Benjamin Aggerbæk: Heartbeat (Gateway)

Da Benjamin Aggerbæk lavede My oh my for et par år siden var jeg særdeles begejstret. Endda så meget at jeg mente at den var blandt de bedste jazzudgivelser i 2010. Hans blændende blanding af jazz, singer-songwriter og rootsmusik med en god portion swing sad lige i øret hos mig.
Nu er han atter aktuel. Denne gang er det en anderledes og langt mere intim Aggerbæk vi møder. Det er 12 numre der indspillet på en enkelt nat i et studie i Austin, Texas. Han er kun i selskab med sin nye Collings-guitar, en stor flaske Tennessee Whiskey og nogle gode producere.
Der er mindre jazz og langt mere americana-orienteret singer-songwriter musik på pladen end det var tilfældet med den forrige. Aggerbæk er taget til myternes land. Han rider afsted på et overskud af inspiration, hvor dybde og nærvær er med i lommerne.
Planen er at Benjamin Aggerbæk genindspiller alle numrene med orkester senere i år, hvor han supplerer med instrumental-numre, så der kan blive til en dobbelt-cd. Denne plade skal komme til efteråret. Melodimaterialet som han præsenterer her på solopladen får mig til at vente med længsel på den fuldt orkestrerede udgave.
aggerbaek.dk

Magnus Hjorth Trio: Gershwin with strings (Stunt)

At Magnus Hjorth skulle lave en Gershwin-plade med strygere er ikke en overraskelse af de store. Han har på sine foregående trioudgivelser flirtet med den store amerikanske sangbog. Han har før kun været i direkte fysisk kontakt med enkelte standards. Hjorth's flirt har oftest bestået i, at hente inspiration fra den klassiske amerikanske jazz, der som regel hentede kompositioner fra den store amerikanske sangbog. 

På den aktuelle udgivelse tager han skridtet fuldt ud og giver sig i kast med 9 Gershwin-kompositioner, hvor kendinge fra Porgy & Bess og andre "superhits" som They can't take that away from me er med.

Sammen med Petter Eldh på bas og Snorre Kirk på trommer samt en strygerkvartet er Hjorth i det romantisk inspirede hjørne. Det kan både være af den sukrede slags som på Bess, You is my woman now, hvor der er en overhængende fare for at jeg får strygersovsen galt i øret eller som på Nice work if you can get it, hvor der er et mere kontant og direkte anslag med dramatiske strygere og en Snorre Kirk helt fremme på energiske whiskers.
Magnus Hjorth er en unik pianist på den nordiske jazzscene. Han står vagt om jazzens traditioner og kæmper med et stort kunstnerisk overskud. Jeg kommer ofte til at tænke på George Shearing, når jeg hører ham på denne plade. Der er noget af den samme enkle og uhyre præcise behandling af flygelet hos Hjorth som kendes fra Shearing.

Leif Johanssons Kvintet: Goodbye Pork Pie Hat (Little Beat Records)

Det er nok primært kendere der nikker genkendende til navnet Leif Johansson, trommeslageren der leder denne kvintet. Kvintetten opstod efter åbningen af det ny Montmartre i Nørregade, hvor Johansson havde været til koncert med Charles Mingus. 

Han allierer sig med Erling Kroner og Bent Jædig i front på trombone og tenorsax. Vi møder dem på en indspilning en sommeraften i 1977 på det dengang nyåbnede Cafe Sommersko i midten af København. Indspilningen stammer fra Leif Johanssons private samling og er pladeselskabet Little Beat Records hyldest til Kroner. 

