pladen er som en kl. 12 raket i dette festfyrværkeri af norsk musik, der med mange forskellige stilarter alle har det til fælles, at der er jazz i musikkens sjæl.

Odin Records

Losen Records

Trost Records

AMP Music records

Hubro Music