Når jeg hører deres fortolkning af Mingus' Ecclusiastics på 11 minutter, hvor der er tid, rum og (tilrøget) luft til at give den københavnske sommernat en gang blues, bliver jeg indfanget af den autentiske stemning med en veloplagt Ole Matthiessen på et (hørbart) opretstående piano og bassisten Allan Gregersen der på Mingusk vis flår i basstrengene.
Over to CD-plader får vi næsten to timers musik med en kvintet, der spiller musik af Coltrane, Monk, Mingus, Hubbard og Kroners helt Jimmy Knepper. Leif Johansson citerer i covernoterne Erling Kroner for at have udtalt om kvintetten: "Det er rart for mig, som blæser, at spille med Bent Jædig. Han er en enorm inspiration og der er skud i hornet hele tiden. Og Leif, der har samlet orkestret og er vores kapelmester, er der virkelig drøn på trommerne. Vi spiller simpelthen af karsken bælg". Mere præcist kan det ikke udtrykkes.
Pladen er et fantastisk dokument fra en tid, hvor der næsten altid var en amerikaner med som sideman, når danske jazzmusikere blev udgivet på plade. 

Her får vi det fineste bevis på, hvorfor både Kroner og Jædig vil blive savnet.
Littlebeatrecords.dk

Kommende jazzudgivelser 2012

Her er en oversigt over de jazzplader vi kan gå og glæde os til 2012.

Januar
Dygong: The E-sessions (ILK) med Jacob Anderskov
Magnus Hjorth: Gershwin with Strings (Stunt)
Leif Johanssons Kvintet: Live (Little Beat Records) med Bent Jædig og Erling Kroner
Danish Radio Jazz Group: With Erik Moseholm & Ray Pitts 1965 (Jazzhus Disk) Japansk udgivelse
George Garzone with Frank Tiberi: Audacity (Stunt)
Ron McClure: Crunch time (Steeplechase)
Brian Charette: Music for Organ Sextette (Steeplechase)
Jens Thomas: Speed of grace (ACT)
Verneri Pohjola Quartet: Ancient history (ACT)
Lars Danielsson: Liberetto (ACT)
Ulf Wakenius: Vagabond (ACT)
Joel Harrison & Lorenzo Feliciati with Cuong Vu: Holy abyss (Cuneiform)
Andy Sheppard: Trio Librero (ECM)
Johannes Enders Trio: Mondvogel (Jazzwerkstatt)
Richard Galliano: Nino Rota (Deutsche Grammophon)
Portico Quartet: Portico Quartet (Real World)
Aaron Goldberg/Ali Jackson/Omer Avital: Yes! (Sunnyside)
Chick Corea/Eddie Gomez/Paul Motian: Further Explorations (Concord)
Malia: Black Orchid (Emarcy) Nina Simone Tribute
Empirical: Elements of truth (NAIM)
Makoto Ozone: Live and let live - Love for Japan (Verve) med Chick Corea, Gary Burton, Randy Brecker etc.
 
Februar
Sekten: Klubbhus (ILK) DVD musikdokumentar lavet af Sofie Tønsberg
Little Red Big Bang: Bang (ILK) Little Red Suitcase i udvidet version
Lovedale: Green sounds (ILK)
Simon Toldam Trio: Live (ILK) indspilning fra Kind of blue på Nørrebro
Michael Lington: Pure (Trippin N' Rhythm) ex-dansk smoothjazzstjerne
Jazzkamikaze: Future Blaster (??)
Anders Koppel: Everything is Subject to Change (Cowbell) med Benjamin Koppel, Kenny Werner og Jacob Andersen
Anders Koppel: Aftenlandet (Cowbell) opr. fra 1977, men kun udgivet på vinyl
Ronnie Cuber: Boplicity (Steeplechase)
Harold Danko: Unriched (Steeplechase)
Paul McCartney: ?? (Concord/Hear Music) Han synger standards akkompagneret af Diana Krall og band
Juhani Aaltonen & Heikki Sarmanto: Converstions (TUM!)
Bugge Wesseltoft: Songs (Emarcy) solopiano/jazzstandards
Chick Corea: Continents (Deutsche Grammophon/Universal)
Tord Gustavsen Quartet: Well (ECM)
Tim Berne: Snake oil (ECM)
Scent of soil (Hubro)
Anders Jormin: Ad Lucem (ECM)
Charlie Haden & Hank Jones: Come sunday (Emarcy)
Enrico Pieranunzi: Doorways (Cam Jazz) Med Paul Motian og Chris Potter

Marts
Niels Lyhne Løkkegaard: Vesper (??) med Buchanan, Bro opg Mazur
The Mighty Mouse: ?? (Barefoot) trio med Morten Pedersen, Haakon Berre og Adam Melbye
Kostcirkeln: ?? (ILK)
Niels Vincentz: Early reflections (Steeplechase)
Marcus Printup: Homage (Steeplechase)
Robert Glasper: Black radio (Blue Note)
Curtis Stigers: Let's go out tonight (Concord)

April
Kenneth Dahl Knudsen: Clockstopper (??)
Toxværd/Anderskov: Phonebook (ILK)
Nils Davidsen/Tomasz Dabrowski/Anders Mogensen: ?? (ILK)
Benjamin Koppel/Peter Erskine/Johannes Weidenmueller/Jacob Christoffersen: One, Two, Three, Four (Cowbell)
Dick Oatts: Lookin' up (Steeplechase)
Kirk Knuffke & Jesse Stacken: Like a tree (Steeplechase)
 

Maj
Dexter Gordon: Satin doll (Steeplechase) med Kenny Drew, Bo Stief og Art Taylor
Vincent Gardner: The good book chapter three (Steeplechase)

Juni
Stephen Riley: Hart-Beat (Steeplechase) med Billy Hart
Chris Byars Octet: Music forever (Steeplechase)

Uden dato
Carsten Dahl Duo (Storyville) med Stefan Pasborg
Carsten Dahl/Jon Christensen/Arild Andersen (Storyville)
Softwar: ?? (Blackout) med Anders Provis
Marc Bernstein feat. Billy Hart: Good people music (Blackout)
Leo Mathisen: Vol. 7 1946 (Little Beat Records) ikke tidligere udgivet musik fra privatskårne lakplader
Leo Mathisen: vol. 8 1947-51 (Little Beat Records) overvejende materiale fra privatskårne lakplader
Mark Solborg: 4+4+1 (ILK)
Jacob Anderskov's Agnostic Revelations: Vol. 2 (ILK)
Tranberg/Davidsen: ?? (ILK)

European Jazz Orchestra 2011: Conduted by Jere Laukkanen (EJO/Cowbell)

Moderne europæisk big band musik. Jazzens svar på partiturmusikken kan være en svær størrelse. Det interessante er at man kan sammensætte et big band på 17 mand fra næsten lige så mange lande, lade dem spille nykomponeret musik. Herefter sender man dem på turné ud i Europa. Det var Erik Moseholm og Birgit Vinges mission for efterhånden mange år siden. Det er det stadigvæk. Andre har blot taget over. EU og Herning Kommune er de store økonomiske bidragsydere. Radio og TV-stationernes europæiske samarbejde EBU sørger via deres jazzproducergruppe for netværk og musikere.

2011-turen startede i den lille vestjyske by Vildbjerg, hvor big bandet øvede i 3 dage inden de tog på turné ud i Europa. Under ledelse af den finske dirigent Jere Laukkanen spillede big bandet i 2011 musik komponeret og arrangeret af Laukkanen og estiske Raul Sööt. 11 numre fordelt over 2 CD'er er en stor mundfuld. Imponerende nok bliver de 7 kvarters musik ikke trættende eller kedelige. Musikken er indspillet ved slutningen af turnéen i Turku, Finland. Jeg hørte dem ved deres første koncert. Efter 20 dage og 8 lande fornemmes der en langt større fortrolighed med musikken. Det er med til at gøre denne udgivelse til at være en af de bedste der er kommet med European Jazz Orchestra.

Pladen lukkes ned med Dizzy Gillespie's Manteca i et funky arrangement af Laukkanen, den tyske pianist Pablo Held får nummeret til at svede med el-klaveret. Der er flere højdepunkter på pladen, hvor flere af dem former sig som små suiter. Sööt's Jäälöhkuja poeg (the icebreakers son) der med den estiske bassist Peedu Kaasi som omdrejningspunkt er i opbygning og stemning vildt fascinerende. Laukkanen's Rag-a-muffin' beskriver mødet mellem Duke Ellington og Jelly Roll Morton på en bar i Jamaica, hvor de bliver høje. Bulgur er en balkan-samba med den bulgarske darbuka-virtuos Ivan Tsonkov i en medrivende rolle.
European Jazz Orchestra er i 2011-udgaven en fornøjelig bekræftelse på, at europæisk big band musik ikke ligger under for kedelig stagneren på trods af at det bygger på stærke traditioner.
Bonusinfo:
Det er ikke kun EM i fodbold  kommer til Ukraine i år. European Jazz Orchestra 2012 har hentet årets musikalske leder i Ukraine, hvor de selvfølgelig også spiller flere koncerter.
swinging-europe.dk

Engkilde/Majmon/Coppier/Cevik: Violet R!VER (Brumtone)

August Engkilde har altid gået egne veje indenfor musikken. Jazzen har så som regel været med som pasasager på den ene eller anden måde i Engkildes projekter. Senest har han søsat Global Units Sessions projektet, hvor musikere fra forskellige genrer mødes på scenen og dyrker improvisationen. Det var efter en sådan session i foråret 2011 at Violet R!VER blev dannet. Efter nogle få gigs og en studiosession havde de materiale nok til dette album.

Fire musikere med vidt forskellig musikalsk baggrund. Magnus Olsen Majmon laver eksperimenterende elektronisk musik under navnet Elektronavn, her spiller han trommer og percussion. Cengiz Cevik spiller saz. Yann Coppier opererer indenfor diverse elektroniske eksperimenter, her tager han sig af electronics, vokal og guitar. August Engkilde er hovedmanden bag pladeselskabet Brumtone, i denne sammenhæng tager han sig af cello og electronics.

Det er dybt fascinerende og smukt projekt som de har skabt. De kalder det selv for nordisk raga møder mellemøstlig elegance. I et svævende univers blander de elektronikkens lyd og klangfalder med de akustiske instrumenter. Over tre numre tager de lytteren med på en rejse til et levende og berigende parallelunivers.
brumtone.com

Peloton: The early years (Parallell) SOLID! & Seamus Blake: Visitor (Parallell)

Her er et par udgivelser der begge er udgivet af det norske pladekollektiv Parallell. Den ene gruppe, Peloton skrev jeg om for nogle år siden hvor synthudbrud, understyret heavyguitar og groovy trommespil var på dagsordenen. Dengang hed pladen Selected recordings. Denne gang er det i stedet blevet til The Early years, hvilket egentlig er ganske pudsigt, da jeg synes at musikken lyder som musik der inspireret af senere jazz end den første plade, der hentede inspiration i 70'ernes mere frigjorte fusionsjazz. Her er vi mere kommet op i 00'erne hvor electronica blev en del af jazzen. Selv om synthlydene har en vintagekarakter, er det jazz der ikke er bange for at medtage elektroniske elementer vi alt for sjældent hører i jazzen. 

SOLID! er en erfaren orgeltrio der siden starten af 00'erne har spillet klassisk orgeltriojazz med et touch af europæisk jazz. Guitaristen Bjørn Vidar Solli skriver hovedparten af materialet. Han har de sidste 5 år overvejende opholdt sig i New York og har ladet sig farveve musikalsk deraf. Ikke alene spiller han på et højt niveau. Hans kompositioner er blevet farvet af New Yorks neonlys. Trioen har medtaget den amerikanske saxofonist Seamus Blake - der bla. spiller i John Scofields Quiet Band. Hans elegante og melodirige tone giver trioen det sidste skub. Visitor er ganske enkelt et særdeles behageligt selskab.
parallell.eu

Interfoam.dk: EP (Interfoam.dk)

Interfoam.dk vandt sidste år Jazz Danmarks Ung Jazz konkurrence. Inden der udkommer et helt album med dem har de valgt at udsende en 5 nummers EP. Planen var ellers oprindeligt, at der skulle komme et album med dem sidste år efter Ung Jazz konkurrencen. I stedet har de valgt at vente lidt endnu med et helt album og vil i mellemtiden arbejde videre med deres lyd. 

Det er for så vidt ikke så underligt at de gik hen og vandt Ung Jazz konkurrencen, da de har valgt et originalt udtryk. Det trækker rigtigt meget på den samme balkan-tradition som kendes fra Stefan Pasborgs Odessa 5. Det skyldes i høj grad, lyden af den fremtrædende tuba der i Interfoam.dk betjenes af Rune Jakobsen (der også var inde over Ung Jazz 2008 vinderne Magnus Fra Gaarden, dog på bas). Hos Interfoam.dk krydser Balkan-musikken klinger med en fræk punket attitude. Mikkel Grevsen på trompet og Mads Egetoft på tenorsax er med til at fuldende kvartettens blæserfront. Kristoffer Tophøj betjener trommerne.

Jeg kan godt forstå, at Interfoam.dk vandt Ung Jazz, da de spiller en krævende musikstil med stor sikkerhed. Men jeg synes også at de på EP'ens fire første numre minder alt for meget om Odessa 5. De skal grave et spadestik dybere og finde ind til deres eget. Hvilket de med pladens sidste nummer Interharl også gør. Det er et dystert, stemningsfyldt og filmisk nummer. Mads Egetoft vrøvler/rapper fascinerende friskt på engelsk med lidt tysk accent på nummmeret. De må meget gerne gå i den retning!
Bonusinfo:
Pladecoveret er et hjemmesyet skumomslag.
interfoam.dk

Peter Rosendal Trio: Crescent (Cloud Japan) >> Magnus Hjorth/Petter Eldh/Kazumi Ikenaga (Cloud Japan)

Peter Rosendal slog i 2003 overbevisende igennem med debutalbummet Live at Copenhagen Jazzhouse, der året efter blev fulgt op med Wondering. I selskab med bassisten Mads Vinding og trommeslageren Morten Lund havde Rosendal skabt en lyrisk nordisk-inspireret klavertrio, der med lige dele glæde og melankoli satte sig i hjertekulen hos mange jazzlyttere. Han startede efterfølgende trioen med Graig Earle og Janus Templeton og herefter ophørte samarbejdet med Vinding og Lund.
Indtil nu. På det japanske selskab Cloud har Rosendal sammen med den gamle trio netop udsendt albummet Crescent. Rosendal er blevet ældre som musiker og har ikke lavet en decideret opfølger til de to første albums. Der er i stedet tale om et nyt kapitel i Rosendals karriere og hvilket et! Jeg har voldspillet albummet siden jeg fik det. Albummet indeholder 11 numre skrevet af Rosendal. Rosendal har sans for at skabe en melodi og efterfølgende behandle den nænsomet. Hvis jeg stod i en jazzpladeforretning ville jeg en halvtravl lørdag formiddag sætte skæring to, Humming me på. Jeg er sikker på, at der ville ryge mere end et eksemplar af pladen over disken. Humming me har en umiddelbar lethed der får den til at flyde direkte ind i øret. Der er flere fine detaljer der får nummeret til at folde sig ud. Rosendal supplerer klaverspillet med lidt stemningsskabende spil på blæserinstrumentet flugabone. Morten Lunds fjedrende lette trommespil giver sangen vinger.
Rosendals sammenspil med Lund og Vinding er ikke uden skyld i at pladen fungerer så flot. Vindings basspil er inspirerende og levende, hvilket er lige der hvor Lund også er hjemme. Det er en meget anbefalelsesværdig trioplade som Rosendal har begået.

Det japanske selskab Cloud startede med at kaste sin kærlighed på en anden nordisk pianist, der ligesom Rosendal er en romantiker. Magnus Hjorth udgav i foråret sin hyldest til Gershwin på Cloud, nu er den udkommet herhjemme på Stunt. Tidligere har Cloud udgivet triopladen Platic Moon med Hjorth, den udkom også herhjemme på Stunt. Selskabets første udgivelse var også med Hjorth. Det var livepladen Someday Live in Japan som jeg fik til anmeldelse sammen med Rosendal-pladen. Den er modsat de andre Hjorth-udgivelser ikke udkommet herhjemme - men kan dog skaffes flere steder. Det er en liveindspilning fra tre forskellige klubber, hvor Hjorth er i selskab med sin sædvanlige triobassist Petter Eldh mens den japanske trommeslager Kazumi Ikenaga er ny. Vi præsenteres for otte kendte jazzklassikere. Milestones, Take The A Train, Bess You is my woman og flere andre præsenteres veloplagt af trioen. Hjorth er ikke som Rosendal nordisk inspireret. Tværtimod trækker han mere på den amerikanske tradition som man kender den fra Oscar Peterson eller Mulgrew Miller. Liveindspilningen har en lækker dynamisk lyd, der skriger på at blive afspillet på et godt anlæg.
Det er herligt at en japansk turists næsten tilfældig møde med nordisk jazz ved en koncert i København med Magnus Hjorth, kan være med til at der ligefrem skabes et pladeselskab. Der er nu kommet fem plader på selskabet og til februar udkommer Hanne Boels The shining of things også på Cloud.

slowboattocloud.blogspot.com

Benjamin Koppel: Quatre trois deux un (Cowbell)

Benjamin Koppel har sammen med Casper Rongsted tidligere i år udgivet bogen Ud af musikken - sådan forklarer man musik for en kat. Jeg må blankt erkende, at jeg ikke helt fattede hvad bogen gik ud på. Men det ændrer ikke på det faktum at Benjamin Koppel fortsat har noget fornuftigt at sige - bla. i Smagsdommerne. Jeg har det bare bedst med at lytte på Benjamin Koppel når han sætter saxen til munden. Han lavede tidligere i 2011 det forunderlige improduoalbum The suddenness of inventivity sammen med bassisten Thommy Andersson. Andersson er også med på den nyeste udgivelse Quatre trois deux un, hvor Koppel for tredje gang arbejder sammen med den franske trommelegende Daniel Humair. Jacob Anderskov sidder ved klaveret, hvilket er et fint valg. Han har forståelsen for Koppels på en gang komplicerede og ligefremme musik.

Benjamin Koppel har ladet sig inspirere af en skitse af Poul Pedersen som han har hængende derhjemme. Det er en skitse til bogstavværket Quatre, Trois, Deux, Un som findes i sin færdige udgave på Randers Kunstmuseum. Koppels fascination og undren over værket har resulteret i musikken til albummet.
Koppels musikalske karriere stritter i mange retninger. Jeg fornemmer dog en vis musikalsk tryghed og ro for Koppel med netop dette materiale. Han er i sleskab med nogle musikere der har en fornemmelse og forståelse for Koppels musik. Det er nok en af grundene til at Koppels saxtone på denne plade er i særklasse.
cowbellmusic.dk

Morten Musik: Live med Lille Morten og Stjernerne (Jaevn)

Dansk børnejazz befinder sig i en guldalder lige nu. Den har sin egen klub (lobby?) Den har endda fået sin egen kategori ved jazzens Danish Music Awards. Flere jazzmusikere har en sidegesjæft ved siden af "voksenjazzen" med at lave børnejazz. Cathrine Legardh har i flere år haft Nullernix. Dalia Faitelson, Makiko Hirabayashi og Ayi Solomon har Sidegaden og sådan har adskillige andre jazzmusikere både en børne og voksen-karriere.

Sangeren Morten Mosgaard lavede i 2010 et voksenjazz-album der med rette kunne få titlen "Årets mest oversete jazzgenialitet". Jeg overså den ikke og kårede den som et af årets albums. Når Mosgaard så laver et børnealbum må jeg i min venten på den næste voksengenialitet fra Mosgaard så kaste mig over det album istedet. Mosgaard har i flere år lavet børnejazz. Det aktuelle album kan bruges som appetivækker og døråbner til at få nogle jobs. Derfor har han klogeligt valgt at udgive et livealbum, hvor han i selskab med Martin Granum, Michael Andersen, Jens Ulrich Madsen og Ole Skou spiller 9 numre af Mosgaard. Det er bla. Goddag-reggae, Dyre-jazz og Efterårstango. Martin Granums Den lille abe er også med, den blev kåret som årets børnesang i 2009.

Det er en levende koncert vi får lov til at høre. En stor del af showet handler om at involvere børnene. Mosgaard formår uden problemer at holde et passende tempo for børn. Han møder dem i øjenhøjde. Selv om man ikke kan se Morten og musikerne, hvilket givetvis også er en del af oplevelsen, så er jeg ganske godt underholdt. Ret hurtigt finder jeg mig selv i godt humør gå og nynne med. Så har Morten da nået et fint mål. Han underholder og skaber god stemning ved hjælp af nogle gode simple børnesange.
www.mortenmusik.dk

KortJazzNyt Uge 1 2012

Swinging Europe søsatte i efteråret talentprojektet Underground. Under kunstnerisk ledelse af Lars Greve (fra Girls in Airports) og Chappe (leder af Blood, Sweat, Drum'n'Bass Big Band) bliver en række jyske musikskoletalenter udfordret og inspireret med jazz og improvisation. Musikerne er i alderen 12-17 år.
ug2011.blogspot.com/2012/01/unge-gav-den-gas-med-jazz.html

Danske jazzudgivelser dukker - ikke overraskende - op på flere udenlandske Årets bedste lister. Det interessante er at det er forskellige plader der er favoritter rundt omkring. På amerikanske Jazzwrap.blogspot.com er der adskillige danske udgivelser med på års listen. Ganske vist er Tomasz Licak og Artur Tuznik polske men det ændrer ikke på det faktum at de har gået på konservatoriet i Odense og har udgivet deres plade på det danske selskab Blackout, samt at danske Andreas Lang og Anders Mogensen medvirker på albummet.
Jazzwrap har også forelsket sig i den tredjedel danske trio Equilibrium (med Mikkel Ploug) og deres nyeste udgivelse. De skriver: "Simply put, Walking Voices is one of the most beautiful records you'll hear all year." Så kan det vist ikke siges mere præcist.
På samme liste finder vi også Anne Mette Iversens Milo songs, Kevin Brow's Dolls & guns og Lars Fiil's Reconsideration.
Men det allermest bemærkelsesværdige er denne kommentar som Jakob Bro's Time får med på vejen: "I fell in love with Time minutes after it finished. Jakob Bro has circled himself with great musicians who effortless craft his material into something special. With Time, Jakob Bro should be on the radar of many jazz fans in 2012. He has grown as a leader, composer and performer. The pieces on this session has stuck with in short time of its release in November. That's why I have named Time as my album of year. Highly Recommended." Et stort tillykke til Jakob herfra. På bloggen er der iøvrigt også et lille interview med Jakob.

Fredrik Lundin satte lillejuleaften gang i en vanvitttigt spændende debat på jazzblog.dk
Han skriver bla. om hvad der lægger til grund for de valg man tager som musiker. Hvorfor har man valgt den kunstneriske vej, man har? Hvordan brander man sig som musiker? Følg selv med. Der er indlæg fra bla. pianisten Søren Møller, saxofonisterne Thomas Agergård og Thomas Hass, Carsten Dahl og mange andre.
jazzblog.dk/fredrik-lundin-mig-og-alle-hestene.html

Six City Stompers og Jazz Five spiller ved danseforeningen Swing Shoes minifestival New Orleans New Year Jazz Event på Operaen på Christiania d. 13. jan. Målet er at tiltrække et yngre publikum med unge orkestre. Planen er at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.
facebook.com/events/324989237520268

Chris Minh Doky & The Nomads er på turné på den amerikanske vestkyst, hvor de spiller fra d. 17. januar til d. 21. januar. De starter med to jobs i Seattle og rykker så til Los Angeles, hvor tre jobs venter. Samme band kan opleves i Danmark til efteråret.

doky.com/calender